Superdope på vej: Kan ikke spores

nullGen-doping betyder, at man piller i menneskets basale byggesten DNA’et. Mulighederne er allerede tilstede, og der er ingen realistiske måder at afsløre det på.

”Det kan ikke spores i en blodprøve, for doping-generne ligger ikke i blodet. De ligger i musklerne”, siger Peter Scherling, der er lektor og molekylærbiolog fra Center for Muskelforskning på Rigshospitalet i et interview med gratisavisen URBAN.

Man kan derfor kun teste for gen-doping ved at udtage en biopsi dvs. skære stykke muskel af atleten. Og i betragtning af, hvor lang tid det tog, at få den professionelle sport til at acceptere blodprøverne, så er det nok urealistisk, mener Peter Scherling.

Fordelene for de potentielle snydetampe er mange. For det første skal man ikke gennemføre et meget kompliceret indtagelsessystem, som man fx har kunne se det i Efemiano Fuenteses klientjournaler. Med gen-doping handler det om én enkelt indsprøjtning, og så kører man med klatten.

Eksempel: I stedet for at sprøjte sig med omhyggeligt afmålte doser af EPO efter et nøje tilrettelagt tidsskema, så sætter man et EPO-gen ind i kroppens celler, hvorefter cellerne selv begynder at producere EPO’en. Derfor fungerer den også som naturligt produceret EPO og kan dermed ikke - som kunstig EPO - afsløres. Stoffet skal fragtes rundt i kroppen. Det gør man ved at tage en virus, fx forkølelse, og derefter erstatte forkølelsen med det kunstige gen og sprøjte det ind. Så klarer virussen transporten af den nye EPO-gen rundt i alle kroppens afkroge.

Gen-doping giver flere andre muligheder:

IFG 1 er et hormon, der får musklerne til at vokse. Jo mere IFG, kroppen indeholder, desto mere vokser musklerne. Hvis man sprøjter et gen ind, der koder for produktion af IFG 1, så vokser musklerne lystigt. Endda ved samme mængde træning. Fx har den amerikanske forsker Lee Sweeney ved forsøg dokumenteret, at han kan få rotters muskelstyrke til at vokse mellem 15 og 30 % ved hjælp af IFG 1.

VEGF er en vækstfaktor for blodårer. Normalt danner vi jo ikke nye blodårer, men med en produktion af VEGF i kroppen vil der hele tiden blive dannet nye blodbaner, som vil øge ilttransporten til musklerne. Betyder betydeligt øget udholdenhed.

Myostatin er kroppens ”grænse for muskelvækst” dvs. det stopper musklernes vækst, når kroppen har nået en vis størrelse. Man kan sprøjte et gen ind, der hæmmer dannelsen af Myostatin i kroppen, og voila – musklerne vil kunne vokse helt ekstremt.

”Det er simpelthen kroppens naturlige system, man sætter i et højere gear. Man ændrer det basale i stedet for at komme med lappeløsninger udefra. Derfor er potentialet og risiciene meget større”, siger Peter Scherling til URBAN.

Man ved allerede på nuværende tidspunkt, hvilke bivirkninger, den form for doping kan have, og det er ikke morsom læsning: Kræft, diabetes, ødelagt lever, forstørret hjerte og ødelagte nyrer er bare nogle få eksempler.

Og som Peter Scherling afsluttende siger til URBAN: ”Der er masser af ting, vi ikke ved om det endnu, så man skal godt nok være dum for at prøve det her”.