Tour de Romandie-analyse: Alarmklokker hos Quick-Step i udbryderkongens triumftog

Man skulle tro, at lektien efterhånden var lært. En liste, der tæller udbrudssejre i Paris-Nice, Schweiz Rundt, Volta a Catalunya, Criterium du Dauphiné samt alle grand tours burde være rigeligt til at overbevise feltets sprinterhold om, at man ALDRIG må give Thomas De Gendt et stort forspring på en halvkuperet etape. Hvis man de havde glemt det, burde hans to sejre så sent som i juni i Dauphiné og senest i Catalonien i marts have været en klar påmindelse om belgierens fantastiske evne til at snyde klatrestærke sprintere på dage, hvor de ellers kunne have håb om succes.

Alligevel begik de igen i dag samme fejl som så ofte før. En alt for tøvende reaktion fra sprinterholdene betød, at De Gendt efter 100 km af dagens etape var hele 7 minutter foran feltet, og da han fortsat havde sin tempostærke holdkammerat Victor Campenaerts ved sin side, var det allerede da klart, at løbet var kørt. Med endnu et fantastisk soloridt føjede De Gendt en sejr i Romandiet til den alenlange liste over etapesejre i WorldTour-løb og bekræftede dermed på smukkeste vis sin status som sin generations ubetingede udbryderkonge.

Et blik på De Gendts sejrsliste siger alt om hans klasse. Dagens sejr var den 13. i karrieren, og bortset fra to tidlige sejre i Tour de Wallonie og Circuit de Lorraine er de alle udbrudssejre på WorldTour-niveau. Det er meget få ryttere, der har en så fantastisk evne til kun at slå til i de allerstørste løb, særligt hvis man hverken er bjergrytter, tempospecialist eller sprinter.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Dagens sejr vidner samtidig om De Gendts fantastiske evne til at indfri sine mål. Allerede i efteråret læste jeg et interview, hvor han gav udtryk for, at en etapesejr i Romandiet var et af de store mål i 2018. For to uger siden planlagde han sammen med Campenaerts, at 2. etape var den rette at gå efter, og selvom alle vidste, at belgieren formentlig ville udnytte den hårde start til at køre væk, lykkedes det ham at fuldende missionen.

Dermed kan han endnu et skridt nærmere sin drøm om at vinde etapesejre i alle WorldTour-etapeløbene i den første del af sæsonen. Dagens triumf betyder, at han nu kun mangler at føje Tour Down Under, Tirreno-Adriatico og Vuelta al Pais Vasco til listen - hvis man ser bort fra Tour of California, som næppe tæller i De Gendts bog. Allerede i vinderinterviewet gav han udtryk for, at det nu var det næste mål. Så burde sprinterholdene i hvert fald være advaret forud for 2019-sæsonen.

Hvor dagen endte som en stor triumf for De Gendt, var det til gengæld en hjerteskærende oplevelse for Nathan Brown. Mens De Gendt er en etableret stjerne med masser af succes, er Brown en relativt anonym hjælper, der sidste år oplevede sin stjernestund med et par dage i prikker i Touren. I dag havde han den helt store chance for at køre sig i gult i et af sportens største etapeløb, men skæbnen var grusom ved den amerikanske hjælperytter. Efter en lang dag i udbrud sammen med to af sportens største motorer, måtte han først lade monsteret De Gendt køre, og med mindre end 2 km til stregen blev drømmen om hyldest på podiet og en stor oplevelse i gult på morgendagens bjergenkeltstart knust. Sådanne chancer kommer formentlig kun én gang i karrieren for en rytter som Brown, der formentlig er sønderknust og ude af stand til at fatte det uheld, der ramte ham i dag i Yverdon-les-Bains.

Så vidt burde det imidlertid aldrig være kommet. Sprinterholdene burde naturligvis have løftet ansvaret og sikret sig, at De Gendt og co. ikke havde fået syv minutter, men etapen fik et helt uventet forløb. Forklaringen er formentlig, at alle havde blikket stift rettet mod Quick-Step, der i Elia Viviani havde den store favorit. Belgierne kom imidlertid aldrig frem, og i det efterfølgende pokerspil var Bahrain-Merida alt for længe om at indse, at de var nødt til at påtage sig ansvaret.

Længe var det uklart, hvorfor i alverden Quick-Step, der er kommet til løbet med et rent sprinterhold, ikke gik efter den ene af deres to chancer. Forklaringen blev imidlertid givet, da Viviani rullede over stregen i gruppettoen mere end et kvarter efter De Gendt. Selvom Fernando Gaviria i sit comebackløb efter sin skade viste overraskende god form ved at sidde med feltet hjem, var colombianeren så presset, at han undervejs blev sat af på en af bakkerne, og derfor var der heller ikke en plan B for Quick-Step, som følgelig måtte smide håndklædet i ringen.

Viviani lever nok med, at han ikke kan føje endnu en Romandiet-etapesejr til sit allerede lange cv, men der må alligevel være alarmklokker, der ringer i Quick-Step-lejren. Det er yderst bekymrende, at italieneren bare en uge inden starten på Giroen, der er sæsons helt store mål for den succesrige sprinter, ikke er i stand til at sidde med på en forholdsvis let etape som denne. På en dag, hvor den langt mindre klatrestærke holdkammerat Michael Mørkøv spurter sig til en femteplads, bør det aldrig kunne ske, at Viviani sættes så langt tilbage. I skrivende stund har hverken han eller holdet givet en forklaring på fiaskoen, men man må håbe, at der er en god grund, eksempelvis at han stadig befinder sig i en meget hård træningsfase. Ellers er der for alvor grund til panderynker hos et hold, der ellers ikke har haft megen udgang i år.

Quick-Steps nedtur betød, at etapen endte som endnu en skuffelse for Bahrain-Merida og Colbrelli. Det var faktisk meget svært ikke at sidde tilbage med en følelse af deja-vu efter en etape, der var en næsten tro kopi af 2. etape sidste år. Også her reagerede Bahrain-Merida alt, alt for sent i jagten på et udbrud på en hård etape, der viste sig for svær for Viviani, og resultatet blev, at han måtte spurte sig til en tredjeplads bag et tomandsudbrud bestående af Stefan Küng og Andriy Grivko, der sjovt nok også var med i dagens udbrud. Man skulle have troet, at de havde lært lektien siden da, men alligevel endte Colbrelli atter med som hurtigste mand i feltet at spurte sig en sekundær placering. Gentager historien fra sidste år sig, vil det lykkes at skabe samling på søndag på løbets sidste sprinteretape, men her vil Colbrelli se sig slået af Viviani. Sker det, vil ligheden med sidste års løb næsten være skræmmende.

For klassementsrytterne endte etapen relativt roligt, selvom BMC, Sky, LottoNL og Ag2r måtte kaste et par mand frem for ikke pludselig at smide det hele væk til den ganske stærke klatrer Brown. Det lykkedes, og dermed er Roglic fortsat i gult inden løbets allervigtigste etape. Hidtil har vi kun fået meget små signaler om, hvem der kan køre med om sejren i årets udgave af det bjergrige schweiziske løb. Om 24 timer er vi meget klogere, når Roglic som sidste mand er klatret til toppen af den svære Villars-stigning i de schweiziske Alper.