Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Vuelta a España - Rutebeskrivelse

Vuelta a España - Rutebeskrivelse

26. august 2006 11:320
Artiklen fortsætter efter videoen.
Nærmest som sædvanlig må man rose arrangørerne for at have fundet en afvekslende og spændende rute til årets Vuelta a España. Med fem afslutninger oppe og tre tidskørsler får klassementsfolkene deres sag for, hvis de vil holde sig fremme gennem hele løbet. Herudover er der en god mængde etaper, der både tiltaler sprinterne, men også etaper, der virker oplagte for aggressive ryttere på jagt efter en eftertragtet etapesejr, men det hele ligger flot fordelt ud over alle 21 etaper, hvorved der undgås ”døde” perioder som kendt fra de andre store etapeløb.

www.feltet.dk præsenterer nedenfor de 21 etaper med en kort beskrivelse af begivenhederne ude på ruten samt et bud på en vinder af etapen, samt et bud på en rytter, der kan komme til at spille en stor rolle.

 


1. etape: Malaga-Malaga, 7,3 km - 26. august
2. etape: Malaga-Cordoba, 176 km - 27. august
3. etape: Cordoba-Almendralejo, 219 km - 28. august
4. etape: Almendralejo-Caceres, 135 km - 29. august
5. etape: Plasencia-La Covatilla, 178 km - 30. august
6. etape: Zamora-Leon, 177 km - 31. august
7. etape: Leon-Alto de Morredero, 154,2 km - 1. september
8. etape: Ponferrada-Lugo, 181,6 km - 2. september
9. etape: Fonsagrada-La Cobertoria, 207,4 km - 3. september
10. etape: Aviles-Cuevas de Altamira, 199,3 km - 5. september
11. etape: Torrelavega-Burgos, 173,6 km - 6. september
12. etape: Aranda de Duero-Guadalajara, 169,3 km - 7. september
13. etape: Guadalajara-Cuenca, 180 km - 8. september
14. etape: Cuenca-Cuenca, 33,2 km - 9. september
15. etape: Motilla del Palancar-Almusafes, 182 km - 10. september
16. etape: Almeria-Calar Alto, 145 km - 12. september
17. etape: Adra-Granada, 166,7 km - 13. september
18. etape: Granada-La Pandera, 153,1 km - 14. september
19. etape: Jaen-Ciudad Real, 206,3 km - 15. september
20. etape: Rivas Vaciamadrid, 27,5 km - 16. september
21. etape: Madrid-Madrid, 142,2 km - 17. september


1. etape: Malaga-Malaga, 7,3 km - 26. august




Der venter tilskuerne i den sydspanske ferieby Malaga en imponerende præsentation af de 21 hold, når årets Vuelta a España skydes i gang med 7,3 kilometer holdtidskørsel. Etapen får næppe nogen betydning for det samlede resultat og tidsforskellene vil være så små, at kampen om den gyldne førertrøje stadig vil være helt åben efter etapen.

Bud på vinder: Team CSC
Hold øje med: Team Discovery


Tilbage til toppen



2. etape: Malaga-Cordoba, 176 km - 27. august



Rytterne bevæger sig med det samme ind i landet til Cordoba, der i middelalderen var én af Europas vigtigste byer. På trods af nogle mindre bakker i starten af etapen bør denne etape ende i en massespurt og det skal blive spændende at se, hvor klar Alessandro Petacchi er efter sin langvarige skade.

Bud på vinder: Robbie McEwen (Davitamon-Lotto)
Hold øje med: Alessandro Petacchi (Team Milram)


Tilbage til toppen



3. etape: Cordoba-Almendralejo, 219 km - 28. august




vejen til Almendralejo venter der rytterne endnu en etape, der ser ud til at ende i en massespurt. Det er årets længste etape, men det i sig selv er næppe nok til at undgå, at feltets hurtigste ryttere på flad vej kommer til at kæmpe om sejren.

Bud på vinder: Alessandro Petacchi (Team Milram)
Hold øje med: Thor Hushovd (Credit Agricole)


Tilbage til toppen



4. etape: Almendralejo-Caceres, 135 km - 29. august




Selvom dagens etape ligner endnu en massespurt skal man ikke afvise, at der kan komme visse forskydninger på grund af sidevindskørsel. Det bliver en kort intens etape langs den portugisiske grænse, men stadig uden de større bjergmæssige udfordringer.

