Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Tour de France korte - 11. juli 2006

Tour de France korte - 11. juli 2006

11. juli 2006 07:030
Artiklen fortsætter efter videoen.


- Christian Knees: Jeg kunne have kørt hurtigere alene
- Steegmans: Skifter fra McEwen til Boonen
- Team CSC: Zabriskie op på ottendepladsen
- Bjarne Riis: I morgen venter et nyt løb
- Oscar Freire: Turde ikke juble
- Gerolsteiner: Markus Fothen ny kaptajn?
- Team CSC: Descente viser tillid og forlænger
- Tour de France: Tourstart i Monaco 2009?
- Johan Bruyneel: Tror på Azevedo som Tour vinder
- Viatcheslav Ekimov: Vil slå Zoetemelks rekord
- David Zabriskie: Ikke på vej til Phonak
- T-Mobile: Gonchar eller Klöden?
- Christian Vande Velde: Vil gerne blive hos CSC
- Frank Schleck: Vi er her for at vinde Touren
- Feltet.dk: Bud på dagens vinder
- Feltet.dk: Følg dagens etape fra kl. 14:00
- Gonchar: Nyder hver dag med trøjen
- Stuart O’Grady: Jeg er klar til at gå i udbrud

De korte nyheder opdateres løbende


Christian Knees: Jeg kunne have kørt hurtigere alene


Allerede fra starten af dagens etape kom tyskeren, Christian Knees, i udbrud sammen med de to franskmænd, Walter Beneteau og Stephane Auge. Selvom det længe så ud til at holde til mål, blev de tre ryttere indhentet med kun tre kilometer til mål. Alligevel var Knees tilfreds efter etapen.

”Det var en del af holdets plan at være aggressive i dag. Vi ville gerne have en rytter med i dagens udbrud og det var hvad, vi gjorde. En overgang troede jeg på, at vi kunne holde forspringet, men når alle sprinterholdende samarbejder, ved du, at det bliver svært. Men det vigtigste var, at vi forsøgte,” udtalte Knees efter etapen.

Knees prøvede i finalen flere gange at rykke væk alene, men måtte hver gang se Beneteau og Auge lukke hullet igen, til stor ærgrelse for Milram rytteren.

“De to andre arbejdede en smule mindre end mig, fordi de gerne ville spare på kræfterne til finalen. Men for at klare det, blev vi nødt til at give alt. Det var derfor jeg angreb nogle gange til sidst. Jeg tror, jeg kunne have kørt hurtigere alene end sammen med de to.”

I stedet for det som lignede en sikker top tre placering, sluttede Knees som nummer 146, 1.03 minut efter Freire.

Tilbage til toppen



Steegmans: Skifter fra McEwen til Boonen


En stor del af grunden til at Robbie McEwen har vundet tre etaper under dette skyldes Gert Steegmans, der har været sidste mand til at aflevere den australske rytter i sprinterne. Men fra næste sæson er det slut, skriver De Telegraf. Ifølge avisen skifter den unge belgiske rytter nemlig fra næste sæson til konkurrenten Tom Boonen og Quick Step-Innergetic. Avisen oplyser også, at Rabobank var interesseret i at skrive kontrakt med Steegmans, da holdet ser ud til at miste Oscar Freire til Saunier Duval.

Tilbage til toppen



Team CSC: Zabriskie op på ottendepladsen


David Zabriskie avancerede en plads i det samlede klassement, da feltet knækkede nogle gange i slutningen af den 169,5 kilometer lange niende etape af Tour de France fra Bordeaux til Dax. Marcus Fothen (Gerolsteiner) var således mellem de ryttere, der mistede lidt tid i den meget hektiske og hurtigt kørte etapeafslutning, hvilket skubbede amerikaneren frem på ottendepladsen.

Bortset fra Stuart O'Grady sad alle Team CSC's ryttere med i samme tid som etapevinder Oscar Freire (Rabobank), men det betød ikke at australieren var helt væk på etapen. Tværtimod forsøgte O'Grady sig med et solofremstød bare to kilometer før mål via de mange sving og små gader i Dax. Men han kom altså ikke væk og gled istedet ned gennem feltet.

"Det var en forholdsvis udramatisk dag før bjergene. Det var godt at se Stuart forsøge sig, og det tyder på, at han er ved at være på toppen igen efter sit styrt", lød kommentaren fra Bjarne Riis efter etapen.





Tilbage til toppen



Bjarne Riis: I morgen venter et nyt løb


Efter 10 næsten forudsigelige dage venter den første hårde bjergetape på morgendagens etape til Pau og der venter ifølge Bjarne Riis et meget åbent løb de næste dage i Pyrenæerne.

”I morgen er det et helt nyt løb, der går i gang. Hvad vi har i posen må vi vente at se. Vi har en plan og forhåbentlig har vi nogen med blandt de allerbedste,” sagde Bjarne Riis til TV2 efter etapen..

”Det er svært helt præcist at sige, hvad der kommer til at ske. Jeg tror vi bliver nødt til lige at følge lidt med og så se, hvem der er kørende og hvem der ikke er kørende - hos os selv, men også hos de andre hold. Hvem har benene, når de rigtige bjerge kommer? Jeg tror vi er meget klogere efter etapen.”

Tilbage til toppen



Oscar Freire: Turde ikke juble


Rabobanks Oscar Freire hentede med få centimeter til Robbie McEwen sin anden etapesejr i dette års Tour de France, men afgørelsen var så tæt, at den spanske rytter ikke turde juble over sejren.

"For tre måneder siden i Pais Vasco, sagde alle at jeg havde vundet, men efter fem minutter blev den taget fra mig. Denne gang var jeg måske i den bedste situation, men jeg så ikke de andre på de sidste 10 meter, så jeg afventede juriens beslutning,” fortalte Freire efter sejren til TV2.


Oscar Freires anden sejr / Foto: Sirotti


Med sejren rykkede Rabobank rytteren op som nærmeste udfordrer til at tage Robbie McEwens grønne trøje, men Freire mener selv, at han får andre opgaver på de kommende bjergetaper.

”Vi har nogle rigtig gode ryttere til bjergene og det samlede klassement, og så ser vi hvad der sker de næste dage. Mit mål er nu at hjælpe de andre på holdet,” sagde Freire.

Tilbage til toppen



Gerolsteiner: Markus Fothen ny kaptajn?


Efter Levi Leipheimers nærmest katastrofale enkeltstart i søndags er holdledelsen på det tyske mineralvandshold måske ved at overveje at skifte kaptajnen ud med en yngre og mere effektiv model.

”Vi er fleksible, så vi skal lige se, hvordan Markus Fothen klarer sig i bjergene. Men går det godt, så kan vi lynhurtigt foretage et rolleskift”, siger teammanager Hans-Michael Holczer til ARD Sport i dag.

Levi Leipheimer ligger nu godt 6 minutter efter den gule trøje, mens unge Markus Fothen kun er 1.50 minutter efter.

Tilbage til toppen



Team CSC: Descente viser tillid og forlænger


Descente sportstøj, der distribueres af det amerikanske firma Axcent Sports, har forlænget deres sponsoraftale med det dansk baserede, professionelle cykelhold Team CSC for yderligere to sæsoner. Team CSC er ellers måske på vej ind i holdets største krise, da holdets stjerne Ivan Basso i øjeblikket er suspenderet efter mistanke om dopingmisbrug.

Indehaveren af Descente Athletic, Hugh Walton, der har deltaget ved de olympiske lege og er tidligere professionel cykelrytter, udtaler; “Forlængelsen af aftalen med Team CSC er et vigtigt element i vores fremadrettede strategi og i bestræbelserne på at blive det førende brand indenfor cykelsporten på verdensplan. Trods problemerne op til dette års Tour de France står vi 100% bag holdet. Vi har et fantastisk samarbejde og rytterne elsker tøjet.”

Også holdets team-ejer Bjarne Riis er godt tilfreds med den nye aftale. “Descente har mere end indfriet vore forventninger i år, så vi er naturligvis glade for at kunne forlænge kontrakten. Derudover er det selvfølgelig også af stor betydning, at Descente viser holdet tillid under de nuværende omstændigheder, men mest af alt, er vi tilfredse med, at vi nu kan fortsætte vort samarbejde over en længere periode,” siger Bjarne Riis.

Tilbage til toppen



Tour de France: Tourstart i Monaco 2009?


Iflg. det franske presseagentur AFP er der lavet en principaftale om at Tour de France 2009 skal starte i fyrstendømmet Monaco. De finansielle aftaler skulle også være på plads.

Fyrstendømmets regent, Prins Albert ll, er en stor sportsfan og har besøgt Tour de France flere gange.

Skulle beslutningen blive endelig, hvilket vil ske senest 18 måneder før start, er der mange af de mere kendte ryttere, der sikkert vil være godt tilfredse. De fleste af dem bor nemlig i Monaco.

Tilbage til toppen



Johan Bruyneel: Tror på Azevedo som Tour vinder


Den hollandske Tour de France journalist, Maart Smeets, gik Johan Bruyneel tæt på klingen, da denne i går aftes var gæst sammen med Rabobanks holddirektør Erik Breukink i StudieSport på Nederland 2.

Har Discovery Channel en rytter, der kan gå helt til tops den 23. juli i Paris? Og i givet fald hvem? Hincapie? - Bruyneel tænkte sig en del om, men som kom svaret også helt utvetydigt: Azevedo.

Jose Azevedo er en garvet portugisisk veteran på 33 år. Han startede sin karriere på det lille Boavista hold og fortsatte senere hos Maia-MSS og ONCE. I 2004 sæsonen var han faktisk på vej tilbage til Maia, da Roberto Heras pludselig forlod US Postal, der så skyndsomst måtte ud og finde en fuldgyldig erstatning. Og her havde Bruyneel så tilsyneladende Azevedo på toppen af listen i sin ”lille sorte bog”.

Bruyneels argument til fordel for Azevedo var ganske enkelt, at han har ledererfaring og tidligere har kørt som kaptajn på andre hold, hvilket Hincapie ikke har.

Tilbage til toppen



Viatcheslav Ekimov: Vil slå Zoetemelks rekord


Tour de France vinder fra 1980, Joop Zoetemelk, er den rytter der har kørt det store løb flest gange - nemlig 16. Men rekorden er i fare. Den nu 40-årige russer Viatcheslav Ekimov fra Discovery Channel er ude efter at slå den, fortæller han til Het Laatste Nieuws.

Ekimov kører pt. sin 15. tour. Dvs. han skal køre både 2007 og 2008 for at blive rekordindehaver. Han vil derfor være 42 år gammel, når han kommer så langt.

”Hvorfor ikke? Jeg er jo tæt på, og det vil jo ikke være noget dårligt eftermæle at efterlade sig i historiebøgerne”, siger den seje russer.

Ekimov har kørt Tour de France siden 1990 og har kun misset to udgaver. Det var i 1999, hvor hans daværende hold Amica Chips ikke kom med, og så sidste år, hvor en rygskade forhindrede ham i at hjælpe Lance Armstrong med at vinde sit syvende Tour de France.

Hvis Ekimov kommer hele vejen med til Paris i år, vil kilometertælleren på hans tourcykel stå på i alt 58.000 kilometer.

Tilbage til toppen



David Zabriskie: Ikke på vej til Phonak


Det er ingen hemmelighed, at Floyd Landis (Phonak) og David Zabriskie (Team CSC) er gode og nære venner. Team CSC rytteren afviser dog overfor BT, at han skulle være på vej til Phonak, der næste år kommer til at køre under navnet iShares. Men Zabriskie afviser ikke, at de to drømmer om en dag at køre for samme mandskab.

”Det er et ”tricky” spørgsmål. Vi drømmer lidt engang i mellem. En dag kommer muligheden måske for at vi er på samme hold,” sagde Zabriskie smilende.

Måske Floyd Landis er på vej til Team CSC?

Tilbage til toppen



T-Mobile: Gonchar eller Klöden?


T-Mobile har hele seks ryttere blandt de 14 bedste i den samlede stilling og har derfor flere muligheder i det taktiske spil, når rytterne onsdag kører ind i Pyrenæerne. Men til spørgsmålet om, hvem der er holdets kaptajn, lød team-manager Olaf Ludwig ganske sikker på gårsdagens pressemøde.

”Det er nemt: Den rytter der har trøjen er kaptajn. Alle ved at Serguei Gonchar kan køre godt i bjergene,” lød det fra Ludwig.

Men tilsyneladende går Andreas Klöden også med vindertanker. ”Der er ikke en eneste rytter her som jeg ikke slog i 2004,” sagde Klöden. ”Jeg er sikker på at vi kan holde trøjen hele vejen til Paris.”

Også Michael Rogers støtter op om Andreas Klöden som holdets leder. ”Det mest sandsynlige er at vi arbejder for at beskytte Klöden,” sagde den australske rytter.

Andreas Klöden er nummer seks i klassementet 1.50 min. efter den førende Serguei Gonchar.

Tilbage til toppen



Christian Vande Velde: Vil gerne blive hos CSC


Den 30-årige amerikaner hos Team CSC, Christian Vande Velde, har i år leveret de bedste resultater hidtil i sin karriere. Det er blevet til samlet sejr i Tour de Luxembourg, samlet 9. plads i Tour of California, samlet 13. plads i Tour de Suisse og samlet 15. plads i Volta a Catalunya. Dermed har han vist nogen af de kvaliteter, som Riis så eftersøgte, da han ansatte ham på holdet til 2005 sæsonen.

Vande Veldes kontrakt med det danske hold løbet indtil ultimo af denne sæson, men Vande Velde er interesseret i, at den bliver forlænget.

”Det var min mening at snakke fremtid med Bjarne inden Tour de France, men vi nåede det ikke, og nu venter vi til bagefter, for lige nu handler det om at fokusere på Touren. Men det skal da ikke være nogen hemmelighed, at jeg gerne vil fortsætte på holdet, for jeg har det rigtig godt her,” udtaler Christian Vande Velde til Ritzau.

Tilbage til toppen



Frank Schleck: Vi er her for at vinde Touren


Ifølge Frank Schleck er Team CSCs mål fortsat at vinde Tour de France, til trods for, at Ivan Basso er blevet sendt hjem.

”Vi er her for at vinde Tour de France. Helt klart. Det har været målet hele året for os alle, og det er stadig målet, når vi taler om, hvordan vi skal gribe Touren an,” siger han til BT.

”Ivan Basso er væk, men det ændrer ikke noget. Vi er kommet hertil for at vinde, og nu er det så Carlos, vi kæmper for. Selvfølgelig tror vi på det.”

På nuværende tidspunkt er Carlos Sastre placeret på løbets samlede 16. plads 2.27 min. efter løbets førende rytter Sergui Gonchar.

Tilbage til toppen



Feltet.dk: Bud på dagens vinder


Det er formentlig sidste chance for sprinterne inden etapen til Champs Elysée på løbets sidste dag. Derfor er det også nærliggende, at dagens vinder skal findes blandt sprinterne, hvis hold burde kunne holde sammen på tropperne på dagens 169,5 km. lette kilometer.

Derfor må dagens største favorit også være Davitamon-Lottos Robbie McEwen, selvom det belgiske Davitamon-Lotto mandskab har meldt ud at de ikke længere vil bruge kræfter på at jagte udbrydere.

Mens både Thor Hushovd og Tom Boonen ser ud til at have tabt troen på en sejr i massespurt, kæmper Daniele Bennati fortsat videre og han vores bud på en outsider på dagens etape.


Du kan spille på dagens etape, klik her.

Tilbage til toppen



Feltet.dk: Følg dagens etape fra kl. 14:00


Feltet.dk har i dag live opdatering fra Tourens 9. etape, som er en forholdsvis flad etape før rytterne kommer i bjergene. Du kan følge dagens etape her på Feltet.dk fra kl. 14:00 ved at klikke på "Live" i menuen til venstre på forsiden.

Tilbage til toppen



Gonchar: Nyder hver dag med trøjen


At Serguei Gonchar overtog den gule førertrøje efter en fabelagtig enkeltstart i lørdags kom som en overraskelse for de fleste, men for Gochar selv var det naturligvis en kæmpe glæde. ”For fire år siden forsøgte jeg faktisk at køre mig i Tourens førertrøje, men jeg manglede 18 sekunder til sidst. Nu er jeg vanvittig glad og helt overvældet over, at det er lykkedes,” erklærede han på hviledagens pressemøde.

Hvor længe han kan beholde trøjen, går han ikke så meget op i, han nyder bare at have den i øjeblikket. "Jeg ved ikke, hvor længe, jeg kan forsvare den gule trøje. Jeg nyder ganske enkelt hver dag,“ sagde han og tilføjede, at Pyrenæerne er forholdsvis ukendt terræn for ham, men at Giuseppe Guerini havde sagt, at Alperne var mere krævende.





Tilbage til toppen



Phonak: Fik besked før denne sæson


Selvom det lykkedes Floyd Landis at holde sine smerter og knogleskade skjult for holdet ved sin ansættelse og et godt stykke tid efter, så har de siden starten på denne sæson vidst besked. “Floyd informerede os allerede før sæsonen om sin sundhedsmæssige situation. Beslutningen om operationen har vores fulde støtte,” erklærede team manager John Lelangue ved mandagens pressemøde.

Den amerikanske rytter bliver oprereret i slutningen af august. Det står endnu ikke fast, hvor operationen skal finde sted, men ifølge holdet er der tale om et rutineindgreb, som kræver at han i seks uger derefter skåner den nye hofte, hvorefter han kan begynde genoptræningen.

Både Floyd Landis selv og holdets læge, Denise Demir, er optimistiske med hensyn til den fortsatte karriere på landevejen. ”Det viser en enestående viljestyrke, at Floyd kan køre så stærkt i sin nuværende tilstand. Med en operation vil hans situation forbedre sig,” udtalte Demir. Landis selv erklærede, at han i øjeblikket er i rigtig god form og i løbet af de næste to uger vil bevise, hvad han er i stand til. Derefter står operationen øverst på prioriteringslisten. “Jeg vil endelig igen kunne køre uden smerter og igen give den fuld gas,” erklærede han.

Tilbage til toppen

DEL
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

OL - Herrer (Enkeltstart)(JO) 27/07

Volta a Portugal em Bicic...(2.1) 24/07-04/08

OL - Herrer(JO) 03/08

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Red Bull - BORA - hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger