Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

Vincenzo Nibali i flot solosejr

24. juli 2015 17:58Foto: Sirotti

Den anden af Tourens alpeetaper bød på angreb lige fra kilometer 0 og en Chris Froome, der for en gangs skyld kun havde en enkelt holdkammerat til at hjælpe sig.

Artiklen fortsætter efter videoen.

En syg Michael Valgren måtte opgive at fuldføre Tourens 19. etape, som bød på angreb fra Alberto Contador allerede på den første stigning umiddelbart efter start.

 

Mens den danske Tourdebutant måtte nøjes med at følge etapen fra sidelinjen, viste dagens etape, at det er muligt at ryste Chris Froome, som allerede tidligt måtte se sig isoleret, idet de fleste af hans hjælpere blev sat tidligt.

 

Angrebet fra Alberto Contador blev dog igen neutraliseret af Alejandro Valverde, og i lang tid virkede det til, at ingen for alvor forsøgte at drage fordel af situationen med en Sky-kaptajn, der kun havde en enkelt hjælperytter. Som den eneste viste Vincenzo Nibali en angrebslyst, der til gengæld blev belønnet med en flot etapesejr.

 

Læs også
Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

 

Astana-kaptajnen, som også går undet navnet 'Hajen fra Mesina', satte sit bid ind i samme sekund, som Chris Froome fik problemer med sin cykel. Om det var årsagen til, at ingen af de øvrige forhåndsfavoritter fulgte op, skal være usagt, men resultatet blev, at italieneren alene kørte op til Pierre Rolland, der havde siddet alene i front over adskillige kilometer.

 

Først mod toppen af den sidste stigning, kom der angreb fra Nairo Quintana, som også formåede at tage et halvt minut til Froome. I den samlede stilling forsvarede Team Sky-kaptajnen dog sin føring.

 

 

Etapereferat

 

138 kilometer og en profil, der startede med 15,4 kilometer op ad Col du Chaussy som den første af i alt fire kategoriserede stigninger ventede de tilbageværende ryttere på Tourens 19. etape fra Saint-Jean.de-Maurienne til La Toussuire.

 

For danske Michael Valgren, der har været plaget af sygdom de seneste dage, betød det også, at han allerede måtte slippe kort efter starten, hvor Brice Feillu til gengæld angreb, så snart løbsdirektøren havde viftet etapen i gang.

 

Den franske rytters forsøg holdt dog ikke længe. I stedet havde en timandsgruppe større held. I gruppen sad Steven Kruijswijk (LottoNL-Jumbo), Joaquim Rodriguez (Katusha), Ruben Plaza (Lampre-Merida), Jean-Christophe Peraud (AG2R-La Mondiale), Alberto Losada (Katusha), José Herrada (Movistar), Lieuwe Westra (Astana), Nicolas Edet (Cofidis) Romain Sicard (Europcar) og Dylan Van Baarle (Cannondale-Garmin).

 

De fik kort efter tilslutning af en gruppe på yderligere 16 ryttere, så frontgruppen herefter bestod af 26 ryttere.

 

I modsætning til de foregående dage, viste vejret sig ikke fra sin bedste side. Regnen faldt tungt over rytterne på den første stigning.

 

Læs også
Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

 

Contador angriber

Tinkoff-Saxos kaptajn, Alberto Contador, lod sig dog ikke mærke med lidt regn og viste sin angrebslyst allerede på den første kategori 1-stigning. Ligesom de foregående dage blev det indledningsvist forpurret af Alejandro Valverde, der sad som en skygge på konkurrentens hjul og endda gik op og sænkede tempoet.

 

Derefter kørte Vincenzo Nibali væk, og han fik i modsætning til Contador lov til at køre. Astana-kaptajnen fik hurtigt tilslutning til frontgruppen, hvor han med hjælp fra Lieuwe Westra satte tempo.

 

Alberto Contador forsøgte endnu engang, og denne gang kom han også op til gruppen, selvom han igen havde Valverde som skygge.

 

Afstanden til feltet, hvor Team Sky kontrollerede, var dog ikke stor, og Froome kørte selv hullet ind, men forceringen kostede for Chris Froomes hjælpere. Briten måtte se både Leopold König og Geraint Thomas sat før toppen, så han udelukkende havde Wouter Poels tilbage.

 

På grund af regnen var nedkørslen både våd og glat, men Chris Froome signalerede, at han ikke er nogen dårlig nedkører. Han satte sig frem på vejen ned ad Col du Chaussy. Bjergspurten på toppen blev vundet af Joaquim Rodriguez foran Steven Kruijswijk og Roman Sicard. Dermed fik Rodriguez yderligere 10 point til sin bjergtrøje.

 

Den isolerede Sky-kaptajn fik dog i bunden genetableret lidt af sin garde, idet det blandt andet lykkedes Geraint Thomas at køre sig tilbage i den forreste store gruppe.

                               

Syg Valgren kæmpede forgæves

Mens Alberto Contador sad oppe foran, måtte hans holdkammerat kæmpe i den modsatte ende. En syg Michael Valgren blev sat allerede tidligt på stigningen og røg hurtigt igennem både felt og kortege. Den danske ryttere måtte desværre også kaste håndklædet i ringen og sætte sig ind i bilen hos sportsdirektør Tristan Hoffman. Sygdommen og udsigten til en lang og frugtesløs kamp igennem hele dagen var slut for den danske Tour-debutant.

                                                                                                        

Den hårde start på etapen havde også betydet, at adskillige andre blev sat på vej op ad stigningen, og ligesom det var blevet forudsagt, var der hurtigt blevet dannet en gruppetto med flere af de tungere ryttere, mens andre sad alene på mellemhånd.

 

Blandt de ryttere, der blev sat fra feltet var også Jakob Fuglsang (Astana), som helt tydeligt ikke havde sin bedste dag.

 

Uran i angreb

Rigoberto Uran (Etixx-QuickStep) benyttede nedkørslen til et angreb, og han fik følgeskab af gårsdagens etapevinder, Romain Bardet (AG2R-La Mondiale).

 

Pierre Rolland (Europcar) og Joaquim Rodriguez (Katusha) kørte op til dem, men firemandsgruppen fik heller ikke noget stort forspring, og mens Uran, Bardet og Rodriguez blev hentet, prøvede Rolland med et forspring på tyve sekunder at holde forfølgerne bag sig.

 

Læs også
Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

 

Med 100 kilometer igen blev Rolland også hentet af den forreste gruppe af et felt, der sad i adskillige større og mindre grupper. 30 sekunder efter den forreste gruppe sad Daniel Teklehaimanot (MTN-Qhubeka), mens gruppen med favoritterne sad yderligere et minut efter.

 

Den indlagte spurt blev vundet af Cyril Gautier foran Pierre Rolland og Michael Rogers.

 

Col de la Croix-de-Fer

Col de la Croix-de-Fer var dagens næste store udfordring, og hen imod HC-stigningen var det en 21 mand stor gruppe, der førte an.

 

I gruppen sad Tanel Kangert (Astana), Romain Bardet (AG2R-La Mondiale), Roman Kreuziger og Michael Rogers (Tinkoff-Saxo), José Herrada og Malori (Movistar), Tony Gallopin og Tim Wellens (Lotto-Soudal), Joaquim Rodriguez og Alberto Losada (Katusha), Rigoberto Uran (Etixx), Pierre Rolland, Cyril Gautier og Romain Sicard (Europcar), Steven Kruijswijk (LottoNL-Jumbo), Ruben Plaza (Lampre-Merida), Dylan van Baarle (Cannondale-Garmin), Nicolas Edet (Cofidis), Stef Clement og Jarlinson Pantano (IAM) samt Stephen Cummings (MTN-Qhubeka).

 

Tim Wellens styrtede i forplejningszonen, og selvom det lykkedes ham at komme op igen, så var han en af de første, der blev sat fra frontgruppen, da det begyndte at gå opad igen, og kort efter måtte holdkammeraten Tony Gallopin også slippe.

 

 

Elastikkørsel

Nede i feltet med favoritternevar det LottoNL-Jumbo, der førte an med Astana lige efter. Chris Froome havde igen fået flere af sine holdkammerater op, ligesom flere af de mindre grupper også havde lukket hullet op til favoritterne, herunder danske Jakob Fuglsang.

 

Det var dog en stakket frist, for med en gennemsnitlig stigning på 6,9% varede det ikke længe, inden flere af dem igen måtte slippe både fra frontgruppen og fra feltet.

 

Omkring Chris Froome var var der igen fire holdkammerater samlet. Forspringet til frontgruppen var øget til to minutter og det virkede ikke til, at nogen havde mod på at udfordre den gule trøje.

 

Læs også
Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

 

Oppe foran havde Pierre Rolland til gengæld masser af lyst til at angribe. Han kørte væk fra gruppen og fortsatte alene mod toppen. Ingen af de øvrige i frontgruppen reagerede.

 

Nede i feltet var det Astana, der som de første begyndte at tage initiativ, satte sig frem for at øge presset og eventuelt tynde lidt ud i gruppen. En Sky-rytter forsøgte at blande sig, men blev denne gang afvist af Nibalis tropper.

 

Froome under pres

Presset betød også, at Sky-rytterne igen fik det hårdt. Både Leopold König, Richie Porte og Geraint Thomas måtte slippe, og Chris Froome sad igen med Wouter Poels som eneste hjælper. Kort efter kom Poels også i vanskeligheder. Det lykkedes ham dog at kæmpe sig tilbage, så han kunne fortsætte arbejdet for sin kaptajn.

 

Oppe foran havde Michael Rogers også måttet slippe, og desværre for Contador kunne han heller ikke hjælpe sin kaptajn i gruppen bagved.

 

Astana fortsatte presset og fik reduceret yderligere i gruppen, som hentede de fleste af Rollands tidligere følgesvende. Europcar-rytteren havde på det tidspunkt stadig knap to minutter ned til en lille gruppe med Steven Kruijswijk, Rigoberto Uran og Ruben Plaza, som dog blev hentet igen af favoritgruppen.

 

Hos favoritterne forsøgte Valverde sig med et angreb og kørte forholdsvis let op til Ruben Plaza, der var den sidste af trioen, der endnu ikke var hentet. Movistar-rytteren virkede dog ikke for alvor til at ville udfordre nogen og tilbragte mere tid med at kigge tilbage. Han og Ruben Plaza blev da også kørt ind igen af Wouter Poels.

 

Nibali-angreb, defekt hos Froome, bjergpoint til Bardet

Lidt under fem kilometer fra toppen fik Chris Froome defekt. I samme øjeblik blev der angrebet fra Vincenzo Nibali, og uden hjælperyttere omkring sig måtte han et kort øjeblik se sig distanceret.

 

Foran fortsatte Nibali alene mod toppen og Pierre Rolland, som stadig havde 1.47 til gruppen. Hverken Quintana eller Valverde forsøgte at udnytte situationen.

 

Chris Froome fik lukket hullet, men han havde stadig kun Wouter Poels til at hjælpe sig.

 

Læs også
Optakt: Vuelta Asturias

 

Mens Pierre Rolland krydsede dagens anden stigning som den første, omkring et minut foran Vincenzo Nibali, mens Romain Bardet som den første af rytterne fra favoritgruppen hentede 16 point og lagde sig i spidsen af bjergkonkurrencen med 84 point.

 

På nedkørslen var både Rolland og Nibali ved at tage turen ind i en indkørsel i et sving. Oppe i favoritgruppen forsøgte Alejandro Valverde endnu engang at angribe uden dog for alvor at få slået hul til de øvrige. Han havde derimod også problemer i samme sving.

 

I bunden af den første del af nedkørslen var der kortvarigt stilstand i favoritgruppen, og det udnyttede Ruben Plaza til et angreb, som dog ikke fik nogen lang levetid. På vej op ad dagens tredje kategoriserede stigning, Col du Mollard, blev han hentet igen.

 

Col du Mollard

På opkørslen til toppen af Col du Mollard satte Movistar sig frem og øgede presset en kende, hvilket betød, at Ruben Plaza røg igennem og ud af gruppen. Der blev imidlertid ikke taget noget af afstanden til Rolland, som tværtimod havde øget sit forspring til 2.18, mens Nibali tog sekund for sekund af afstanden til Rolland.

 

Europcar-rytteren passerede toppen først med Nibali bare otte sekunder efter, hvorefter de da Nibali havde lukket hullet fortsatte i en hidsig nedkørsel, hvor det igen var ved at gå galt i et sving. Efter dem måtte Bardet, der var kørt fra gruppen kort før toppen også ud i en redning for ikke at ryge i asfalten.

 

Samtidig fik han problemer med cyklen og måtte flere gange klikke ud af pedalen for at forsøge at afhjælpe defekten i sit gear på vejen ned ad den lange og tekniske nedkørsel.

 

Gruppen med favoritter var vokset til 19 mand, men Chris Froome havde stadig kun en enkelt hjælperytter. Movistars arbejde havde dog ikke medført den store udskilning, og de havde ikke fået udnyttet overtalssituationen i forhold til Froome.

 

Nibali angriber igen

Desværre for Romain Bardet betød den lange venten på ledsagebilen og et cykelskifte, at han blev hentet og passeret af favoritgruppen, som stadig blev ført an af Movistar.

 

Som det er set adskillige gange valgte Alberto Contador også at skifte cykel ved foden af den sidste stigning, La Toussuire. Det varede dog ikke længe, inden han igen var oppe ved resten af gruppen.

 

Læs også
Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

 

Rolland og Nibali havde med 15 kilometer igen 1.45 ned til forfølgerne, og på det tidspunkt havde de mange kilometer i udbrud gjort deres. Rolland var ikke i stand til at følge Astana-kaptajnens tempo og måtte slippe.

 

I Froome-gruppen var det ikke længere Movistar, der gjorde arbejdet. Her var det i stedet Robert Gesink, der satte tempoet. Chris Froome var formentlig godt tilfreds med situationen. Han kunne trods sin sårbare situation med kun en enkelt hjælperytter stille og roligt lade LottoNL-Jumbo-rytteren tage slæbet.

 

Tinkoff-Saxo øget presset

Først da Rafal Majka satte sig frem, begyndte der at ske udtynding i favoritgruppen, som i løbet af kort tid blev reduceret til 11 ryttere.

 

Imens de øvrige forhåndsfavoritter vogtede på hinanden nede bagved, fortsatte Vincenzo Nibali alene mod toppen med et forspring på over to minutter. Pierre Rolland, måtte til gengæld se sig hentet af gruppen.

 

Den 18 kilometer lange, afsluttende kategori 1-stigning så på ingen måde ud til at leve op til de forventninger, der var sat på forhånd og som den eksplosive start på etapen havde stillet i udsigt.

 

Endelig action fra Quintana

Forlydender om, at Nairo Quintana ikke skulle være helt på toppen, viste sig dog ikke helt at holde stik. Den lille colombianer angreb med fem kilometer til toppen og tvang Froome til at reagere, og Team Sky-kaptajnen fik da også i første omgang neutraliseret det colombianske angreb.

 

Quintana forsøgte endnu engang, og igen måtte Froome ud i et forsvar, mens både Valverde og Contador måtte opgive at følge med. Denne gang havde Froome langt vanskeligere ved at lukket hullet til Movistar-rytteren.

 

Mens Vincenzo Nibali nærmede sig de sidste tre kilometer med 1.19 ned til Nairo Quintana, var hullet fra Movistar-kaptajnen ned til Chris Froome omkring 17 sekunder og 51 sekunder til gruppen med Gesink, Mollema, Bardet, Pinot, Contador og Valverde.

 

Quintana fortsatte sin forcering, og 44 sekunder efter dagens etapevinder, Vincenzo Nibali, krydsede han målstregen som nummer to, mens Chris Froome var 1.14 efter Astana-kaptajnen. Gruppen med Contador og Valverde kom i mål yderligere med Thibaut Pinot

 

I den samlede stilling var der ingen ændring i toppen, hvor Chris Froome forsvarede sin føring, mens Nairo Quintana og Alejandro Valverde fortsat indtager de følgende pladser. Med sin etapesejr avancerede Vincenzo Nibali dog til den samlede fjerdeplads, hvor han nu har knap et minut ned til Alberto Contador på femtepladsen.

 

Pierre Rolland blev tildelt etapens angrebspris for sit modige angreb.

DEL
INFO
Astana Qazaqstan Team
Nyheder Profil Ryttere Resultater
Tour de France
Nyheder Profil Resultater
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?