Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Gå til forsiden af feltet.dki samarbejde medGå til forsiden af feltet.dk
Log ind Følg os Nyhedsbrev VELOMIO

Stortest af hjelme – Over 1000,- kroner – Del 3
31. december 2017 09:00 af Morten Andersen og Troels Hansen

Feltet.dk har haft en række hjelme til test for at se på hvordan de klarer sig på de forskellige parametre, der gør en hjelm god.

Alle hjelmene har vi gennemgået grundigt for at vurdere den overordnede performance ud fra især fire parametre:

 

Komfort: Hvor behagelig er hjelmen i brug og hvilke justeringsmuligheder tilbyder den rytteren?  

 

Kvalitet: Materialevalg og opbygning kommer under lup

 

Detaljer: Generelle og specielle features gennemgås 

 

Pris: Lever hjelmen op til sit prismærke?

 

Vi har kigget på to prisklasser - over og under 1000,- kroner.

 

Her får du tredje del af testen af hjelme over 1000,- kroner. (Læs første del her og anden del her).

 

Vi ser i denne omgang på disse hjelme:

 

KASK Infinity
Giant Pursuit
Scott Cadence Plus

KASK Infinity

Feltet.dk's vurdering:

Fakta:
Model: Infinity
Farve: Sort
Størrelse testet: Medium
Vægt: 265 gram
Pris: Kr. 1859,-

 

Stillet til rådighed af: Stians Sport AS / Merida Sverige AB

 

 

Intro

At skabe en hjelm med udprægede aerodynamiske egenskaber men med masser af ventilation var KASK’s mål med modellen Infinity.

 

Løsningen er er lukket hjelm med en front og top som kan åbnes for at sikre luftgennemstrømingen.


Siden er Infinity blevet adopteret i Pro-feltet, hvor blandt andet Team Sky har brugt hjelmen både grundet aerodynamikken, men også grundet hjelmens beskyttende egenskaber i eksempelvis regn.

 

Nøgledetaljer

 

Aero Control
Aerodynamisk yderskal som er testet i vindtunnel for at give et optimalt air-flow uanset hvilken vej man bevæger hovedet. Indbygget i aero-designet er den bevægelige overdel, som kan skubbes op og åbne for lufthuller foran på hjelmen, som hjælper med at holde hovedet koldt.

 

MIT Technology
KASK burger deres såkladte MIT-teknologi på alle deres hjelme. Det er et lag af polycarbonat som dækker både hjelmens overdel samt rundt i hele kanten og på bagsiden. Det giver bedre beskyttelse og derved større sikkerhed.

 

Octo Fit
KASK’s bespædningssystem som er designet til at passe alle hovedstørrelser og til at give den bedste komfort med mindst mulig vægt.


Komfort

KASK Infinity er i top-3 over de mest behagelige hjelme vi har haft på hovedet nogensinde, når det kommer til pasform og komfort.

 

Lad os starte med Octo Fit-systemet som først og fremmest kan justeres i længden/højden via et udtræk som glider fuldstændig gnidningsløst og har et utal af mikrotrin at arbejde med, så man let, hurtigt og særdeles effektivt opnår den indledende pasform og størrelse, som er så vigtg.

 

Dernæst er selve drejeknappen pærelet at dosere bespændingen med, så man let kan spænde til og løsne. Selve trykket inde i hjelmen fordeler sig bedre end stort set alle hjelme på markedet, således at hjelmen strammes ind fra både bag- og forside og selve siderne i hjelmen. Det er som om at systemet nærmest krammer hovedet og giver et topkomfortabelt fit.

 

Der er masser af krudt i det også – hvis man har det bedst med en hjelm, der sidder godt til, så er der virkelig noget at gå i krig med her.

Infinity er som udgangspunkt lukket foran, som en ægte aerohjelm, men har 8 store huller bagpå, hvor man kan komme af med varmen. Som noget ret unikt har modellen et panel indbygget, så man kan trække noget af overdelen tilbage og derved blotte tre luftkanaler lige over panden.

