Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Test: Bibshorts og langærmet jersey fra Louison Bobet

Test: Bibshorts og langærmet jersey fra Louison Bobet

26. oktober 2018 13:36Foto: A.S.O.

Det franske brand Louison Bobet er nu tilgængeligt på det danske marked med produkter, som holder en høj produktkvalitet og hylder fortidens afdæmpede æstetik.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Introduktion

Louison Bobet-mærket tager navn efter den tidligere franske mester og er skabt af hans egen nevø samt en nær ven af familien.

 

Missionen er at skabe en hyldest til de imponerende resultater som Louison Bobet opnåede i sin karriere, hvilke inkluderer intet mindre end tre Tour de France-sejre og et verdensmesterskab.

 

Louison Bobet mestrer de karakteristika som ofte gør en stor mester: Han var elegant og havde den ’panache’, som alle elskere af cykelsport sætter så højt.

 

Læs også
Trek trækker sig fra sponsorat

 

Tilgangen for mærkets moderne cykeltøj er, at fornøjelse og ydeevne skal kombineres i produkterne uden at gå på kompromis med stil.

 

Mærket er dedikeret til cykelentusiaster, der værdsætter det dæmpede, klassiske look med klare referencer til fortidens ryttere.

Vars 50 ML – Long Sleeve Merino Jersey

Feltet.dk's vurdering:

Farve: Nine Iron (Fås også i Dress Blue og Ebony Grey)
Størrelser: S – XL
Vejledende udsalgspris: 1.160,- kroner  (fås med korte ærmer til kr.1.050,-)

 

 

Test

Vars 50 er en langærmet trøje, som er udviklet til tre af årets fire sæsoner. Den er skabt til at kunne tåle forårets og efterårets kulde på egen hånd og virke som mellemlag eller kombineret yderlag med eksempelvis et kraftigere base layer og en vindvest, når vinteren for alvor slukker for varmen på landevejene.

 

Generelt ser producenterne ofte den ene eller den anden vej, når de producerer en trøje af denne slags: Enten er den lavet i tekniske materialer, som defineres ved, at flere materialer er sat sammen for at fremelske særlige egenskaber eller også er trøjen ’naturlig’, hvilket som ofte betyder, at den er lavet i en uldkvalitet af den ene eller anden slags.

 

Vars 50 hælder til den naturlige side, men er rent faktisk er krydsning af de to. Den indeholder 46 % merinould og 54 % polyester. Faktisk er det så måske forkert at sige, at den hælder til den naturlige side, men det er så klart oplevelsen med trøjen i hånden.

 

Louison Bobet kalder selv materialet for ’Merino Double’, men når man både føler efter på stoffet og ifører sig trøjen, så er det merinoulden der skinner igennem.

 

Det er absolut positivt ment, for man får en trøje, som føles blød og lækker og samtidig efterlader det dér lune indtryk, som længe har gjort især merinould til manges favoritmateriale til base layers, som jo sidder tæt mod huden.

 

 

Pasform

Vars 50 er en del af Louison Bobets Performance-linje. Udover egenskaberne i trøjen, som vi kommer tilbage til, så har franskmændene også sigtet efter en pasform, som skal kunne bruges til højintens kørsel og give den ambitiøse rytter en god oplevelse.

 

Trøjen er dog ikke udpræget race-orienteret og hvis man forventer en kompromisløs og aerodynamisk pasform, så går man galt i byen med denne trøje. Det er ingenlunde dens formål eller styrke.

 

Oplevelsen er snarere, at Vars 50 kombinerer elementerne fra den mere raceorienterede kategori med det som populært kaldes endurance-kategorien, men som nok snarere dækker over, at alting ikke behøver at være racefit.

 

Normalt er jeg ikke ret stor fan af ’do-it-all’-tankegangen, når det kommer til tøj. Alt for ofte kommer producenterne til at sætte sig mellem to cykelsadler, når de ikke har et klart formål med et stykke tøj og en klar definition af den ønskede pasform.

 

Det frygtede jeg faktisk også med Vars 50, da jeg første gang tog den på. Selve trøjens øverste del sad fint til hen over bryst og øvre ryg samt ærmerne, men bunden – og især elastikken i livet – var for løs til min smag og til at opfylde kraven til en trøje i en performance-kategori.

 

Men det skulle vise sig, at Louison Bobet var lidt smartere end mig, for designerne har nemlig forsynet elastikken i livet med muligheden for at spænde livvidden ind fra begge sider, så man kan opnå det fit man ønsker.

 

Man strammer simpelthen blot elastikken med et lille anker i hver side og så kan man opnå præcis den pasform i livet, man ønsker. Det giver den fordel, at trøjen kan henvende sig til lidt flere kropstyper og at man kan justere lidt på pasformen, alt efter temperament og formål med ens træningstur samt inderlag og eventuelt yderlag. Ret gennemtænkt og veludført feature!

 

Som sagt er overdelen lidt mere tætskåret og er skulderlinjen trukket en smule forover, for at imitere positionen på en racercykel og optimere pasformen til denne. Samtidig holdes trøjen sammen af en kile imellem forsiden og rygstykket, som skaber et fleksibelt og velsiddende fit.

 

Louison Bobet skal også have ros for ærmerne, som traditionelt er svære på et stykke tøj, som skal dække så mange vejrforhold. De sidder tæt, men er fleksible nok til et langærmet base layer, men kan også sagtens passe under eksempelvis en jakke, som kan tage vinden, når man har brug for det.   

 

 

Funktion

Ude på landevejen viser Vars 50 sig frem, som det den er skabt til: Et alsidigt produkt.

 

Merinoulden er lækker og lun og klarer let denne tids efterårsdage med svingende temperaturer.


Vi har kørt med et tyndt, langærmet base layer på dage, hvor temperaturen kommer ned på 10-12 grader, og skal man afsted en tidlig morgen, så er det fint at starte med en vindvest over, indtil man har fået kørt noget varme i trøjen.

 

Det fedeste ved merinoulden – udover den lækre følelse – er så klart dets temperaturregulerende egenskaber. Kører man hårdt på, så flytter ulden effektivt fugten fra inderside til yderside, men tørrer omvendt hurtigt igen, så man ikke bliver for kold, hvis intensiteten går ned.

 

Dog vil vi anbefale, at man har en vindvest med, hvis man er ude at køre hårde intervaller, hvor man bliver meget varm, så man har en lille smule ekstra beskyttelse, når man skal rulle hjem med lav intensitet.

 

Vars 50 er helt sikkert et alsidigt valg, for trøjen vil med garanti også gøre sig godt med en tynd vind- eller regnjakke over, når det rigtig bliver vinter.

 

Louison Bobet har forsynet bagsiden med tre lommer, hvor den midterste har indsyet en smal ekstralomme til en minipumpe, så den ikke komme i vejen, hvis man undervejs skal have noget op af de øvrige lommer. Desuden er der en lynlåslomme til værdier.

Saintbrieuc 48 – Long Distance Bib Shorts

Feltet.dk's vurdering:

Farve: Sort med hvid mesh
Størrelser: S – XL
Vejledende udsalgspris: 1275,- kroner

 

 

Test

Bibshortsene er opkaldt efter Saint-Brieuc - Louison Bobet’s favoritsted at træne.

 

Bukserne er en klassisk udført størrelse, som i både funktion og udseende ærer flere af de klassiske træk fra cykelsporten.

 

Rent æstetisk så er de holdt i et klassisk og stringent design uden de store afvigelser. Både stof og syninger er sorte, mens logoet på ydersiden af hvert lår er diskret og tone i tone.

 

Også længden er konservativ, så hvor mange mærker i dag følger trenden, som er født ud af de aerodynamiske tendenser som oversvømmer markedet, så er Louison Bobet’s short lidt kortere i benene.

 

Shortsenes helt store styrke er stofkvaliteten. Den er kraftig og meget, meget tæt. Det giver et blødt stof, som er lækkert at røre ved og rart mod huden på lårene.

 

Tætheden gør, at når man tager shortsene på, så bliver stoffet på ingen måde strakt tyndt, og det bevarer den dybe, sorte farve. Derved fastholder man klassiske æstetik, som er så vigtig for brandet.

 

Pasformen er forholdsvis afslappet og kombinationen af den kraftige og lækre kvalitet med en fin elasticitet, giver et par short, hvor det hele sidder til som det skal, men ikke er ultra tight, som på rendyrkede performance-shorts.

 

Den lidt mere afslappede pasform vil bekomme rigtig mange godt. Især hvis man ikke er bygget som en eliterytter og gerne vil prioritere lidt mere komfort over rendyrket fart.

 

Der er nok elastik i stoffet til at man opnår et fint fit om lårene, som afsluttes med en tynd elastikkant med indvendig silikone. Den lukker fint til og er tro med shortsenes snit, så den ikke sidder overdrevet stramt.

 

 

Ergonomisk pude

Indlægget er lavet med indbyggede fordybninger omkring sideknude og knoglerne i bækkenregionen, hvilket vi aldrig har set før. Man mærker det ikke direkte ude på cyklen, men puden er i sin helhed fint sat sammen.

 

Den er tyndere end man ofte oplever, men har en fin tæthed, så der er noget absorption i den.


Den passer godt i buksernes pasform, så den sidder til og yder fin støtte. Udfordringen for shorts med en lidt mere afslappet pasform er tit, at få puden til at sidde helt rigtigt på den lange ture og ved kørsel, hvor man er meget inde og ude af sin saddel. Det har jeg ikke oplevet her og det tilskriver jeg puden minimalistiske opbygning.

 

Det er virkelig rart med en tætsiddende pude i et par shorts som disse og en pude hvor der er nok densitet til at støtte og yde komfort uden at den bliver for tyk.

 

Overdelen er lavet i et fint mesh-materiale, som er holdt i hvid for at man skal kunne bruge shortsene under en tynd sommertrøje, uden at looket ødelægges af, at man kan se selerne under. Et sandt vidnesbyrd om Louison Bobets blik for ikke kun funktionen, men også den æstetik som gennemsyrer cykelsporten.

 

Konklusion

Produkterne fra Louison Bobet udmærker sig først og fremmest ved deres meget fine materialekvalitet og deres afdæmpede æstetik.

 

Både trøje og bukser holder et rigtig højt niveau med sine materialer, som er lækre, bløde og funktionelle. Behandler man dem efter forskrifterne, så er jeg sikker på, at de holder rigtig længe.

 

Blandingen med merinould i Vars 50-trøjen fungerer fremragende og giver et alsidigt produkt, som kan stå alene ved middellave temperaturer og fungere som et lækkert mellemlag, når det bliver vinter. Derfor kan det være en fornuftig investering, hvor man lukker flere huller i sin garderobe med et smæk.

 

Bukserne er meget klassiske og vil helt sikkert tiltale mange, som ønsker et klassisk look og en pasform, som er mere afslappet end de rendyrkede race-bukser.

 

Louison Bobet er et spændende nyt bekendtskab på det danske marked til dem, som gerne vil hylde sportens klassiske dyder og look, men heller ikke vil gå på kompromis med kvalitet eller funktionalitet.

                                                                      

Stillet til rådighed af: Louison Bobet Danmark

DEL
INFO
Arkiv: Beklædning og beskyttelse
Nyheder
Materiale og udstyr
Nyheder
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?