Videokæder: Had

I ’Videokæder’ bydes der på videoklip, der i hvert fald perifært berører cyklen. Det er et åbent rum, hvor vi sammen deler og undersøger cyklens digitale eksistens – fra det kiksede til det hippe, fra det åndssvage til det smukke. Kun internettets kollektive fantasi sætter grænser. OK, der er én regel: Parodier af ’Call Me Maybe’ vil blive mødt med hån. Men send endelig et link til os på (mads@feltet.dk) hvis du har lyst til at hjælpe andre gennem en hård vinter uden landevejscykelløb.

Forfjamsket Tom Cruise

Den 17. januar sker det, vi alle har ventet på. Lance Armstrong går til bekendelse, siges det. Endelig. Det sker på Oprah Winfreys sofa, der for nogle år siden efterlod et dybt, uheleligt sår i Tom Cruises omdømme. Cruise kunne simpelthen ikke blive på sin numse. De fleste håber nok på, at Lance Armstrong lider nogenlunde skæbne.

Men vær ikke i tvivl: Oprah er ingen bøddel. Oprah er sød. Hendes sofa er så blød, at selv Armstrongs stive, stramme numse kan finde sig til rette. Tom Cruise gravede sin egen grav; Oprah tilbød kun en blød sofa og et smilende (primært kvindeligt) publikum. I kun ganske få episoder i løbet af Lance Armstrongs lange, lange karriere som offentlig personlighed, har han trådt forkert. Det bliver ikke Oprah, en af verdens mest succesfulde og indflydelsesrige kvinder, der kommer til at diktere slagets gang, men historiens mest succesfulde Tour de France-rytter. Som vi alle ved, står Lance Armstrong kun til ansvar for en person, Lance – den livsbekræftende persona, som Armstrong så professionelt har fremelsket, der kan alt, inklusiv at rejse sig fra en præarrangeret hekseafbrænding. Er det for kynisk? Bare vent og se.

Cyclist Takes Revenge on Rude Driver

Denne mand gør, hvad så mange af os har dagdrømmet om at gøre: Han straffer dumme billister lige nu og her. Han er på sin vis min nye helt, men måske også grunden til, at cyklister har et dårligt ry visse stæder i verden.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Militante cyklister 1 - Portlandia

Et af de steder hvor cyklister er marginaliserede og hadede er USA, bilernes land. Portland er kendt som USA's måske mest progressive, alternative, grønne og dermed også cykelvenlige by. Klippet her er fra Portlandia, en herlig sketch-serie, der har Portland som baggrund. Seriens tema er alternativ hipsterkultur taget til ekstremen. Som den skønne essayist Stephen Marche har påpeget, så er Portlandia ganske vist geografisk specifik, men kulturelt vedkommer satiren mere eller mindre alle i Vesten, lige fra Toronto, Chicago, Berlin til København; alle der bor i en storby med en alternativ bydel med lesbiske boghandler, grønne og lokale madboder og horder af militante cyklister, der fravælger bilen af hensyn til miljøet og tilsviner billisten som et kapitalistisk, hensynsløst fjols. Og hipsteren hjemsøger som bekendt hver en storbygade og universitetsby, så der må være masser af millitante cyklister.

Men på trods af Portlands åh-så-progressive og oh-så-alternative bevidsthed, så er der forskel. Marche tager fejl: Brooklyn er ikke helt København, Portland er ikke præcis som Amsterdam. I Portlandia-klippet er cyklisten stadig alene, i undertal, en minoritet, en perifer skikkelse, undtagelsen. Han er en ensom, aggressiv skikkelse der forbander billisterne. Men sådan kan en cyklist sjældent klassificeres i København, Amsterdam eller Barcelona. Der er forskel. Nogle gang handler det mindre om distinktion, etik, verdensredning og global opvarmning, men om at komme hurtigst frem. Byplanlægning i visse europæiske storbyer har gjort cyklen til den billigste, letteste og hurtigste (om end ikke varmeste) måde at komme fra A til B. Det er svært at skille sig positivt ud - at være hip - som anti-billist, når ’kampen’ er så godt som vundet, og 'masserne' også gør det.

Flight of the Conchords – ‘Mutha Uckers’

Comedy-duoen Fligtht of the Conchords stod for nogle år siden stod bag det, som Portlandia gør nu: en lille anmelderelsket serie, der kombinerer sketch-komik med et løst serielt element. Uden at sige, at den ene serie er bedre end den anden, så synes Flight of the Conchords, på trods af at serien har lidt år på bagen, måske lidt mere relevant. Når de new zealandske hovedpersoner cykler rundt  i New York, er det ikke for at lave en pointe; det er fordi, de ikke har råd til andet. Ligner de nogle smarte hipstere? Måske, men de er ikke vrede på billisterne – de er vrede på verden og ikke mindst grådige banker, der kræver gebyr for at hæve!  

Militante cyklister 2 - Sons of Science

I forlængelse af Portlandia ligger det naturligt at linke til følgende musikvideo af Sons Of Science der også beskriver den millitante cyklist som kulturelt fænomen. Sangen er relativt ørehængende og musikvideoen udmærket produceret og morsom.