 

Det er med til at give en fornuftig mulighed for udluftning og giver et fint kompromis mellem en lukket hjelm og ventilation. Dog er Infinity ikke ligeså veludluftet som en mere klassisk hjelm og man får i højere grad en aerodynamisk hjelm end en med fantastisk udluftning.

 

Kvalitet

Generelt er kvaliteten i top og materialemæssigt er Infinity en tophjelm. Alt inderskummet er pakket ind i den blanke yderskal og det ser gennemarbejdet of flot ud, selv om det måske koster lidt ekstra gram på vægten.

 

Hjelmen er lækker i hånden – og som skrevet på hovedet – men kan ved første øjekast godt føles lidt vakkelvorn omkring det justerbare panel på hjelmens overside, som rasler og larmer lidt i hånden.

 

Der er dog ikke noget galt med konstruktionen eller funktionaliteten og det er noget man må leve med, hvis man vil have denne ellers fleksible løsning. I praksis betyder det intet og man mærker det ikke under kørsel.

 

Selve lemmen skubbes let frem og tilbage med en hånd, alt efter om man vil have hjelmen lukket eller åben.

 

Octo Fit-system er som sagt ultrabehageligt og kvaliteten holder sammen niveau. Justeringsmekanismen bagpå er ligeledes en af de bedste vi har prøvet.

 

Højdepunkter

 

Octo Fit
KASK’s bespædningssystem er overlegent i kvalitet og pasform er blandt de allerbedste vi nogensinde har prøvet.

 

Valgfri aerodynamik
Den kreative løsning giver valget mellem en åben og lukket hjelm. Aerodynamisk og eksempelvis perfekt til dage med byger.

 

Pasform
Den bliver ikke bedre end her.

 

Konklusion

En absolut tophjelm, hvor vi med hånden på hjertet kan give vores allervarmeste og uforbeholdne.

Giant Pursuit

Feltet.dk's vurdering:

Fakta:
Model: Pursuit
Farver: Sort (Fås også i hvid, gul og matsort)
Størrelse testet: Medium
Vægt: 275 gram
Pris: Kr. 1259,-

 

Stillet til rådighed af: Giant Danmark

 

 

Intro                    

Giant gør sig bemærket med produkter i stort set alle produktkategorier – herunder også hjelme, hvor de har været ret dominerende i år

Kigger man på sejre og gode resultater, så har Giants tophjelme nemlig haft en formidabel sæson. Faktisk en nærmest fantastisk sæson!

 

Først sejrede Tom Dumoulin samlet i en mindeværdig Giro iført Giant-låg, mens Warren Barguil siden henrykte alle cykelfans med offensiv og charmebetonet kørsel på sin vej til den prikkede trøje i Touren med Giant-hjelmene som sikkerhed på de halsbrækkende nedkørsler.

 

Modellen Pursuit er Giants svar på en udpræget aerohjelm til linjeløb, hvor man samtidig har forsøgt at sikre de ventilerende egenskaber fra en mere klassisk hjelm.

 

Nøgledetaljer

 

’Dimple’-teknologi
Mens hjelmens profil mindsker luftmodstanden, har Giant i udviklingen også har benyttet sig af to indsnævringer på begge sider af hjelmen, som især giver aerodynamiske fordele. Teknologien kaldes ’dimple’ og er reelt set fordybninger, som giver et bedre luftflow – det samme som man ser på en golfbold, som jo som bekendt er fyldt med små udhulinger.


På Pursuit-hjelmen optimerer designet således aero-præstationerne i diverse rytterpositioner samt vindretninger.

 

AeroVent
Fronten lufthuller flankeres af to kanaler på siden af hovedet, kaldet AeroVent, som leder luften igennem brede, indvendige kanaler, så den ellers lukkede hjelm kan give ekstra god ventilation under træning eller konkurrence med høj intensitet.

 

Element Strap System (ESS)
Et let fit-system med mikrojusteringsmuligheder for en sikker og komfortabel pasform.
 

Komfort

Giant har gjort en del for at sikre, at Pursuit-hjelmen ikke blot er hurtig og effektiv, men også sidder godt.

 

Først og fremmest er det indvendige bespændingssystem ret godt. Det løsnes let via en drejeknap bagpå, hvorefter hjelmen let glider på plads og kan spændes. Den primære spænding kommer bagfra mens skelettet i bespændingen går helt frem omkring tindingerne, så man opnår et tæt fit.

 

Indersiden er forsynet med seks pads, som giver komfort og et blødt overgangspunkt mellem hoved og hjelm. Fem af disse er placeret inde i hjelmen mod hovedbunden, mens den sidste går på tværs af hjelmen langs panden og tindingerne for optimal komfort.

 

Vi har prøvet hjelme med mere blødhed, men Pursuit-hjelmen giver ganske godkendt komfort – især når man tænker på, at det er en hjelm, som er udviklet primært med performance for øje.

 

I tillæg holder stropsystemet virkelig høj kvalitet. Stropperne er kraftige og i god kvalitet, så de både fungerer godt i berøring med huden, ikke vikler sig og heller ikke bliver slidte eller ulækre af sved.

 

Stropperne indstilles let via tre spænder, så man let kan finde de indstillinger, som passer til ens ansigt og hoved.

 

Let, luftig og hurtig!

 

Kvalitet

Helt overordnet er Pursuit en tophjelm, hvad angår kvalitet. Det er tydeligt, når man får sukket hjelmen i hånden, at der er styr på detaljerne. Først og fremmest fortjener hjelmens finish at blive nævnt, da Giant i yderlaget veksler mellem en mat og blank finish, som giver et af de fedeste looks vi har set.

 

Overgangene mellem skum og yderskal er også ekstra flot og virker nærmest som om, at de to materialer aldrig har været adskilt.

 

Det indvendige skelet  er dejligt minimalistisk, så man ikke mærker det i brug, men kvaliteten synes god. Eneste anke er drejeknappen i bespændingen som er lidt smal efter vores mening og med fordel kunne være lidt bredere, så man nemmere kunne spænde systemet i bund.

 

Designet fungerer også. Hjelmen føles hurtigt og følelsen på landevejen er, at den indfrier sine løfter.

 

Højdepunkter

 

Design
Virkelig flot blanding af aero-elementer og et design, som er luftigt.

 

Finish
Giant har lavet et utroligt flot stykke arbejde som lugter langt væk af kvalitet.

 

Ventilation
Det er svært at finde en aerohjelm med samme ventilerende egenskaber – Pursuit er fuldt på højde med en klassisk hjelmtype.

 

Konklusion

Koblingen mellem aero, udluftning og klassisk look fungerer for Giant, som har skabt et låg, som er blandt proffernes foretrukne med følelsen af hurtighed og nok alsidighed til at den kan bruges til det meste på nær måske de allervarmeste dage.

Scott Cadence Plus (MIPS)

Feltet.dk's vurdering:

Fakta:
Model: Cadence Plus  (MIPS)
Farver: Hvid
Størrelse testet: Medium
Vægt: 280 gram
Pris: 1700 kroner

Stillet til rådighed af: Scott

 

 

Intro                         

Scott Cadence Plus, som danske Magnus Cort har båret i sine etapesejre i sidste års Vuelta, er en hybrid mellem en klassisk hjelm med sin rige udluftning og en aerohjelm qua sit strømlinede design.

 

Nøgledetaljer

 

In-mould
Cadence er lavet med den såkaldte ‘In-mould’-teknologi, hvor den hårde yderskal fyldes med det indvendige skum mens den stadig er i støbeformen. Det betyder primært tre ting:


1. Yderskallen kan holdes meget tynd (og dermed let)
2. Hjelmen kan konstrueres med masser af ventilationshuller uden at miste stabilitet
3. Producenten kan kreere flere og mere avancerede design

Hjelmen er både relativ let og spækket med ventilation og drager således fuld nytte af In-mould-teknologien.

 

HALO FIT System
Scott’s bespændingsystem med indbygget MIPS og masser af mulighed for justering.

 

MIPS
Multi-directional Impact Protection System, eller mere mundret; MIPS, er et relativt nyudviklet system.


