Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

EKSKLUSIVT INTERVIEW!

Suri-profil drømmer om prof-kontrakt, men målet er noget andet

Suri-profil drømmer om prof-kontrakt, men målet er noget andet

02. marts 2023 20:15Foto: Dorte Adelfred

Mathias Larsen tager lørdag hul på sin tredje sæson på Restaurant Suri - Carl Ras. Efter fremskridt i vinteren er barren sat højt, hvilket forhåbentlig munder ud i et step op. Feltet.dk har snakket med Larsen forud for sæsonen.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Mathias Larsen er en af de ryttere, der har været med fra starten, da Restaurant Suri - Carl Ras i 2021 blev et kontinentalhold.

 

Han har fra første færd leveret resultater til holdet og været en af det Holbæk-baserede holds største profiler.

 

Men når 2023-sæsonen på lørdag skydes i gang med Visit South Aegean Islands, går Larsen ind til sæsonen med store forhåbninger og høje ambitioner.

 

Læs også
Evenepoel sendte klar indikation til Lefevere: Næste år bliver det anderledes

 

”Sæsonen vil være et succeskriterie, hvis jeg får minimum to UCI-sejre. Som sidsteårs U23, havde jeg to UCI-sejre, så nu fik jeg ikke en sidste år, selvom jeg var tæt på. Så minimum to,” udlægger Larsen den klokkeklare målsætning i et interview med Feltet.dk.

 

I en alder af 23 år og seks sæsoner på kontiniveau har danskeren også øje for, om det ikke snart er på tide at tage det næste skridt op i rækken.

 

Men faktisk er det ikke direkte målsætningen at blive professionel efter 2023.

 

”Jeg vil ikke sige, at det er målet at komme videre, fordi målet er at vinde cykelløbene, og så må resten komme. Jeg prøver at have fokus på bare cykelløbene, og hvis det går rigtig godt, så kan det være, at jeg er heldig, at det afkaster sig en prof-kontrakt,” fortæller den 23-årige og fortsætter:

 

”Det er det, jeg har fokus på, for nogle gange kan man godt lidt glemme, hvis man har for meget fokus på det der med at blive prof og hele det der game, der er med kontraktforhandlinger, det kan nogle gange godt sløre ens fokus fra det, det hele handler om, som er at køre cykelløb.”

 

Dermed er det en drøm at blive professionel snarere end det primære mål.

 

Hvis han så ”er heldig, at det afkaster sig en prof-kontrakt”, kræver det også, at han leverer til det. Og hvordan skal Larsen så bevise, at han kan tage skridtet op?

 

”Jeg skal vise stabilitet og have et højt bundniveau og aldrig rigtig falde igennem. Nu er jeg også 23 år, så jeg skal ligesom have et højt bundniveau, og så skal jeg bare ud at vinde nogle cykelløb. Jeg skal ud at vise, at jeg er dygtig til at køre cykelløb, og jeg er der hver gang. Så jeg håber og tror også på, at det lykkes at blive prof, eller så var jeg stoppet,” lyder det målrettet.

 

Artiklen fortsætter under billedet.

2023 bliver tredje sæsosn på Restaurant Suri - Carl Ras for Mathias Larsen. Foto: Dorte Adelfred.

 

Læs også
Oversigten over en travl cykellørdag

 

Sæsonstart og kommende mål

Som nævnt er Larsen og flere andre Suri-ryttere rejst til Grækenland for at indlede sæsonen, og selvom han selvfølgelig er topmotiveret, er pointen med løbene lige så meget noget andet.

 

For et af årets store mål nærmer sig nemlig allerede i form af Olympia’s Tour, som starter den 22. marts.

 

”Det er ligesom at få det med at sidde tæt igen og skubbe til hinanden ind under huden igen og vænne sig til cykelløbsfarten. Det er jo bare noget andet at køre cykelløb end at træne, så det kan bestemt også bruges som et led i optakten til Olympia,” pointerer københavneren, der dropper det sidste af de tre græske løb med henblik på Olympia’s Tour

 

Dog betyder det bestemt ikke, at de græske åbningsløb ikke har nogen resultatmæssig relevans for den spurtstærke dansker.

 

”Men med det så sagt, kører jeg det ikke for træningens skyld. Jeg kører for at vinde cykelløb.  Løbsprogrammet er jo ikke gigantisk på kontiscenen. Man tager det seriøst. Så mange løb har vi heller ikke til, at man bare kan køre det for trænings og for sjovs skyld,” tilføjer han.

 

Hvad han så kan drive det til rent sportsligt i de to græske løb, han kører, nemlig etapeløbet Visit South Aegean Islands og Rhodes GP, har han også gjort sig lidt tanker om.

 

”Det endagsløb, vi skal køre, og første etape af det første løb, vi skal køre, de ligger rigtig fint til mig. Der er lidt stigning på, og det gør ikke så meget, og det ligner lidt nogle powerstigninger. Det passer mig fint, for så kan man komme af med nogle af de allerhurtigste, hvor jeg stadig selv kan være med.”

 

”Og så anden etape her, på søndag, den er noget hårdere. Så der tænker jeg at hoppe i hjælperollen og hjælpe mit hold så godt som muligt. Jeg ved ikke rigtig, hvad forventningen er, men jeg går altid ind til et cykelløb med den mentalitet om at vinde. Ellers så gad jeg ikke at køre,” slår han fast.

 

Det er derfor som altid med sejren for øje, at Larsen går ind til de to internationale løb, men han vil imidlertid ikke være helt i kulkælderen over ikke at have løftet armene op over hovedet, når han rejser til Olympia’s Tour efter Rhodes GP.

 

Læs også
Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

 

”Selvom jeg går efter at vinde hver gang, så der er selvfølgelig også noget, der kan være tilfredsstillende, selvom man ikke vinder. Jeg ville være glad, hvis jeg kunne lave det fint resultat i top fem eller top tre på første etape. Det ville da være rigtig fedt,” vurderer Suri-esset.

 

Artiklen fortsætter under billedet.


Mathias Larsen vinder i 2021 et løb i Tjekkiet. Foto: Restaurant Suri - Carl Ras.

 

Hjernerystelse er ingen undskyldning

Til trods for det første mål stadig ligger lidt længere ude i horisonten, skal den 23-årige nok have niveauet fra start, for han fremhæver nemlig selv, at han har lagt et niveau på hen over vinteren.

 

”Det er svært at sige, hvor man står henne. Men altså, tallene har været gode watt-mæssigt. Og vintertræningen er gået fint,” fortæller Larsen, der samtidig tilføjer, at han har øget fokus på noget ganske særligt i vintertræningen.

 

”Jeg har arbejdet ret meget både på min spurt og har ligesom grebet træningen en lille smule anderledes an, end jeg plejer. Jeg møder op til cykelløbene en lille smule mere frisk, end jeg plejer. Jeg har trænet lidt mindre, og så kort og hårdt her er den sidste måneds tid.”

 

Men vintertræningen er dog ikke gået helt snorlige, for tilbage i december styrtede Suri-rytteren og pådrog sig en hjernerystelse.

 

Og det var bestemt ikke noget, han havde i sinde at spøge med.

 

”Jeg havde ret stor respekt for den hjernerystelse. Det er også, fordi jeg har hørt nogle ret grumme historier om andre, som ikke tog det så seriøst. Så jeg lå bare for nedrullede gardiner i næsten en uge,” beretter han om tilbageslaget, han oplevede i løbet af vinteren.

 

Heldigvis for den 23-årige døjede han ikke unødvendigt meget med hovedskaden.

 

Læs også
Trek trækker sig fra sponsorat

 

”Jeg tror, jeg gik i gang med at træne efter ti dage, hvor jeg prøvede at rulle lidt meget langsomt.

Det gik egentlig også fint nok. Jeg blev bare ved med kun at køre en time om dagen. Så prøvede jeg at øge den efter to uger, for der havde jeg ikke mærket noget til det. Så genoptog jeg træningen stille og roligt efter to uger.”

 

Derfor har Larsen siden da kunnet træne efter planen, og han kan glædeligt konstatere, at han faktisk ikke blev sat så meget tilbage af de to uger af cyklen.

 

Men det betyder samtidig, hvilket han klokkeklart konstaterer, at han selvfølgelig skal være der 100% lige fra sæsonstart.

 

”Jeg kan ikke sidde at bruge den undskyldning om, at jeg havde en hjernerystelse tilbage i december til, at det går dårligt her i marts måned. Det var okay, at jeg fik den der pause. Men det var selvfølgelig ikke optimalt.  Men det er ikke noget, jeg kan bruge som en undskyldning for, at jeg ikke kører stærkt nok,” lyder det bestemt.

 

Artiklen fortsætter under billedet.

I 2021 tog Mathias Larsen en UCI-sejr, da han vandt GP Himmerland Rundt. Foto: Klaus Hestkjær/Restaurant Suri - Carl Ras

 

Håber på DM-succes

Foruden Olympia’s Tour, der bliver sæsonens første mål, har Suri-profilen flere andre løb i kikkerten, hvor han håber at gøre god figur.

 

”Men jeg har Danmark Rundt som et af dem. Og så har jeg DM, som jeg også rigtig gerne vil. Fordi jeg ved nu, at vi nok kører den samme rute, som vi gjorde sidste år. Og den ligger helt perfekt til mig, synes jeg,” afslører Larsen.

 

Ganske rigtigt ligger ruten i og omkring Aalborg godt til den spurtstærke rytter, da han i fjor blev nummer 11 til DM og blandede sig i et mix af flere store WorldTour-stjerner.

 

Han slog endda Magnus Cort til sidst og sluttede en enkelt placering foran bornholmeren.

 

Læs også
Optakt: 7. etape af Presidential Tour of Türkiye

 

”Jeg angreb jo også sidste år, hvor kun Mads P., Skjelmose, Mikkel Honoré og Stokbro sidder tilbage. Der er det ligesom mig, der angriber der. Der kan man sige, at det er mig, der ligesom gør, at vi kommer væk,” fortsætter han med henblik på den gode DM-rute.

 

Derudover er PostNord Danmark Rundt også som altid et af målene.

 

De seneste to år har den 23-årige kørt løbet, men uden for alvor at have markeret sig, og det er der også en grund til, mener han selv.

 

”Jeg vil selvfølgelig gerne køre godt i Danmark Rundt. Det er jo selvfølgelig selvsagt en god scene at vise sig frem på. Selvom det selvfølgelig er et sindssygt svært cykelløb at vise sig frem i, fordi niveauet er tårnhøjt,” må han sande.

 

Larsens bedste etapeplacering i Danmark Rundt er en 37.-plads på sin første etape i løbet nogensinde tilbage i 2021.

 

Derfor ligger han heller ikke alle æggene i Danmark Rundt-kurven, hvorfor der er en stribe andre løb, som er markeret ekstra tydeligt i løbskalenderen.

 

”Men så kan man sige, at her lidt tættere på, så er der selvfølgelig Olympia’s Tour. Og så har jeg også løbene oppe i Norge om søndagen Ringerike. Det ligger i første weekend af maj,” røber han.

 

De to norske løb er Ringerike GP og Sundvolden GP den 6. og 7. maj, og selvom ruten måske er lidt for hård i førstnævnte løb, har han en god fornemmelse med henblik på netop det løb.

 

”Den er lige hård nok til mig, men er jeg der på dagen og er nede i ordentlig vægt, så tror jeg godt, at jeg kan være med. Jeg håber på, at det kan lade sig gøre,” forklarer han og tilføjer oplevelsen med sidste års udgave af løbet.

 

”Jeg var rigtig godt kørende deroppe sidste år. Jeg styrter sig desværre på finaleomgangen. Og det er det, der gør, at jeg ikke sidder i første gruppe, men kommer ind i anden gruppe. Og jeg vinder også spurten i anden gruppe,” mindes Larsen, der måtte nøjes med en 18.-plads i løbet.

 

Udover DM, Danmark Rundt, Olympia’s Tour og de to norske løb, fremhæver Suri-rytteren slutteligt GP Herning som han er blevet nummer 11 og seks i i sine to deltagelser i løbet.

 

Det er første gang, Mathias Larsen skal køre løbene i Grækenland.

 

Du kan følge løbet dagligt på Feltet.dk.

DEL
INFO
Restaurant Suri - Carl Ras
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?