Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Vuelta korte - 8. september 2006

Vuelta korte - 8. september 2006

08. september 2006 00:330
Artiklen fortsætter efter videoen.


- Thor Hushovd: Den hårdeste konkurrent er mig selv
- Alejandro Valverde: Jeg håber at forsvare trøjen
- Samuel Sánchez: Det er en fordel at være sindssyg
- Andrey Kashechkin: Jeg kan tage den gyldne trøje
- Kim Andersen: En skam for Lars
- Alexander Vinokourov: Jeg tager mindst et minut på Valverde
- Gerolsteiner: Mandefald på 12. etape
- Feltet.dk: Følg 13. etape fra kl. 15.00

De korte nyheder opdateres løbende


Thor Hushovd: Den hårdeste konkurrent er mig selv


Efter en fremragende kørt finale, sad Thor Hushovd sammen med klassementsrytterne hjem på dagens svære afslutning, og det var tæt på at blive til endnu en sejr, men han måtte nøjes med en andenplads.

”Det er surt, eftersom Sanchez var så tæt på. Bare nogen få meter mere, så ville jeg have taget ham. Men det er flot at blive nummer to,” udtalte Hushovd til NTB efter etapen.

Hushovd fører nu pointkonkurrencen med hele 71 point ned til Francisco José Ventoso på andenpladsen, så meget skal gå galt, hvis ikke han vinder trøjen.

”Den hårdeste konkurrent er mig selv. Nu gælder det bare om at komme til Madrid. Det føles vældig godt.”

Tilbage til toppen



Alejandro Valverde: Jeg håber at forsvare trøjen


Alle de nærmeste konkurrenter, Vinokourov, Sastre og Kashechkin har meldt ud, at de satser stort på morgendagens enkeltstart. Men også den førende rytter, Alejandro Valverde, ser frem til kampen mod uret.

”Vi troede, at der ville være større tidsafstande efter La Cobertoria (red. 9. etape, som var løbets kongeetape), men nu ser det ud til, at enkeltstarten bliver mere afgørende, end vi troede. Jeg håber, jeg kan forsvare trøjen. De andre plejer at være bedre end mig i denne disciplin, men jeg har forbedret mig en del. At der er en stigning midt på ruten, passer mig godt,” udtalte han efter dagens etape.

Valverde fik i dag en tredjeplads og otte bonussekunder, men han ville gerne have haft sejren. “Mit hold arbejdede super godt igen i dag. Det gik meget hurtigt, ligesom det har gjort hele ugen. Sanzhez var sindssyg på nedkørslen og vi kunne ikke indhente ham. Det var en flot sejr og han fortjente den.”

Tilbage til toppen



Samuel Sánchez: Det er en fordel at være sindssyg


Nogen ryttere har deres forcer når det går opad, andre i spurter, nogen i sidevind, og så er der typer som Samuel Sanchez, som kører fantastisk flot nedad, og ofte bruger det som et angrebsvåben. Således også på dagens etape i Vueltaen hvor han angreb med små syv kilometer til mål på en nedkørsel, og lige netop kunne holde favorit gruppen væk.

”Hvis du ikke tager nogen chancer, så vinder du ikke. Jeg har altid været god på nedkørsler. Nogen siger jeg er sindssyg, men jeg kan bruge det til min fordel og tage tid på de andre,” udtalte Sanchez efter etapen, og fortsatte, ”Dette var en fortjent sejr, og som jeg skulle arbejde hårdt for. Jeg vidste at de andre kom flyvende bagfra, så jeg var ikke sikker på jeg kunne holde, men jeg gjorde det. Denne sejr giver mig en stor tilfredsstillelse.”

Dermed har Sanchez for andet år i træk vundet en sejr i Vueltaen.

Tilbage til toppen



Andrey Kashechkin: Jeg kan tage den gyldne trøje


Ligesom sin holdkaptajn er Andrey Kashechkin meget optimistisk inden morgendagens lange enkeltstart.

”Jeg forventer et godt resultat, og måske at tage løbets førertrøje. Jeg føler ruten ligger godt til mig. Jeg forventer dog ikke, at tidsdifferencen til Valverde bliver meget stor,” udtalte Kashechkin efter dagens etape.

For at køre sig i den gyldne trøje efter morgendagens enkeltstart, så skal Kashechkin indhente 36 sekunder på Valverde.

Tilbage til toppen



Kim Andersen: En skam for Lars


Team CSC’s Lars Bak var med i det udbrud, som kom til at præge dagens etape fra Guadalajara til Cuenca. Desværre fik den danske rytter ikke løn efter fortjeneste, for kort før dagens sidste stigning var det slut for de fem udbrydere.

”Det var virkelig en skam, at Lars’ gruppe ikke fik lov, for han var super godt kørende. Quickstep forsøgte at køre etapen for Bettini, og så blev de altså halet ind,” erklærede Kim Andersen efter etapen.

Alligevel var sportsdirektøren ganske godt tilfreds med dagens resultat. ”Vi var godt klar over, at den sidste stigning ville blive farlig, så vi satte os frem lige inden og bragte Carlos i en god position. Når det nu ikke skulle lykkes for Lars, var det i det mindste fint, at vi havde tre mand med i gruppen lige efter Sanchez,” lød det fra Kim Andersen, der ser frem til morgendagens 33 kilometer lange enkeltstart.

”Der venter en vigtig etape, som vi helt sikkert kan få meget ud af. Jeg tror, vi har mulighed for at sende Carlos op på andenpladsen sammenlagt, og samtidig tror jeg også, at vi har chancer for at vinde den med Cancellara. Så uanset hvad, bliver det en meget interessant dag i morgen,” tilføjede Kim Andersen.

Tilbage til toppen



Alexander Vinokourov: Jeg tager mindst et minut på Valverde


I morgen er det igen tid for klassements rytteren til at udkæmpe deres interne opgør. Astanas kaptajn, Alexander Vinokourov, er klar til denne kamp, og mener, han vil tage masser af tid til de andre favoritter, også selvom han havde foretrukket en længere enkeltstart.

”Jeg forventer at tage en del tid på Valverde. Det er svært at udregne præcist, men mindst et minut forventer jeg,” udtalte Vinokourov efter dagens etape og fortsatte. ”Løbet vil ikke blive afgjort på denne enkeltstart, men på de kommende bjergetaper, og med Valverde på den sidste enkeltstart.”

Vinokourov forventer at han tager endnu mere tid på Carlos Sastre, da Sastre ifølge Vinokourov også vil tabe tid til Valverde. “Valverde er mere motiveret, han kører i løbets førertrøje og ruten passer ham bedre.”

Alexander Vinokourov var inden starten på Vueltaen ikke sikker på, hvordan formen var, og om han ville køre efter det samlede klassement, men det er han nu. ”Jeg er i god form og klar til at udfordre løbets tredje uge.”

Tilbage til toppen



Gerolsteiner: Mandefald på 12. etape


Heinrich Haussler var Team Gerolsteiners lyspunkt på gårsdagens etape. Den 22-årige rytter sluttede på en niendeplads efter at have siddet med i det afgørende udbrud. Sportsdirektør Reimund Dietzen var da også særdeles tilfreds. "Det var et flot præstation af Heinrich Haussler," lød vurderingen efter den 169,3 kilometer fra Aranda de Duero til Guadalajara. "Det var ret flot, det Heinrich viste. Man må ikke glemme, at han på grund af sin virusinfektion har været sat ud af spillet i to måneder. Han kan derfor ikke være på samme niveau som i 2005. Og hans præstation er derfor endnu mere bemærkelsesværdig," erklærede Dietzen efter etapen.

Team Gerolsteiner måtte desuden også se sig stærkt decimeret i løbet af torsdagens etape. Først måtte Sven Montgomery og Andrea Moletta give op overfor det opskruede tempo. "De havde begge to lige præcis ved afslutningen af den neutrale zone defekt, og samtidig gik det løs foran. De forsøgte begge at komme op med det samme. Efter 50 kilometers kamp mod det jagende felt, var det dog slut, og de måtte give op," forklarede Dietzen. Senere opgave også Markus Fothen at gennemføre året Vuelta. "Markus havde åbenbart brugt flere kræfter i sin flotte optræden i Tour de France, end vi havde troet," hed det fra den sportslige leder.

Tilbage til toppen



Feltet.dk: Følg 13. etape fra kl. 15.00


Du kan følge 13. etape fra kl. 15.00. Med en kategori 3-stigning omkring 13 kilometer fra mål vil feltet sikkert være mere end glad for at lade nogle udbrydere for chancen for at kæmpe med om etapesejren, mens favoritterne sparer deres energi inden enkeltstarten i morgen.

Bud på vinder: José Luis Arrieta (AG2R)
Hold øje med: Paolo Bettini (QuickStep)

Tilbage til toppen

DEL
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

OL - Herrer (Enkeltstart)(JO) 27/07

Volta a Portugal em Bicic...(2.1) 24/07-04/08

OL - Herrer(JO) 03/08

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Red Bull - BORA - hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger