Itzulia Basque Country-analyse: Da sorte onsdag blev efterfulgt af kulsorte torsdag

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Det er bare 24 timer siden, jeg døbte onsdag d. 3. april ”Sorte onsdag” med reference til den i verdenshistorien så berømte ”Sorte tirsdag”, hvor børsen i New York krakkede, og verden blev sendt ud i en langvarig og omfattende krise. Selvom konsekvenserne af de to dage naturligvis slet, slet ikke kan sammenlignes, var det lidt svært ikke at se gårsdagen som en i cykelmæssig sammenhæng trist, trist dag. Den baskiske fest, vi havde glædet os til i månedsvis, og som bød på en konfrontation mellem de fleste af sportens allerbedste etapeløbsryttere var nemlig med ét ødelagt af de dramatiske styrt, der heldigvis ikke sendte Juan Ayuso og Primoz Roglic ud af løbet, men efterlod dem med så forslåede kroppe, at det i den grad lagde en dæmper på festlighederne.

At det skulle kunne blive værre, var lidt svært af forestille sig. Ganske vist havde løbet jo egentlig fulgt en kedelig, kedelig progression med mere og mere alvorlige styrt, som dagene skred frem, men det måtte da få en ende. Remco Evenepoels styrt på 1. etape var ganske harmløst, og heldigvis var David Gaudu også den eneste, der for alvor slog sig, da han tirsdag sammen med blandt andre Tao Geoghegan Hart, Romain Gregoire og Felix Gall måtte en tur i asfalten på 2. etape. Det hele blev så toppet af styrtene på 3. etape, hvor konsekvenserne jo faktisk var mindre alvorlige - Gaudu måtte trods alt udgå af løbet - men hvor de sportslige konsekvenser var de hidtil værste.

Læs også

Bjerg vil ikke stå i vejen for Vingegaard

”Sorte onsdag” kunne imidlertid overgås. Det blev den desværre af ”Kulsorte torsdag”, der ikke blot totalspolerede cykelfesten ved nærmest med kirurgisk præcision at sørge for at sende løbets største profiler i asfalten. Nej, den var så kulsort, at den efterlod hele cykelverdenen i chok og gjorde alle tanker om ødelagt cykelfest temmelig ligegyldige. Lige nu er det eneste, der betyder noget, naturligvis, hvordan Jonas Vingegaard, Jay Vine, Steff Cras og Sean Quinn, der umiddelbart så ud til at være de værst tilredte, har det.

Derfor gik jeg også et par gange rundt om mig selv for at overveje, om det gav mening at skrive denne analyse. Heldigvis er meldingerne nu så positive, at intet tyder på, at vi taler om endnu et af de allermest tragiske tilfælde, som vi senest oplevede med Gino Mäders voldsomme styrt i Schweiz for under et år siden. Alligevel er det svært at fokusere på det sportslige lige nu, og disse analyser handler jo netop om de sportslige aspekter.

Det giver da heller endnu ikke mening om at spekulere på, hvad de langsigtede sportslige følger er. For alle danskere er det mest presserende naturligvis, om Vingegaard kan stille til start i Touren, men det er lige nu desværre en helt ligegyldig overvejelse. På samme måde er det helt ligegyldigt at spekulere i, hvilke konsekvenser det får for Tadej Pogacar, at han i Giroen formentlig må undvære nøglehjælperen Jay Vine, og hvad det betyder for Total, at de måske i Touren skal undvære deres klassementsrytter, Cras. Så længe det først og fremmest handler om helbredet, skal den diskussion naturligvis blive liggende.

Heldigvis virkede det slet ikke til at være så slemt for Remco Evenepoel og Primoz Roglic. Det er stadig sparsomt med meldinger fra deres respektive hold, men her så det heldigvis kun ud til at handle om brækkede knogler og overfladiske skrammer. De kan dog ud fra en sportslig betragtning naturligvis være alvorlige nok. Det virker da i hvert fald svært usandsynligt, at der bliver noget Liege-hattrick til Evenepoel, der så ud til at have brækket kravebenet, og i det hele taget kommer vi i den grad til at savne den lille belgier, der så ud til at skulle have været den gennemgående nøglefigur gennem de tre ardennerklassikere.

Det efterlader desværre de kuperede endagsløb i en noget udvandet version. I forvejen er Wout van Aert ude af Amstel, og vi ved, at Tadej Pogacar kun kører et Liege, hvor døren til en sjette monumentsejr nu synes at stå åben på vid gab. Heldigvis så Roglics tilstand ikke ud til at være så slem, at han nødvendigvis er ude af billedet til Fleche og Liege, og Mathieu van der Poel beriger os jo heldigvis med sin deltagelse i Amstel og Liege, hvor han dog ikke kan ventes at være det uhyre, han er i de fladere løb. Det efterlader os med et pivåbent Fleche Wallonne, mens Amstel-arrangørerne, der måtte knibe sig selv i armen over udsigten til et opgør mellem Evenepoel, Van Aert og Van der Poel må sande, at de kun har én af deres tre giganter tilbage.

Det barske ved cykelsporten er jo, at den trods dagens drama kører videre. I morgen er rytterne atter i sadlen i jagten på at vinde et af sportens største ugelange løb, og det er også på den baggrund, jeg har valgt alligevel at skrive denne analyse. Det åbner det baskiske løb på vid gab, at tre af løbets vel nok fire største favoritter er ude - og når den fjerde, Ayuso, samtidig befinder sig i en temmelig ukendt tilstand, er der pludselig en stribe ryttere, der kan drømme om at vinde et løb, der ellers så ud til at være et lukket opgør mellem løbets helt store stjerner.

Forrest i række står Mattias Skjelmose jo. Danskeren fører nu for anden gang på under et år et stort WorldTour-etapeløb, men desværre sker det for anden gang under ret triste omstændigheder. Heldigvis tyder intet på, at det får så tragiske følger, som det gjorde i Schweiz, og forhåbentlig kan danskeren på lørdag tillade sig at fejre det med lidt større glæde, end han kunne, da han sidste sommer tog karrierens største sejr i skyggen af Mäders tragiske dødsfald.

Danskeren har i hvert fald sit livs chance for at følge den schweiziske sejr op med endnu en stor triumf. Han har et forspring på en rute, der passer ham, hans hold er stærkt, og ruten har en karakter, der gør, at han måske kan vinde, selv hvis han ikke skulle vise sig som den stærkeste. Om han skal regnes som favorit, vil afhænge meget af Ayusos tilstand, men lige nu ligner han den fremmeste kandidat.

Hovedrivalen er naturligvis UAE. Selv uden Vine er araberne skræmmende stærke, og selv hvis Ayuso er svækket, kan de særligt på en rute som denne i den grad profitere af et overtal, der foruden kaptajnen tæller løbets helt store joker, Isaac Del Toro, Brandon McNulty, der er skabt til at udnytte taktiske finaler, som han gjorde i Paris-Nice, og måske endda også stadig Marc Soler. Det ligner på papiret et opgør mellem Skjelmose og UAEs kollektiv, men Roglics og Evenepoels triste skæbne bringer også de i år så flyvende Jai Hindley og Mikel Landa en som jokers, selvom deres enkeltstarter og for Hindleys vedkommende også tirsdagens styrt har sat dem lidt tilbage. Bahrain må også se en åbning med deres stærke duo bestående af Pello Bilbao og Santiago Buitrago, selvom sidstnævnte også mistede tid i tirsdags - og så skal det blive meget spændende at følge de to unge franskmænd, Kevin Vauquelin og Romain Gregoire, der på en rute som denne bestemt skal regnes som reelle kandidater.

Læs også

Optakt: OL-enkeltstart (herrer)

Derfor er den baskiske fest heldigvis heller ikke aflyst. Når vi om lidt forhåbentlig har fået en bekræftelse på, at de første optimistiske meldinger i forhold til dagens styrt var korrekte, venter der to spændende dage. Det bliver bare en anden fest, end vi havde ventet, men der tegner sig faktisk er ret interessant løb forude, som måske endda kan få en dansk vinder, selvom det bliver en anden end den, de fleste havde ventet.

Og så blev der jo faktisk kørt cykelløb allerede i dag også, men det er nu svært at bruge mange linjer på den lille seksmandskamp, der vist ikke havde megen sportslig værdi. Uden styrtet var chancen for, at de havde kæmpet om sejren meget lille, og selvom det på papiret var den næststørste sejr i Louis Meintjes’ karriere, er det næppe den, han tillægger næststørst værdi. I hvert fald var han på papiret den i særklasse bedste klatrer, og den eneste trussel var hurtige og klatrestærke Mathieu Burgaudeau, der imidlertid så ud til enten at være svært demotiveret af omstændighederne, selvom han faktisk spurtede efter 4. pladsen, eller havde en offday i rækken. Men når nu der skulle uddeles en sejr, faldt den da på et tørt sted hos en mand, der har haft en meget svær periode med et 2023, der blev ødelagt af styrt, og en uhyre skuffende sæsonstart, og hos et hold, der bestemt heller ikke har været heldige med den seneste uges grimme styrt for Gerben Thijssen, Arne Marit og Biniam Girmay.

Men det er næppe Meintjes’ sejr, nogen vil huske. Kulsorte torsdag vil desværre stå tilbage som dagen, hvor vi blev vidner til nogle meget grimme billeder, der fik de fleste til at frygte det værste. Nu krydser vi alle samtlige vores fingre for, at det ikke gik så galt endda, og at vi kan tillade os alligevel at nyde de kommende dages cykelløb - og at der ikke bliver flere sorte eller kulsorte dage i en på alle måder helt igennem forfærdelig uge.

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT