Det er blevet til en lettere omrokering på det tysk-italienske hold. Otte ryttere har forladt holdet, og fem nye er kommet til. Det er dog stadig Alessandro Petacchi og Erik Zabel, der er holdets kaptajner, men de har fået følgeskab i front af nytilkomne Igor Astarloa. Verdensmesteren fra 2003 bliver i pressemeddelelsen fra dagens holdpræsentation betegnet som en, der komplementerer de øvrige to kaptajner, og man lægger vægt på, at resultaterne ligesom hovedsponsorens produkter skal komme ad naturlig vej (MILRAM er producent af mejeriprodukter, red.).
Ved siden af Igor Astarloa har Team Milram skrevet kontrakt med Brett Lancaster og tre talenter, Marcel Sieberg, Niki Terpstra og Sebastian Schwager. Sidstnævnte er førsteårs professionel.
“Vi tror på, at de nye ryttere med deres kompetencer vil passé ekstremt godt til holdet. Brett Lancaster er stærk I enkeltstarterne og er også i stand til at lede toget, som skal forberede spurten for Zabel og Petacchi. Vi satser på Astarloa i forårsklassikerne. Han har allerede en gang før vundet verdensmesterskabet og Fleche Wallone,” erklærer team manager Gianluigi Stanga.
Holdets ’grand old man’, Erik Zabel, udtrykker også positivisme.”Jeg er specielt spændt på at følge de unge ryttere. Jeg er sikker på, at vi vil opleve en overraskelse eller to med dem,” lyder det fra den tyske stjerne.
Team Milram er opbygget som en pyramide med talenterne i bunden med det største antal, dernæst allrounderne fulgt af specialisterne med de tre stjerner, Zabel, Petacchi og Astarloa I toppen.
Holdets sportsdirektører har hver fået tildelt ni ryttere, som man er ansvarlig for. Det gør ifølge holdet, at man bedre kan følge den enkelte rytters udvikling og vurdere potentialet, og såfremt det viser sig også lade rytterne rykke op i rækkerne på pyramiden.
Man erklærer desuden, at arbejdet med at spotte nye talenter vil fortsætte. Det betyder, at det system, der startede op i midten af 2006 fortsætter med tre italienske sportsdirektører, hvor der laves individuelle målsætninger for de respektive ryttere med fokus på både personlig udvikling og resultater.
“Generelt set for alle ryttere vil det gælde, at processen er vigtigere end resultatet. Selvfølgelig vil vi forsøge at nå vores mål, men vi håber også at kunne tilbyde både mere og en bedre støtte til den enkelte rytter i forhold til hans udvikling,” erklærer Gerry van Gerwen, hvortil Gianluigi Stanga tilføjer: “Vi vil gerne vinde Milano - Sanremo, Vattenfall Cyclassics (tidl. HEW Cyclassics, red.), Gent - Wevelgem og VM i Stuttgart. For at opnå det, vil vi primært sates på vores stjerner, Zabel, Petacchi og Astarloa. Men vi forventer selvfølgelig også, at vore andre ryttere vil have succes i andre vigtige løb i den kommende sæson.”
Team Milram har allerede været samlet første gang i december måned i Italien, men den første egentlige træningslejr finder sted fra i morgen, den 11. januar i Toscana. “Team samlinger og fælles træningslejre er vigtige skridt i udvikling af tillid og fællesskab mellem rytterne,” lyder det fra team manageren, som tror på resultater allerede fra start.
Team MILRAM 2007:
Igor Astarloa (30/SPA), Mirko Celestino (32/ITA), Alessandro Cortinovis (29/ITA), Volodymyr Diudia (24/UKR), Sergio Ghisalberti (27/ITA), Ralf Grabsch (33/GER), Andrey Grivko (23/UKR), Dennis Haueisen (28/GER), Matej Jurco (22/SLO), Christian Knees (25/GER), Brett Lancaster (27/AUA), Mirko Lorenzetto (25/ITA), Martin Müller (32/GER), Alberto Ongarato (31/ITA), Alessandro Petacchi (33/ITA), Enrico Poitschke (37/GER), Elia Rigotto (24/ITA), Fabio Sabatini (21/ITA), Fabio Sacchi (33/ITA), Björn Schröder (28/GER), Sebastian Schwager (22/GER), Carlo Scognamiglio (23/ITA), Marcel Sieberg (24/GER), Sebastian Siedler (28/GER), Niki Terpstra (22/NED), Marco Velo (33/ITA), Erik Zabel (36/GER).
Foto: Team Milram
Annonce
Annonce
Women's Tour(2.WWT) 06/06-11/06
Critérium du Dauphiné(2.UWT) 04/06-11/06
Grosser Preis des Kantons...(1.1) 09/06
Course de la Paix GP Jese...(2.NCUP) 08/06-11/06
Asiatiske mesterskaber(CC) 07/06
Grosser Preis des Kantons...(1.1) 09/06
Tour de Suisse(2.UWT) 11/06-18/06
Elfstedenronde Brugge(1.1) 11/06
La Route d'Occitanie(2.1) 15/06-18/06
Tour de Suisse Women(2.WWT) 17/06-20/06
Annonce
Annonce
AG2R Citroen Team |
Alpecin-Deceuninck |
Arkea Samsic |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Circus - Wanty |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM |
Team Jayco AlUla |
Team Jumbo-Visma |
Trek-Segafredo |
UAE Team Emirates |
Annonce