Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Feltet.dk korte - 14. juni 2006

Feltet.dk korte - 14. juni 2006

14. juni 2006 00:030
Artiklen fortsætter efter videoen.


- Tour de France: Ingen plads til Mads Kaggestad
- World Cup: Verdens bedste cykelhold kommer til Danmark
- Tour de France: Bradley McGee tvivlsom til Touren
- Team Milram: Petacchi starter genoptræningen
- Tour de Suisse: Morabito - Det er fantastisk
- Ster Elektrotoer: Regn kostede sekunder for Schumacher
- Ster Elektrotoer: Voigt i gult - ikke tilfreds
- Tour de Suisse: Beat Zberg avancerer
- Tour de Suisse: Pevenage tilfreds med holdets indsats
- Tour de Suisse: Det gik som håbet for CSC
- Subida al Naranco: Sejr til Baliani
- Crédit Agricole: Stenrig sponsor
- Færdselssikkerhed: Mange børn lærer aldrig rigtigt at cykle
- Baby-Giro: Anders Lund igen bedst for Team GLS
- Tour de France: Belda appellerer til sportsministerium
- Tour de France: Valverde tror på top-5
- Tour de PLS: Cykler for børns vilkår
- Manager: Dyst imod dine venner m.m. i Tour-spillet

De korte nyheder opdateres løbende


Tour de France: Ingen plads til Mads Kaggestad


Som han havde frygtet, blev der ikke plads til Mads Kaggestad på Credit Agricoles Tour de France hold. Den sympatiske nordmand leverede ellers et yderst flot stykke arbejde i Dauphine Libere, men det var åbenbart ikke nok.

”Jeg skulle have været i mit livs form, eller cyklet over evne for at komme med. Nu rejser jeg hjem til Norge, og starter min grundtræning,” udtaler Kaggestad til NTB.

I stedet for Touren kan Kaggestad glæde sig over, at han allerede nu ved, at han skal cykle Vueltaen til september. Det bliver første Grand Tour løb for Kaggestad,

Tilbage til toppen



World Cup: Verdens bedste cykelhold kommer til Danmark


Univega Pro Cycling Team fra Schweiz stiller til start med seks stærke kvinder, når Danmarks første World Cup løber af stablen i Århus den 30. juli 2006. På verdensranglistens førende hold kører bl.a. den 23-årige brite Nicole Cooke, der i øjeblikket fører World Cuppen. I løbet af foråret har Cooke bl.a. vundet World Cup afdelingerne Fleche Wallone og Castilla y Lèon og regnes for at være et af de største talenter i nyere tid.

"Vi er meget glade for at Univega Pro Cycling Team har meldt deres ankomst. Det er med til at sætte en høj standard for løbet, og er desuden et signal om, at holdtidskørsel som ny disciplin er blevet godt modtaget", siger løbsarrangør Jesper Tikiøb.

Men det er ikke kun talent, der driver det succesrige hold frem. Også erfaringen er repræsenteret på fornem vis. Med på listen er også de to stærke schweizere Karin Thürig og Priska Doppmann. Blandt 33-årige Thürigs flotte resultater er bl.a. titlen som verdensmester i tidskørsel i både 2004 og 2005, hvilket også skaber forventninger om en stærk præstation i Århus. Den 35-årige Doppmann har været professionel siden 1998, og all round-rytteren har efterhånden kørt sig til en lang og imponerende sejrsrække på cv´et. Også for Doppmann er tidskørsel blandt de foretrukne discipliner.

Tilbage til toppen



Tour de France: Bradley McGee tvivlsom til Touren


Den australske FdJeux-rytter, Bradley McGees, chancer for at være med, når starten går til årets Tour de France, er yderligere minimeret, efter at han udgik på gårsdagens etape af Tour de Suisse.

McGee har stadig problemer med ryggen efter et styrt i foråret. Det er Ischiasnerven, der giver ham smerter, når han træder i pedalerne. "Bradley vil gennemgå nogle tests, men hvis vi ikke snarest finder ud af, hvad årsagen til smerterne er, kan jeg ikke se, hvordan han skal kunne køre Touren," erklærede holdets sportsdirektør, Yvon Madiot i dag. "Man kan tage en stærk rytter som ham med i Touren på trods af manglende form og så håbe på en formstigning. Men med en skade er det umuligt," tilføjer han.

Tilbage til toppen



Team Milram: Petacchi starter genoptræningen


Team Milrams italienske stjernesprinter, Alessandro Petacchi, fik i dag grønt lys fra lægerne til at begynde genoptræningen efter det styrt under Giroen, der kostede ham en brækket knæskal.

Petacchi var i dag til undersøgelse på hospitalet i Pisa, og lægerne var her tilfredse med helingsforløbet, og den italienske rytter kan nu begynde med fysioterapi og elektrostimuli.

"På nuværende tidspunkt er det umuligt at sige, hvornår jeg igen kan sætte mig på cyklen. Jeg ved, at jeg kommer til at lide de næste dage, men jeg vil også passe på ikke at overdrive," udtaler han.

Den 33 årige Milram-rytter kommer tidligst til at køre løb igen i slutningen af juli. Styrtet på tredje etape af årets Giro d’Italia kostede ham altså ikke bare etapesejre i hjemlandets største etapeløb, han kommer heller ikke til at vise sine spurtevner i Tour de France, som starter den 1. juli i Strassbourg.

Tilbage til toppen



Tour de Suisse: Morabito - Det er fantastisk


Nyprofessionelle 23-årige Steve Morabito fra Phonak holdet, fik i dag sin første sejr. ”Det er fantastisk, jeg har endnu ikke fattet det,” udtalte Morabito på pressekonferencen efter etapen.

”I morges var mit mål egentlig kun at komme med i dagens udbrud. Da det så skete, ville jeg bare sidde med så længe så muligt, så jeg derved kunne hjælpe mine holdkammerater. Det var først da jeg overhalede Van Goolen med 300 meter til mål, at jeg troede, jeg kunne vinde.”

Sejren var Phonaks anden sejr på ProTouren i denne sæson.

Tilbage til toppen



Ster Elektrotoer: Regnen kostede sekunder for Schumacher


Stefan Schumacher sluttede som bedste Gerolsteiner-rytter på den elleve kilometer lange enkeltstart, der udgjorde anden del af førstedagen på Ster Elektrotoer. Schumacher kom i mål på en fjerdeplads, og han ligger dermed på en samlet sjetteplads, 20 sekunder efter Erik Dekker.

"Alt er endnu muligt. Chancerne for at kunne blande sig med de bedste er stadig gode," erklærer sportsdirektør Christian Wegmann, som også mener, at det kunne være gået endnu bedre. "Lige i det øjeblik, hvor Stefan kørte ned ad startrampen, begyndte det at regne. Det kostede ham sekunder i forhold til Dekker. Men kan nu alligevel godt være tilfredse."

Holdets enkeltstartsspecialist, Michael Rich, kørte sig i mål på en syvendeplads.

Tilbage til toppen



Ster Elektrotoer: Voigt i gult - ikke tilfreds


Efter en flot dag, hvor Voigt var med til at præge formiddagsetapen, og blev toer på aftenens enkeltstart, kunne han evaluere over dagens strabadser med løbets førertrøje på kroppen. På trods af førertrøjen var han dog ikke helt tilfreds.

"Helt ærligt, så er jeg mere ærgerlig over at det ikke lykkedes at vinde etapen, end over at jeg fører sammenlagt, for jeg arbejdede virkelig hårdt på begge etaper i dag, og Erik er farlig på de næste etaper, fordi ruterne også ligger godt til ham. Jeg førte det meste af vejen, men tabte med 10 sekunder til sidst. Jeg kunne godt mærke, at det havde kostet at jeg i morges på første etape havde ligget og jagtet alene i 10-15 kilometer efter min punktering."

Sportsdirektør, Tristan Hoffman, ser dog positivt på de kommende etaper. "Etapen torsdag er det meste af ruten fra Amstel Gold Race, mens etapen fredag er meget af ruten fra Liégé-Bastogne-Liégé. Men Jens er selvfølgelig ærgerlig over, at den punktering kostede så dyrt. Men nu må vi se, om ikke vi kan holde den. Vi har fire mand med langt fremme i den samlede stilling, så vi skal ud og køre aggressivt og gå med i alle udbruddene".

Tilbage til toppen



Tour de Suisse: Beat Zberg avancerer


Beat Zberg og Georg Totschnig har indfriet de forventninger, Hans-Michael Holczer havde til dem. Begge ryttere kom på dagens etape i mål med favoritterne til den samlede sejr. "Dermed bevarede vi alle muligheder og chancer," erklærede teamchefen efter løbets første bjergetape.

Beat Zberg kom i mål som bedste Gerolsteiner-rytter på en 15. plads, og det betød, at schweizeren avancerede til en samlet ottendeplads.

"Det var en finale som ventet - hvor der endnu engang blev gået til den. Jeg håbede, at Beat og Georg ville være med fremme, og det var de. Så det var ganske tilfredsstillende," tilføjede Holczer.

I morgen venter så endnu en krævende etape. "Så bliver der rykket rundt på klassementet. Og vil vil naturligvis gerne være med til at blande kortene," siger Gerolsteiner-bossen.

Tilbage til toppen



Tour de Suisse: Pevenage tilfreds med holdets indsats


Målet var at få Gerdemann i løbets førertrøje, men den plan faldt på gulvet, da den unge tyske tabte værdifulde ni sekunder på etapens sidste meter. Alligevel var sportsdirektør, Rudy Pevenage, yderst tilfreds efter etapen.

”Hele holdet arbejdede rigtig godt. Inden etapen havde jeg troet, at den afsluttende stigning ville skabe større spredning, end den gjorde. Vi arbejdede opad den sidste stigning, for at få Gerdemann i gult, men selvom det ikke lykkedes, viste holdet i dag, at man kan regne med os på de kommende bjergetaper,” udtalte Pevenage efter etapen til holdets hjemmeside.

Tilbage til toppen



Tour de Suisse: Det gik som håbet for CSC


Både Fränk Schleck og Christian Vande Velde sad med helt fremme som de skulle, da rytterne på onsdagens femte etape i Tour de Suisse tog hul på de høje bjerge med 210 kilometer fra La Chaux-de-Fonds til Leukerbad.

"De kom begge rigtigt godt op over og sad med som vi havde håbet. De virkede begge til at have godt med overskud og fik omstillet sig godt efter nogle dage med lidt mindre stigninger. Vi er rigtigt godt tilfredse indtil videre", kunne sportsdirektør Dan Frost konstatere efter etapen.

Tilbage til toppen



Subida al Naranco: Sejr til Baliani


Ceramica Panaria-Navigares Fortunato Baliani tog i dag sejren i det spanske endagsløb Subida al Naranco, da han kom i mål hele 37 sekunder foran Kanstantsin Siutsou (Acqua Sapone - Caffe Mokambo). Eladio Jiménez Sánchez der, indtil ASO i går valgte at trække Comunidad Valenciana invitation til Tour de France tilbage, var udtaget til verdens største cykelløb, kunne trøste sig med en tredjeplads.

Resultat
1 Fortunato Baliani (Ita) Ceramica Panaria - Navigare 4.04.47 (39.71 km/h)
2 Kanstantsin Siutsou (Blr) Acqua Sapone - Caffe Mokambo 0.37
3 Eladio Jiménez Sánchez (Spa) Comunidad Valenciana 0.47
4 Daniel Moreno Fernández (Spa) Relax - Gam 0.50
5 Andrea Tonti (Ita) Acqua Sapone - Caffe Mokambo
6 Dionisio Galparsoro Martínez (Spa) Kaiku 1.09
7 Dailos Diaz Armas (Spa) Orbea 1.15
8 Raffaele Illiano (Ita) Selle Italia - Serramenti Diquigiovanni 1.31
9 Gustavo Domínguez Lemos (Spa) Orbea 1.37
10 Benny De Schrooder (Bel) Chocolade Jacques - Topsport Vlaanderen 1.48

Tilbage til toppen



Crédit Agricole: Stenrig sponsor


Det er åbenbart ikke så dårligt at drive landmandsbank i Frankrig, skriver Het Laatste Nieuws i dag. Sponsoren af det franske Cykelhold med det enslydende navn er netop i færd med at udvide virksomheden gennem et overbud på aktiemajoriteten i den græske bank Emporiki. Den franske bank har budt ca. 175 kr. pr. aktie. Det vil give en samlet købspris på omkring 24 milliarder kroner, hvilket er den største udenlandske investering i Grækenland nogensinde.

Crédit Agricole - banken altså - gav sidste år et overskud på ca. 28 milliarder kr. Det var en vækst i forhold til 2004 på 55%. Så der sku vel nok kunne blive råd til et par nye cykler?

Tilbage til toppen



Færdselssikkerhed: Mange børn lærer aldrig rigtigt at cykle


Når vi lige ser bort fra den fantastiske junior- og U23 generation, vi pt. har i Danmark - så ser det derefter skidt ud for de efterfølgende år. Mange børn i dag får nemlig aldrig lært at cykle ordentligt, skriver JydskeVestkysten i dag.

Børn kører ofte galt, fordi de ganske enkelt ikke har rutine nok på to hjul. En af årsagerne er, at mange forældre kører deres børn i skole og til idræt i stedet for at lade dem cykle. Så hvor skal interessen og evnerne så komme fra? Ingen Bjarne Riis eller Rolf Sørensen - eller Matti Brechel og Martin Pedersen - om 15 år?

På længere sigt kan frygter Rådet for Større Færdselssikkerhed at det kan betyde, at børnene bliver dårlige bilister, når de vokser op og skal til at køre bil. Netop fordi de ikke selv har prøvet at være såkaldt svage trafikanter.

Tilbage til toppen



Baby-Giro: Anders Lund igen bedst for Team GLS


Anders Lund var igen bedst for Team GLS på 6. etape af Baby-Giroen (Giro d´Italia for ryttere under 26 år). Et stort felt kom samlet hjem og etapen skulle derfor afgøres i en massespurt som italienske Davide Tortella (C.T. Ormesani Panni) vandt. Anders Lund spurtede sig til en 15. plads.

Jonas Aaen Jørgensen er fortsat det danske holds bedste rytter i den samlede stilling på en 29. plads, 2.15 min. efter den førende rytter U23 verdensmesteren Dmitro Grabovskyy (Finauto Sport Team Casini).

Resultat af 6. etape
1 Davide Tortella (Ita) C.T. Ormesani Panni 2.55.33
2 Francesco Gavazzi (Ita) G.S. Unidelta Dmt
3 Luca Conati (Ita) G.S. Zalf Desiree Fior
4 Pier Paolo De Negri (Ita) G.S. Palazzago Sacla' Maiet
5 Gianluca Coletta (Ita) G.S. Concrete S. Marco Caneva
6 Marco Corsini (Ita) Lucchini Gallina
7 Dario Cataldo (Ita) Bedogni Natalini Praga
8 Teddi Turini (Ita) Danton Caparrini Vibert Italia
9 Matteo Montaguti (Ita) G.S. Gavardo
10 Marco Belli (Ita) G.S. Concrete S. Marco Caneva

Samlede klassement efter 6. etape
1 Dmitro Grabovskyy (Ukr) Finauto Sport Team Casini 17.29.09
2 Dario Cataldo (Ita) Bedogni Natalini Praga 0.34
3 Volodymyr Zagorodniy (Ukr) S.C. Pagnoncelli Ngc Perrel 0.41
4 Eugeny Sokolov (Rus) V.C. La Pomme Marseille 0.45
5 Piergiorgio Camussa (Ita) Progetto Ciclismo Alplast 0.49
6 Luca Zanasca (Ita) G.S. Podenzano - G.S. Brunero 0.51
7 Pier Luigi Senor (Ita) G.S. Podenzano - G.S. Brunero 0.54
8 Francesco Gavazzi (Ita) G.S. Unidelta Dmt 0.55
9 Matthew Lloyd (Aus) South Australia.com-AIS 1.01
10 Marco Cattaneo (Ita) S.C. Pagnoncelli Ngc Perrel 1.03

Tilbage til toppen



Tour de France: Belda appellerer til sportsministerium


Efter Tour de France arrangørerne, ASO, i går valgte at trække invitationen til Comunidad Valenciana tilbage, appellerer team-manager Vicente Belda nu til det spanske sportsministerium om at gå ind i sagen.

Holdet er blevet udelukket efter, at en nu forhenværende assisterende sportsdirektør blev anholdt under en større politiaktion i forbindelse med en større dopingundersøgelse. Men Belda mener, at den øverst ansvarlige for undersøgelsen Lissavetsky skulle være vidende om, at ingen af det spanske holds ryttere er involveret i sagen.

”Lissavetsky ved hvad der står sagsaktierne og at der ikke er nogle Comunidad Valenciana ryttere indblandet. Han burde kontakte det franske myndigheder og forsvare spanske sportsudøveres interesser,” siger han således til det spanske nyhedsbureau EFE.

Ifølge spanske medier er en af sagens hovedmistænkte Comunidad Valencianas tidligere læge Dr. Fuentes, men endnu er sagen af hensyn til efterforskningen fortsat skrinlagt for offentligheden.

Tilbage til toppen



Tour de France: Valverde tror på top-5


Spanske Alejandro Valverde er altid blevet beskrevet som en af cykelsportens største naturtalenter, uden at gøre brug det moderne træningsudstyr, som i dag nærmest opfattes som en nødvendighed i professionel cykelsport. Men i år har det store talent måtte erkende, at hvis man til tops i verdens største cykelløb, Tour de France, så bliver man nødt til at arbejde med SRM systemer og pulsmålere.

”Før denne sæson brugte jeg dem ikke, men nu bruger jeg dem. Med dem er det muligt at træne bedre,” siger han i et interview med Cyclingnews.

Ligeledes har han specifikt arbejdet med sin enkeltstartsevner, hvilket allerede ser ud til at have båret frugt. Valverde hentede en andenplads på den 24 km. lange enkeltstart i dette års Vuelta Ciclista al Pais Vasco og i Criterium du Dauphiné Libéré hentede han en imponerende nienplads på den 43 km. lange enkeltstart, hvor han bl.a. slog en rytter som Denis Menchov og var kun omkring et minut efter tempospecialister som Floyd Landis og Levi Leipheimer.

”Jeg har en ny fantastisk Pinarello enkeltstartscykel, som er meget let. Og jeg har en enkeltstartcykel derhjemme så jeg kan træne specifikt på enkeltstarten to gange om ugen. Jeg tror det er rigtig godt for mig,” fortæller Valverde.

Valverde fik sidste år sin debut i Tour de France, hvor det blev til en etapesejr på den hårde bjergetape til Courchevel, men måtte siden udgå på løbets 13. etape.

“Frem for alt ønsker jeg at være afslappet og køre uden for meget pres på mig og lære hvordan man kører et tre ugers etapeløb. Sidste år var jeg der kun i kortere tid, 13 dage, og jeg har ingen erfaring med løbets sidste uge. Så i år vil jeg meget gerne gennemføre Tour de France i top-5 i det samlede klassement og måske vinde en ny bjergetape,” siger Valverde.

Valverde kørte i 2003 på podiet i Vuelta a Espana og han kunne meget vel gentage kunststykke i dette års Tour de France.

Tilbage til toppen



Tour de PLS: Cykler for børns vilkår


PLS (Pædagogstuderendes LandsSammenslutning) vil den 23. juni sætte sig op på cyklerne for at cykle ned til Tour de France starten i Strasbourg. Løbet starter lørdag den 1. juli.

”Hvorfor nu det? Målet med turen er, at vi vil samle penge ind til Børnenes Kontor og et skole projekt i Sydamerika”, udtaler Dennis Bergen til Feltet.dk.

PLS vil med dette formål også sætte fokus på at viderebringe sunde budskaber, og at man ved at sætte sig et mål kan nå langt.

”Vi har tre formål”, forklarer Dennis Bergen videre og uddyber de tre formål således: ”Budskabet: Børns vilkår i Danmark og i den 3.verden. Kvalitet: Vi fortjener rent vand, sunde fødevarer og ren luft igennem økologi. Respekt: For naturen, dyr og alle mennesker. Respekt er en grundlæggende værdi for alle."

Holdet håber, at få nogle cykeltrøjer fra Team CSC. Trøjerne sælges til højst bydende på net-auktioner på www.P-l-S.dk, hvor virksomheder og privatperson kan gå ind og byde på disse cykletrøjer.

”Det er et rigtigt spændende og vigtigt projekt set med vores øjne. Vi håber, at overstående har fanget jeres interesse, og at I vil være med til at støtte op om cykelholdet - uden jeres hjælp vil det nemlig aldrig kunne lade sige gøre,” forklarer Peter Jensen.

Holdet kan kontaktes på 60742744 eller mail 04610@scsem.dk

Tilbage til toppen



Manager: Dyst imod dine venner m.m. i Tour-spillet


Da brugerne skal have mest mulig tid til at stille deres hold frem til årets andet store etapeløb, Tour de France, er spillet allerede åbnet, og der er masser af flotte præmier at dyste om.

Det koster 25 kr. pr. hold, som du opretter. Der er ingen begrænsninger for, hvor mange hold du må oprette. Du kan også oprette dine egne ligaer, hvor du kan bestemme om offentligheden skal have mulighed for at deltage i netop din liga - eller om den skal være lukket. Dermed kan du også dyste imod kun dine vennerne, skolekammeraterne, familien eller arbejdskollegaerne.

Et er sikkert du får kamp til målstregen hele vejen igennem.

Du kan deltage i Tour de France spillet på http://www.feltet.dk/manager

Tilbage til toppen

Læs også
Endnu en dansk junior-sejr i udlandet
DEL
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?