Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Evenepoel vinder guldet efter gyser mod Ganna - Bjerg i top-10

Evenepoel vinder guldet efter gyser mod Ganna - Bjerg i top-10

11. august 2023 17:59Foto: Sirotti

Remco Evenepoel er ny verdensmester i enkeltstart, efter han slog Filippo Ganna i kampen om guldet.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Remco Evenepoel slog akkurat Filippo Ganna med 12 sekunder i en vanvittig guldduel.

 

Kun 19-årige Joshua Tarling tog overraskende bronzemedaljen.

 

Danskerne Mikkel Bjerg og Kasper Asgreen var ikke helt med i medaljekampen, og særligt Asgreen skuffede med en 15.-plads.

 

Læs også
Giro d'Italia: Hovedudfordrerne (****)

 

Bjerg tog imidlertid sin første top-10 ved et etlite-VM med sin niendeplads.

 

Løbsreferat

En enkeltstart på knap 50 kilometer er noget af en sjældenhed, men det var ikke desto mindre det, alle verdens bedste enkeltstartsryttere skulle begive sig ud på ved VM.

 

Traditionen tro indledte nogle af de mindre nationer denne enkeltstart, men blandt disse var en rytter, der tidligere har kørt i top-5 ved netop VM, nemlig Ryan Mullen.

 

Selvom det er længe siden, ireren har været med i toppen ved en stor enkeltstart, var det oplagt, at han skulle sætte den første standard, hvilket han også gjorde.


Efter sikre mellemtider, satte Mullen tiden 58:21 i mål.

 

Ryan Gibbons fra Sydafrika var tættest på i den indledende fase, idet han blot var fem sekunder fra.

 

Vanvittig teenager

Kort efter de to var kommet i mål, satte de store favoritter gang i deres enkeltstarter, hvor danske Kasper Asgreen var blandt de først startende af disse.

 

Han satte også bedste mellemtid, da han kom forbi ved første tidsmåling. Dette holdt dog ikke længe, da kun 19-årige, britiske Josh Tarling satte Asgreen tilbage med 20 sekunder.

 

I mellemtiden skuffede Wout van Aert ved at være 28 sekunder bag briten, og det var kun Remco Evenepoel og Filippo Ganna, der akkurat formåede at slå juniorverdensmesteren fra i fjor. Italieneren var hurtigst af alle ved første mellemtid. Mikkel Bjerg var femtebedst af alle.

 

Samtidig satte Giro-åbenbaringen Derek Gee bedste tid i mål og gav sig selv en tur i hot seat. Tyske Lennard Kämna kunne akkurat ikke slå ham, eftersom han manglede tre sekunder på stregen.

 

Læs også
Giro d’Italia: Ruten, etaper og etapeprofiler

 

Asgreen knækker

Desværre for Asgreen var der ikke nok i tanken til at holde farten fra første mellemtid. Han var nemlig bag Nelson Oliveira lige pludselig, da tiden tikkede ind ved anden mellemtid. Ikke længe gik der, før Tarling igen stemplede ind, og han var hele 58 sekunder foran Rohan Dennis.

 

Amerikanske Lawson Craddock fik sig en kort tur i hot seat, inden Oliveira overgik hans tid med 44 sekunder. Denne tid skulle Asgreen også meget gerne slå, hvis han skulle gøre sig forhåbninger om en medalje, men det gjorde han ikke. Hele 35 sekunder manglede han.

 

Manglen blev udvidet til 1:39, efter at den 19-årige brite satte tiden 56:07, som var en klar føring på daværende tidspunkt.

 

Selvom Van Aert revancherede sig på den mere kuperede sidste halvdel af enkeltstarten, var han stadig 49 sekunder efter Tarling. Brandon McNuly sluttede også stærkt, og han slog endda belgieren og kørte sig på en midlertidig andenplads.

 

Alt imens var Bjerg kommet forbi de næste mellemtider, men ligesom Asgreen gik han ligeledes ned, og det lignede, at en top-10 var ved at sejle ud af syne.

 

Vild guldkamp

Til gengæld steg guldspændingen til kogepunktet, da Evenepoel havde hentet tid på Ganna og nu var 12 sekunder foran ham ved anden mellemtid. 25 sekunder var afstanden til Tarling, der stadig var bedst i mål.

 

Bjerg kæmpede sig i mål i syvendebedste tid, men det var nu guldet, der var mest spænding om. Denne steg yderligere, da det italienske powerhouse halede to sekunder ind på belgieren inden målbakken, hvorfor det hele skulle afgøres til sidst.

 

Som flere og flere ryttere krydsede stregen, stod det klart, at Tarling ville tage medalje, og sandsynligvis af bronze. Guld blev det i hvert fald ikke, da Ganna fløj op ad finalestigningen mod Stirling Castle og slog britens tid med 36 sekunder.

 

Desværre for den dobbelte verdensmester gjorde Evenepoel det samme, og på de sidste meter stod det klart, at han ville tage guld, men kun lige akkurat. De to sekunder, han tabte tidligere, tog han tilbage igen, hvorfor han krydsede stregen i vindertiden 55:19, som var 12 sekunder bedre end Gannas.

 

Læs også
Tidligere Tour de France-vinder vender tilbage

 

Da hverken Stefan Küng eller Tobias Foss kørte en god enkeltstart, var de ikke i spil til medaljerne, og podiet var afgjort.

 

Evenepoel nappede guldet foran Ganna, imens Tarling klarede skærene og tog en fantastisk bronzemedalje.

 

Bjergs tid holdt akkurat til en niendeplads, men han var 1:58 efter vindertiden. Asgreen blev skuffende nummer 15.

DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta España Femenina(2.WWT) 28/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Circuit de Wallonie(1.1) 09/05

Itzulia Women(2.WWT) 10/05-12/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?