Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

EKSKLUSIVT INTERVIEW!

Kim A. belyser dansk talents Down Under-chancer: Det bliver hans mulighed

Kim A. belyser dansk talents Down Under-chancer: Det bliver hans mulighed

15. januar 2023 20:30Foto: Sirotti

Trek-Segafredo er rejst til Australien med to danskere. En i sportsdirektørbilen og en, der skal konkurrere på landevejen. Manden i bilen, Kim Andersen, skal guide unge Asbjørn Hellemose, der kører sit første etapeløb på WorldTour-niveau.

Artiklen fortsætter efter videoen.

24-årige Asbjørn Hellemose skal køre sit første etapeløb på WorldTour-niveau, når Tour Down Under den 17. januar skydes i gang.

 

Men han bliver ikke Trek-Segafredos eneste dansker i Australien, idet Kim Andersen skal styre slagets gang fra sportsdirektørbilen.

 

Dermed får det danske klatretalent opbakning fra en landsmand, når han skal bide skeer med store WorldTour-stjerner som Geraint Thomas, Jai Hindley og Chis Froome.

 

Læs også
Lynhurtig dansker forklarer, hvordan leadout blev til ny sejr

 

Forud for etapeløbet down under har Feltet.dk snakket med sportsdirektøren, der går ind til sit 25. år i bilen bag rytterne.

 

”Vi har et meget ungt hold her, og vi må håbe på at lave en god prolog, og så må vi se, om vi kan lave noget på nogen af etaperne og se, hvad det bringer. En dejlig ung trup, som er fuld af gåpåmod,” er Andersens umiddelbare tanker om den trup, Trek har taget med sig til Australien.

 

Sportsdirektøren udpensler dog ikke noget iøjnefaldende succeskriterie for holdet.

 

”Hvis jeg skal sætte mit eget succeskriterie, så er det en podieplads på en etape og en top-ti sammenlagt, så du kan godt se, at forventningerne ikke er super super store. Det er mine forventninger til holdet. Så hvis der kom en sejr ud af det, ville det være en stor overraskelse,” vurderer han.

 

Artiklen fortsætter under billedet.


Trek har taget en ganske ung trup med down under. Fem ud af syv ryttere er med i ungdomskonkurrencen. Foto: Sirotti.

 

Men hvad Hellemose kan få ud af sin første store prøve på WorldTouren, giver Kim A. ikke noget entydigt svar på.

 

Han tør imidlertid godt at røbe, hvordan han skal bevise sit værd, og hvad der bliver hans mulighed.

 

”Der er ikke så bundne opgaver, så hvis han har benene, skal han da i udbrud eller prøve et eller andet,” lover den 64-årige og fortsætter:

 

”Han kunne sagtens være en mulighed at få med i nogle udbrud. Han kører nok ikke den bedste enkeltstart, det ved jeg på forhånd. Men han har virkelig forsøgt at forberede sig godt, og det virker til, at han er et skridt foran sidste år. Så det er jo positivt. Så må vi se, hvordan det er, når først løbet kommer i gang.”

 

Læs også
Optakt: 8. etape af Presidential Tour of Türkiye

 

Selvom Hellemose ikke er bundet som hjælperytter, hvilket primært var hans rolle i 2022, vurderer Andersen dog, at chancerne for succes er ganske minimale.

 

”Sandsynligvis holder udbruddet ikke hjem, men sådan er det jo. Der bliver de etaper, der skal han være foran, og så må vi jo se, om han kan sidde med op over. Han har jo nok sat lidt tid til på enkeltstarten, men det gør ikke, at han skal bruges. Vi skal ud at lave et stort stykke arbejde som hold,” må han sande.

 

Statistisk set er udbruddets chancer nærmest lig nul i det australske etapeløb, men på den senest kørte etape i løbet i 2020, før Covid-19 aflyste det to år i træk, holdt Matthew Holmes feltet stangen og sejrede på Willunga Hill efter en hel dag forrest i løbet.

 

Den ikoniske afslutning indgår ikke i løbet i år. Dog bliver en række andre kuperede etaper, blandt andre 3. etape med stigningen Corkscrew Road i finalen, afgørende.

 

Og det er på disse etaper, Hellemose skal vise sit værd.

 

”Han har forberedt sig godt, men jeg ved jo, det bliver hårdt. Han har forsøgt at forberede sig så godt som muligt, men det er svært at sige sådan lige umiddelbart, hvor han står. Han er fit for fight, og alt ting er godt,” bekræfter Kim A. om Hellemoses tilstand forud for hans første WorldTour-etapeløb.
 

Artiklen fortsætter under billedet.

Hellemose var i aktion i Treks nye 2023-trikot for første gang ved Schwalbe Classic. Foto: Sirotti.

 

Store fremskridt tyder på positiv udvikling

Feltet.dk snakkede med den unge danske klatrer i december måned, hvor han selv satte ord på, hvordan hans store udvikling sagtnede efter at være blevet professionel på WorldTouren.

 

Her kunne han berette, at holdet dog var jævnt tilfredse med, hvad de havde set fra deres danske talent. Den samme beretning kan Andersen bekræfte.

 

”Han viste gode takter sidst på sæsonen, men så styrtede han i Luxembourg Rundt igen. Der var mere modgang, end der var medgang. Det, man kan sige nu, er, at han har haft en god vinter og har haft en god træning, og så må vi se, hvor langt det holder, og hvor langt det når,” fortæller sportsdirektøren om holdets syn på den 24-årige.

 

Læs også
Trek trækker sig fra sponsorat

 

”Han har intensiveret træningen meget mere for at prøve at være klar, og der har ikke været noget sygdom eller noget, så han ligger godt i svinget. Men det er umuligt at sige lige her og nu, hvad det bringer,” fortsætter han om, hvilken udvikling holdet har set fra Hellemose hen over vinteren.

 

Selvom klatretalentet viser positive takter, lægger østjyden ikke skjul på, at der skal ske noget mere i 2023.

 

”Jeg tror, den eneste, der rigtigt lægger pres på, det er mig selv. Så det er måske også bare, fordi jeg selv har nogen skyhøje forventninger,” fortalte Hellemose til Feltet.dk tilbage i december.

 

Men nu er det ikke længere kun ham selv, der har høje forventninger.

 

Holdet har nemlig også hævet barren, afslører Andersen.

 

”Der skal jo ske noget mere i år, end der gjorde sidste år. På grund af Covid var der mange gange, vi var nødt til at lave noget om, og der var han ligesom den person, hvor vi sagde: han skal ikke bringe noget i år, fordi han er inde i kontraktforløb. Han er ung, så lad os bare tage det stille og roligt med ham.”

 

”Men vi ved alle sammen godt, at uret det ringer jo, og at nu er han inde i andet år, og der skal jo ske en forbedring. På nuværende tidspunkt ser det ud som om, at der er sket en forbedring, men vi skal jo også se det i løbene,” lyder det kontant fra sportsdirektøren.

 

Hvilke løb, han så skal vise sin forbedring i, vil Kim A. ikke løfte sløret for, men han indikerer, at han godt kunne være inde i billedet til en Grand Tour, hvis alt flasker sig, hvilket klatretalentet også selv har indikeret.

 

”Problemet er jo ikke, om han kører større løb eller ikke større løb. Problemet er jo, at han skal lave nogle resultater og gøre det godt i uanset hvilket løb han kører. Han kan jo starte med at lave nogle resultater i nogle mindre løb,” tilføjer Trek-sportsdirektøren.

 

Læs også
Optakt: 5. etape af Tour de Romandie

 

Uanset hvad er der bedre udsigter til, at Hellemose hyppigere kan køre sin egen chance i den kommende sæson.

 

Noget han nærmest ikke gjorde i hele 2022, hvor det bedste personlige resultat var en samlet 21.-plads i Route d’Occitanie.

 

”Han får i hvert fald masser af muligheder til at vise sig frem, hvis det er det, han kan. Men vi har både store og mindre løb og løb, han virkelig skulle kunne blive noget i,” forsikrer manden, der har taget endnu en dansker under sine vinger på Trek.

 

De to øvrige er Mattias Skjelmose og Mads Pedersen, som begge har haft fremragende sæsoner, hvorfor Andersen mener, at man ikke kan sammenligne hans samarbejde med Hellemose med det, han har med de to stjerner.

 

Artiklen fortsætter under billedet.

Emils Liepins kørte sig til en tiendeplads ved Schwalbe Classic. Foto: Sirotti.
 

Her regner holdet med succes

Trek er ikke rejst til Australien med alt presset på Hellemoses skuldre, og han skal ikke nødvendigvis levere noget imponerende.

 

Udover den unge dansker består det amerikanske hold af de unge italienere Antonio Tiberi og Filippo Baroncini, Marc Brustenga, Natnael Tesfatsion, der gør debut for holdet, og Emils Liepines og Tony Gallopin bliver Treks rutinerede kræfter på landevejen.

 

Dermed er det uden en åbenlys stjerne eller kaptajn, at WorldTour-mandskabet går ind til Tour Down Under.

 

Det giver derfor frit slag i bolledejen for, at de unge ryttere kan vise sig frem på øverste hylde.

 

”I første omgang skal vi nok forsøge at køre en rigtig god prolog med Filippo eller Tiberi, og så har vi Emils til de to eventuelle sprinter. Det er så svært at sige, hvor de står på de etaper, hvor der er bakker på. Om Tiberi eller Baroncini kan følge med op over, og hvor de er, det må tiden vise,” tænker Andersen om holdets muligheder.

 

Læs også
Tobias Lund laver fænomenalt hattrick

 

”Jeg tror de laver en god prolog. Jeg tror på, vi kan være med på de to etaper, hvor der er sprint, og så håber jeg på lidt overraskelser på de kuperede etaper,” fortsætter han og sætter sin lid til succes på løbets indledende 5,5 kilometer i kampen mod uret.

 

Ellers vurderer den danske sportsdirektør, at holdet skal lægge de fleste af deres æg i letten Liepins’ kurv, hvis de skal lavet et stort resultat.

 

For med gode resultater imod sprintereliten i både UAE Tour og Tirreno-Adriatico i 2021 har den 30-årige vist, at han kan lave resultater i spurter på øverste niveau. Senest blev han nummer ti i spurtopgøret i Schwalbe Classic.

 

Og det håber Kim A. på, at han kan finde frem igen.

 

”Vi skal forsøge at følge med og få det bedste ud af det. Jeg tror, der er to etaper, hvor det kan ende i et sprint, og der må vi selvfølgelig prøve at køre 200% for Emils og få det bedste ud af det,” tilføjer han forhåbningsfuldt.

 

De to etaper, hvor mulighederne synes bedst for en massespurt, er 1. og 2. etape med flade afslutninger i henholdsvis Tanunda og Victor Harbor. På begge etaper er det dog gældende, at der skal forceres en række stigninger undervejs.

 

Tour Down Under starter den 17. januar om natten dansk tid og rundes af med en kuperet afslutning den 22. januar.

 

Feltet.dk’s interview med Kim Andersen er delt op i flere dele. Følg med på sitet for at læse næste del, der har fokus på den 64-åriges egen 25 år lange tilværelse i sportsdirektørbilen.

DEL
INFO
Asbjørn Hellemose
Nyheder
Tour Down Under
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta España Femenina(2.WWT) 28/04-05/05

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?