Helt konkret er det et tyndt lag mellem hjelmens skal og hovedet, en slags synlig membran som gør, at man bedre kan klare styrt, hvor hovedet udsættes for roterende kraft. Systemet beskytter faktisk hovedet, på samme måde som kraniet beskytter hjernen, som ved traumer kan bevæge sig en smule i en membran, som absorberer mere kraft inden hjernen påvirkes.

 

Komfort

Scott er lykkes med at skabe en virkelig komfortabel hjelm med deres Cadence Plus. HALO FIT-systemet er godt og giver et tæt, men behageligt fit med masser af indstillingsmuligheder.

 

Systemet indstilles let via drejeknappen i nakken og det er let at opnå den ønskede spænding.

 

På indersiden har hjelmen et lidt anderledes setup af puder, hvor panden er dækket som man ofte ser, mens hjelmen ellers kun har to indlæg som løber midt på hovedet fra panden og derefter slår ud til siden. De sidder dog i praksis rigtig godt og er med til at skabe en virkelig komfortabel hjelm.

 

Det indvendige MIPs-system giver ligeledes noget afstand til den hårde skal og øger derved komforten og er derved en del af forklaringen på, at Scott ikke behøver at benytte flere indlæg.

 

Den gode bespænding, som sidder blødt om hovedet, er med til at give følelsen af en let hjelm, selv om man finder lettere af slagsen på markedet, som man stort set ikke bemærker i brug. Et absolut plus!

 

Det aerodynamisk design giver ikke udfordringer med overophedning på de varme dage, da Scott som nævnt har formået at krydre det aerodynamiske design med masser af ventilation. Hjelmen er således udstyret med fem lufthuller i fronten, hvilket gør at der kommer luft til hoved og gør den meget behagelig i brug med masser af ventilation og mulighed for at komme af med varmen.

Luftstrømmen ledes igennem hjelmen og ud på bagsiden via to store kanaler.   

 

Kvalitet

Kvaliteten er topklasse hele vejen rundt.

 

Hjelmens finish er formidabel og flot uden at man kan sætte en finger på noget – alle detaljer fungerer fra Scott’s side. Her kombineres både yderskal og synligt skum i en flot kombi, hvilket virker gennemarbejdet og giver følelsen af et bevidst produkt – både i funktion og design.

 

Både remme og bespændingssystem er lavet af solide materialer, som sikrer top funktionalitet og løfter om et kvalitetsprodukt, som kan holde i lang tid. Det indbyggede MIPS-system er flot integreret i hjelmen og føles næsten som en naturlig del.

 

Højdepunkter

 

Pasform
Cadence Plus sidder fantastisk på hovedet og yder god komfort.

 

Aerodynamik + ventilation
Scott har formået at lave en hurtig hjelm med masser af udluftning. Flot løsning som ikke føles som et kompromis.

 

Design
En flot læsning til dem, som gerne vil have et smalt aerodesign, men ikke er klar ti at tage springet til en helt lukket hjelm.

 

Konklusion

Sublim pasform er Cadence Plus’ største force i en hjelm som kombinerer aerodynamik med et semi-klassisk look og et ægte ’race-look’ som i praksis også opleves som både hurtig og lirens.

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:
/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Tour de l'Eurométropole(1.HC ) 22/09

Coppa Sabatini - Gran Pre...(1.1) 20/09

Memorial Marco Pantani(1.1) 22/09

Omloop van de Westhoek(1.1) 21/09

Hammer Zagreb(2.1) 20/09-22/09

Omloop van de Westhoek(1.1) 21/09

Tour de l'Eurométropole(1.HC ) 22/09

Memorial Marco Pantani(1.1) 22/09

VM(CM) 23/09

Duo Normand(1.1) 23/09

Gooikse Pijl(1.1) 23/09

Grand Prix d'Isbergues - ...(1.1) 23/09

Trofeo Matteotti(1.1) 23/09

Famenne Ardenne Classic(1.1) 27/09

Tour of Almaty(2.1) 29/09-30/09

Tour de Vendée(1.1) 30/09

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

BMC Racing Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Quick-Step Floors

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team EF Education First-Drapac

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team LottoNL-Jumbo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »