Favoritvurdering: Deutschland Tour

SE VUELTAEN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-

Det nye Deutschland Tour, der gjorde comeback i 2018, køres kun for tredje gang, men formatet er allerede fast. Etaperne er relativt flade, men løbet har fundet et ret fast koncept med rundstrækninger med en bakke i finalen, hvor der kan hentes bonussekunder på toppen. Dermed er det et ret fascinerende opgør mellem puncheurs, der kan køre væk på bakken og samtidig jagte bonus, og stærke sprintere, der skal overleve og jagte bonus på stregen.

Begge typer har vundet, da Matej Mohoric vandt den første udgave, hvor det lykkedes for de eksplosive folk at køre væk på én af etaperne, mens Jasper Stuyven vandt den anden udgave, hvor der ikke blev gjort forskelle på stigningerne, men hvor Stuyven lykkedes med at snige sig væk i den flade finale, selvom han som type også kunne have vundet via sine sprinterevner. Konceptet genbruges i år.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Løbet åbnes torsdag med en 191,4 km lange etape med bare 888 højdemeter. Bortset fra nogle ganske små bakker er det fladt, men som altid er der en bonusspurt på en bakke i finalen. Den kommer med 4,8 km til mål, men jeg har ingen data på dens stejlhed. Vi burde dog tale om en ganske beskeden og kort sag på 4-5%. Finalen er relativt teknisk med to sving på den sidste kilometer.

Fredag bliver det hårdere, når der skal køres 180,8 km med 2082 højdemeter. En flad første halvdel brydes af to relativt lange stigninger, inden den sidste halvdel er let stigende med en del småbakker over de sidste 20 km. Den sidste af disse stiger med 6,1% over 900 m og har den vanlige bonusspurt på toppen, der kommer med bare 5,1 km igen. Herefter falder det ned mod 2 flade kilometer, der er tekniske med to skarpe sving på den sidste kilometer, det sidste umiddelbart inden stregen.

Lørdagens tredje etape byder på 1923 højdemeter over 193,9 km, men er mestendels flad. Der startes med en 4,5 km lang stigning, men efter en nedkørsel er det stort set fladt. Til slut kommer to bakker med top hhv. 17,9 km (1,7 km, 3,7%) og 8,4 km (1,5 km, 5,25%) fra stregen, inden det falder let ned mod to flade kilometer. Denne gang er finalen ikke specielt teknisk, men der kommer igen ét sving på den sidste kilometer efter en lang, lige vej.

Søndagens sidste etape er samlet set den hårdeste, da der bydes på 2121 højdemeter over 154,4 km. Starten er flad, men efter ca. 40 km venter der en meget kuperet sektion med hele seks kategoriserede stigninger i området omkring Nürnberg. De sidste 50 km er dog næsten pandekageflade, og der sluttes med tre omgange på en 5,2 km lang rundstrækning. Den har en bakke (500 m, 5,4%), hvor der som altid er en bonusspurt på sidste omgang, hvor den kommer med bare 2,9 km til mål, inden det falder ned mod en sidste kilometer, der stiger med 0,8%. Finalen er teknisk ukompliceret, da rundstrækningen bare er en tur rundt på ringvejen, hvor der kun er relativt bløde kurver.

Vejret bliver trist. Torsdagen vil være en bygedag med en relativt kraftig nordnordvestenvind (op til 23 km/t), og fredagen bliver decideret våd og regnfuld, men kun med en let vind (op til 16 km/t) fra vestnordvest. Bedre bliver det ikke om lørdagen, der kun byder på en smule mindre regn og en svag til let vind fra vestnordvest (op til 11 km/t), og præcis samme vejr finder vi søndag, hvor regnen og vindretningen er den samme, men dog med en anelse kraftigere styrke (op til 14 km/t).

Læs også

Sådan vil Pogacar lave Giro-Tour-double

Som sagt er modellen den samme som i de foregående år, men ruten synes at blive lettere og lettere fra løb til løb. Umiddelbart er dette det letteste, og sprinterne burde have den bedste chance denne gang. Var det ikke lykkedes Jasper Stuyven sammen med Kasper Asgreen at snige sig væk i en flad finale, var 2019 blevet et rent opgør mellem de mest holdbare sprintere, men i 2018 var bakkerne i finalerne hårde nok.

Det tvivler jeg på, at de er denne gang. På 1. etape er den i hvert fald ikke. På 2. etape er den ganske stejl, og her vil der være en chance for at køre væk, men den er ikke stor. På 3. etape er stigningen ikke stejl, men lidt længere, og den kommer relativt langt fra mål. På 4. etape ligger den i den fulde finale, men man skal være skarp, hvis man skal køre væk på en bare 500 m lang bakke, der ikke stiger med mere end 5,4%.

Alligevel kan 4. etape godt blive selektiv. Netop fordi terrænet er let, er der gode chancer for, at der vil blive gået til stålet på bakkerne midtvejs, hvor klatrerne vil angribe og skabe udskilning. Det er meget muligt, at der ikke sker en regruppering, men der er også så langt hjem, at der kan gøre det. Det bliver i hvert fald meget svært for klassikerfolket at køre hjem fra distancen.

Jeg tror mest på, at vi får fire spurter, og at det derfor bliver et opgør på bonussekunder (10-6-4 til sprinterne i finalen og 3-2-1 til puncheurtyperne på bakkerne). Man skal dog nok være relativt hårdfør for at klare 4. etape og alle bakkerne i finalen, men ikke så hårdfør som i 2019. Jeg udelukker dog ikke, at en eksplosiv herre kan køre væk på bakkerne på de tre sidste etaper, og så er der en meget farlig joker i sidevinden på 1. etape, ligesom det generelt elendige vejr kan gøre det hårdere end antaget. Endelig kan der i ukontrollerbare finaler være mulighed for at lave ”en Stuyven” og køre væk til slut.

Baseret på mit kendskab til formen hos sprinterne og løbets puncheurs, når jeg frem til følgende favoritvurdering:

***** Alexander Kristoff

**** Jannik Steimle, Alessandro Covi

*** Phil Bauhaus, Pascal Ackermann, Kristoffer Halvorsen, Joao Almeida, John Degenkolb

** Yves Lampaert, Nils Politt, Rasmus Tiller, Sven Erik Bystrøm, Georg Zimmermann, Jonas Koch, Max Kanter, Rui Costa, Dylan Teuns, Mark Cavendish, André Greipel, Remi Cavagna,

* Luca Mozzato, Philipp Walsleben, Marco Canola, Jonas Rutsch, Davide Formolo, Ben Tulett, Marco Brenner, Lawrence Naesen, Rick Zabel, Roger Adria, Francisco Galvan

SE VUELTAEN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-