Åbenhjertig dansker deler sin specielle VM-historie

Aleksej Calmann er klar til sit andet VM i e-cykling.

Det stod klart allerede i november. Men siden da har den 32-årige dansker været snublende nær at frasige sig sin plads på startstregen. Årsagen hertil vender vi tilbage til.

Først skal mindes den noget specielle måde, hvorpå Calmann i efteråret sikrede sig sin VM-billet via det kontinentale kvalifikationsløb.

Læs også

Evenepoel sendte klar indikation til Lefevere: Næste år bliver det anderledes

Efter at have kvalificeret sig til det tredje og sidste løb skulle Kalas-rytteren forsøge at vinde en af de 12 indlagte spurter, som hver gav en plads på startstregen lørdag den 18. februar.

Men hurtigt kunne en passiv Calmann se den første håndfuld gå til tidlige udbrydere, herunder landsmændene Daniel Lyhne og Bjørn Andreassen, som han af gode grunde ikke kunne køre efter.

Først efter otte spurter blæste Calmann selv til angreb, men med lidt under en kilometer til stregen blev den udmattede dansker hentet. Han valgte at samle kræfterne og gå all in på den allersidste spurt, hvor han endte med at have fronten indtil sølle 100 meter fra mål.

”Jeg tænkte: ”Fuck man, det var det”,” genkalder Calmann om sekunderne, efter at sydafrikanske James Barnes havde overhalet ham og tilsyneladende snuppet den sidste VM-plads.

”Jeg var faktisk rigtig skuffet over mig selv. Jeg gik egentlig hårdt efter selv at kvale, så vi kunne få nogle flere pladser. Så jeg var faktisk lidt skuffet over, at jeg fuckede det op på den måde taktisk. Jeg havde virkelig benene til mere. Det var jeg lidt skuffet over, men egentlig også afklaret med det. Fordi jeg havde jo stadig en chance for at komme med.”

Calmann ser tyskeren og den tidligere verdensmester Jason Osborne som manden, der skal slås. Foto: Facepeeters.

Chancen for at blive udtaget af Danmarks Cykle Union behøvede Calmann dog ikke at tænke over i mere end et par dage. For så poppede en mail fra Zwifts valideringsorganisation, ZADA, op i indbakken.

Præstationerne fra nogle af de kvalificerede ryttere havde ikke kunnet valideres, og som nummer to i den sidste spurt i løb tre stod Calmann først i køen til at overtage en ledig VM-plads. En plads, som blev officiel, da danskeren kort efter selv var kommet igennem sin valideringsproces.

”Det var faktisk lidt sjovt. Det var ikke sådan, at jeg var fuldstændig op at ringe, fordi jeg havde det ikke helt, som om at jeg selv havde kvalificeret mig. Det var, som om at jeg havde fået foræret pladsen,” fortæller Calmann om øjeblikket, hvor indholdet af ZADA´s mail gik op for ham.

Læs også

Oversigten over en travl cykellørdag

”Jeg kan tydelig huske det. Jeg sad i sofaen og åbnede mailen. Jeg fortalte min kæreste, at nu skulle jeg med alligevel. Hun svarede: ”Det er da meget fedt”. Jeg synes, at det var lidt tamt.”

Motivationsproblemer og muligt VM-afkald

Præcis tre måneder senere nærmer VM-dagen sig så omsider. Men de tre måneder er ikke forløbet optimalt set ud fra et præstationsmæssigt perspektiv. Den tidligere DM-vinder har været ramt af sygdom, arbejdet og familien er blevet vægtet højere end at træne i garagen, og så har det haltet med motivationen.

”Jeg tror, at det har noget at gøre med en selverkendelse af, at med den alder, jeg har nu, og med den træningstid, jeg har til rådighed, så er det svært at få det niveau, som de monstre, man skal køre mod i dag, har. Tallene bliver vildere og vildere. Jeg har ikke det, der skal til for at blive verdensmester, heller ikke i det her format,” siger en ærlig Calmann og fortsætter:

”Jeg tror, jeg har gode chancer i løb ét. Ruten passer mig godt med en punchy afslutning. Men så slutter det også der. Jeg kan på ingen måde se, hvordan jeg skal komme videre fra race 2. Det kræver jo to minutter og 45 sekunder med 7,5 watt per kilo. Det er bare for at være realistisk. Det kan jeg ikke køre.”

”Hvor meget tid vil jeg egentlig bruge på at forberede mig på noget, hvor det, forstå mig ret, kan være slut efter et kvarter? Hvis jeg mistimer spurten efter de 14 kilometer, så er jeg færdig.”

”Jeg ved godt, at der er mange, der så vil sige, at jeg ikke skulle være med. Og hånden på hjertet, havde jeg fået en plads af DCU, så havde jeg sagt nej tak. Jeg er udelukkende med, fordi jeg selv har taget min egen plads.”

Calmann under VM i 2022. Foto: DCU.

Manglen på dedikation til VM-projektet har sågar undervejs fået Calmann til at overveje, hvorvidt han skulle undersøge muligheden for at give sin plads væk til en anden dansker, først og fremmest Nicklas Amdi Pedersen, som så i januar alligevel blev VM-klar på et wildcard.

”Jeg følte ikke, at jeg var der 100 procent. Det er en skam, hvis Nicklas gerne ville og var i super form, da de skulle udtage de tre sidste ryttere. Jeg siger ikke, at jeg havde gjort det, men jeg kunne godt have fundet på at give min plads til Nicklas uden det wildcard,” siger Calmann og forklarer, hvorfor han ikke har opsøgt den potentielle mulighed for at give sin plads væk.

”Når man mangler overskud i hverdagen, så gad jeg simpelthen ikke rode med det. Nu har jeg fået den plads, og så tænkte jeg: ”Ved du hvad, jeg tager den fandeme”. Hvis jeg skulle til at skrive 100 mails frem og tilbage med UCI og Zwift for at give pladsen videre - det magtede jeg simpelthen ikke.”

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

Hjælperrollen i kampen mod det tyske kraftværk

Så nu bliver Calmann altså en af de ryttere, som lørdag indtager hometrainerne i Horsens. I fjor gik han helt frem til de sidste minutter før løbet målrettet efter en topplacering. En 38. plads og 12 måneder senere er tilgangen nu en anden.

”Sidste år var jeg lidt mere seriøs om det. Der var jo alt det her, du ved, dehydreringsprotokol, indvejning og alle de vilde ting.”

”Jeg har stadig en træner, og vi har snakket om, at jeg tager den på gefühlen. Det er gået mere og mere den vej. Jeg vil ikke lave de her vilde dehydreringer. Jeg vil ikke lave de her vilde slankekure. Jeg tror faktisk, jeg kommer længst med at hvile i mig selv og have den erkendelse, at jeg gør det så godt, jeg kan. Og så tror jeg faktisk, at det nok skal blive okay.”

Calmanns målsætning er således klar: Han skal videre, når feltet i første løb går fra 100 til 30 ryttere, og derfra indgår han hellere end gerne i en hjælperrolle.

”Jeg er egentlig med for, at vi alle sammen har en rigtig god dag.  Og så vil jeg rigtig gerne videre fra løb 1, for det bliver sådan et kaos.”

”Og jeg tror egentlig godt, jeg kan bruges til løb to, hvis vi har nogle danskere, der har brug for hjælp. Altså hvis der er nogen, som kører på stigningen, så kan jeg holde det lidt samlet. Så jeg vil gerne dedikere mig 100 procent som hjælper i løb 2, hvis jeg kommer videre. Og det tror jeg egentlig også godt, jeg kan bruges til.”

Calmann sveder de sidste gram af kroppen før indvejningen til VM 2022. Foto: DCU.

Præcis som i fjor har de danske præstationer givet grund til at tro på metal. Joakim Lisson ligger pt. nummer et på ranglisten på Zwiftpower.com, hvor sidste års VM-sekser, Oskar Hvid, er nummer fem. Læg dertil tidligere VM-medaljevindere i Anders Foldager og Amdi samt altså Lyhne og Andreassen, der var stærke nok til selv at kvalificere sig tilbage i november.

”Jeg har egentlig en forventning om, at nogle af vores drenge kan gå hele vejen,” siger Calmann, som dog samtidig maner til ro ovenpå sidste år, hvor lignende forventninger blot udmøntede sig i en sjetteplads og en enkelt mand i top 25.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

”Det bliver ikke nemt, altså vi skal heller ikke være jubelidioter, som vi måske var lidt sidste år. Det bliver sindssygt svært. Vi har nogle rigtig, rigtig gode ryttere med, men det har de andre også. Det skal vi bare huske.”

Calmann fremhæver Foldager og Hvid som de bedste danske bud fulgt af Lisson. Men trods deres styrke er deres guldchancer ifølge Calmann 100 procent afhængige af, at de på forhånd har gennemgået samtlige scenarier samt taktiske løsninger på disse - helt grundlæggende grundet én herres tilstedeværelse.

”Jeg tror ikke, at vi kan gøre det som hold, men hvis nogle af de andre skal slå (Jason) Osborne, så skal de være mere snu end ham. Jeg tror simpelthen ikke på, at nogen af vores ryttere kan slå ham, hvis det handler om ren styrke én mod én. Men hvis man er i fin form og har den her næse for Zwift, som eksempelvis Amdi har, så kan man måske godt slå Osborne.”

Osborne vandt VM i december 2020 foran Foldager og Amdi. I februar 2022 blev den tyske Alpecin-rytter nummer tre bag Jay Vine og Freddy Ovett. Vine har qua sine landevejsforpligtelser for UAE Team Emirates opgivet at forsvare VM-titlen.

VM i e-cykling 2023 køres på lørdag fra klokken 19.00. Løbene for begge køn kan ses direkte på Discovery+.