Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Touren sætter dansk TV rekord i år

Touren sætter dansk TV rekord i år

22. juni 2007 23:220
Artiklen fortsætter efter videoen.
Til trods for at dopingskeletterne rasler ud af skabene, og at det desværre er en udvikling, der ser ud til at fortsætte et stykke tid endnu, så kommer danske mediers dækning af årets Tour de France til at slå alle tidligere rekorder. Alt i alt kommer der 125 timers Tour på de danske kanaler.

Da Bjarne Riis i sommeren 1996 lagde de danske landeveje øde og fik skærmene til at blive rødglødende i hele landet, sendte TV2 sammenlagt ca. 120 timers tv, fortæller Berlingske Tidende i dag. I år sender TV2 ca. 75,5 time, mens den nye sportsbetalingskanal, TV2 Sport, sender omkring 39,5 time. Dertil kommer ca. 9 timers Aftentour på DR. Og endelig den løbende omtale på fx TV2 News, TV2 Radio og DR P3.

Den øgede fokus på doping, Bjarne Riises tilståelse m.m. har tilsyneladende ikke fået indflydelse på dækningen af ”det rullende apotek”, som mange betegner cykelsporten som.

”Vi har valgt at holde samme niveau som tidligere. Selvom der er sket meget inden for cykelsporten på det sidste, har vi valgt ikke at ændre vores planer. Men vi vil selvfølgelig stadig være kritiske over for sporten," siger John Jæger, der er redaktør for TV 2 Sportens dækning af Tour de France til Berlingske.

På Danmarks Radio har de også gjort sig mange overvejelser om, hvordan dette års Tour de France skal dækkes.

”Vi vil stadig have en meget kritisk tilgang til cykelløbet. Vi vil sørge for, at både ryttere, hold og organisationerne - som UCI og organisationen bag Tour de France - bliver holdt op på de udsagn, de er kommet med. De har sagt, de vil sætte hårdt mod hårdt, og det vil vi da prøve at holde dem fast på med vores journalistik,” siger sportschef Olav Skaaning Andersen.

For medieforsker ved Aarhus Universitet, Frands Mortensen, kommer det ikke som den store overraskelse, at Tour de France-dækningen i år sætter ny rekord.

”Problemet for de stationer, der sender 24 timer i døgnet, er at få noget stof. De er nødt til at have noget at sende. Og Tour de France er skabt, fordi medierne om sommeren ikke har ret meget at sende. Tour de France vil aldrig nogensinde blive kørt i efteråret, fordi der vil det ganske enkelt drukne i mediebilledet,” mener Frands Mortensen.

Frands Mortensen tror til gengæld ikke på, at seerne har samme store interesse som medierne. Navnlig manglen på danske deltagere ( i år deltager Michael Rasmussen, Rabobank og måske, eventuelt, muligvis – Nicky Sørensen og/eller Lars Bak, CSC) mener Frands Mortensen har afgørende betydning:

”Mediernes interesse for Tour de France har ikke noget med løbets indhold at gøre. Tidligere havde vi jo danske ryttere, der kunne præge løbet. Men det har vi jo ikke i år. Tidligere har det såkaldte danske hold (Team CSC, red.) haft en franskmand i Laurent Jalabert, som vi gjorde til dansker, og senest blev italienske Ivan Basso nærmest dansker. I år er ikke rigtigt nogen, som skiller sig ud, så det bliver svært at fange og fastholde interessen hos seerne”, siger Frands Mortensen til Berlingske.

Det bliver interessant at se, hvordan Touren klarer sig i mediebilledet.
DEL
You have an error in your SQL syntax; check the manual that corresponds to your MySQL server version for the right syntax to use near 'DESC ) AS tbl ON ( rdb_hold.id = tbl.id_hold ) WHERE rdb_hold.tags IN ( '#477#' ' at line 1