Tirreno-Adriatico-analyse: Holdløbskongerne svarer igen

Tænk tilbage til 2014. Forud for VM talte alle om Orica-GreenEDGE og Quick-Step som de store favoritter til holdløbet, og der var ikke mange, der tilskrev BMC de store muligheder for at matche de to forhåndsfavoritter. Ganske overraskende lykkedes det imidlertid de amerikanske underdogs at sejre suverænt foran de to supermandskaber og erobre tronen som verdens bedste i disciplinen.

Det skulle vise sig at blive indledningen på en epoke, der nu har varet i snart fem år. Siden da har BMC nemlig markeret sig som verdens absolut bedste i disciplinen. Det er blevet til yderligere én VM-titel, og selvom man lidt skuffende er blevet slået i de seneste to års kamp om den fineste triumf, har amerikanerne fastholdt positionen ved at vinde langt de fleste af de holdløb, der afvikles på WorldTour-niveau.

Det er ganske tankevækkende, at BMCs gennembrud kom, netop som man fik Rohan Dennis til holdet. Det er bestemt ikke uden grund. Australieren har siden 2015 nemlig ikke blot været verdens i særklasse bedste rytter på korte, flade enkeltstarter, han har samtidig skilt sig ud som den klart bedste holdløbsrytter. Ikke blot har han en forrygende motor, der i sig selv har været nok til at tage et hav af sejr, han har også en imponerende evne til at guide et hold og være bevidst om at holde sammen på tropperne og få det maksimale ud af hver eneste rytter.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

I dag var han der så igen. Med suveræn autoritet styrede Dennis BMC-mandskabet til deres tredje sejr i træk på den flade rute i Lido di Camaiore i Tirreno-Adriatico. I det, der atter var et studium i et perfekt holdløb, var Dennis styrmanden, der sammen med Stefan Küng tog de største føringer og sikrede, at BMC efter to holdløb i 2018 fortsat er ubesejrede i denne sæson.

Sejren er særligt vigtig i lyset af de forandringer, holdet har mærket i løbet af vinteren. Væk er Manuel Quinziato og Daniel Oss, der har været to af de mest stabile ryttere i de mange holdløbstriumfer, og derfor var det et på papiret svækket mandskab, der i dag skulle op mod Sky og Sunweb, to specialisthold i noget nær stærkeste opstilling. At BMC alligevel kunne vinde med en relativt klar margin, er derfor en bekræftelse på, at man ved at hente blandt andre Patrick Bevin til holdet har gjort sit til at lukke hullet og fortsat kan stræbe efter det maksimale i ethvert holdløb. Det er særligt vigtigt i et år, hvor netop holdløbet kan være en afgørende brik i Richie Portes bestræbelser på at vinde Tour de France.

Netop Porte må ærgre sig gul og blå over, at sygdom tvang ham til at droppe løbet. Australieren ville nemlig ikke blot kunne have styrket holdet i dag, han ville også have bragt sig selv i en fremragende position til at vinde et af de store etapeløb, der endnu mangler på generaliebladet. I stedet er det nu op til Damiano Caruso og måske Dennis at køre klassement, og med al respekt for den duo er det ikke realistisk for dem at vinde på så svær en rute.

Det er det til gengæld for Geraint Thomas og Chris Froome, men de kan næppe være helt tilfredse med resultatet på en dag, hvor Sky klart underpræsterede. En 3. plads er naturligvis på papiret et fint resultat, men med tanke på, at briterne er til start med et virkeligt supermandskab, burde man have gjort det bedre. Særligt bekymrende er den relativt store margin op til rivalerne fra BMC, der var klart bedre end briterne i dag.

Alligevel er det svært at komme uden om, at Thomas fortsat fremstår som løbets favorit. Waliseren så ikke blot stærk ud, han vandt også tid på stort set alle sine rivaler. Faktisk var det kun blandt de potentielle vindere af løbet Adam Yates, der gjorde det bedre, og da Thomas vil give ham en lektion på 7. etape, ser det stadig lovende ud for Sky-rytteren. Også Froome er stadig i spil, men som alle ved, hersker der meget stor usikkerhed om britens form tidligt på en sæson, der skal kulminere med en historisk Giro-Tour-double.

Særligt vigtigt var det for Thomas at vinde hele 16 sekunder på Tom Dumoulin og Wilco Kelderman, der fremstår som to af hans værste rivaler, og som havde en reel chance for at besejre briten i dag. Det skete ikke, da Sunweb som regerende verdensmestre klart underpræsterede. Med tanke på, at Dumoulin har været ramt af sygdom i de seneste dage, var det nu ikke helt uventet, men da man gør klogt i ikke at afskrive Giro-mesteren trods dennes helbredsproblemer, sover Thomas helt sikkert lidt lettere efter udfaldet af dagens etape.

Det gør Yates helt sikkert også. Briten var dagens helt store vinder på en etape, hvor Mitchelton-Scott pludselig genfandt fordums styrke i en disciplin, hvor de ellers ikke er så stærke som tidligere. Specialisterne Michael Hepburn. Luke Durbridge og Daryl Impey bar den lille Yates frem på de flade veje og gav ham et forspring, der gør ham til en reel vinderkandidat i løbet. Man må ikke glemme, at Yates i Valencia viste sin hidtil bedste form så tidligt på året, og at det kun var en forrygende Valverde, der forhindrede ham i allerede at have en sejr på kontoen. Sidste år blev han nr. 3 på kongeetapen, og med tanke på den hårdere rute i år må der være grund til optimisme i den australske lejr.

Det er der helt sikkert også hos Katusha, der som forudsagt i går kørte deres bedste holdløb i mange, mange år. Tilføjelsen af Alex Dowsett og Marcel Kittel til truppen har gjort en afgørende forskel og givet Simon Spilak et fremragende udgangspunkt for den videre færd. Nu udestår blot at finde ud af, om det er Spilak anno 2013-2015, der er til start i dette løb, eller om det er den skuffende slovener, vi så i 2016 og store dele af 2017.

Også Rafal Majka og Davide Formolo kan være fint tilfredse med, at Maciej Bodnar og Peter Sagan gav dem et fint udgangspunkt, men desværre afslørede etapen også, at der fortsat er lang vej, inden Leopold König er tilbage på sit ”rigtige” niveau efter sin grimme knæskade. Heldigvis har Majka og Formolo været så godt kørende i år, at man helt sikkert vil være med fremme alligevel - og så vil Sagan naturligvis også sikre masser af resultater.

Læs også

Klassikerrytter tæt på UAE-skifte

Blandt de øvrige vindere kan nævnes Fabio Aru, Rigoberto Uran, Vincenzo Nibali og Domenico Pozzovivo, der alle gjorde det langt bedre end ventet, og trods store tidstab til de bedste ikke kunne have forventet et bedre udgangspunkt. Det kunne til gengæld Mikel Landa og Primoz Roglic, der umiddelbart er de helt store tabere. Begge havde nemlig forventninger om, at de i dag kunne vinde tid på de fleste rivaler, men det endte lige omvendt. Landa kan stadig glæde sig over, at han er så god en klatrer, og at ruten er så svær, at han fortsat har en chance, men for Roglic synes drømmen om podiet af være slukket.

Miguel Angel Lopez og Romain Bardet fik som ventet nogle gevaldige klø, og deres drøm om at overpræstere viste sig at være helt uden hold i virkeligheden. Heldigvis har de begge vist storform først på sæsonen og vil være i stand til at køre med de bedste på 3. og 4. etape, men det er svært at forestille sig, at de vil kunne være i spil til den samlede sejr - ikke mindst fordi de har udsigt til endnu en lussing på enkeltstarten.

Og så er der stakkels Mark Cavendish. Briten synes at være forfulgt af uheld. Sidste år kørte han stort set ikke et eneste løb, og i år kom han skidt fra start med et styrt i Abu Dhabi. Dette løb skulle have været vendepunktet, men det bliver det ikke. Et grimt styrt betød, at han faldt for tidsgrænsen og er ude af løbet. I skrivende stund er omfanget af skaderne fortsat ukendte, men vi kan formentlig godt skyde en hvid pind efter nogen form for klassikersucces til den britiske supersprinter. Og under alle omstændigheder kommer vi til at savne ham, når resten af det stjernebesatte sprinterfelt i morgen kaster sig ud i en stor dyst på de flade veje langs den italienske vestkyst.