Feltet Femme: Movistar Team

Da UCI lancerede Women’s WorldTour i 2020, var målsætningen, at der skulle være 15 kvindelige hold i den øverste liga. Et led i en strategi, som skulle fremme cykelsporten for kvinder og eksponere sporten mere for cykelfans verden over.

Den målsætning er næsten lykkedes, idet der i år er 14 hold holdt op mod de ni fra seneste sæson.

Dermed er der mange flere hold og ryttere at stifte bekendtskab med. Samtidig er et generationsskifte i gang, eftersom 2022 bliver første år uden den dominerende Anna van der Breggen, mens også den tidligere verdensmester Chantal van den Broeck-Blaak hænger cyklen op efter klassikerne. Samtidig stormer profiler som Marlen Reusser og Grace Brown frem - og der er flere på vej.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Ligesom sidste år vil Feltet.dk være behjælpelig med at belyse de danske og vigtigste profiler på hvert hold, så du er klædt bedre på, når sæsonen om lidt går i gang.

Movistar Team

Da manager Eusebio Unzue gik i spidsen for det nye Movistar Team for kvinder i 2018, var der ikke megen vind i sejlene. I de første tre år af holdet, tikkede der kun én international sejr ind på kontoen hvert år. Gående ind mod forrige sæson var det tydeligt for manageren, at holdet havde brug for en vinder for at gøre sig på WorldTouren.

En vinder var så sandelig det, de fik, og endda to styks af dem. Det er svært at komme udenom, at Annemiek van Vleuten i disse år er blandt sportens varmeste navne. Verdensranglistens nummer et har 86 sejre, og det er af den største kaliber. Flandern Rundt, Liège-Bastogne-Liège, La Course gange to, Giro Donne gange to, EM og naturligvis VM i 2019, hvor hun angreb solo med over 100 kilometer igen og aldrig så sig tilbage.

Der er tale om en kvinde, der sidste år fyldte 39 år og har været WorldTourens store aktør sammen med rivalen Anna van der Breggen. De to har i flere år fordelt de store sejre mellem sig - tag bare OL i Rio i 2016. Her var Van Vleuten på vej mod guldet, da hun styrtede på den nedkørsel, hvor Vincenzo Nibali og Sergio Henao var røget ned dagen forinden. Det endte som bekendt med guld til rivalen, og derfor var seneste sæson en gylden mulighed for revanche til OL i Tokyo.

Og havde man troet, at alderen ville sætte et kæp i hjulet, så måtte man tro om. Hollænderen havde resultatmæssigt sin bedste sæson nogensinde med 12 sejre og yderligere 12 top fem-placeringer. Det blev kronet med olympisk guld i enkeltstart, og det var det nok også blevet i linjeløbet, hvis ikke hollænderne havde lavet en historisk brøler ved at overse amatørrytteren Anna Kiesenhofer. En fejl, der muligvis vil overskygge Van Vleutens 2021-sæson for altid.

Den store stjerne skal dog også huskes for andre bedrifter. Et eksempel er Challenge by La Vuelta, hvor Marlen Reusser og kompagni var kørt to minutter væk fra feltet på første etape. Derfor annoncerede Van Vleuten forud for tredje etape et storstilet angreb - og det blev fuldført til punkt og prikke og blev således stjernens mest demonstrative sejr i 2021. Kan hun komme godt over sin brækkede bækken og skulder, hun pådrog i Paris-Roubaix, kan der være endnu en enorm sæson i vente.

Annemiek van Vleuten har netop kørt sin bedste sæson nogensinde med to OL-medaljer som kronen på værket. Foto: Sirotti.

Som sagt er Van Vleuten ikke holdets eneste vinder. Danske Emma Norsgaard Bjerg er braget ind på den internationale scene og var blandt 2021-sæsonens varmeste navne, særligt under forårsklassikerne. Der gik egentlig relativt længe, før hun fik sin forløsende sejr i Festival Elsy Jacobs, for inden da havde danskeren samlet 10 top 10-placeringer sammen - af dem blev hun fem gange nummer to. 

Det har særligt været Lorena Wiebes, der har spændt ben for en dansk sejr. Netop dét fortæller en del om Norsgaards kaliber. Det kræver verdens hurtigste sprinter for at fravriste silkeborgenseren sin triumf. Klareste eksempel kom ved karrierens største triumf på sjette etape af Giro Donne, hvor Wiebes kørte leadout for Coryn Labecki. Her formåede Norsgaard på egen hånd at placere sig rigtigt og slå sprintereliten i en ren spurt.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Kalenderens hårdeste etapeløb tappede dog energien, for til OL skuffede Norsgaard på enkeltstarten, og anden halvdel af sæsonen blev generelt ikke den samme succeshistorie, omend hun blev en imponerende nummer seks i Paris-Roubaix. Det hjalp heller ikke med et irriterende styrt under linjeløbet i Tokyo, ej heller med det slemme styrt i Simac Ladies Tour. Og om ikke andet fortæller det blot om de allerede høje forventninger til Norsgaard, som også har en enorm motor til enkeltstarterne. Syvendepladsen til VM enkeltstarten i 2020 er bedste eksempel. Den ville have givet den dengang 21-årige dansker regnbuetrøjen, hvis U23-kategorien fandtes for kvinder.

I år har holdet fået en vinderkandidat mere. Arlenis Sierra har i fem år kørt for Astana Women’s Team, blandt andet grundet Cubas diplomatiske udfordringer med vesten, men nu kan hun træde ind på WorldTouren. Her hører hun til, for cubaneren har de sidste år minglet med den etablerede elite. Sidste år slog hun eliten i et eksplosivt Navarra Classic og blev to gange nummer fire i Burgos Rundt. Og så blev hun ikke mindst nummer fem til VM uden at have en eneste holdkammerat gennem løbet.

Sierra er den type sprinter, som træder til, når de tunge sprintere er kørt agterud. Hun skal nok komme over de stejle procenter - se bare på hendes andenplads i Giro dell’Emilia. Bakker undervejs styrker således hendes vinderchancer, og i 2020 kørte hun hjem til en andenplads med blandt andre Amanda Spratt på hjul i Cadel Evans Road Race efter at have vundet løbet året før. 

Sarah Gigante er med sine 21 år blandt Australiens største talenter. Det skyldes hendes præstationer sidste januar, da hun startede med at vinde Tour Down Unders erstatningsløb, Santos Festival of Cycling. Her kørte hun knap to minutter fra feltet på egen hånd på anden etape, inden hun på Willunga Hill knækkede klatreren Lucy Kennedy, som ofte har ageret Spratts og Van Vleutens højre hånd.

Til de australske mesterskaber tog hun så en overraskende enkeltstartssejr foran Grace Brown, hvorfor forventningerne fik et nøk op forud for den europæiske start. Desværre styrtede Gigante slemt i Flèche Wallonne og brækkede ben, albue og kraveben. Derfor tog det hende alle kræfter at komme til OL, hvor hun blev nummer 11 på enkeltstarten. I fremtiden er der lagt i kakkelovnen til mere - måske allerede i år, hvis hun kan akklimatisere sig til den europæiske scene.

Emma Norsgaard Bjerg er braget ind på sprinterscenen. I Giro Donne snuppede hun karrierens største sejr på 6. etape. Foto: Gomez Sport.

Norske Katrine Aalerud har sine forcer på stigningerne, og det var da også hende, som holdet kørte for i Valencia Rundt. På første etape kom Van Vleuten "desværre" til at køre så stærkt på sidste stigning, at hun knækkede hele feltet og kørte alene hjem. Ikke desto mindre lykkedes det for nordmanden at vinde forfølgergruppens spurt og blive samlet nummer tre.

På kongeetapen i Burgos Rundt blev hun nummer seks og et trin højere i klassementet, mens hun sluttede som nummer syv på Giro Donnes bjergenkeltstart. Aalerud har beviser for sine klatreevner og kan blive et farligt bud i eksempelvis et udbrud.

Det kan Aude Biannic måske også. Franskmanden er tidligere blevet nummer to på Geraardsbergen i Lotto Belgium Tour, og sidste år blev hun samlet nummer fem i Women’s Tour ved at sidde med i det afgørende hug på anden etape. Biannic har sine dage, hvor tingene flasker sig, som det gjorde den uge i Women’s Tour, og som det næsten gjorde i Paris-Roubaix, indtil hun styrtede på en af pavéerne.

Det kan dog ikke rigtig sammenlignes med topniveauet hos holdets kaptajn. Når Van Vleuten rammer de dage, som hun gjorde i Challenge by La Vuelta, er hun nærmest ustoppelig. I mange år har det næsten kun været Anna van der Breggen, der har kunnet matche hende, og med rivalens karrierestop har feltet brug for en ny rytter til at stoppe en uovertruffen Van Vleuten. Krydret med Norsgaards spurt og enkeltstart kan det blive et forrygende år for Movistar Team.