Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

EKSKLUSIVT INTERVIEW!

Bjerg udpeger ambitiøst EM-mål på rute, ”hvor du næsten bliver blæst af cyklen”

Bjerg udpeger ambitiøst EM-mål på rute, ”hvor du næsten bliver blæst af cyklen”

20. september 2023 09:56Foto: Sirotti

Mikkel Bjerg skal i morgen forsøge at følge op på sin fjerdeplads fra i fjor på EM-enkeltstarten, og danskeren håber igen at kunne køre med om et resultat blandt de bedste temporyttere i Europa.

Artiklen fortsætter efter videoen.

I morgen skal Mikkel Bjerg for tredje gang i sæsonen give sig i kast med en mesterskabsenkeltstart. Tidligere er det blevet til en tredjeplads ved DM samt en niendeplads ved VM, og nu skal danskerne så forsøge at følge op på fjerdepladsen fra i fjor til EM.

 

Startlisten til enkeltstarten i Holland er ikke ligeså tætpakket med kvalitet som ved VM, men der står stadig tempogiganter som Stefan Küng, Wout van Aert og purunge Joshua Tarling på startlisten.

 

Derfor ved Bjerg godt, at et absolut topresultat kan blive svært at opnå, men danskeren har alligevel sat sig et mål tæt på podiet.

 

 

Det fortæller den danske landsholdsrytter til Feltet.dk på en telefonforbindelse fra Holland.

 

”Mit indtryk er, at der en håndfuld af supergode enkeltstartsryttere. Så podiet bliver svært at nå, men jeg tror da på, at hvis jeg har dagen, så kan jeg godt køre op med de tre bedste,” fortæller UAE Team Emirates-rytteren.

 

”Egentlig er det en ret stor drøm (at køre på podiet, red.), kan man sige. Men målsætningen er i hvert fald top fem. Det synes jeg godt, at jeg kan være bekendt at sætte for mig. Jeg drømmer helt sikkert om et podie. Det kunne være fedt at få noget med hjem herfra.”

 

Bjerg i dyb koncentration under EM-enkeltstarten i 2022, som endte med en fjerdeplads bag Bisseger, Küng og Ganna. Foto: Sirotti

 

Ruten, hvor Bjerg skal fremvise sine stærke tempoevner, er omkring 30 kilometer lang, pandekageflad og med kun syv sving undervejs.

 

Det er dog en helt anden karakteristika ved ruten, som danskeren hiver fat i, da han bliver adspurgt til sine tanker om strækningen ud og ind af den nordøsthollandske by Emmen.

 

”Vi kørte den i dag, og der var rigtig meget vind. Det er noget, der kommer til at spille en rimelig stor rolle. Om man kan blive i TT-positionen hele vejen. Der kan godt komme nogle vindstød, hvor du næsten bliver blæst af cyklen.”

 

”Så jeg håber, at det blæser lidt mindre i morgen. Og så bliver det bare den bedste, der vinder.”

 

Noget tyder på, at Bjerg til dels får sit ønske opfyldt, da vinden ikke kommer til at være helt lige så hård onsdag, som den har været i dag tirsdag.

 

 

Har fået første pause i månedsvis

Årets EM er placeret særdeles sent på kalenderen, og mange ryttere er allerede halvt på vej på off season, hvor både hoved og ben kan få en pause efter en lang sæsons strabadser.

 

Derfor erkender Bjerg også, at muligheden for en stor forberedelse til mesterskabsenkeltstarten er svær, og at man i stedet ”må køre med det, man har tilbage”.

 

”Jeg synes, at EM er et stort løb. Derfor er det også rimelig naturligt, at det er et sæsonmål for en enkeltstartsrytter som mig,” fortæller danskeren.

 

”Men i og med at det ligger så sent på sæsonen, så møder man op med den form, man har. Og så må man prøve at få det bedste ud af det. Det kan ikke lade sig gøre at lave en højdetræningslejr op mod EM, som man kan op mod for eksempel Dauphiné eller Touren.”

 

De to landsmænd Bjerg og Vingegaard fanget i en snak under årets Tour de France. Foto: A.S.O. / Charly Lopez

 

Siden sin niendeplads til VM - hvor han i øvrigt kun var syv sekunder fra en sjetteplads - har Bjerg kørt én enkeltstart.

 

På WorldTour-etapeløbet Renewi Tours enkeltstart formåede den 24-årige rytter at blive nummer otte, selvom tempokørslen ikke gik helt som håbet.

 

”Der synes jeg ikke helt, at jeg kunne få lukket ordentligt op. Det var også en ret teknisk rute. Jeg håber på at kunne være lidt tættere på toppen, end jeg var den dag. Men jeg synes også, at der har været en naturlig udvikling fra den enkeltstart og til nu.”

 

Siden Renewi Tours afslutning har Bjerg først og fremmest holdt fire dages komplet pause fra cyklen for første gang i månedsvis. Efterfølgende har han kørt et par semiklassikere i først Frankrig og dernæst Belgien, hvor han begge gange sluttede omkring 40. pladsen.

 

 

Forløsende sejr har fjernet ærefrygten

Morgendagens knap 30 kilometer passer ifølge Bjerg selv rigtig godt til hans karakteristika som temporytter, og så minder den ham endda om en særdeles god oplevelse fra starten af sommeren.

 

Den er selvfølgelig kortere end VM, men det er stadig en rigtig enkeltstart. Det er ikke en prologdistance, så det passer mig ret godt med de her lidt over 30 minutter. Det minder lidt om Dauphiné-enkelstarten.”

 

Netop enkeltstarten i Criterium du Dauphiné, der lød på et par kilometer mere, end hvad der venter i morgen, blev Bjergs foreløbige gennembrud i tempodisciplinen, da danskeren formåede at vinde for næsen af stærke ryttere som Jonas Vingegaard og Rémi Cavagna.

 

Den danske tempoprofil nåede at køre i den gule førertrøje efter sin sejr på enkeltstarten i Criterium du Dauphiné. Foto: A.S.O. / Billy Ceusters

 

Oplevelsen i Tour de France-optaktsløbet har betydet, at Bjerg har fået et stort selvtillidsløft, når snakken falder på at køre enkeltstarter mod verdens bedste.

 

Den har gjort, at jeg er mere klar over, at jeg har niveauet til at slå nogle af de her rigtig gode ryttere som Vingegaard eller Cavagna.”

 

”Jeg har ikke den der ærefrygt om, at de bare er meget bedre end mig. Så jeg føler, at jeg har lige så gode muligheder som mange af de andre for at køre stærkt.”

 

Herrernes EM-enkeltstart begynder i morgen 16.15, og du kan selvfølgelig følge Bjerg, Niklas Larsen og alle de øvrige temporyttere i jagten om Europamesterskabet i Feltet.dk’s liveopdatering.

 

Du kan læse vore optakt til morgendagens enkeltstart her.

DEL
INFO
EM - Herrer
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Red Bull - BORA - hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger