Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

EKSKLUSIVT INTERVIEW!

Jonas Vingegaard – Hvad kan vi forvente i 2022?

Jonas Vingegaard – Hvad kan vi forvente i 2022?

30. januar 2022 14:00Foto: Team Jumbo-Visma

2022-sæsonen banker for alvor på, og det bliver igen med mange danskere på WorldTouren. Feltet.dk’s ekspert Emil Axelgaard har vurderet alle danskerne én for én, og denne gang sættes der fokus på Jonas Vingegaard.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Danmarks helt store Grand Tour-åbenbaring i 2021 var utvivlsomt Jonas Vingegaard. Jumbo-Visma-danskeren blev før tid kastet ud i en reservekaptajn-rolle i Tour de France i sommer.

 

Trods den noget omstændige situation pakkede Jumbo-Visma danskeren godt ind. Det kvitterede Vingegaard for med en stor andenplads i kalenderes største etapeløb.

 

Ingen kunne have drømt om, at Vingegaard trådte direkte op på den store scene med det samme. Det er grund til ros.

 

Læs også
Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

 

Det fortæller Feltet.dk’s ekspert, Emil Axelgaard.

 

”Nok var forventningerne til Jonas Vingegaard store forud for 2022-sæsonen efter to flotte år, hvor han først havde imponeret i Polen Rundt og siden i Vueltaen, men der var næppe nogen i denne verden, der havde drømt om, hvad der ventede sidste sommer,” fortæller eksperten.

 

”Med sin andenplads i Tour de France leverede den unge dansker en af de vildeste og mest overraskende Tour-debuter i dette årtusinde, og med ét skrev han sig som en af tidens allerbedste etapeløbsryttere,” siger han.

 

Netop titlen som én af de største i sin generation er et stort mærkat at sætte på Vingegaard. Det er dog på ingen måde grebet ud af det blå.

 

”Det er selvfølgelig et voldsomt postulat. Han har trods alt aldrig vundet et ugelangt etapeløb på WorldTouren. Han har også kun kørt én god Grand Tour, og han har derfor ufatteligt meget, der skal bekræftes,” siger Feltet.dk’s ekspert.

 

”Der er dog al mulig grund til at tro, at det vil ske. Resultaterne kommer nemlig slet ikke ud af det blå,” siger han.

 

Vingegaards Tour de France var noget af det største i dansk cykelhistorie.

 

Perspektiverne har som bekendt altid været gode for 25-årige Vingegaard. Inden han tog sit indtog på WorldTouren, og allerede fra starten af den periode viste han, at holdet kunne satse på ham i fremtiden.

 

”Allerede inden den professionelle debut vidste vi, at han var lovende, men da han på en fænomenal dag sprang ud af rollen som hjælperytter og kørte alle midt over i en vild præstation på kongeetapen i Polen, viste han, at han måske var meget mere end det,” fortæller han om én af Vingegaards første store meritter.

 

Læs også
Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

 

”Han har lidt meget under en manglende stabilitet, men når han har ramt sit niveau, har han været dybt imponerende. Det var han også i foråret, da han blev nummer to i Baskerlandet bag sin holdkammerat Primoz Roglic i et løb, der betegnes som et af de allerhårdeste på WorldTouren,” fortæller eksperten.

 

Vingegaards bedrift var noget særligt
2021-udgaven af Tour de France fik det mærkat, at flere af feltets store favoritter ikke var med. Primoz Roglic styrtede som bekendt ud af løbet, og flere mente, at Tadej Pogacar ikke fik den optimale modstand.

 

Det kunne kaste skygger på danskerens resultat, men det skal det ikke, mener eksperten.

 

”Mange vil hævde, at Vingegaards andenplads var på en lidt billig baggrund. Den påstand kan man sagtens forstå.”

 

”Efter de mange styrt i den første uge var klassementsfeltet i årets Tour et af de svageste, vi har set længe, og det eneste virkelige topnavn udover suveræne Tadej Pogacar var Richard Carapaz, der var klart under niveau i den første del af løbet,” siger eksperten

Han kalder dog stadig bedriften for noget særligt, og det skyldes netop især omstændighederne. Danskeren beviste sit værd.

 

”For det første kørte han jo fra Pogacar på Ventoux. Det var kun kortvarigt, men det var noget, vi kun sjældent har set i de senere år,” fortæller Axelgaard.

 

”Udover danskeren lykkedes det for Miguel Angel Lopez og Primoz Roglic på Col de la Loze i 2020, men ellers er det aldrig sket i Tour-sammenhæng. Og set bredt ud over kalenderen hører det til de absolutte sjældenheder, at det sker,” siger han.

 

Foto: Team Jumbo-Visma

 

Som om det ikke var nok, virkede det ikke til, at Pogacar for alvor kunne stække Vingegaards vinger, da Touren rykkede videre til Pyrenæerne.

 

Læs også
Lefevere om mulig Alaphilippe-skifte: Måske vil han prøve noget andet

 

”Derudover fulgte Vingegaard faktisk Pogacar til dørs på begge de to store pyrenæeretaper. Sloveneren forsøgte flere gange at køre væk, men uden den tilstrækkelige styrke, og det var først i selve spurten, at han kunne gøre en beskeden forskel,” fortæller han.

 

”Faktisk virkede sloveneren langt mere menneskelig i den sidste del, hvor han enkeltstart også var halvsløj, og da Vingegaard slog ham ganske klart i kampen mod uret, var det faktisk danskeren, der samlet set vandt tid på sloveneren mellem 10. og 21. etape,” siger eksperten.

 

Det betyder også, at det kun for alvor var Alperne, der havde afgørende betydning. Set ud over resten af løbet var danskeren sågar marginalt bedre.  

 

”Måske var Pogacar i sin helt egen liga i Alperne, men derfra var de ganske jævnbyrdige - og ser man alene på tiden, var Vingegaard marginalt bedre,” forklarer han endda.

 

Næstbedste bud på Pogacar-konkurrent
Det fører således også til den konklusion for Feltet.dk’s ekspert, at Jonas Vingegaard er det næstbedste bud på, hvem der kan få Tadej Pogacar vippet af pinden, hvis det nu skulle ske.

 

”Det er også derfor, at Vingegaard næst efter Primoz Roglic må regnes som det bedste bud på en rytter, der faktisk kan slå den ellers usårlige Pogacar, når Touren starter i Danmark til sommer,” siger Axelgaard.

 

”Det er også derfor, at det er helt forståeligt, at Jumbo kommer til løbet med to kaptajner. Når man har de to måske værste rivaler til Tour-kongen samlet på ét hold, vil det være dumt ikke at forsøge at udnytte det overtal konstruktivt,” fortæller han.

 

Det betyder dog ikke, at de to får lige meget spillerum. Jumbo-Visma har allerede nu indikeret, at Roglic har overhånden.

 

”Man skal ikke gøre sig illusioner om, at de to Jumbo-kaptajner på lige fod. Sportsdirektør Merijn Zeeman har gjort det klart, at Roglic helt forståeligt er nummer ét,” siger eksperten.

 

Læs også
Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

 

”Derfor kan det også sagtens være, at vi ender med at se Vingegaard i en hjælperrolle til sommer, og ender han med at køre Roglic til Tour-sejr via overbevisende arbejde i bjergene, vil det også være en fantastisk bedrift,” fortæller han.

 

Omvendt kunne man sagtens forestille sig, at danskeren ikke behøver at ofre sit eget klassement for at støtte Roglic, og dermed er der mulighed for endnu et topresultat i Touren i kikkerten.

 

”Betyder løbets omstændigheder til gengæld, at han aldrig tvinges til at ofre sig for sin holdkammerat - og overlever han den første uge, hvor styrt, brosten og sidevind nok kan virke en anelse farlige for den unge dansker - er der al mulig grund til at håbe, at han kan levere endnu et topresultat øverst i klassement, også fordi han i 2021 viste, at han faktisk blev bedre og bedre undervejs og dermed har den restitutionsevne, der er så uhyre vigtig i Grand Tours,” siger han.

 

Vingegaard var i sommer skarp til at aflure konkurrenterne.

 

Skal det ende med et topresultat vil det være nødvendigt at fortsætte fremskridtene på et afgørende punkt for Vingegaard. Særligt én ting skal han fortsat arbejde med.

 

”Det kræver dog, at han genfinder sit niveau. Her lider han fortsat lidt under en manglende stabilitet, som har præget hele hans karriere. Også i 2021 var der flere kiksere undervejs,” mener eksperten.

 

”Efter den stærke kørsel i Baskerlandet floppede han i Ardennerne, og han kørte sig selv ud af klassementet med en skuffende præstation på den første bjergetape i UAE Tour, selvom han endte med at vinde den anden af slagsen,” siger han.

 

Efteråret var heller ikke lige i skabet i samme grad som sin kaptajn, der vendte tilbage efter sit styrt med bulder og brag.

 

”I efteråret var han fint kørende i de italienske klassikere, men modsat kaptajn Roglic, der næsten altid er knivskarp, var han ikke på sit topniveau. Derfor er der ingen garanti for, at Vingegaard finder sin drømmeform igen, men hvis han gør, er der grund til at tro på en stor dansk sommer,” mener han.

 

Læs også
Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

 

Spækket med kaptajner
Den stabilitet behøver dog ikke komme på øverste scene lige med det samme. Han kan lige så vel tage gode skridt om foråret.

 

”Den stabilitet kan han også vise i foråret. Han få en stor chance for at teste sig selv mod Tadej Pogacar og Remco Evenepoel i Tirreno-Adriatico, hvor han angiveligt får lov at køre som enekaptajn, og siden slår han pjalterne sammen med Roglic i Baskerlandet og Dauphiné, der må være en test af samarbejdet frem mod Touren,” siger eksperten.

 

Særligt de flotte enkeltstartsresultater må dog have gjort indtryk på holdets ledelse. Vingegaard skød sig selv ind i toppen af verdens klassementsryttere, når det kommer til kampen mod uret.

 

”Med de exceptionelle evner, han helt ud af det blå fandt i løbet af 2021, har han den helt afgørende kombination af tempo- og klatreevner, der er særligt vigtig i ugelange løb, hvor enkeltstarten ofte spiller en stor rolle,” siger Axelgaard.

 

Foto: Team Jumbo-Visma

 

”I Tirreno vil Pogacar være til start som storfavorit, men det vil være naturligt at forvente, at Vingegaard kan finde sit superniveau og i hvert fald jagte en podieplads som den, han leverede bag Roglic i Baskerlandet sidste år,” fortæller han.

 

Det er også forventeligt, at Vingegaard kommer til at tage del i Ardennerklassikerne. Her bliver spillerummet dog nok begrænset.

 

”Derudover ventes han at deltage i Ardennerne. Her vil Roglic være den klare nummer ét i Fleche og Liege, og stiller han også til start i Amstel Gold Race, må han nok indordne sig som hjælper for den forsvarende vinder, Wout van Aert,” siger han.

 

”På papiret har han dog det rette punch til at køre de kuperede endagsløb, særligt de to i Belgien. Måske ender han i en hjælperrolle, men det kunne være et godt tegn både for fremtidige klassikere og årets Tour, hvis han kan være en helt afgørende løjtnant i finalerne, som han desværre mislykkedes med i 2021.”

 

Læs også
Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

 

Roglic holder muligvis ikke hele sæsonen
Klassikerformatet kan fortsætte hen i efteråret. Feltet.dk’s ekspert mener ikke, at Roglic kan holde en stor form hen over hele året, og det bør åbne for Vingegaard.

 

”Det kunne også være en god erfaring frem mod efteråret, hvor Il Lombardia og de italienske klassikere vel er dem, der passer ham allerbedst,” siger eksperten.

 

”Roglic ventes i år at køre både Tour og Vuelta, og selvom det altædende monster sikkert også skal til Italien, er der en sandsynlighed for, at silken kan være ved at være slidt af,” siger han.

 

Forskellen mellem topresultater i 2021 og det niveau, Vingegaard havde, var ikke så stor, at det er urealistisk at se ham tage et nyt skridt.

 

”Det kan måske give Vingegaard lidt mere frihed, og rammer han sin bedste form, burde der være al mulig grund til at have store forventninger til sæsonafslutningen også.”

 

”Han manglede trods alt ikke meget i 2021, hvor han gjorde det fint i både Emilia og Lombardiet, også selvom han manglede de sidste procent, han havde sidste sommer,” siger han.

 

Foto: Sirotti

 

Det er i forlængelse af dette ikke givet, at Vingegaard vil prioritere VM-ruten, som ikke umiddelbart er den bedst mulige for danskeren.

 

”Den relativt VM-rute kunne måske også være attraktiv, selvom den nok er en anelse for let til for alvor at passe ham, og derfor kan det meget vel vise sig, at det er mere værd at blive i Europa og fokusere 100% på de italienske løb.”

 

Læs også
Optakt: Vuelta Asturias

 

Pogacar bør sove uroligt om natten
Endnu engang er det ikke klassikerne, Vingegaard skal bedømmes på. Med holdets ambitioner om at gøre Vingegaard til en klassementsprofil, er det netop Tour de France, han skal bedømmes på.

 

”Det er dog ikke klassikerne, hans sæson står og falder med. Det er naturligvis Tour de France, hvor han må leve med at befinde sig under et gevaldigt forventningspres, når cirkusset denne gang starter i Danmark,” fortæller han.

 

Den første uge regner med stor sandsynlighed til at blive afgørende for Vingegaard i netop det løb.

 

”Det pres håndterede han flot i 2021, men sammen med risikoen for styrt i særligt den første uge og den manglende stabilitet, der fortsat præger ham, er det nok den største trussel mod en gentagelse af sidste års forrygende cykelsommer,” siger han.

 

Uanset om Vingegaard ender som hjælper for Roglic eller som udfordrer til Pogacar, tegner 2022 til at blive endnu en stor sæson for danske Vingegaard.

 

”Det kan godt være, at han til slut alligevel ender som hjælper for Roglic, men der er al mulig grund til at tro på, at Vingegaard i den ene eller anden rolle i juli måned vil bevise, at han altså vitterligt er en af tidens bedste etapeløbsrytter og en af de få, der bør få Pogacar til at sove bare en anelse uroligt om natten,” fortæller han til slut.

DEL
INFO
Jonas Vingegaard Rasmussen
Nyheder Profil Resultater Statistik
Team Jumbo-Visma
Nyheder Profil Ryttere Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?