Bud på vinder: Robbie McEwen (Davitamon-Lotto)
Hold øje med: Robert Förster (Gerolsteiner)


Tilbage til toppen



5. etape: Plasencia-La Covatilla, 178 km - 30. august




Mens der måske har manglet nogle udfordringer i bjergene på de første etaper, så kommer de til gengæld i overflod på 5. etape, der slutter oppe på det spanske skisportssted La Covatilla. Undervejs skal rytterne over to kategori 1-stigning og én i kategori 2 før de kommer til den 19 kilometer lange afsluttende opstigning, hvor særligt de sidste 6-7 kilometer er vanskelige.

Bud på vinder: Denis Menchov (Rabobank)
Hold øje med: Carlos Sastre (Team CSC)


Tilbage til toppen



6. etape: Zamora-Leon, 177 km - 31. august




Dagens etape foregår oppe i højderne, men alligevel er der fladt hele vejen til målet i Leon. Det kunne igen ligne en etape, der kan blive præget af sidevind, men da favoritterne allerede har følt hinanden på tænderne på gårsdagens etape, så vil de nok overlade scenen til sprinterholdene.

Bud på vinder: Thor Hushovd (Credit Agricole)
Hold øje med: Luca Paolini (Liquigas)


Tilbage til toppen



7. etape: Leon-Alto de Morredero, 154,2 km - 1. september




Endnu en etape, der slutter oppe, men ellers er resten af etapen ganske fredelig og vi vil nok se en masse forsøg på at komme alene hen til opstigningen. Selve afslutningen er ikke voldsomt udfordrende, men de sidste ti kilometer stiger med omkring seks procent, så nogen udskilning vil ske.

Bud på vinder: Alejandro Valverde (Caisse d’Epagne)
Hold øje med: Alexander Vinokourov (Astana)


Tilbage til toppen



8. etape: Ponferrada-Lugo, 181,6 km - 2. september




Der venter rytterne en masse mindre stigninger på dagens 181 kilometer, men kun én af disse er kategoriseret og det må formodes, at ingen af favoritterne vil have problemer med at kontrollere begivenhederne. Det kunne ligne en etape, hvor et udbrud har succes med at holde hjem.

Bud på vinder: Stijn Devolder (Team Discovery)
Hold øje med: Erik Zabel (Team Milram)


Tilbage til toppen



9. etape: Fonsagrada-La Cobertoria, 207,4 km - 3. september




Årets kongeetape afsluttes på den 8 kilometer lange stigning op til La Cobertoria med en gennemsnitlig stigningsprocent på omkring ni procent. Inden de når så langt har rytterne undervejs været over fem kategoriserede stigninger, hvor særligt den næstsidste Puerto de San Lorenzo vil tage pusten fra de fleste. Efter dagens etape vil vi alle være meget klogere på, hvem det er, der kan vinde årets Vuelta.

Bud på vinder: Alejandro Valverde (Caisse d’Epagne)
Hold øje med: Carlos Sastre (Team CSC)


Tilbage til toppen



10. etape: Aviles-Cuevas de Altamira, 199,3 km - 5. september




Efter tre bjergafslutninger venter der rytterne en velfortjent hviledag inden dagens etape til Cuevas de Altamira i det nordlige Spanien skal køres. Det må forventes at der vil være mængder af baskiske tilskuere til stede ude på ruten, hvorfor man næsten kan forvente et angreb fra Euskaltel på Alto de Mirador Cuidad med cirka 12 kilometer til mål.

Bud på vinder: Samuel Sanchez (Euskaltel)
Hold øje med: Davide Rebellin (Gerolsteiner)


Tilbage til toppen



11. etape: Torrelavega-Burgos, 173,6 km - 6. september




Fra nordkysten går det direkte sydpå og dagens etape ligner klassikerterræn og en oplagt mulighed for Paolo Bettini til at sætte sit fingeraftryk på løbet inden han formentlig forlader det med henblik på at hellige sig opladningen inden VM.

Bud på vinder: Paolo Bettini (Quick-Step)
Hold øje med: Leonardo Duque (Cofidis)


Tilbage til toppen



12. etape: Aranda de Duero-Guadalajara, 169,3 km - 7. september




Mens der har været stille omkring sprinterne på det seneste etaper, så skulle der igen være mulighed for et samlet hovedfelt i afslutningen og aktion på de sidste 100 meter. Petacchi har vel efterhånden fået kørt sig i form og med sit frygtindgydende Milram-tog vil han være uhyre vanskelig at røre i afslutningen

Bud på vinder: Alessandro Petacchi (Team Milram)
Hold øje med: Bernard Eisel (Francaise des Jeux)


Tilbage til toppen



13. etape: Guadalajara-Cuenca, 180 km - 8. september




Med en kategori 3-stigning omkring 13 kilometer fra mål vil feltet sikkert være mere end glad for at lade nogle udbrydere for chancen for at kæmpe med om etapesejren, mens favoritterne sparer deres energi inden enkeltstarten i morgen.

Bud på vinder: José Luis Arrieta (AG2R)
Hold øje med: Jérôme Pineau (Bouygues Telecom)


Tilbage til toppen



14. etape: Cuenca-Cuenca, 33,2 km - 9. september




Overraskende sent kommer årets første enkeltstart på årets 14. etape omkring Cuenca, hvor rytterne undervejs skal over en enkelt mindre stigning. Det skal blive spændende at se om klassementsrytterne kan køre lige om med de i feltet, der bruger dagens etape som en vigtig test frem mod VM i enkeltstart.

Bud på vinder: Alexander Vinokourov (Astana)
Hold øje med: Fabian Cancellara (Team CSC)


Tilbage til toppen



15. etape: Motilla del Palancar-Almusafes, 182 km - 10. september




Det ligner sidste oplagte mulighed for et sprinteropgør inden Madrid, og Team Milram vil som sædvanlig tage det store ansvar for at holde det hele samlet ind til afslutningen. På nuværende tidspunkt vil flere af de store sprinternavne være begyndt at falde fra, hvorfor der kan vente nogle overraskelser på stregen.

Bud på vinder: Alessandro Petacchi (Team Milram)
Hold øje med: Danilo Napolitano (Lampre-Fondital)


Tilbage til toppen



16. etape: Almeria-Calar Alto, 145 km - 12. september




Der venter rytterne to kategori 1-stigninger inden den sidste 20 kilometer lange opstigning til Calar Alto, der stiger med omkring 7 procent. Afslutningens længde gør den til den måske sværeste i årets Vuelta og etapens korte og intensive karakter gør at mange vil kæmpe med alt de har blot for at forblive i løbet.

Bud på vinder: Alexander Vinokourov (Astana)
Hold øje med: Alejandro Valverde (Caisse d’Epagne)


Tilbage til toppen



17. etape: Adra-Granada, 166,7 km - 13. september




En meget kuperet etape med to kategori 1-stigninger, hvoraf toppen af den sidste ligger med 20 kilometer til mål. Måske vil de store favoritter vente til morgendagens afslutning på La Pandera, hvilket vil give mulighed for de ryttere, der befinder sig lige efter i hierarkiet.

Bud på vinder: Andrei Kashechkin (Astana)
Hold øje med: Samuel Sanchez (Euskaltel)


Tilbage til toppen



18. etape: Granada-La Pandera, 153,1 km - 14. september




Sidste chance for de ryttere, hvis mangel på enkeltstartsevner ikke lader dem køre defensivt indtil næstsidste etape. La Pandera er meget stejl, men ikke i sig særlig lang, men den kommer næste umiddelbar forlængelse af kategori 2-stigningen Alto de los Villares og der vil således være gode muligheder for et angreb langt ude fra.

Bud på vinder: Michael Rasmussen (Rabobank)
Hold øje med: Leonardo Piepoli (Saunier Duval)


Tilbage til toppen



19. etape: Jaen-Ciudad Real, 206,3 km - 15. september




Dagens 206 kilometer ligner en oplagt mulighed for de ryttere og hold, der indtil videre ikke har fået den store succes I årets løb. Klassementsrytterne sparer sig til morgendagens enkeltstart, mens sprinterne kan lugte målstregen i Madrid, hvorfor det nok bliver en lykkeridder, der løber med æren.

Bud på vinder: Miguel Angel Martin Perdiguero (Phonak)
Hold øje med: Lorenzo Bernucci (T-Mobile)


Tilbage til toppen



20. etape: Rivas Vaciamadrid, 27,5 km - 16. september




Traditionen tro har Vuelta a España lagt en enkeltstart i afslutningen, der således kan bevare kampen om den samlede triumf helt til slut. De 27,5 flade kilometer vil dog næppe byde på meget andet end en finpudsning af de øverste placeringer.

Bud på vinder: Alejandro Valverde (Caisse d’Epagne)
Hold øje med: Alexander Vinokourov (Astana)


Tilbage til toppen



21. etape: Madrid-Madrid, 142,2 km - 17. september




Dagens afsluttende menu star på paradekørsel ind til Madrid, hvor der venter rytterne syv omgange på rundstrækningen i centrum inden den endelige vinder kan kåres.

Bud på vinder: Alessandro Petacchi (Team Milram)
Hold øje med: Thor Hushovd (Credit Agricole)

Tilbage til toppen

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Vuelta a España
Nyheder Profil Resultater
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

OL - Herrer (Enkeltstart)(JO) 27/07

Volta a Portugal em Bicic...(2.1) 24/07-04/08

OL - Herrer(JO) 03/08

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Red Bull - BORA - hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger