Wout van Aert vandt i dag tiende etape i Tour de France, og selvom Tour-debutanten tidligere i karrieren har vundet tre verdensmesterskaber i cross, reangerer denne sejr langt over dem alle.
Det bliver sværere og sværere at finde ubrugte superlativer til at beskrive belgiske Wout van Aert.
Den bare 24-årige belgier debuterer i grand tour sammenhæng ved årets Tour de France, og nu kan han foruden sejren i holdtidskørslen på anden etape tage også tage en individuel etapesejr med sig fra sin debut.
”Jeg kan ikke tro det. Det er over alt andet. Jeg har igennem de sidste ti dage mærket, hvor stort dette løb er, og at vinde i mit første forsøg.. Wow,” lød det få minutter efter sejren fra en tydeligt rørt etapevinder.
Wout van Aert vandt verdensmesterskaberne i cyklecross tre år i træk fra 2016 til 2018, men med blandt andet to etapesejre i Critérium du Dauphiné, en national enkeltstartstitel i Belgien og nu to etapesejre i Tour de France har 2019 i dén grad været hans gennembrudsår på landevejen.
På dagens etape kom Van Aert i modsætning til holdets sprinter, Dylan Groenewegen, med de i den halvdel af feltet, der fik revet sig løs i sidevinden. Derfor var det op til belgieren at køre om sejren.
”Det blev ret nervøst i finalen, jeg formåede at blive i fronten og holdt vores kaptajn ’Stevie’ [Kruijswijk] i position, desværre var Dylan [Groenewegen] ikke i den første gruppe, og jeg var heldig at kunne gå efter sprinten,” forklarede Van Aert, som fortsatte:
”Fra sidste sprint lærte jeg, at jeg er nødt til at køre ret tidligt, så jeg kørte med 250 meter til mål. Det var tæt med [Elia] Viviani, men jeg vandt - én centimeter er nok.”
Selvom Van Aert nu i flere omgange har vist sig som en ganske habil sprinter, vil han formentlig også være i favoritfeltet, når der på fredag skal køres en 27,2 kilometer lang enkeltstart i byen Pau.
AG2R La Mondiale |
Astana Pro Team |
Bahrain-Merida |
Bora-Hansgrohe |
CCC Team |
Deceuninck - Quick-Step |
Groupama-FDJ |
Lotto Soudal |
Mitchelton-Scott |
Movistar Team |
Team Dimension Data |
Team EF Education First |
Team Jumbo-Visma |
Team Katusha Alpecin |
Team Sky |
Team Sunweb |
Trek-Segafredo |
UAE Team Emirates |
Lefevere: Ikke stor fan af Alaphilippes deltagelse i Flandern Rundt
Niermann: Tour de France er vores mål i 2020
Manglede blot 25 sekunder: Buchmann vil på podiet i Touren
Efter skadeshelvede: Dumoulin tilbage i fuld træning
Tour de France skipper Kiddesvej