Optakt: 4. etape af Volta a Catalunya

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Ruten

Efter de to dage i Pyrenæerne byder løbet altid på en transportetape, der bringer rytterne tilbage mod kysten, og den har typisk været en af løbets letteste og en sjælden chance for sprinterne. En sådan etape finder vi også i år, og igen burde de hurtige folk have en god chance. I Catalonien er lette etaper egentlig et særsyn, men denne gang bydes der på en for løbet helt usædvanligt nem dag, for selvom man skal over en stejl stigning midtvejs, vil en helt flad sidste halvdel på en dag med bare ca. 1300 højdemeter i den grad invitere løbets få sprintere til et spurtopgør - hvis altså ikke den catalanske vind, der før har skabt drama, pludselig forvandler det hele.

Med en distance på 169,2 km er der tale om en kortere etape, der fører feltet fra Sort til Lleida. Startbyen ligger midt i Pyrenæerne, mens målbyen ligger på den helt flade slette, man finder i det nordlige Spanien vest for Barcelona og syd for bjergene, og derfor er der tale om en helt klassisk transportetape, hvor det går mod sydvest det meste af dagen i terræn, der generelt er faldende. Man lægger således også ud med at køre mod sydvest ad en lige og let faldende dalvej, der er helt uden udfordringer. Undervejs når man søen Panta de Sant Antoni, som følges videre mod sydvest ned til Tremp.

Læs også

Ny stjerne til Giroen?

Her drejer man mod syd, og nu begynder det i stedet at stige, når man kører ad lige veje, inden man kortvarigt kører mod vest igennem det stigende terræn frem til dagens store udfordring. Den melder sig, når man kører mod syd op ad kategori 2-stigningen Port D’Ager (3,9 km, 6,8%), der er en hel jævn stigning med top efter 73,5 km.

Herfra er resten af etapen meget let. En lige og faldende vej leder videre mod syd og sydøst ned til den helt flade slette, hvor man med det samme kører dagens første spurt efter 100,2 km. Derfra går det mod sydøst og syd ad lige og flade veje frem til dagens anden spurt, der kommer allerede efter 115,5 km, hvorefter man fortsætter mod syd igennem fladlandet frem til dagens sidste spurt, der er placeret efter 139,8 km.

Nu kører man nordvest, nord og vest, inden man rammer en helt lige vej, der leder mod nordvest ind til målbyen. Den er generelt let faldende, men har en lille bakke med top med 4,5 km igen, inden det falder ned mod de sidste 1500 m, der er let stigende, den sidste kilometer med 0,6% i snit. Den lige vej afbrydes af flere rundkørsler, inden man drejer skarpt med 2700 m igen. Med 1600 m igen drejer man i en rundkørsel, hvorefter man skal igennem tre rundkørsler med hhv. 1200 m, 1000 m og 900 m igen, inden man rammer opløbsstrækningen.

Etapen byder på i alt 1381 højdemeter.

Lleida har i dette årtusinde fire gange været mål for et WorldTour-løb. Dette løb var senest forbi i 2013, hvor Francois Parisien overraskede stort ved at vinde massespurten foran Samuel Dumoulin og Stephane Poulhies. Vueltaen har også været forbi tre gange, senest i 2018, hvor Jelle Wallays overraskede ved at vinde fra et udbrud foran makkeren Sven Erik Bystrøm og Peter Sagan, der var hurtigst i feltet. Forinden var det i 2015, hvor Danny van Poppel vandt en massespurt foran Daryl Impey og Tosh van der Sande, og i 2010, hvor Mark Cavendish var hurtigst foran Tyler Farrar og Matthew Goss. I årene mellem 2005 og 2008 fandtes et mindre etapeløb, Volta a Lleida, der altid sluttede med en etape med mål i byen. Her vandt Federico Pagani (2008), Stanislav Volkov (2007), Zdenek Stybar (2006) og Sjef De Wilde (2005) finaleetaperne i byen.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Vejret

Vinden kan været ret voldsom i denne del af Spanien, men hvis nogen havde håbet på et sidevindsdrama, bliver de slemt skuffede. Der venter nemlig en både varm og meget stille torsdag. Etapen vil starte solrigt med kun få skyer og en temperatur på 23 grader, men det vil generelt være skyet med kun lidt sol og en sluttemperatur på hele 25 grader. Der vil bare være en let vind (8-9 km/t) fra sydvest, hvilket giver mod og sidemodvind hele vejen frem til sidste spurt. Derfra vil der være sidevind på det sidste stykke ind mod Lleida. Her får man modvind med 2700 m igen, sidemedvind med 1600 m igen og sidevind over de sidste 900 m.

Analyse af 3. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Tadej Pogacar trods sin overlegne sejr på 3. etape viste en smule af den menneskelighed, Jonas Vingegaard også viste på den anden af de to bjergetaper i Tirreno-Adriatico.

Favoritterne

Volta a Catalunya har altid været meget specielt designet. De fleste løb koncentrerer deres vigtigste etaper mod slutningen, da man har et ønske om at undgå en tidlig afgørelse, men sådan er det aldrig i Catalonien. Her har man haft et fast system med to afgørende dage i Pyrenæerne onsdag og torsdag, og herefter har løbet næsten altid været afgjort. Undtagelsen er 2022-sæsonens regnvejrskup, hvor Sergio Higuita og Richard Carapaz udnyttede en udbrudsetape til at vende tingene på hovedet, men ellers har vinderen, siden dette format blev indført i 2013, altid været ham, der førte efter den sidste dag i Pyrenæerne - også selvom han har været under angreb på Barcelona-etapen.

Den model er ændret nu, hvor man for anden gang i træk har en bjergetape også mod løbets slutning. Det ændrer dog ikke på, at løbet ellers følger det klassiske format, hvor sidste del af løbet er domineret af nogle lettere etaper end dem, man fandt i Pyrenæerne.

Det kommer i den grad til udtryk torsdag. Her har vi nemlig den helt klassiske transportetape, hvor man kører mod syd fra Pyrenæerne tilbage mod kysten. Den har imidlertid haft forskellig sværhedsgrad. I nogle udgaver har den været for sprinterne, men i andre udgaver har den mere lagt op til udbrud. En enkelt gang fik vi endda sidevind i spil, for det kan være ganske blæsende i Catalonien.

I år er den imidlertid ret speciel. Sprinterne har aldrig haft meget at komme efter i Catalonien, men typisk har man haft i hvert fald to etaper med en vis sandsynlighed for en massespurt. Sådan er det bare ikke, efter at 1. etape er blevet en puncheuretape, og man har indlagt en ekstra bjergetape. For andet år i træk er der kun én etape, der lægger op til en helt klassisk massespurt, men tilsyneladende synes arrangørerne, at de har lidt at betale tilbage for. Etaper med under 2000 højdemeter er nemlig et særsyn i Catalonien, men denne gang har de virkelig fedtet for sprinterne ved at designe en for løbet uhørt let etape.

Alligevel kunne den godt være blevet dramatisk. Det kan være blæsende på sletten omkring Lleida, men drømmen om et sidevindsdrama er stendød. Vi kan nemlig se frem til en decideret stille torsdag, hvor vinden vil være så svag, at den næppe vil skabe skyggen af nervøsitet, og derfor bliver der næppe det helt store drama.

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

Vi er ellers i en fase af løbet, hvor chancen for en udbrudssejr i teorien er god, men jeg tror alligevel, at der venter en langgaber. Udbruddet kan meget vel køre fra km 0, for de fleste vil vide, at det vil være langt klogere at spare på kræfterne til fredag, hvor chancerne for en udbrudssejr er endog meget gode. Derfor tror jeg, at lysten til at spilde kræfter på en hel dag i modvinden er begrænset, og jeg tror derfor, at det bliver en ganske normal og kedsommelig sprinteretape, hvor modvind blot vil gøre det til en endnu langsommere dag.

Der bør nemlig være masser af hold til at føre. Sprinterfeltet i dette løb er af gode grund altid svagt, men det betyder også, at sprinteretaperne ofte er pivåbne. Det gælder efter Kaden Groves’ afbud særligt i år, hvor det er ret svært at pege på en klar favorit. Det betyder til gengæld også, at alle løbets få sprintere tror, at de kan vinde, og derfor vil jeg forvente, at EF, Intermarché, Cofidis, DSM og Caja Rural (hvis ikke de går i udbrud) alle vil arbejde benhårdt for en spurt. Ja, måske vil Movistar måske tage et sjældent ansvar.

Derfor lugter det af en fredsommelig sprinteretape. Stigningen er svær, men kommer for tidligt til at spille en rolle. Måske kan der være bonussekunder i den sidste spurt, hvis udbruddet bliver hentet tidligt, og derefter vil det nok blive nervøst, når man efter netop denne spurt drejer ind i sidevinden. Den vil dog være alt for svag til at gøre blot den mindste forskel, og dermed bør vi få vores spurt efter en rolig og relativt let dag. Til gengæld vil løbets sprintere utvivlsomt være mærkede af de første tre ganske hårde dage-

Selve spurten er også ret enkel. Man drejer med 2700 m og 1600 m igen, og derefter skal man holde sig lidt fremme i de tre rundkørsler. De sidste 900 m er imidlertid helt lige og let stigende på en relativt bred vej med sidevind. Der bør være god plads til at lade farten tale, og positionering bør ikke blive altafgørende. Det skyldes også, at der er så få sprintere og dermed mindre positionskamp. Til gengæld skal man også spejde langt efter sprintertog, og det betyder, at de hurtige folk i vidt omfang skal klare sig med ret begrænset støtte.

Som sagt betyder Groves’ afbud, at vi har en pivåben etape, og der er virkelig mange, der vil have en reel chance for at vinde. Jeg vælger at gå med Arne Marit. Jeg er bestemt ikke stensikker på, at han er feltets hurtigste, men han er i hvert fald tæt på at være det. Efter gennembrudssejren i Morbihan i 2021 gik han lidt i stå, men i 2023 fornemmede man særligt i Giroen og Renewi Tour, at han havde taget et nyt skridt. I år har han skuffet, men det har i vidt omfang handlet om positionering, i hvert fald i UAE Tour. Nu kommer han til en enkel finale med begrænset positionskamp, og her får han virkelig chancen for at vise, hvad han kan.

Når jeg tror på ham, handler det også om hans hold. Nok er et lead-out ikke altafgørende i denne finale, men et tog med Lilian Calmejane og ikke mindst Francesco Busatto ligner et af de absolut stærkeste i dette felt. Det bør sikre, at han kan starte sin spurt fra en god position, og herefter skal han bevise, at hans fart rækker. Baseret på det, vi så sidste år, tror jeg på det, hvis ikke han er for mærket af de seneste hårde dage. Derfor tror jeg, at han sikrer Intermarché deres første WorldTour-sejr i år.

Den værste rival kunne være Marijn van den Berg. Han er bestemt ikke en mand til klassiske massespurter, men i dette felt bør han være en af de hurtigere. Til gengæld har han ikke noget stærkt hold, men Sean Quinn sikrer, at han i hvert fald har en decideret lead-out man. Vigtigst er det dog, at han i dag er en af de allerbedste i positionskampen, og derfor vil det undre, hvis ikke han sidder godt. Han burde også være kommet lettere igennem de seneste dage, men det er ikke stensikkert denne gang, hvor det er ret tydeligt, at hans styrt i Algarve har kostet bekymrende meget på formen. Efter denne lidt lette etape vil det dog først og fremmest handle om fart og position, og her står han i hvert fald meget stærkt på sidstnævnte. Tiden vil så vise, om han vitterligt også har så meget fart, at han kan vinde i dette felt.

Dette løb har desværre fortsat de kedelige takter for Bryan Coquard, der stadig synes at være en skygge af sig selv, men dette er en stor chance for at få noget oprejsning. Akkurat som Van den Berg er han normalt ikke hurtig nok til en næsten flad spurt som denne, men i dette felt kommer han langt. Feltet er meget sammenligneligt med det, vi havde sidste år, hvis man ser bort fra Groves, og her endte han som nr. 2 bag australieren i begge løbets to spurter. Selvom formen halter, kan man også håbe, at han er kommet lettere igennem etaperne end flere af de tungere folk, men modsat Van den Berg skal han slås med den positionering, der altid har drillet ham. Her hjælpes han bestemt ikke af et svagt hold, hvor Jesus Herrada vel er det bedste bud på en lead-out man. Heldigvis er finalen enkel og positionskampen begrænset, men der er en risiko for, at han igen taber på sin positionering, selvom han på papiret er en af de hurtigste i dette felt.

Når jeg gransker min hjerne, mindes jeg ikke, at Caja Rural nogensinde i deres ellers lange historie har vundet et WorldTour-løb, men her har de virkelig en stor chance. Akkurat som Van den Berg og Coquard er Orluis Aular bedre på hårdere etaper, men med den fart, han viste i Vueltaen og måske særligt, da han vandt i Kroatien, har han formentlig en god chance i dette felt. Han plejer også at positionere sig ganske fornuftigt, og han har endda en decideret lead-out man i David Gonzalez, der sammen med Fernando Barcelo giver ham et af de allerbedste tog. Det er svært at glemme, hvor tæt på at vinde 7. etape i Vueltaen, han jo faktisk var, og hvor fint han spurtede, da han sejrede i Kroatien. Da han samtidig er formstærk og formentlig relativt frisk, skal han tages meget seriøst som sejrskandidat. I Vueltaen så det også ud til, at han og Gonzalez spurtede lidt hver for sig, og det kan de gøre igen, selvom Aular er den erklærede kaptajn. Gonzalez bør dog ikke kunne vinde.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Forud for denne sæson havde jeg nok peget på Emils Liepins til denne etape. Letten kørte nogle ret gode spurter for Trek, når han endelig fik chancen, men nu hvor DSM faktisk har givet ham mange chancer, har han skuffet. Det gjaldt i Australien, og det gjaldt senest i Koksijde, hvor han sad i en fremragende position, men var helt uden fart. Heldigvis er dette felt også betydeligt svagere, og særligt efter en let dag bør han være en af de hurtigste. Det er bare pokkers ærgerligt, at han har mistet hele sit meget stærke tog med Pavel Bittner og Patrick Bevin, og nu har han pludselig ret svag støtte. Heldigvis er han meget stærk i positionskampen, og så må han bevise, at han stadig har den fart, han tidligere havde.

Ethan Hayter har jo gjort det til sit speciale at vinde spurter i denne slags løb, hvor sprinterfeltet er svagt, men kan han vinde en flad spurt efter en let dag i dette felt. Jeg vil i hvert fald nok vurdere, at han mangler en smule fart i forhold til de mere klassiske sprintere. Til gengæld viste han med dagens deltagelse i et udbrud, der kørte efter en benhård start, at formen måske ikke er helt så skidt, som de seneste dage har indikeret. Han har også en ganske god lead-out man i Geraint Thomas, og Ineos er generelt så stærke, at han bør sidde rigtigt. Han burde have en chance, men jeg kan godt frygte, at farten ikke rækker hele vejen i dette felt.

Alpecin har måske det allerbedste tog med Tobias Bayer, Edward Planckaert, Henri Uhlig og Axel Laurance - og det endda selvom de har mistet både Samuel Gaze og Lars Boven. Spørgsmålet er så, hvem de kører for. Det bliver næppe Planckaert, der ikke har spurtet i en menneskealder, så valget står formentlig mellem Uhlig og Laurance. Mit gæt vil være, at de satser på franskmanden, der trods alt er en af holdets kommende stjerner, men er han hurtig nok til at vinde en spurt som denne efter et let løb. Jeg va rksuffet over hans fart i Besseges, men omvendt husker vi hans vilde spurt mod Wout van Aert og Arnaud De Lie i Bretagne i 2022. Det var dog efter et helt anderledes hårdt løb, og jeg synes, at sporene fra Besseges skræmmer lidt for meget. Kører det i stedet for Uhlig, er vi på ret bar bund, fordi han er så ny på dette niveau, men den fine 3. plads i Antalya tidligere i år viser, at han kan begå sig. Uanset hvem de kører for, har vedkommende ufatteligt stor glæde af det eminente tog.

Astana har en ret spændende duo med Henok Mulubhran og Ide Schelling. Begge skulle nok bruge en hårdere rute for at have en chance, men udelukkes kan de ikke - slet ikke fordi de sammen kan danne en stærk duo i positionskampen. Spørgsmålet er, hvem de kører for. Mulubrhan er ret ubeskrevet, men hans 2. plads i AlUla Tour var så imponerende, at han formentlig er det logiske valg. Omvendt er han på vej tilbage fra sin skade og synes et stykke fra sit bedste. Det er Schelling helt klart også, men dog ikke helt så langt. Sidste år endte han som nr. 3 og 4 i løbets to flade spurter, og dermed har han vist, at han kan begå sig i et felt som dette. Jeg vil dog tro, at det er Mulubrhan, der har den største chance for faktisk at vinde.

Hvad så med Ivan Garcia Cortina? For ikke længe siden havde jeg rangeret ham betydeligt højere i dette felt, men hans Vuelta skræmmer mig lidt. Her skuffede han mig meget i løbets flade spurter, og det handlede ikke kun om positionering. Jeg tror, at denne etape bliver en smule for let, og derudover har han et uhyre svagt hold med Javier Romo som bedste bud på en lead-out man. Vi så, at det kneb med positioneringen i Vueltaen, og det gør mig endnu urolig. Det ændrer dog ikke på, at han er en af de relativt få i dette felt, der faktisk har vundet flade spurter også på ret højt niveau, og at han nok er kommet lidt lettere gennem de seneste dage, selvom hans ellers gode form synes pist borte.

Det bliver spændende at se Nicolo Buratti. Han er stadig næsten helt grøn på dette niveau, og vi har ikke set ham spurte meget. Han fik dog et par chancer i Kroatien sidste år, og her skuffede han mig ganske meget i et felt, der var ganske svagt. Derfor tvivler jeg på, at farten rækker, men i det mindste har han i Edoardo Zambanini en lead-out man. Til gengæld er han også uerfaren i positionskampen, og hans U23-resultater taler ikke for, at han kan vinde. Som et ungt talent med få spurter på bagen kan han til gengæld også overraske tilsvarende meget.

Et andet talent er Felix Engelhardt, men jeg tror, at han vil finde etapen for let. Han imponerede mig i hvert fald ikke voldsomt med de flade spurter, han sidste år kørte i Østrig eller det nye løb i Syditalien i april. Han lider også under, at han har et ret svagt hold uden den store fart, og han vil derfor være meget alene. Fordelen er til gengæld, at han må være kommet lettere gennem de seneste dage, men det burde ikke række til at kompensere for den manglende fart.

Meget af det samme kan siges om Dorian Godon . Franskmanden bekræftede sin storform på 1. etape, men på flad vej bør han mangle farten. Sidste år blev han også kun nr. 7 og 11 i de flade spurter i dette løb, og samtidig lider han under, at han er på et hold med stort set kun klatrere. Heldigvis er finalen enkel, og heldigvis er han formentlig ret frisk, men det vil være overraskende, hvis han pludselig har den fart, han ikke havde sidste år.

Kunne Sergio Higuita finde på at blande sig i spurten? Det vil undre mig, hvis han vil tage den risiko, men helt udelukkes kan det vel ikke. Den lille colombianer har før imponeret mig med sin fart på flad vej, og da han sidste år vandt i Baskerlandet skete det foran Andrea Bagioli, der altså er ganske hurtig. Helt uden støtte er han heller ikke med Frederik Wandahl, der har lidt fart, men nogen stor hjælp har han ikke. Farten kan umuligt heller ikke række hele vejen i dette felt, og først og fremmest tror jeg heller ikke, at han prøver.

Læs også

Efter dansk sejrsstime: Vi tog store skridt og kan være stolte

Uno-X har Martin Urianstad. Det er ikke tit, han spurter, men det skete et par gange sidste år. Han fik blandt andet en ganske hæderlig 7. plads i Sibiu Tour og har også tidligere lavet en 6. plads i en flad spurt i Tjekkiet. Det taler for, at han kan komme et stykke, hvis han giver den et skud, også fordi han har støtte fra Anders og Tobias Johannessen, men hele vejen kommer han ikke. I teorien kan de også køre for Johannessen-brødrene, men jeg tvivler på, at de blander sig i en spurt, de ikke kan vinde.

Skal Jarrad Drizners spurte for Lotto? Det skal han vel, for det belgiske hold er her alene for at jagte etaper, Det er bare ikke noget, han har gjort meget i, for han har specialiseret sig i rollen som lead-out man. I sin U23-tid så vi ham dog spurte en smule, og han har faktisk en ret flot 7. plads fra Algarve på sit cv. Han er heller ikke uden støtte fra Andreas Kron, der jo har en vis fart, men det vil være ret chokerende, hvis han kommer meget langt. I teorien kan Kron også komme langt i denne form for spurt, men det vil undre mig, hvis ikke de kører for Drizners.

Skal Antoine Huby spurte for Soudal? Det er bestemt ikke sikkert, men det vil trods alt være lidt atypisk for det belgiske hold ikke at blande sig. Han har ikke den store spurthistorik, men i Australien overraskede han med en 8. plads i en massespurt. Det var i et felt, der var betydeligt stærkere end dette, men det var også min fornemmelse, at det var et resultat, der mere handlede om positionering end fart. Fra sin U23-tid har han i hvert fald ikke den store erfaring med at spurte, men lad os se, hvad han kan med lidt hjælp fra Ilan Van Wilder.

Man må vel også antage, at FDJ prøver med Cyril Barthe. I gamle dage var han manden, der altid lavede en yderlig top 10 eller en top 15 i de mindre franske løb, men hos Burgos spurtede han ikke meget. Det gjorde han dog i Vueltaen, hvor han skuffede mig fælt, og derfor er min optimisme begrænset. Han har heller ikke den helt store støtte på et hold helt uden fart, og det skræmmer også lidt, at han kun blev nr. 18, da man i Besseges gav ham en chance. Det ændrer dog ikke på, at dette er den form for spurt, der før har givet ham en top 10.

Vil Lidl blande sig? Jeg vil tro, at Jacopo Mosca giver den et skud. Det gør han næsten altid, når han får chancen, og i Patrick Konrad har han en ret kapabel lead-out man. Selvom han relativt ofte har spurtet, er han dog aldrig kommet særligt langt, og det gør han næppe heller i dette løb. Faktisk tror jeg, at de har en bedre chance med Konrad, der er ganske hurtig og med et lead-out fra Mosca kan komme et stykke. Det vil dog undre mig lidt, hvis han tager chancen i en spurt som denne.

Endelig er der Israel-PT. Jeg bliver meget overrasket, hvis de blander sig, men de har to ret hurtige folk i Stephen Williams og Nick Schultz. De er klart bedst i stigende spurter, og Schultz imponerede mig ikke i den flade spurt, han køre i Torino forleden. Derfor tror jeg mest på Williams, for det var altså ret imponerende, da han i Australien som lead-out man for Corbin Strong blev nr. 2 bag sin kaptajn i feltets spurt. Det var dog i en kringlet finale efter et hårdt løb, og han gentager det ikke her - og derfor tror jeg også, at holdet holder sig ude af kampen.

Euskaltel har sagt, at de vil blande sig med Xabier Isasa, men han kommer med svag støtte ikke langt. Kern Pharma vil formentlig prøve med Alex Jaime eller Pau Miquel, men de kommer næppe hele vejen. Burgos har Jambaljamts Sainbayar eller måske Eric Fagundez, men deres chancer er små. Hos Arkea har man Kevin Ledanois og Louis Barré, men de får svært ved at lave en top 10, hvis de prøver, og selvom han er vild, blander Tadej Pogacar sig trods alt nok ikke for UAE, når han har mere at miste end at vinde. Endelig er Visma uden en hurtig mand efter tabet af Loe van Belle, for jeg regner ikke med at se Attila Valter i en massespurt.

Feltet.dks vinderbud: Arne Marit

Øvrige vinderkandidater: Marijn van den Berg, Bryan Coquard

Outsidere: Orluis Aular, Emils Liepins, Ethan Hayter, Axel Laurance, Henri Uhlig

Jokers: Henok Mulubrhan, Ide Schelling, Ivan Garcia Cortina, Nicolo Buratti, Felix Engelhardt, David Gonzalez, Dorian Godon, Sergio Higuita, Martin Urianstad, Jarrad Drizners, Antoine Huby, Cyril Barthe, Jacopo Mosca, Patrick Konrad, Stephen Williams, Nick Schultz

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT