Lynoptakt: 3. etape af Settimana Internazionale Coppi e Bartali

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Ruten

Da man nytænkte løbet i 2020, indførte man en kuperet rundstrækningsetape omkring byen Riccione, og den synes ny at være en fast bestanddel. Den har åbnet løbet de seneste to år, men nu vender den tilbage til sin gamle plads på tredjedagen. Det er en svært forudsigelig størrelse, der har haft varierende sværhedsgrad og både er blevet vundet i reducerede massespurter og har givet forskelle i klassementet. I år har etapen et ganske hårdt format med en meget stejl mur med top med små 30 km igen, og dermed er der lagt op til endnu en uforudsigelig dag, hvor klatrerne vil angribe hinanden, men hvor det også kan ende i en spurt i en decimeret gruppe.

Med en distance på 132,2 km er der igen tale om en meget kort etape, der har både start og mål i kystbyen Riccione. Fra start kører man mod syd væk fra vandet ad let stigende veje og en lille nedkørsel, inden det går mod sydvest ad lange, lige og let stigende veje. De leder frem til dagens hovedmenu, der rammes, når man kører mod sydvest og nordvest op ad kategori 1-stigningen Passo San Marco (11,9 km, 4,4%), der stiger med 6-7% over de første 2 km, derefter har 7 lette kilometer og slutteligt stiger jævnt med 6-7% over de sidste 2,9 km frem mod toppen, som rundes efter 43,8 km.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

En teknisk nedkørsel leder nu mod nord og vest, inden det går mod nordøst ad let faldende veje. Derefter går det løs igen, når man kører mod sydøst op ad kategori 2-stigningen San Leo (5,1 km, 7,4%), der efter 2 km med 5-6% stiger med 7-10% frem mod toppen, som rundes efter 69,8 km. En teknisk nedkørsel fører nu mod nordøst, inden det går mod sydøst op ad en bakke (4,2 km, 6,9%) med top efter 80,0 km, inden endnu en teknisk nedkørsel fører mod nordøst ind i San Marino.

I bunden drejer man mod nord for at køre op ad kategori 2-stigningen San Marino (6,7 km, 4,9%), der stiger jævnt med 5-6% det meste af vejen, men flader lidt ud midtvejs. Toppen i landets hovedstad rundes efter 92,1 km, hvorefter de sidste 40,1 km indledes med en teknisk nedkørsel, der leder mod sydøst tilbage til Italien. Man krydser grænsen igen efter 101,2 km, hvorefter det går videre mod sydøst op ad en stigning (2,6 km, 9,5%), der har top efter 104,8 km.

Herfra er de sidste 27,4 km lettere. Det går ad faldende veje mod øst, inden man drejer mod nord for at køre ud mod kysten. Her skal man over en bakke (1,6 km, 6,9%) med top efter 119,0 km, hvorefter det er let faldende resten af vejen, når man kører mod nordøst, sydøst og nord ud til målbyen, hvor det falder let frem til den sidste kilometer, der stiger med 0,1%. Man drejer i en rundkørsel med 4700 m igen og skal så igennem to rundkørsler med hhv. 4100 m og 2800 m igen, inden et sving med 2100 m igen leder ind på kystvejen, der har en rundkørsel som sidste forhindring med 1100 m igen.

Etapen byder på i alt 2657 højdemeter.

Etapen gjorde som sagt debut i 2020, hvor Jhonatan Narvaez nærmest slog Pascal Eenkhoorn og Biniam Girmay i en gruppe på 37 mand, mens der i 2021 var ca. 70 mand, da Ethan Hayter spurtsejrede foran Shane Archbold og Nick Schultz. I 2022 var der kun 22 overlevende, og herfra kørte Mauro Schmid og Eddie Dunbar væk, inden schweizeren vandt spurten, mens Ethan Hayter vandt spurten hos forfølgerne 16 sekunder senere. Sidste år leverede Remi Cavagna et stort soloridt, og han sejrede med 32 sekunder ned til 36 mand, hvis spurt blev vundet af holdkammeraten Mauro Schmid foran Rick Pluimers. Tidligere var Riccione altid målby for en flad første etape eller halvetape, der gav sejre til Andrea Palini (2012), Manuel Belletti (2011), Francesco Chicchi (2010 og 2008), Danilo Napolitano (2009 og 2006), Alessandro Bertolini (2007), Guillermo Bongiorno (2005), Graziano Gasparre (2004), Jan Svorada (2003) og Alessandro Petacchi (2002). I 2011 og 2010 blev der også kørt holdløb i byen, og her gik sejrene til henholdsvis Androni og Liquigas. Baby-Giroen har også været forbi et par gange, senest i 2021, hvor Andrea Cantoni kørte hjem til en solosejr, i 2020, hvor Jordi Meeus vandt en massespurt, og i 2019, hvor Ethan Hayter vandt den indledende prolog.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Overraskelsernes schweiziske holdeplads

