Tour de France: Favoritterne

Vicenzo Nibali (Liquigas-Cannondale): ***

En udpræget fejlslagen satsning på Giro d’Italia, hvor Nibali end ikke formåede at køre sig på podiet, gjorde, at 2011 blev lidt af et mellemår for Nibali, der virkelig trådte i karakter som etapeløbsrytter med sin samlede sejr i Vuelta a España 2010. I år har været langt heldigere for Nibali, der tidligere sejrede i Tirreno–Adriatico og kørte på podiet i Milano-Sanremo og Liège-Bastogne-Liège, hvor han i sidstnævnte længe lignede en vinder.

Nibalis flotteste triumfer er kommet i hus via hans eminente og elegante nedkørsel, der ofte kan fungere som et dødsensfarligt våben oven på en hård stigning. Han kører en udmærket enkeltstart, men hans spinkle statur og beskedne motor gør, at han alligevel vil tabe relativt lang tid på løbets lange enkeltstarter mod specialister som Wiggins og Evans. Derfor skal der angrebes på stigningerne, hvilket bestemt er noget Nibali har evnerne til, da han ofte har lignet den stærkeste klatrer efter Alberto Contador og Andy Schleck, men omvendt er det lidt svært at forstille sig, at han vil kunne gøre nok skade på stigningerne til virkelig at komme i spil til den samlede sejr. 

Samuel Sanchez (Euskaltel-Euskadi): ***

Hvorfor kunne dette være Samuel Sanchez’ år? Fordi det er et olympisk år, naturligvis. Den forsvarende olympiske mester har grundlæggende skruet sin sæson sammen på samme måde som i 2008, hvorfor man ikke skal lægge så meget i, at Sanchez underpræsterede i optaktsløbet Critérium du Dauphiné; det er helt efter planen, som grundlæggende går ud på, at formen skal toppe lidt senere end de andre forhåndsfavoritter, således at formen er perfekt til OL. Det fungerede fint i 2008, og det skal nok fungere igen.

Læs også

UAE-dominans på regnfuld Romandiet-enkeltstart - dansker med topresultat

Det har været en fin sæson for Sanchez, der endelig triumferede i ’sit’ løb, nemlig Baskerlandet Rundt. Årets mange enkeltstarter bliver en hæmsko for Sanchez i jagten på den ultimative sejr i juli, men omvendt er det en stor fordel at arrangørerne har satset på alternative bjergafslutninger, hvor baskerens enestående nedkørselsevner kan komme i spil. Endelig er det ikke nogen dissideret heldig planlægning for Sanchez, der har tradition for at blive stærkere og stærkere som et løb skrider frem, hvorfor han kommer til at savne en lang, hård bjergetape på en af de allersidste etaper.

Cadel Evans (BMC Racing Team): ****

Den tidligere mountainbikerytter bliver aldrig alles kop te, men australske Cadel Evans kan alligevel se tilbage på disse, i teorien hans karrieres efterår, som de mest succesfulde i hans karriere. I sine 30’ere har Evans formået alt det, som vi andre egentlig afslog ham potentialet til for flere år siden: Han har vundet klassikkere, han er blevet verdensmester og han har vundet Tour de France. Alt sammen uden at ændre noget synderligt ved hverken teknik eller attitude. Lige pludselig, stille og roligt, har den stædige australier simpelthen grebet sit held på sin egen, meget lidt flamboyante facon, som pludselig fremstår ejendommelig og beundringsværdig rettere end uinspireret og kedelig. Og så hjælper det at vredesudbruddene er blevet mindre.

Vi ved alle, hvad Evans står for, og det er en fantastisk enkeltstart samt solid, konstant kørsel på de hårdeste bjergetaper og hidsige forceringer på løbets korte og stejle stigninger, hvor han altid er blandt feltets stærkeste – det er her, hans stædighed rigtig kommer til sin ret. Anken ved Evans’ kandidatur er dog ret simpel, nemlig at han ikke har formået at følge specielt pænt op på sin Tour-sejr. Sejrene har været få og specielt Evans’ ellers så trofaste våben, hans enkeltstart, har ladt ham i stikken. I indeværende sæson er det blevet til en sejr i Criterium International samt en flot og opportun etapesejr i Critérium du Dauphiné, hvor han i øvrigt sluttede på tredjepladsen. Alt i alt tegner det billedet af en Evans, der ikke helt vil kunne følge op på sidste års flotte bedrift, men omvendt er det ikke første gang, vi ’eksperter’ har afskrevet Evans for tidligt, og det bliver næppe den sidste.

Bradley Wiggins (Team Sky): *****

Skal 32-årige Bradley Wiggins vinde Tour de France, skal det være i år; det står næsten skrevet i skyerne i dette år, hvor London er vært for de Olympiske Lege og hvor Wiggins har udviklet sig til et af feltets uomtvistelig bedste etapeløbsryttere og emofrillen sidder bedre end nogensinde. Ruten bliver ham næppe mere fordelagtig, han har alderen og erfaringen, han bakkes op af et fantastisk hold, og, ja, Alberto Contador er som bekendt ikke til start.

Vi tøver altså ikke med at udpege Wiggins, som Tourens absolut største forhåndsfavorit. Manden kan simpelthen vinde cykelløb, specielt i år, hvor han allerede kan skrive så store løb som Paris-Nice, Tour de Romandie og Critérium du Dauphiné på cv’et. Med en Tour-sejr og nogle Olympiske medaljer – det er lige så sandsynligt – vil Wiggins faktisk have præsteret en af de bedste sæsoner i lang, lang tid.

Hvis der er en anke, så skal de findes i, at Wiggins selvfølgelig ikke er den mest naturlige bjergrytter. Han kører sit seje, hårde tempo og vil næppe forsøge (eller have evnerne) til at smadre rivalerne med hidsige, hyppige forceringer som fx Contador eller Andy Schleck har for vane. Men i årets rute er det ej heller nødvendigt, for Wiggins vil skabe sig et stort forspring fra prologen og de lange tidskørsler. Så handler det om at forsvare, og med et fantastisk hold i ryggen, står Wiggins fantastisk rustet til opgaven. Onde tunger vil fremhæve tilstedeværelsen af Cavendish som et minus, men alt tyder på, at langt de fleste af de særdeles evnerige hjælperyttere – ikke mindst Chris Froome – udelukkende skal tænke på Wiggins.

Faktum er, at Wiggins kan nærmest alt på cykel: Han er tempospecialist og generelt end skøn stillist, og han har endda en spurt, der kan matche de fleste og nu, efter et massivt vægttab, kan Wiggins samtidig hamle op med de bedste i bjergene, uden af hans andre forcer synes at have taget den mindste skade. Wiggins’ måske største problem vil være hans nedkørsel, som ingenlunde er dårlig, men han skal alligevel være opmærksom på ikke at lade rivaler som Nibali og Sanchez få for meget snor her, for det kan blive farligt.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Men klarer han det, ligner det britisk Tour-sejr og den vil givetvis være fuldt fortjent, men næppe komplet sindsoprivende, som så mange Wiggins’ sejre. Vi har allerede set den sorte Sky-armada vride livet ud af flere af sæsonens etapeløb; holder Skys hjælperyttere rivalerne i tæt snor, skal Wiggins nok klare det på enkeltstarten. Det er ikke just episk underholdning, men det har været fantastisk effektivt. Men nogle gange ville man ønske Wiggins’ kørestil var lidt mere som hans frisure: Mindre gennemtænkt og mere følelsesbetonet.  

Opsummering

*****: Bradley Wiggins

****: Cadel Evans

***: Samuel Sanchez, Vicenzo Nibali

**: Jurgen Van Den Broeck, Levi Leipheimer, Ryder Hesjedal, FränkSchleck, Robert Gesink

*: Alejandro Valverde, Chris Froome, Jelle Venendert, Denis Menchov, Peter Velitz, Pierre Rolland

Boblerne

Tom Danielson, Juan José Cobo, Rui Costa, Ivan Basso, Janez Brajkovic, Jean-Christophe Peraud, Nicholas Roche, Robert Kiserlowski, Maxime Monfort, Bauke Mollema, Chris Horner, Andreas Klöden