Før søndagens Amstel Gold Race forklarede Team CSC's stærke tysker Jens Voigt, hvordan taktikken skulle være. Men taktik eller ej; bedste CSC'er blev Fränk Schleck på en 10. plads.
Jens Voigt har ofte gang i snakketøjet, og søndag før
Amstel Gold Race var bestemt ingen undtagelse. I et interview med Cyclingnews fortæller Team CSC’s tyske kraftværk om holdets taktik.
”Placer mig på startlinjen, vend mig i retning af mål, og jeg kører!” sagde Voigt før starten til søndages Pro Tour-løb.
Før løbet lovede han, at han ville gribe løbet an, som den aggressive rytter, han nu en gang er. Og tyskeren holdt ord. Sammen med Steffen Wesemann fra Wiesenhoff og Daniele Righi fra Lampre angreb han nemlig umiddelbart før Wolfsberg. Det gav dog ikke pote, da de tre senere blev indhentet af favoritterne, men det var alligevel efter Team CSC’s taktikbog.
”Jeg er en fri rytter. Vi har dem, der arbejder; Fränk Schleck og Karsten Kroon mod afslutningen; og jeg er midt imellem. Der er altid en beslutning at træffe: man ser en gruppe køre afsted, og man tænker ’hmm, det kan blive godt.’ Så angriber man. Der kan være 200 kilometer til mål eller kun 40. Det kan man ikke planlægge. Jeg bliver nødt til at følge mit instinkt, men naturligvis skal man også have benene til det,” fortæller Jens Voigt.
Voigt håber på LiègeTeam CSC havde nok håbet på mere i søndagens Amstel Gold Race. Den forsvarende mester, Fränk Schleck, blev kun nummer 10, CSC’s anden kaptajn Karsten Kroon nummer 31, og den aggressive Jens Voigt selv sluttede som nummer 89 af de 127 ryttere, der kørte over målstregen på Cauberg. På søndag venter så løbet, hvor tyskeren sidste år sluttede som nummer to, nemlig Liège-Bastogne-Liège. Og Voigt afviser ikke, at han igen år vil være at finde på sejrsskamlen.
”Jeg angriber på alt. Jeg vil vinde så meget som muligt. Hvad angår dette løb (Amstel Gold Race) i forhold Liège-Bastogne-Liège, tror jeg, at Liège måske ligger lidt bedre til mig. Det er mindre nervøst, stigningerne er anderledes, og det ligger bedre til mig,” slutter han.