Valverde fik endelig sin VM-titel efter vanvittig finale

Michael Valgren forsøgte et sent angreb, men op ad 28 %-stigningen Höttingen Höll kom han til kort. Alejandro Valverde (Spanien), Romain Bardet (Frankrig) og Michael Woods (Canada) kørte væk fra resten, og de tre skulle køre om medaljerne.

På opløbet startede Valverde selv spurten, og han holdt Bardet og Woods bag sig til sin første verdensmestertitel. Valgren blev syver.

Løbsreferat

11 lykkeriddere formåede af flere omgange at komme afsted i dagens udbrud, der blev etableret efter 20 kilometers kørsel. I udbruddet sad danske Kasper Asgreen, der tidligere på måneden afsluttede den spanske Grand Tour Vuelta a España. Danskeren havde følgeskab af Tobias Ludvigsson (Sverige), Ryan Mullen og Connor Dunne (Irland), Vegard Stake Laengen (Norge), Daniil Fominykh (Kasakhstan), Rob Britton (Canada), Karel Hnik (Tjekkiet), Ilia Koshevoy (Hviderusland), Laurent Didier (Luxembourg) og Jacques Janse van Rensbrug (Sydafrika).
 

Nede i feltet lignede det, at rytterne var på en form for søndagstur, inden franskmændene med Anthony Roux og østrigerne med Lukas Pöstlberger som trækheste satte jagten ind på frontgruppen, der opad Gnadenwald-stigningen havde et forspring på hele 19 minutter. Udover Østrig og Frankrig hjalp Slovenien og Storbritannien også med føringsarbejdet for deres kaptajner Primoz Roglic og Adam Yates.
 

Farten blev skruet i vejret inde på de første par omgange ud af syv, og udbruddets forspring blev langsomt barberet ned. Didier faldt fra som den første af de 11 på tredje omgang, og her måtte Ian Stannard også stoppe sit føringsarbejde i feltet og sige tak for i dag. Franske Warren Barguil styrtede og måtte udgå på næste målpassage, mens landsmanden Alexandre Geniez havde en af sine - mange - dårlige dage og mistede kontakt med feltet, hvorfor Frankrig allerede var nede på seks ryttere.

Læs også

Jury truede Pogacar med diskvalifikation

Så går det løs

Med 100 kilometer igen kørte rytterne ud på fjerde omgang, og udskilningen begyndte efterhånden at ske bagfra. Da Østrig med Georg Preidler pludselig satte tempoet op på Igls-stigningen og blev fulgt op af britiske Connor Swift, blev det alvor for mange af feltets tungeste. Det gjaldt også den tredobbelte og forsvarende verdensmester Peter Sagan (Slovakiet), som altså ikke kunne udbygge sin rekordstime i denne omgang. Lidt overraskende var det til gengæld, at den ene af Belgiens fire kaptajner, Tiesj Benoot, måtte slippe feltet.

Det østrigske tempo betød også, at afstanden til udbruddet hurtigt skrumpede, og på stigningen blev der spist to minutter, så forspringet nu nærmede sig syv minutter. På vej ud på tredjesidste omgang satte Spanien sig frem med Jonathan Castroviejo og viste dermed deres ambitioner med Alejandro Valverde.

I udbruddet satte Asgreen pres på hen over stigningen, og så var de kun fire ryttere tilbage - Asgreen, Laengen, Rensburg og Britton. De tabte dog alligevel tid til feltet, hvor Tao Hart (Storbritannien) nu satte tempoet.

Italien startede finalen, da Dario Cataldo angreb. Jesus Herrada (Spanien) og Emanuel Buchmann (Tyskland) kom med. Pavel Sivakov (Rusland) reagerede ved at tage føringen i feltet.

Italien spiller ud

Så angreb den tidligere verdensmester Michal Kwiatkowski (Polen) med Alessandro De Marchi og Vincenzo Nibali (Italien) samt David de la Cruz (Spanien).

På nedkørslen styrtede Primoz Roglic (Slovenien), og det skabte splittelser. En af forhåndsfavoritterne, Miguel Angel Lopez (Colombia), mistede kontakten til feltet. Roglic selv ventede længe på en ny cykel, men formåede at komme tilbage på næste omgang. Gruppen med Nibali og Kwiatkowski blev hurtigt hentet af favoritfeltet, og Tao Hart tog kontrol igen.

På den lille kontrabakke på vej mod målstregen angreb Greg Van Avermaet (Belgien) med Damiano Caruso (Italien) og Omar Fraile (Spanien) på hjul. De fik straks et godt hul, men Fraile var ikke meget for at hjælpe og gav et klart bevis på den spanske taktik, der hed alt for Valverde, og gruppen passerede stregen få sekunder foran feltet. Lopez kørte over stregen langt efter og lignede en mand, der var færdig for i dag.

Simon Geschke (Tyskland) kørte op til gruppen i starten af stigningen, og kort efter var der samling. Bagved var der virkelig mandefald, og Dan Martin (Irland), Ilnur Zakarin (Rusland), Wout Poels (Holland) og Vuelta-vinderen Simon Yates (Storbritannien) røg alle ud af kampen. Antwan Tolhoek (Holland), Jack Haig (Australien), Gianluca Brambilla (Italien), David de la Cruz og Buchmann var de næste til at åbne, men de sad kun kortvarigt foran feltet, inden blandt andre Michael Valgren lukkede hullet hen over toppen og forsøgte et angreb på nedkørslen.

Sidste omgang

Asgreen og Laengen smed de andre på stigningen og kørte tænderskærende ud på sidste omgang med seks timer i sadlen og 2.30 foran det stadig store felt, hvor Herrada tog ansvaret for føringsarbejdet. Han blev dog pludselig afløst af hele det italienske landshold, som med Cataldo, Caruso og Brambilla satte tempoet på første del af stigningen foran Franco Pelizotti, De Marchi, Nibali, Domenico Pozzovivo og Gianni Moscon.

Læs også

Valgren meget tæt på Giro-etapesejr

Caruso og Brambilla løb hurtigt tør og blev erstattet af Pelizotti, som for alvor halede ind på frontduoen. Bagved kostede det for Tim Wellens (Belgien), der ikke kunne være med mere.

Så angreb Steven Kruijswijk (Holland), og det skabte straks en reaktion fra Spanien og Italien - til gengæld kostede det også for Nibali, som ikke havde dagen og blev sat fra den 30 rytter store gruppe. Ingen kunne dog komme ordentligt væk, og hollænderne prøvede igen med Sam Oomen, netop som Asgreen og Laengen blev hentet med 22 kilometer tilbage.

Peter Kennaugh (Storbritannien) var en næste til at forsøge sig, og her gik Valgren med og kørte fra briten og alene hen over toppen. I feltet sad Fuglsang blandt de allerforreste hen over stigningen lidt bag Thibaut Pinot, Alexey Lutsenko, Moscon, Ion Izagirre og Rui Costa, som var kørt væk.

Så er helvede løs ...

På nedkørslen angreb Rui Costa og Kennaugh, ti sekunder bag Valgren, som var på vej hen mod Helvedesstigningen, der skulle afgøre VM. Feltet hentede de seks forfølgere og havde 15 sekunder op til danskeren.

På det flade øgede Valgren forspringet, men så ramte han Höttingen Höll. Her tabte han sekunder, da Frankrig satte sig frem med Bardet, Pinot og Alaphilippe. De skabte straks udskilning, så kun de tre, Moscon, Alejandro Valverde og Michael Woods sad med, og så var Valgren hentet og blev sat til vægs.

Pinot var den første til at slippe, og så kunne Alapilippe heller ikke mere. Woods kørte frem, og så var der kun ham, Valverde, Bardet og Moscon tilbage. Woods førte hele vejen op og satte Moscon under pres. Italieneren måtte slippe og blev hentet af Tom Dumoulin (Holland).

Bardet angreb hen over toppen af Höll og startede nedkørslen forrest i trioen. Bagved kørte Valgren forbi Alaphilippe, som var eksploderet fuldstændig. Dumoulin jagtede få sekunder efter fronttrioen, og det lykkedes ham at fange dem halvanden kilometer efter. Dumuolin lagde an til en acceleration, men Valverde var klar. Spanieren startede spurten fra front, og ingen af de andre kunne matche ham.

Valverde kunne køre over stregen med armene løftet i kæmpe triumf, da han endelig fik den VM-titel, han har kredset om i 15 år. Bardet tog sølvet, mens Woods tog bronzemedaljen. Valgren blev bedste dansker på en flot syvendeplads.