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Vejret

Det flotte vejr fortsætter på en torsdag, der kun vil have få skyer og en temperatur i Riccione på 17 grader. Der vil bare være en let vind (10-11 km/t), først fra nordøst, men til slut fra øst. Det giver generel med- og sidemedvind, indtil man kort før San Leo får mod- og sidemodvind. Der vil være sidevind på San Marino og derefter igen mod- og sidemodvind. Til slut vil der være sidemodvind på det sidste stykke ud til kysten, indtil man får sidevind med 4700 m igen og slutteligt sidemedvind over de sidste 2100 m.

Favoritterne

Efter to etaper med relativt forudsigelige forløb bliver det hele nu langt mere tricky. Nu mødes rytterne nemlig af en etape, der lægger op til ganske flere forskellige udfald.

Helt på bar bund er vi dog ikke. Vi har nemlig haft tilsvarende Riccione-etaper designet efter samme mønster i både 2020, 2021, 2022 og 2023, men hvor man i 2021 og 2022 havde nogle ret svære stigninger tæt på mål, som man har det i år, havde man sidste år en blødere sidste stigning. Historien taler for en reduceret massespurt, for det fik vi i 2020 og 2021 og var tæt på i 2023, hvis ikke Remi Cavagna havde leveret et vildt soloridt. Vi så dog også i 2022, at Mauro Schmid og Eddie Dunbar kørte væk på sidste stigning, og denne rute gør det ikke umuligt, at vi kan se et lignende scenarium.

Desværre kommer flere af de sværeste stigninger ret langt fra mål. San Marino er en relativt bød opkørsel, men den efterfølgende stigning er til gengæld meget svær. Den kommer så også med ca. 30 km til mål, og derefter venter kun en lille mindre bakke, der næppe vil gøre den helt store forskel.

Alligevel er jeg lidt overrasket over, hvor lidt selektive disse etaper har været. De har lagt op til mere udskilning, end vi så i særligt 2020 og 2021, men det kan også hænge sammen med vinden. Der er nemlig næsten altid modvind ud mod kysten, og det gælder også i år, hvor den eneste medvindsstigning er den første, som jo kommer meget tidligt.

I teorien lægger en sådan etape op til udbrud, men det anser jeg som usandsynligt. De får store hold vil markere hinanden, og derfor bør vi få et udbrud med primært små hold. Bonussekunder er ekstremt vigtige i dette løb, og særligt Jayco og Visma, men måske også Unibet, Lotto og Q36.5 kan lugte et topresultat via bonus. Derfor vil de sikre, at udbruddet ikke holder.

Læs også

Formstærk franskmand sejrer efter dansk fremstød - Ineos-profil vinder samlet

På stigningerne vil jeg forvente, at Archie Ryan vil angribe. Det er hans chance for at vinde løbet, og jeg vil tro, at han kan få selskab af Sylvain Moniquet. Det vil dog være afgørende, at de får flere med sig. UAE er ikke stærke, men hvis araberne får hjælp fra alle de ovennævnte hold, der kan lugte et resultat i en spurt, vil der formentlig være for langt hjem i modvinden. Hvis til gengæld de kunne få særligt Koen Bouwman eller Milan Vader med sig, burde de have en fair chance for at holde.

Efter det, jeg så i dag, vil jeg forvente, at Ryan er stærkeste mand på stigninger, der er langt vanskeligere end dagens, men jeg kan godt frygte, at han ikke får nok mand med sig til at holde hele vejen. Ingen af større navne imponerede nemlig i dag. Jo, Diego Ulissi gjorde, og jeg er ikke sikker på, at Ryan kan sætte ham. Umuligt er det dog ikke, men selv hvis det sker, vil Ulissi havde hjælp fra de hold, der gerne vil have en spurt.

Der er et par scenarier. En lille gruppe af de bedste klatrere kan køre væk og holde hjem til enten en spurt eller en taktisk finale, men som det fremgår, tror jeg ikke på det. Det mest sandsynlige er en spurt i en relativt lille gruppe, men det kan også blive en taktisk finale til slut, hvor man kan snige sig væk fra en isoleret Ulissi. Finalen er dog ikke teknisk, og da Visma og Jayco vil spurte, vil jeg forvente, at det kan holdes samlet.

Jeg går med Koen Bouwman. Han blev ganske vist slået af Jenno Berckmoes forleden, men jeg tror, at han er den hurtigste i det felt, der vil være tilbage. Han vil også have Milan Vader som lead-out man, og jeg er slet ikke sikker på, at Berckmoes klarer disse stigninger. Baseret på det, jeg så i går, og da han vandt en massespurt i Slovakiet, tror jeg, at han tager sejren og 10 vigtige bonussekunder. Vader har også en chance i en taktisk finale, men bedst chance har han, hvis han kan gå med i en lille gruppe på stigningerne, da han har en god spurt. Efter i dag er det dog svært at tro på. Jeg tvivler på, at Johannes Staune-Mittet vil være andet end hjælper,

Det kan også blive Davide De Pretto. Han imponerede stort i dag, og det taler for, at han måske endda vil kunne gå med de bedste på stigningerne. Baseret på det, han har vist i år, vil jeg dog tro, at det bliver vanskeligt på længere og vanskeligere stigninger, men helt udelukkes kan det nok ikke. Mest af alt skal han dog nok vinde i en spurt, og det virker ikke umuligt. Han skuffede mig på 1. etape, men han har virket meget hurtig i år. Nu burde det også være klart, at Lucas Hamilton og Rudy Porter er rene hjælpere.

Diego Ulissi kan også vinde igen. Hans sejr i dag var overraskende for mig, men jeg føler mig ikke stensikker på, at han kan føle Ryan i denne slags terræn. Til gengæld har han en god chance i en spurt. Faktisk ville jeg tidligere have ham som klar favorit, men han har ikke virket så hurtig på det sidste. Senest skuffede han på 1. etape og i Oman, men sejren burde ikke være uden for rækkevidde, hvis ikke han isoleres og skal bruge for mange kræfter.

Det kom bag på mig, at Jenno Berckmoes var så hurtig i går. Nok har han spurtet godt i går, men slet ikke så godt, at han burde kunne slå Bouwman. Det skal derfor også bekræftes, men nu må han regnes som en reel vinderkandidat. Det kræver dog, at han kan overleve stigningerne, og det er ikke sikkert, når man ser på, hvordan han har klatret i hårdere terræn i år.

En anden, der nok ikke er hurtig nok længere, er Gianluca Brambilla. Det så vi på 1. etape, og det så vi i Torino. Begge spurter var dog også så gode, at han må regnes som reel kandidat. Efter i dag tror jeg ikke på, at han kan køre med de bedste, men hvis ikke spurten rækker, kan han spille sine kort i en taktisk finale. Holdets anden hurtige mand, Walter Calzoni, er stadig for formsvag.

Etapens joker er Adam Toupalik. Dagens top 10 kom meget bag på mig, og derfor kan man ikke helt udelukke, at han kan overleve. Det vil dog undre mig, hvis han kan være med i så svært terræn, men hvis det lykkes, vil han være en af de helt store favoritter. Han er nemlig meget hurtig, og da han i går kørte lead-out, så vi ikke, hvad han kunne.

Endelig er der Archie Ryan. Som det fremgår, tror jeg, at han er stærkest, men da han ikke er hurtig på flad vej, får han svært ved at vinde. Han er dog mit bedste bud på en solosejr, og skulle han komme til mål med en langsom klatrer, eksempelvis Sylvain Moniquet, virker det ikke umuligt, for uden punch er han ikke. Ellers må han forsøge sig i en taktisk finale, men her har han ingen frihed.

Andre, der skal forsøge at vinde via taktik, er Domenico Pozzovivo, Giovanni Carboni, Paul Double, Harm Vanhoucke, Floris De Tier, Jarno Widar, Diego Pescador, Giulio Pellizarri, Luca Covili, Mathys Rondel, Louka Matthys, Matteo Badilatti og Carl-Fredrik Hagen. Selvom de var med fremme i dag, tror jeg, at de hurtige Thomas Pesenti, Valerio Conti og Kristian Sbaragli får svært ved at komme med hjem.

Feltet.dks vinderbud: Koen Bouwman

Øvrige vinderkandidater: Davide De Pretto, Diego Ulissi

Outsidere: Jenno Berckmoes, Gianluca Brambilla, Adam Toupalik, Archie Ryan, Milan Vader

Jokers: Sylvain Moniquet, Johannes Staune-Mittet, Paul Double, Floris De Tier, Harm Vanhoucke, Domenico Pozzovivo, Thomas Pesenti, Valerio Conti, Kristian Sbaragli Giovanni Carboni

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT