Mathieu van der Poel kørte hen over toppen af Poggio, og vandt Milano-Sanremo med en imponerende solosejr.
Den 114. udgave af Milano-Sanremo blev i dag kørt fra Abbiategrasso til Sanremo over 294. Løbet blev præget af et morgenudbrud på ni ryttere, men Team Jumbo Visma med Wout van Aert og Trek-Segafredo med Mads Pedersen gav ikke udbruddet lang snor.
Hollandske Mathieu Van der Poel rykkede fra Wout van Aert, Filippo Ganna og Tadej Pogacar hen over toppen af Poggio, og ham så de aldrig igen.
Bag ham vandt Ganna spurten om andenpladsen, mens Van Aert tog sig af tredjepladsen.
Danskerne sad fremme hele dagen og Søren Kragh vandt spurten om 5. pladsen foran Mads Pedersen.
Løbsreferat
Allerede lidt i 10 trillede rytterne ud af Milano (Abbiategrasso), som symboliserer starten på årets første monument og foråret.
Rytterne blev mødt med en solrig forårsdag. Efter en livlig start, så lykkedes det ni ryttere at komme fri. Det var Alessandro Tonelli og Samuele Zoccarato (Green Project-Bardiani-CSF-Faizané), Alexandre Balmer og Jan Maas (Jayco AIUIa), Mirco Maestri og Samuele Rivi (Eolo Kometa), Alois Charrin (Tudor Pro Cycling), Negasi Haylu Abreha (Q36.5) og Aleksandr Riabushenko (Astana Qazaqstan).
Lykkeridderne fik et forspring på godt tre minutter, før Team Jumbo-Visma og Trek-Segafredo kontrollerede i feltet.
Første stigning med dramatik
Op ad den første stigning, Passo del Turchino, skete der et styrt, hvor Julian Alaphilippe (Soudal - Quick Step) styrtede sammen med holdkammeraten Dries Devenyns og Jonathan Milan (Bahrain - Victorious).
Julian Alaphilippe måtte skifte cykel og kæmpede lidt med at komme tilbage til hovedfeltet, men på nedkørslen fra Passo del Turchino lykkedes det.
Maciej Bodnar (TotalEnergies) var også uheldig at dækket røg af cyklen, da han punkterede, hvilket resulterede i, at han styrtede og kort efter måtte udgå.
Frem mod de tre små capo-stigninger blev positionskampen skruet endnu mere i vejret, og udbruddets forspring indskrænkede sig ned under et minut, mens fire af rytterne måtte lade sig sætte fra udbruddet.
Hektikken i feltet betød, der skete en masse småstyrt i feltet, og det gik ud over blandt andre Alex Aranburu (Movistar), Sam Bennett (BORA-Hansgrohe), Jan Tratnik (Jumbo-Visma) og Michal Kwiatkowski (INEOS-Grenadiers).
Den hektiske finale
Udbruddet blev omsider hentet kort før Cipressa, og så blev finalen for alvor skudt i gang. Efter kortvarig stilstand fandt UAE Team Emirates fronten, og så skruede Felix Grosschartner på gashåndtaget for at skabe Tadej Pogacars løb, hvilket fik sendt outsideren Arnaud De Lie (Lotto-Dstny) ud af feltet.
Det blev dog ikke lige så hårdt som sidste års massakre, og dermed var det et markant større felt, der rundede toppen med Alpecin-duoen Mathieu van der Poel og Søren Kragh i spidsen.
Nede i bunden gik feltet lidt i stå, og den chance tog Nils Politt (BORA-Hansgrohe) med det, der lignede et veltimet hug, men han fik ikke selskab og lod sig derfor hente igen.
Sidste års vindere, Bahrain-Victorious, vandt positionskampen ind på Poggio, mens alle danskerne var på plads bag det arabiske hold, og dermed var scenen sat på den ikoniske bakke.
Pogacars ventede angreb
Kort efter forcerede Tim Wellens (UAE Team Emirates) med Pogacar på hjul, og i slovenerens hjul sad Søren Kragh. De kom ikke alene væk, men der opstod huller bag de otte forreste, og så rykkede Pogacar.
Kragh måtte give op i jagten på sloveneren, der fik skabt en gruppe med Filippo Ganna (INEOS-Grenadiers), Van der Poel og Van Aert. Hen over toppen kørte den hollandske cross-verdensmester kontra, og han fik et afgørende hul, mens jagten gik i gang bag ham.
Bag de fire forreste sad Mohoric, Kragh og Mads Pedersen, men de fik ikke lukket før nedkørslen.
Van Aert førte den tempostærke trio ned af Poggio, men hollænderen holdte hullet ind på Via Roma, hvor de tre tempokonger ikke kunne få fat på Van der Poel.
Han kunne derfor køre alene i mål, mens Ganna lidt overraskende fik overspurtet Van Aert og Pogacar om andenpladsen 15 sekunder efter den suveræne hollænder.
Bag de fire var der dansk kamp om 5. pladsen, hvor Søren Kragh spurtede fra Mads Pedersen, som derfor gentog sidste års 6. plads.
Annonce
Annonce
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 02/04
Itzulia Basque Country(2.UWT) 03/04-08/04
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 02/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 04/04-07/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Itzulia Basque Country(2.UWT) 03/04-08/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 04/04-07/04
Pan-amerikanske mesterskaber(CC) 06/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 08/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 09/04
Paris - Camembert(1.1) 11/04
Giro di Sicilia(2.1) 11/04-14/04
Annonce
Annonce
AG2R Citroen Team |
Alpecin-Deceuninck |
Arkea Samsic |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Circus - Wanty |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM |
Team Jayco AlUla |
Team Jumbo-Visma |
Trek-Segafredo |
UAE Team Emirates |
Annonce
Mads P. erkender: Jeg kunne bare ikke følge med
Pogacar: Jeg var ikke stærk nok
Holdkammerat: Så det på Poggio
Ganna: Kørte mine bedste tal nogensinde