Tour de France: Podiekandidaterne

Tejay Van Garderen (**)

Det amerikanske stortalent, der for mange år siden blev udråbt som den næste amerikanske vinder af Tour de France, har de seneste to sæsoner ikke vist de samme takter, der i 2012 sikrede ham femtepladsen i Tour de France. Da han på den sidste lange enkeltstart overhalede sin holdkaptajn, Cadel Evans, troede man, at nu var det endelige generationsskifte på BMC kommet, og Van Garderen ville fra nu af være enerådig kaptajn og kandidat til sejren i Tour de France.

Sådan kom det dog ikke til at gå. Sejren i Tour of California i foråret sidste år gav løfter om et stort Tour de France, men det gik helt galt, og Van Garderen brugte i stedet efterårsformen på at vinde USA Pro Cycling Challenge. Begge amerikanske etapeløbssejre kom i hus efter sejre på enkeltstarterne, og han viste dermed, at han stadig er blandt de bedste enkeltstartsryttere i verden.

I år er dominansen på enkeltstarterne dog udeblevet. I stedet viste han fremragende kørsel i bjergene i både Tour of Oman, hvor han blev nummer to, og i Volta a Catalunya, hvor han blev nummer tre efter at have taget en etapesejr, da han angreb (ja, du læste rigtigt) på den afsluttende stigning og kørte væk fra Contador, Rodriquez og Froome. Det var en helt ny side af Van Garderen og gav løfter om mere. I det kuperede Baskerlandet Rundt imponerede han igen ikke på enkeltstarten, men blev alligevel samlet nummer seks i terræn, der slet ikke passer hans dieselevner.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Siden har man ikke hørt meget til ham, efter han styrtede ud af Romandiet Rundt, og i Critérium du Dauphiné kørte han fuldstændig anonymt og endte som nummer 13. Det var et tegn på, at formen er på vej, men hvad kan man forvente af den 25-årige amerikaner i Tour de France? Man tør næsten ikke håbe på det, som potentialet i virkeligheden rækker til. De accelerationsstærke ryttere Froome, Contador og Valverde kommer til at gøre det svært for Van Garderen, der skal finde sin egen rytme på hvert eneste bjerg og bare kæmpe sig igennem. Hvis han rammer enkeltstartsniveauet fra 2012, har han en chance for at kæmpe med om podiet, men hvis ikke bliver det nok ikke til mere end den kedelige ende af top ti.

Andrew Talansky (**)

Den anden amerikanske kandidat til den samlede stilling er faktisk endnu mere interessant. Skulle vi have vurderet for en måned siden, var 25-årige Andrew Talansky nok ikke endt med to stjerner, men hans fantastiske præstation i Critérium du Dauphiné, hvor han højest overraskende endte som den samlede vinder, vidner om, at hans form er toptunet til Tour de France.

Sidste år blev Talansky nummer ti, efter at Ryder Hesjedal og Daniel Martin opgav deres klassementsambitioner, og nu får han så endelig chancen som enerådig kaptajn på Garmin-Sharp. Og det er fortjent, for amerikaneren har for alvor taget et skridt op i de seneste år.

Talansky kom sent i gang med cyklingen, som han første begyndte på som 17-årig i 2006. Han gav prøver på sit store talent allerede i 2012, da han blev samlet nummer syv i Vuelta a España, men især kørslen i Paris-Nice sidste år, hvor han tog en etapesejr og samlet andenplads, viste, at amerikaneren nu ikke bare har gode fysiologiske evner, men også taktisk er i stand til at være med på højeste niveau.

I Dauphiné kørte han på første bjergetape kontrolleret og meget klogt, hvilket var med til at give ham muligheden for at tage den gule trøje på sidste etape. Han har dog også en rigtig god afslutning, og så er han ikke mindst formidabel til at køre kuperede enkeltstarter. Den afsluttende enkeltstart i årets Tour de France ligger således rigtig god til ham, og hvis han er kommet godt i gennem løbet, så kan han tage meget tid på rytterne omkring ham. Hvis alting spiller, er en podieplacering slet ikke umulig for den talentfulde amerikaner, og han er faktisk et bedre bud end Van Garderen på en fremtidig amerikansk vinder af Tour de France. Selvom det nok ikke bliver i år.

Jürgen Van den Broeck (**)

Man kan ikke rigtig lade være med at have ondt af Jürgen Van den Broeck. Talentet var umådelig stort, da han i 2001 blev juniorverdensmester i enkeltstart, men i en nu 12 år lang karriere som professionel cykelrytter er det kun blevet en enkelt sejr på højeste niveau for belgieren. I stedet er han typen, som skovler sekundære placeringer i etapeløb ind, og så er han sluttet i top ti i alle tre Grand Tours.

De sidste fire sæsoner har alt været lagt an på succes i Tour de France, men den 31-årige Lotto-Belisol-rytter har ikke altid haft heldet med sig, selvom topniveauet er meget højt: en fjerdeplads i 2010, udgik i 2011, en fjerdeplads i 2012, udgik i 2013. Det kunne være blevet til så meget mere.

I år har der været meget stille omkring Van den Broeck, der har været skadet en stor del af sæsonen, og hans bedste resultat er en samlet 16.-plads i Tour of Oman. Det vil sige, lige indtil han stillede op i Critérium du Dauphiné.

For her ramte Lotto-Belisol-rytteren pludselig formen og endte på en samlet tredjeplads efter stærk kørsel på den fabelagtige sidste etape, hvor alting eksploderede. Det kan være i år, at belgieren endelig ryger op på det berømte podie i Paris efter to ærgerlige fjerdepladser, men der er ikke meget hjælp at hente hos holdet, der i stedet satser mere på et stærkt lead out-tog for André Greipel. Kun Bart de Clercq og Tony Gallopin kan tænkes at være til nogen hjælp for klassementskaptajnen, når det går opad, men han er i høj grad overladt til sig selv.

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

Rui Costa (**)

Rui Costa skiftede inden denne sæson til Lampre-Merida for at være kaptajn i en Grand Tour, og alt er lagt an på, at Rui Costa skal kæmpe med om de helt sjove placeringer i Tour de France i år. Det er første gang, at portugiseren stiller til start som kaptajn i en Grand Tour, og selvom der også er to sprintere på holdkortet i form af Sacha Modolo og Maximiliano Richeze, så er det Rui Costa, det handler om.

Tilgangen af den forsvarende Vuelta a España-vinder Chris Horner er på papiret en rigtig god hjælp for Rui Costa, men spørgsmålet om, hvem der egentlig får mest hjælp, når det kommer til stykket, svæver over hovederne på det italienske hold. Udtalelserne har været lidt vævende, og der har været snak om delt kaptajnrolle mellem de to stjerner. Man ved, at Horner har potentialet til at vinde en Grand Tour, mens Rui Costas potentiale i et tre uger langt etapeløb endnu ikke er set.

27-årige Rui Costa er dog en af de mest stabile allroundere i feltet af etapeløbsryttere. Han kører gode enkeltstarter, han klatrer godt, og han har en god acceleration, når det går opad. Eneste lille spørgsmålstegn er de helt lange bjerge på 20 km, hvor man endnu ikke har set portugiseren brillere, og det bliver der, at afgørelsen om kaptajnrollen mellem ham og Horner falder.

Den forsvarende verdensmester viste i Schweiz Rundt, at han igen har ramt formen perfekt, da han tog sin tredje sejr i træk. Det bliver utroligt spændende at følge ham i Touren. Kan det blive til en podieplads? Der er ingen, der ved det.

Bauke Mollema (**)

Hollands største etapeløbsstjerne Bauke Mollema brød for alvor igennem for tre år siden, da han blev nummer fire i Vuelta a España. Siden har han vist sig frem i alle de største løb - både etapeløb og de store klassikere. Han kan ligesom Rui Costa køre en fremragende enkeltstart, hvis han rammer dagen, han klatrer godt, og så har han faktisk en rigtig god afslutning, hvilket man blandt andet kan se på fjerdepladsen i Fleche Wallonne og syvendepladsen i Amstel Gold Race i år.

Tredjepladsen i det netop overståede Schweiz Rundt viser, at Belkin-rytteren er, hvor han skal være frem mod årets største mål, og sidste års samlede sjetteplads i Touren giver håb hos den cykelgale nation om en ny hollandsk Tour-triumf, som vil være den første siden 1980. Det bliver dog nok ikke i år og måske slet ikke for Mollema.

Den 27-årige hollænder kan nemlig ikke sidde med de allerbedste, når det går opad. Han var meget god til at disponere løbet sidste år, da han slap lidt tidligere og derved kunne minimere sine tidstab. Det er samme taktik, han skal bruge i år, hvis han skal gøre sig håb om at slutte på podiet, men det ser på forhånd meget svært ud især med det felt, der er til start. En gentagelse af sidste års resultat er nok det vildeste, han og holdet kan tillade sig at håbe på.