Tour de France vinder sov på gaden

Der var i 1980 i Dublin, Irland en håbefuld 19 år gammel amatørrytter, der gerne ville repræsentere sit hjemland ved OL i Moskva. Nogen gav ham det gode råd at tage til Frankrig og gennemgå ”skolen for tørre tæsk” ved at køre for en stærk fransk amatørklub.

”Det var den 11. februar 1980, og jeg skulle have ankommet til Paris med fly ved 11-tiden om formiddagen. Men på grund af tåge landede jeg først i Charles De Gaulle kl. 18.30”, fortæller den nu 47-årige ex-professionelle i et helt nyt interview med PezCycling.

”Der var selvfølgelig ingen, der kom for at hente mig. Jeg tog en taxa til den adresse, jeg havde fået opgivet, som viste sig at være i en ensrettet gade. Taxachaufføren ville ikke køre ind i gaden, så jeg måtte slæbe alle mine tunge kufferter op af en meget lang og stejl bakke. Jeg fandt adressen, men alt var lukket og slukket, og der var ingen hjemme. Klokken var 20 om aftenen, og det var buldrende mørkt. Jeg havde ikke spist noget hele dagen, så jeg gemte kufferterne bag en hæk og gik ud for at lede efter en restaurant”.

”Jeg fandt én lige i nærheden og spiste pasta. Det var første gang i mit liv, jeg nogensinde havde set pasta! Da jeg havde spist, gik jeg tilbage, tog en masse varmt tøj på, og satte mig ned i en port for at sove”.

”Ved 5-tiden om morgenen stopper der pludselig en lille Peugeot 104 med to cykler ovenpå lige ud for mig, og en stemme råber mit navn. Jeg kravlede ind, og efter 16 timers kørsel ankom jeg, fuldstændig forkrampet og syg, til holdets hovedkvarter i Sydfrankrig”.

Rytteren hed Stephen Roche, og syv år senere i 1987 startede han sæsonen med at vinde Giro d’Italia. I juli vandt han Tour de France. Og i efteråret sluttede han sæsonen med at blive verdensmester på landevej i Villach i Østrig.

Per aspera ad astra. Eller: Det er den hårde vej, der fører til stjernerne. Det ku’ måske være et tema på det næste holdmøde på Løgstør Parkhotel? :-)

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie