Tysk banecykling i krise

null"Vi er ikke tilfredse, men jeg så trods alt også positive ting. Vi har stadig 17 måneder til OL, men vi må heller ikke spilde mere tid," erklærede sportsdirektør i det tyske cykelforbund, Burckhard Bremer, overfor de tyske medier efter det netop afsluttede VM. "Jeg ville ønske, at vi kunne overføre strukturerne fra Storbritanien til Tyskland. Vi må blive enige om en fællesnævner. Jeg tror, at det er muligt. Vi har trods alt de nødvendige rammebetingelser."

Den omtalte omstrukturering ville i realiteten betyde en tilbagevenden til det gamle DDR-system, hvor rytterne blev tilknyttet et bestemt sted. "Økonomisk er 95 procent af vores ryttere ligesom briterne sikret gennem forsvaret eller politiet. Derfor anser jeg det for muligt at overtage deres system."

Konflikten i den tyske lejr brød også ud i lys lue på flere tidspunkter i løbet af VM, og en manglende holdånd er ikke ligefrem befordrende for motivation og gode resultater. Flere iagttagere betegnede stemningen i den tyske boks som iskold.

"Jeg forventer af en rytter som Nimke, at han i sådanne løb er i stand til at overvinde den indre svinehund. Enhver bør først og fremmest kunne omsætte de mål, han opsætter for sig selv," erklærede udvælgeseschef Detlef Uibel med henvisning til sidste års bronzevinder, Stefan Nimke, ikke kom længere end kvartfinalen i sprint. Den kommentar havde Nimke kun en hovedrystning til overs for. "Jeg lader hellere være med at sige mere. Men han er ikke ligefrem en motivator."

Der var også langt fra harmonien efter den skuffende femteplads til tysk banesports flagskib, holdfireren, som ikke har vundet en medalje siden 2002. "De gamle skinner er meget rustne. Vi skulle allerede have sat os sammen efter Athen 2004. Nu er tiden indtil OL knap," lød vurderingen fra landstræner Uwe Freese med en opfordring til forbundet om at handle.

Fra rytterne var kritikken også helt tydelig. "Man har fornemmelsen af, at vi atleter kun er marionetter. Den dårlige stemning var ikke ligefrem befordrende for præstationen," lød det frustreret fra den femdobbelte juniorverdensmester, Maximilian Levy, efter at holdet havde præsteret sit næstdårligste resultat siden den tyske genforening. "For nogen af de ansvarlige var en medalje endnu vigtigere, end det var for atleterne, så deres position ikke kom i fare. Friske vinde og en styrkelse af kommunikationen er nødvendig," udtalte den 19-årige banerytter.

Når Levy taler om friske vinde, så betyder det dog langt fra, at han er enig i at samle rytterne et sted frem for det nuværende system, hvor rytterne er tilknyttet en forening med egen træner. "Jeg har ikke tænkt mig at opgive min uddannelse for at flytte til et eller andet sted. Man skulle hellere sørge for at forbedre samarbejdet mellem landstræneren og hjemmetrænerne." Nimke tilføjede, at det rivegilde, der nu er i gang, burde stoppe: "Jeg hader, når der efter en konkurrence straks bliver talt om at alt er skidt. Så dårlige er vi heller ikke. Problemet er, at vi i Tyskland ikke har samme topryttere, som tidligere."
Konflikten fra VM i Stuttgart 2003, hvor Daniel Becke og Jens Lehmann boykottede holdfireren, er heller ikke glemt. Og Daniel Beckes tilbagevenden til landsholdet og igen er et emne i forhold til holdfireren får ikke smilene til at vokse hos Robert Bartko, der i år stod for en af lyspunkterne, da han trods forkølelse kørte sig til en sølvmedalje i det individuelle forfølgesesløb, og Guido Fulst, der sammen med Bartko dengang var genstand for de to førstnævntes vrede. Fulst erklærede åbent, at Becke "ikke er min ønskekandidat," mens Robert Bartko kommenterede det med, at "det må vi vist tale om".

Endnu mere skuffende end mændenes præstationer var resultaterne på spindesiden, hvor pladsen blandt de allerbedste synes langt væk. "Når vi henter to sekunder, forbedrer de andre foran os sig også to sekunder," lød det nærmest opgivende fra Bremer.