Seneste billedgalleri

Giro d'Italia 2012 - 11. etape

1

2

3

4

Klik for at søge på feltet.dk

« Forrige|Næste »20.02.2012 kl. 09:30 af Philip Tarning-Andersen. Foto: Reinhardt/DK

Alex Rasmussen: Tour-chancer afhænger af Farrar-succes

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

I denne sæson håber Alex Rasmussen på at komme med til Tour de France, og chancen for det afhænger ifølge danskeren af to ting: Hvor meget succes får Farrar, og hvor meget succes har Rasmussen med at hjælpe Farrar.

Den danske rytters helt store personlige mål i år er prologen i Giro d'Italia, der køres i Herning. Hvad der skal ske herefter er meget uvist, men danskeren håber på deltagelse i verdens største cykelløb – noget han endnu ikke har prøvet.

 

”Efter Giroen kan man sige, at der starter en ny sæson. Giro-prologen er mit store fokus, og så tage vi den derfra. Ligesom alle andre cykelryttere er Tour de France et mål, men det er ikke noget, som jeg overhovedet er sikker på. Det kan være, at det kommer, og det kan også være, at jeg ikke kommer til at køre det. Men det er helt sikkert et mål,” forklarer Rasmussen til Feltet.dk.

 

Hvis danskeren skal med, vil det blive som en del af Tyler Farrars tog, noget der i det hele taget ser ud til at skulle præge danskerens sæson. Og det vil også afhænge af, hvor mange vogne, der skal på det tog.

 

”Der er altid en balance på et hold med, hvor mange sprintere, man vil have med, og det vil ofte være det, der afgør det. Selv hvis jeg leverer, er jeg ikke sikker, hvis de måske kun vil have tre mand med til at hjælpe Tyler, så er det ikke sikkert, at jeg er med. Det kræver nok, at de har en 4-5 mand med til at hjælpe i spurterne, og at jeg så leverer varen, hver gang jeg er sammen med Tyler og skal køre lead outs for ham,” vurderer Garmin-Barracuda rytteren.

 

Her i starten af sæsonen mener Alex Rasmussen, at holdet hverken har en præference til at ville satse på spurterne eller på klassementet.

 

”Jeg aner det ikke, og det tror jeg heller ikke, at holdledelsen gør på nuværende tidspunkt. Det er noget, som de vil finde ud af at prioritere i løbet af sæsonen. Hvis nu Tyler er absolut flyvende og vinder adskillige løb, så bliver han prioriteret, og hvis Millar eller Vandevelde kan lave et godt klassement, så bliver de prioriteret,” siger danskeren.

 

I går afsluttede Rasmussen sit første løb som Garmin-Barracuda rytter, Tour of Oman. Næste løb for ham bliver Paris-Nice.

SENESTE

Vis valgte

ONSDAG

Vis valgte

TIRSDAG

Vis valgte

SEKTION: GIRO D'ITALIA

Vis valgte

SEKTION: TOUR OF CALIFORNIA

Vis valgte

SEKTION: NYT OM TEAM SAXO BANK

Vis valgte

SEKTION: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte

SEKTION: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte

SEKTION: NYT OM DE DANSKE HOLD

Vis valgte

SEKTION: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte

SEKTION: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte

SEKTION: TOUR DE FRANCE

Vis valgte

SEKTION: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte

12345678 Større




 

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk