Teunissen: Det føles stadig, som om jeg har den gule trøje

Med sin sejr på første etape af Tour de France skrev Mike Teunissen sig ind i historiebøgerne, og selvom førertrøjen gik videre til Julian Alaphilippe allerede to dage senere, vil Jumbo-Visma-hollænderen aldrig glemme sine dage i gult.

”Jeg er vant til, at jeg bare er en af mange hjælperyttere i feltet. Men på tredje etape (Teunissens første linjeløb i gult, red.), kendte alle mig lige pludselig. Alle kunne mit navn, og alle var forbi for at sige tillykke,” beretter Teunissen til Feltet.dk, da vi nogle dage efter trøjetabet fanger ham til en snak.

”Det er en skam, at jeg kun havde trøjen i to dage, men det var to virkelig specielle dage, og det var fedt at opleve.”

Læs også

Giro d'Italia: Hovedudfordrerne (****)

Når man ser hollænderen inden en tilfældig etapestart er det ellers nemt at glemme, at han for under en uge siden kørte i gult. De mange tilskuere har for det meste fundet vej til andre holdbusser, og dem, som fortsat venter ved Jumbo-Vismas holdbus, er mere interesserede i profiler som Steven Kruijswijk, Dylan Groenewegen og Wout Van Aert.

Mens de fleste cykelfans ikke længere drømmer om et billede med Mike Teunissen, har hans kolleger i feltet slet ikke glemt, hvordan han startede løbet.

”I gruppettoen er der stadig ryttere, som klapper mig på skulderen og siger ’det var en god spurt’ eller ’I gør det virkelig godt for tiden’,” forklarer den 26-årige lead-out-mand.

”Så på det punkt føles det stadig lidt, som det gjorde i starten af Touren. Og det gør det en del nemmere at nyde hver dag, uanset hvor hård den er.”

Tilbage til rutinen

I sine to dage i gult nød Teunissen en særlig status på sit hold, hvor han ikke blot skulle køre for kaptajnerne, men også selv forsøge at forsvare førertrøjen. Nu er han dog faldet tilbage til sin gamle, mere velkendte rolle.

”Nu skal jeg jo gøre mit arbejde. Jeg kender min plads på holdet - jeg ved, at Dylan [Groenewegen] er hurtigere end mig, og jeg ved, at jeg også skal hjælpe drengene, når det går opad,” fastslår han.

”I virkeligheden vender jeg tilbage til det, som jeg gør bedst; til det, som jeg plejer at gøre.”

Som person mener Teunissen heller ikke, at han egner sig til at føre Tour de France.

”Jeg er normalt en meget stille og reserveret fyr. Så jeg tror helt sikkert, at min personlighed egner sig bedre til at være hjælperytter end kaptajn. Og én ting er jeg ikke i tvivl om: Det er helt sikkert godt for min nattesøvn, at jeg mistede den gule trøje!”