Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Test: isolés Charles Storm Jacket

Test: isolés Charles Storm Jacket

06. marts 2020 07:00

Vi har testet Charles Storm Jacket, som er en vind- og vandtæt jakke, der kan bruges som et ultrabeskyttende yderste lag i alle de kolde måneder i Danmark.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Introduktion

Isolés er et dansk brand med et par sæsoner på bagen, som hurtigt har skabt en masse opmærksomhed om sig selv med underspillede, moderne designs holdt i noget der bedst kan betegnes som skandinavisk minimalisme.

 

Bag mærket står Henrik Dahl, som har fundet en del af inspirationen til produkterne og brandet i sin tid som ung og håbefuld rytter, hvor han flyttede til Italien for at opsøge drømmen om at køre cykelløb på de største scener.

 

Selv om drømmen om at køre professionelt braste, så bibeholdt han alligevel kærligheden til cykelsporten og lærte at sætte pris på de lange, ensomme træningsture, da skader forhindrede ham i at køre løb med holdkammeraterne.

 

Læs også
Trek trækker sig fra sponsorat

 

Senere er også Jakob Fuglsang trådt ind i ejerkredsen, hvor han spiller en aktiv rolle i udviklingen af nye produkter.

 

Isolés er grundlagt ud fra princippet, at intet er vigtigere end den enkelte rytters oplevelse. En central del af oplevelsen er godt udstyr, og her har brandet ganske enkelt et erklæret mål om at skabe tøj, som giver bedre ture for de ryttere, som bruger det.

 

Fakta:
Producent: isolés
Produkt: Charles Storm Jacket
Farve: Steel Grey
Størrelser: XS-XXL
Vejledende udsalgspris: 1499,- kroner

Test

Som cykelrytter i Danmark er vejret en lunefuld faktor hen over en stor del af året. Især de kolde måneder stiller store krav til tøjvalg - i særdeleshed dage hvor det er blæsende eller vådt, eller sågar begge dele.

 

Isolés’ løsning hedder Charles Storm Jacket.

 

Jakken er en ét-lags jakke, som er lavet til at blive brugt som yderste lag over en eller flere andre overdele. Det kan være en kort eller langærmet trøje i de middelvarme perioder eller en decideret jakke, når det er koldt.

 

Charles Storm-jakken giver så et ekstra yderlag, som er gearet til at håndtere det værste vejr man kan få smidt i hovedet.

 

Tekniske materialer

Selv om jakken er en minimalistisk sag og fremstår let i sine materialer, når man pakker jakken ud, så gemmer der sig alligevel en del tekniske detaljer i materialet.

 

Jakkens hovedmateriale er nemlig udført i et stof med indbygget membran. eVent® hedder den og den er lavet til at være både vind- og vandtæt. Ikke så meget nyt her, det er ret normalt at fremelske disse egenskaber med netop en membran.

 

Men det lidt mere specielle ved denne membran skal findes et andet sted. Denne version af en membran er også aktiv på den måde den tilpasser sig rytterens kropstemperatur.

 

Læs også
Starttider: Enkeltstart på 3. etape af Romandiet Rundt

 

Under varme forhold udvider porerne i membranen sig for at øge åndbarheden, mens den trækker sig sammen, når det er koldt.

Derudover er den særdeles vandtæt og kan tåle 20 m vandsøjletryk.

 

 

Design

Når man laver en jakke, som skal være meget vandtæt, så ender man ofte med et materiale, som ikke er lige så strækbart som den klassiske ’lycra’, man jo ellers ser mest på landevejen. Det er også tilfældet her. isolés har derfor bygget jakken op med et ekstra materiale - Tiger Pro - som kan veje op for dette.

 

Stoffet minder lidt om en softshell, men er tyndere og strækker umiddelbart lidt mere.


Det bliver brugt på undersiden af ærmerne samt på den nederste del af ryggen. Det er med til at give noget mere fleksibilitet i pasformen.

 

Designet bærer præg af, at jakken skal kunne beskytte rytteren mod en masse vand og kold vind.

 
Det vidner det tætte hovedmateriale om. Udfordringen med disse jakketyper er så at sikre åndbarheden.

 

Udover membranen, så har isolés gjort en række fine krumspring for at sikre, at man som rytter skal have mulighed for at komme af med fugt og overskydende varme.

 

En del af ryggen - nederst - er gjort ekstra åndbar ved brug af lettere materialer. Som en lille ekstra feature har isolés desuden lavet en åbning i rygstykket, der hvor de to materialetyper deler sig.


Her er der to opadgående kanaler, som på indersiden er forsynet med et net-materiale. Det giver en mere fri adgang til at komme af med varme, mens regnen ikke kan finde vej ind, da det øverste stykke overlapper det nederste en smule.

 

I siden af jakken er der to lynlåsåbninger, som kan åbnes, når der for alvor skal luftes ud. Igen er åbningen beskyttet af net, så man ikke bare lukker op for at alverdens snavs og så videre kan fyge ind.


Det er den slags gennemtænkte løsninger, som jeg synes isolés er rigtig gode til. Gennemtænkt funktionalitet.

 

 

Læs også
Spansk mester står foran stor beslutning

 

Geniale ærmer

Ovenstående features toppes af en detalje på ærmerne, som jeg ikke har set før, men som giver rigtig god mening.

 

Enderne på ærmerne er laserskårede, som afslutningen er helt flad og sidder godt til om håndled eller eventuelt en handske.

 

Stykket er lavet i det strækbare materiale og går cirka fem centimeter op på armens overside, hvor stoffet nærmest er lagt dobbelt og overlapper det næste stykke materiale, som selve ærmet er udført i.

 

Det giver i praksis en lille kanal, hvor vand som løber ned af ærmet, bliver fanget og ledt lodret ned, hvorefter det kan dryppe af.

 

Det betyder, at er man ude i regnvejr, så undgår man, at alt for meget vand løber ned over håndleddene og i værste fald ind i handskerne.

 

 

Indtryk i brug

Hvordan er jakken så i brug?

 

Først og fremmest, så er den relevant. Det skal forstås på den måde, at på vores breddegrader, så er der kun én ting, der er helt sikkert, hvis man cykler året rundt: Man kommer til at køre i en masse vind og regn.

 

Her har en jakketype som denne, potentiale til at blive en hjørnesten i enhver garderobe.


For den gør det godt og løser netop de udfordringer, som er skitsereret ovenfor.

 

Læs også
Klassikerrytter tæt på UAE-skifte

 

isolés markedsfører selv jakken, som et yderste lag, hvor man så justerer varmen med lagene under. Og som sådan er jakken virkelig god.

Den holder al vind fra døren og vandtætheden er i top.

 

Man skal ud i kraftig heldagsregn, hvis man skal gennembryde barrieren - det er i hvert fald langt fra lykkes mig i denne test.

 

Dernæst er jakken virkelig god til at holde kroppen lun, når man først har fået kørt noget varme ind i den. Det gør, at man faktisk ikke behøver at overgøre det med lagene under.

 

Man skal finde sig i, at de første 10 minutter er kølige, hvorefter kropsvarmen lægger sig inde i jakken og omslutter kroppen og holder en fint varm.

 

Jakken er især god her hvor vejret hverken er rigtig vinter eller forår. Den vil således også være god i overgangen mellem efterår og vinter - og faktisk også selve efteråret.

 

For det er let at justere varmen med de øvrige lag. En varm trøje eller let jakke er som oftest nok, fordi man får beskyttelsen mod vinden, som er så vigtig, når man vil holde varmen.

 

Det virker også til, at isolés har tænkt lag på lag-systemet ind i pasformen, for selv om jakken er figuroptimeret og sidder fint til, så er der alligevel lige den ekstra plads, der gør, at man kan tåle et kraftigt lag under.

 

Jeg oplever, at det især er udtalt i ærmerne, hvor der virkelig kan blive problemer med et ekstra lag, hvis de er for tætte. Her er der godt afstemt med lidt mere rummelighed.

 

Kraven har på samme måde en kile i nakken, som strækker og giver plads til en halsbeskytter, hvis nødvendigt.

 

Læs også
Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

 

Materialerne har også vist sig fint åndbare og jakken kan sagtens tåle en masse intensitet i træningen uden at man koger over.

 

 

Konklusion

Charles Storm-jakken er et godt bekendtskab i dansk klima. Den vil dække store dele af sæsonen, hvor den kan dække meget kolde dage med en foret jakke under og også klare forår of efterår som vind- og regnjakke.

 

Skal man i bjergene og køre udenfor sommersæsonen, så er den også en oplagt partner, hvis man vil gardere sig og kan leve med, at den fylder lige lidt ekstra i baglommen i forhold til en tyndere regnjakke.

 

Kvaliteten er helt i top og man har fornemmelsen af et luksusprodukt hele vejen rundt - både ved berøring af materialerne til design og udførsel.

 

isolés er stadig ret ny på markedet, men fortsætter med at imponere os med gennemtænkte produkter, både hvad angår teknisk formåen og det karakteristiske, nordiske design, som allerede er blevet synonym med isolés.

 

Stillet til rådighed af: isolés

 

TESTRAPPORT

 

Brand: isolés

Model: Charles Storm Jacket (Steel Grey)

 

Læs også
Overraskende prologvinder udgår med slemt brud

 

Hvad er produktet lavet til?

Jakken er lavet som et yder lag, der beskytter rytteren fuldstændig imod vind og vand i de koldere måneder på året.

 

Hvilke særlige tekniske features har produktet?

Jakken hovedmateriale har en indbygget membran, som er vind- og vandtæt og som desuden åbner op, når den bliver varm og tilsvarende lukker, når der er koldt. Det skal sikre den rette balance mellem åndbarhed og beskyttelse.

 

Bedøm produktets konstruktion

Jakkens konstruktion er gennemtænkt med brug af flere materialetyper og kloge overgange imellem disse. Det kommer især til udtryk i den indbyggede kanal i ærmeafslutningerne, som leder vandet væk fra handskerne samt udluftningskanalerne i ryggen og i siderne.

 

Bedøm ydeevnen

Ydeevnen i forhold til vind- og vandtæthed er helt i top! Derudover håndterer jakken det fint, når træningsintensiteten går op og har en god åndbarhed for denne jakketype.

 

Bedøm kvalitet/holdbarhed

Der er ikke en finger at sætte på hverken materialer eller udførsel. Her kan isolés måle sig med de bedste.

 

Bedøm pasform

Jakken er figurtilpasset og sidder tæt, så intet stof bliver fanget i vinden. Der er suppleret med et mere strækbart stof, som er med til at give lidt fleksibilitet. Med mine 183 centimeter og 75 kilo har jeg stadig plads til et varmt lag under (primært kraftig jersey eller let jakke) i en størrelse medium.

 

Bedøm størrelse

Jakken er tro mod sin størrelse med lidt plads til et ekstra lag.

 

Bedøm vægt

Jakken er en letvægter, som denne typer jakker som oftest er

 

Bedøm komfort

Da man altid vil have en eller flere lag under, så har jakken ikke indvendig polstring, som ofte er med til at give en blød finish. Men det er ikke så relevant her i forhold til jakkens funktion, hvortil den er komfortabel.

 

Læs også
Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

 

Bedøm ’Value-for-money’

Jakken er ikke billig, men man får til gengæld masser af tekniske feature for pengene samt en jakke, som dækker 75 % af sæsonen i Danmark. Dette taget i betragtning samt kvalitet og udførsel, så er prisen som forventet.

 

Hvad kunne du især lide ved produktet?

Vanvittig god beskyttelse, jakkens lette udtryk samt den geniale feature ved ærmerne, som leder vandet væk. Det underspillede look er også fedt!

 

Var det noget som du ikke kunne lide?

Det er ikke nogen deciderede fejl eller mangler ved produktet.

 

Hvordan er prisen sammenlignet med andre, tilsvarende produkter?

Prisen er som forventet i dette segment.

 

Konklusion

Nød du at køre med tøjet?

 

Ja, jakken har været genial her hvor det synes at regne og blæse mere eller mindre konstant.

 

Om testeren:

Alder: 36
Højde: 183
Vægt: 75 kilo

Jeg har cyklet i: 11 år 
Så ofte cykler jeg: 2-3 gange om ugen

Jeg kører disse discipliner: Landevej og gravel

Feltet.dk's vurdering
DEL
INFO
Arkiv: Beklædning og beskyttelse
Nyheder
Materiale og udstyr
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?