Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Lynoptakt: 1. etape af Tour of Britain

Lynoptakt: 1. etape af Tour of Britain

03. september 2023 14:52Foto: Franu00e7ois LO PRESTI Ru00e9gion Hauts de France

Fra søndag til søndag køres årets Tour of Britain, der i år byder på et hav af sprinteretaper, men også en hård sidste weekend med appel til klassikerrytterne samt et stærkt felt anført af Wout van Aert og Tom Pidcock. I en uge med Vuelta a Espana og tillader tiden desværre ikke store forkromede etapeoptakter, men vi vil hver dag give en hurtig oversigt over favoritterne i en lynoptakt.

Artiklen fortsætter efter videoen.

SE TOUR OF BRITAIN OG VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

 

Ruten

Tour of Britain er et sprintervenligt løb, og som regel har sprinterne haft det første ord. Sådan bliver det formentlig også i år. Ganske vist finder man i det kuperede terræn omkring Manchester næsten 2000 højdemeter, hvilket gør det til en de mest kuperede etaper på årets lette rute, men da de sidste 50 km er ganske flade, taler alt for, at sprinterne skal slås om den første førertrøje i en let stigende finale - også selvom det ikke nødvendigvis bliver alle, der kommer med hjem.

 

I alt skal der tilbagelægges beskedne 163,6 km, der fører feltet fra Altrincham til Manchester. Startbyen er en sydlig forstad til målbyen, og etapen består af en tur hele vejen rundt om Manchester, idet man undervejs rammer det kuperede terræn nord for storbyen. Fra start er det dog ganske fladt, når man lægger ud med at køre mod syd og nordøst frem til dagens spurt, som kommer efter 23,6 km.

 

Læs også
Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

 

Herfra går det kortvarigt mod øst, men når man drejer mod nord, bliver det betydeligt mere kuperet. Først skal man op og ned ad en længere bakke, hvorefter der venter en stejl stigning (2,0 km, 8,0%) med top efter 39 km. Derfra er det let kuperet, inden man drejer mod nordvest for at passere kategori 2-stigningen Grains Bar (2,7 km, 5,2%), der efter 6-8% over den første kilometer stiger med 3-5% frem mod toppen, som rundes efter 64,6 km.

 

Derfra fortsætter man mod nordvest igennem først faldende og fladt terræn, inden det går op ad en bakke (2,1 km, 5,3%) med top efter 83 km. En nedkørsel leder nu til det nordligste punkt, hvor man drejer mod syd for at køre op ad kategori 1-stigningen Ramsbottom Rake (1,3 km, 9,1%), der er en sand mur med top efter 93,0 km. Herfra snor man sig mod vest og sydvest igennem let kuperet terræn, der kulminerer med en stigning (1,0 km, 5,3%) med top efter 115 km.

 

Nu er de sidste 49 km imidlertid ganske lette. En nedkørsel leder mod sydvest ned til fladlandet, hvor man kortvarigt kører mod syd, inden det går ad næsten helt flade og generelt lige veje mod sydøst ind gennem forstæderne til centrum af Manchester. Her falder det ganske let over de sidste 5 km, indtil den sidste kilometer i stedet er let stigende. Finalen er tillige meget teknisk, da man kører ad en stor vej frem til tre hurtige sving med 2600 m, 1900 m og 1600 m igen. Derfra går det frem til to hurtige sving med hhv. 1100 m og 1000 m igen, hvorefter der er en kurve med 700 m igen og slutteligt et skarpt venstresving bare 300 m fra stregen.

 

Etapen byder på i alt 1988 højdemeter.

 

Manchester er kun blevet besøgt to gange siden løbets tilbagevenden i 2004. Det var senest på finaleetapen i 2019, hvor Mathieu van der Poel fuldendte sit suveræne løb ved at vinde en massespurt foran Cees Bol og Matteo Trentin på præcis samme etape. Derudover var det endda på den allerførste dag overhovedet i 2004, hvor Stefano Zanini vandt en massespurt i byen foran Kevin Van Impe og Alejandro Borrajo. Derudover fandt Commonwealth Games sted i byen i 2002, hvor Stuart O’Grady, Cadel Evans og Baden Cooke udgjorde et helt australsk podium i linjeløbet, mens Evans knuste al modstand på en enkeltstart, hvor australierne med ham, Michael Rogers og Nathan O’Neill også ryddede podiet.

 

 

 

 

 

Læs også
Formstærk franskmand sejrer efter dansk fremstød - Ineos-profil vinder samlet

 

 

 

SE TOUR OF BRITAIN OG VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

 

Vejret

Tour of Britain er kendt for sit regnvejr, men i år får de det samme flotte højtryksvejr, som vi har i Danmark. Søndagen bliver således fabelagtig med kun få skyer, og en temperatur, der hurtigt vil stige fra 21 til 23 grader. Vinden vil bare være svag til let (6-7 km/t) og starte i sydvest, men mest komme fra vestsydvest. Det giver med- og sidemedvind frem til første stigninger, hvorefter der generelt vil være mod- og sidemodvind. Med ca. 40 km igen får man sidemedvind hele vejen ind til Manchester, og der vil også vær sidemedvind i finalen, herunder på den korte opløbsstrækning.

 

Favoritterne

På papiret ligner det en sprinteretape, men helt så enkelt er det ikke. De kørte samme etape i 2019, og her kom der kun godt 40 mand med hjem. Det vidner om, at det er knaldhårdt terræn, hvis der gås til stålet. Det skal dog også bemærkes, at selvom mange sprintere faldt fra, var folk som Cees Bol, Davide Cimoai, Sacha Modolo og Nils Eekhoff med hjem, men de blev alle i spurten slået af Mathieu van der Poel, måske fordi etapen havde været så hård, men også fordi han havde fordel af den meget kringlede finale.

 

Jeg tror, at der bliver gået til stålet. Årets løb mangler i den grad terræn, og det er eneste chance for at gøre forskelle inden den sidste weekend. Ineos er på hjemmebane og er uden sprinter. De har to gode grunde til at gøre det hårdt. Dels øger det chancen for, at Tom Pidcock kan vinde en spurt, og dels er det én af kun tre chancer for at udnytte terrænet til måske at skabe en ukontrollerbar finale, hvor de kan udnytte overtallet.

 

Jeg vil forvente, at der efter lidt kamp kommer et udbrud afsted, og Jumbo tager kontrol, formentlig med hjælp fra Bora og Movistar, men måske også fra Ineos. Med det gode vejr sker der næppe noget før stigningerne, hvor jeg forventer, at Ineos går amok, både med et hårdt tempo, men sikkert også med angreb.

 

Der bør dog være for langt hjem til, at angreb kan føre til noget, og de får næppe den lille gruppe og den ukontrollerbare finale, hvor de kan angribe på skift. Hvis Wout van Aert vil køre cykelløb - og det vil han sikkert - tør jeg dog ikke helt udelukke, at han, Pidcock og yderligere et par mand kan køre hjem. Mest sandsynligt er det dog, at vi får en regruppering.

 

Hvis Olav Kooij ikke har overlevet, og Jumbo vil have ham tilbage, vil Ineos nok være ret alene om at føre, og så bør Kooij og sikkert også flere andre sprintere komme op. Det er dog muligt, at Bora vil føre for Danny van Poppel, og så kan hollænderen få svært ved at komme tilbage. Hvis Kooij hurtigt kommer op, vil både Jumbo, Ineos og måske også Bora føre hårdt med det samme, og så kan vi godt få et ret lille felt. Spurten er ekstrem kringlet, og med et sving 300 m fra stregen handler alt om positionering.

 

Læs også
Tour de Romandie-analyse: Overraskelsernes schweiziske holdeplads

 

Jeg går med Olav Kooij, men det er ikke med den helt store sikkerhed. Han klatrede ikke godt i Renewi Tour, og Ineos og Bora kan måske køre ham ud af ligningen - og det kan Jumbo også, hvis de hellere vil vinde med Van Aert. Normalt er han dog ganske holdbar, og han bør være en af de mere holdbare sprintere. Hvis Jumbo vil, bør de være en god chance for, at han kommer tilbage. Hvis det sker, er han formentlig hurtigste mand, og med et lead-out fra Wout van Aert, bliver han næsten umulig at slå i denne tekniske finale. Jeg tror dog, at Jumbo vinder uanset hvad. Kommer han ikke op, vil Van Aert være favorit, særligt med det sene sving, og han kan som sagt også vinde, hvis det lykkes for en lille gruppe af de bedste at holde hele vejen.

 

Den største trussel er nok Bora med Danny van Poppel, der viste storform i Tyskland. Han er god i positionskampen. Kooij er svær at slå på fart, men skal han spurte mod en Van Aert, der måske mangler lidt endnu, har han måske en chance, som vi så med den gode spurt i Tyskland. Holdets anden option er Sam Bennett. Jeg tror, at Ineos gør det for hårdt, men kommer han med hjem, står han i den tekniske finale ret fremragende med Van Poppel som lead-out man.

 

Jeg tror også, at det bliver for hårdt for Fernando Gaviria, men får vi en større regruppering, kan han overleve. Et sent sving er skidt for ham, men med et godt lead-out fra Max Kanter kan han måske gøre det. Han bør være en af de hurtigste. Alternativt er Kanter mere holdbar, men ligesom plan C, Gonzalo Serrano, vinder han ikke.

 

Tom Pidcock skal have løbet så hårdt som muligt, men det er svært at se ham vinde en spurt mod enten Kooij eller Van Aert. Ineos er dog meget stærke, og med Ben Turner som sidste mand kan han måske alligevel overraske via en god position i svinget. Han vil også kunne køre hjem i en lille gruppe, men så skal han slå Van Aert i en duel, hvad der bliver svært.

 

Ethan Vernon er altid svingende på holdbarhed, men når han er kørende, vil han være en af de mere holdbare. Jeg har dog svært ved at se ham slå de ovennævnte på fart, og med et svagt landshold til at støtte sig bliver det ikke let med det sene sving.

 

DSM kører for Casper van Uden. Han kan godt overleve, da han gjorde det hæderligt på sidste etape i Renewi Tour, men det vil undre mig. Selv hvis han gør, har han skuffet på sin fart i år. Et bedre kort er Tobias Lund. Har han fundet den form, han ikke havde i Danmark, bør han have glæde af et hårdt løb. Med den fart, han viste i foråret, kommer han meget langt, men desværre er svinget et problem, fordi han har haft det svært i positionskampen.

 

Hos Uno-X har man formstærke Rasmus Tiller, der i et hårdt løb kan gøre det godt, men næppe vinde. Tobias Johannessen kan køre med hjem i en lille gruppe, men han slår ikke Van Aert på stregen. Det bliver spændende at se kometen Luke Lamperti, der bør have en chance for at overleve, mens løbet nok bliver for hårdt for Alexander Salby, Szymon Sajnok, Nicolo Parisini, Milan Fretin, Alex Colman, Stian Fredheim og Tord Gudmestad. Folk, der kan blande sig i en spurt, men næppe vinde, er Rory Townsend, Paul Magnier, Mark Stewart, Roger Adria, Joren Bloem, Lennert Teugels, William Tidball, Finn Crockett, Martijn Budding og Hartthijs De Vries, der alle har en chance for at overleve. Endelig Gonzalo Serrano, Gregor Mühlberger, Carlos Verona, Oscar Rodriguez, Carlos Rodriguez, Ben Turner, Stephen Williams, Ide Schelling, Roger Adria, Damien Howson og Tobias Johannessen måske være med, hvis en lille gruppe kører væk, men skal de slå Van Aert, skal det være via taktik.

 

Feltet.dks vinderbud: Olav Kooij

Øvrige vinderkandidater: Wout van Aert, Danny van Poppel

Outsidere: Sam Bennett, Fernando Gaviria, Tom Pidcock, Ethan Vernon, Tobias Lund

Jokers: Rasmus Tiller, Max Kanter, Luke Lamperti, Casper van Uden, Tobias Johannessen, Gonzalo Serrano, Carlos Rodriguez, Ben Turner, Gregor Mühlberger, Rory Towsend, Hartthijs De Vries

 

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Mathieu van der Poels sejr fra 2019 på præcis samme etape.

 

SE TOUR OF BRITAIN OG VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Olav Kooij
Wout van Aert, Danny van Poppel
Sam Bennett, Fernando Gaviria, Tom Pidcock, Ethan Vernon, Tobias Lund
Rasmus Tiller, Max Kanter, Luke Lamperti, Casper van Uden, Tobias Johannessen, Gonzalo Serrano, Carlos Rodriguez, Ben Turner, Gregor Mühlberger, Rory Towsend, Hartthijs De Vries
Stian Fredheim, Martijn Budding, Joren Bloem, William Tidball, Finn Crockett, Stephen Williams, Roger Adria, Ide Schelling, Paul Magnier, Nils Politt, Carlos Verona, Oscar Rodriguez, Magnus Sheffield, Damien Howson, Lennert Teugels, Milan Fretin, Tord Gudmestad, Alex Colman, Mark Stewart, Nicolo Parisini, Szymon Sajnok, Alexander Salby
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Tour of Britain
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?