WorldTour-dansker fortæller om "kæmpe tilbageskridt": Det var dråben

En overbelastning i en sene i knæet havde allerede så godt som forpurret hans første syv måneder som WorldTour-rytter.

Først i maj havde han fået sin debut for Team DSM, og siden var det bare blevet til 16 løbsdage, senest en relativt anonym deltagelse i PostNord Danmark Rundt, hvor knæskaden dog på den lyse tid endegyldigt var et overstået kapitel.

Men blot en uge efter afslutningen i Vejle den 20. august skulle det gå galt igen for Frederik Rodenberg.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

”Så snart man er tilbage, så får man sådan et kæmpe tilbageskridt igen. Det er ikke sjovt. Det er bare hele tiden at få slag i hovedet, hver gang du er på vej tilbage. Det kan godt være svært,” siger den 24-årige dansker fra Team DSM´s træningslejr til Feltet.dk.

For en helt almindelig træningstur solo i regnen på Amagers berømte dige blev starten på lidt af en nedtur for den hurtige afslutter.

”Jeg skal over en kvægrist, som holder kreaturer ude. Jeg rammer den lidt skævt, og så forsvinder cyklen under mig,” fortæller Rodenberg, der både fik en finger klemt ind imellem ristens riller og hamrede hovedet i jorden.

Foto: Team DSM/Patrick Brunt.

”Fingeren er sprættet fra hinanden. Og så finder jeg fem dage senere ud af, at jeg også har en meget slet hjernerystelse. Så egentlig ikke det værste styrt i sig selv, men følgerne var desværre ret store.”

Kvalme, hamrende hovedpine, synsforstyrrelser og en enorm træthed, helt præcist. Alt sammen fra et styrt, der skete med relativt beskedne 30 kilometer i timen.

”Det blev tre-fire uger, hvor jeg bare lå inde i sengen med gardinerne trukket helt ned. Og derfra begyndte jeg at kunne gå en lille smule udenfor. Men ja, det har ikke været sjovt.”

”Lad os bare sige, at det har været et meget, meget svært år på mange områder. Det var lidt dråben, der fik bægeret til at flyde over her i efteråret,” beskriver Rodenberg, der derefter oplevede, om end meget langsomme, fremskridt.

Foto: Team DSM/Patrick Brunt.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Da det arabiske tempomirakel fortsatte

”Fra start oktober begynder jeg at gå udenfor. Men jeg kan gå en lille tur med hunden, og så kan jeg gå tilbage igen. Og så kan jeg gå ud og lave mig selv noget mad, og så kan jeg gå tilbage og lægge mig,” siger Rodenberg og fortsætter:

”Det er ikke før slutningen af oktober, at jeg kan se andre mennesker rigtigt. I løbet af november begynder jeg til noget synstræning, som også begynder at hjælpe på det. Fordi vi finder ud af, at mine øjne åbenbart ikke fungerer helt ordentligt mere på grund af styrtet.”

”Så det er meget, meget små skridt, man tager. Eller jeg i hvert fald tog. Og så er det så gået en del hurtigere i december heldigvis.”

Rodenberg har nemlig følt sig heldig at være omgivet af et hold, der ikke blot har givet ham tid til at komme sig, men også stillet eksperter til rådighed. Derudover har han talt med andre mennesker med erfaringer fra lignende forløb, blandt andre Niklas Larsen.

”Jeg er heldig, at jeg har så mange at hive på af mennesker, som selv har prøvet det. Og læger og fysioterapeuter. Så på den måde har jeg været i rigtig gode hænder.”

Den 17. november, næsten tre måneder efter styrtet, kunne Rodenberg på sin Instagram-profil fortælle, at han, selvom det blot varede 12 minutter på en hometrainer, netop havde været tilbage på cyklen.

Hvorfor det lige blev den dag, at den tidligere Uno-X-mand atter hoppede i sadlen, og hvordan de 12 minutter føltes, kan du læse i de kommende dage her på Feltet.dk.