Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Lynoptakt: 4. etape af Tour de Wallonie

Lynoptakt: 4. etape af Tour de Wallonie

25. juli 2023 16:14Foto: Sirotti

Fra lørdag til onsdag skydes anden del af sæsonen i gang med det fem dage lange Tour de Wallonie, der i år fungerer som en vigtig VM-test og derfor byder på en meget lang enkeltstart og derudover de eksplosive etaper, vi kender løbet for. Grundet Touren og de kommende mange løb tillader tiden ikke omfattende optakter til etaperne, men vi vil hver dag bringe en lynoptakt med gennemgang af de vigtigste favoritter.

Artiklen fortsætter efter videoen.

SE TOUR DE WALLONIE UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

 

Ruten

Tour de Wallonie plejer at være et løb for puncheurs og holdbare sprintere, men det ændres der i den grad på i år. Den nye placering af VM betyder, at arrangørerne så deres snit til at gøre løbet til en god forberedelse for nogle af verdens bedste temporyttere, og derfor bydes der denne gang på noget så sjældent som en enkeltstart, hvad man ikke tidligere har haft i dette årtusinde. Da man samtidig med en distance på hele 32,7 km nærmer sig VM-længde, taler meget for, at løbet nærmest udelukkende vil blive afgjort af denne næstsidste etape, hvor der med begrænset klatring og begrænsede tekniske udfordringer er lagt op til, at de store wattmonstre kan teste VM-formen.

 

I alt skal der altså tilbagelægges hele 32,7 km med start og mål i Mons. Fra start kører man ad lange, lige og relativt flade veje mod syd og sydvest. Omkring byen Noirchain er der to hurtige sving, inden en lang, lige og let stigende vej leder mod sydvest ned til det sydligste punkt. Her drejer man mod nordøst for at køre ad en ganske let faldende vej frem til mellemtiden, der tages efter 16,4 km.

 

Læs også
Ny stjerne til Giroen?

 

Det er stort set i etapens midtpunkt, og herfra falder det fortsat let mod nordøst frem til Genly, hvor man drejer mod øst for at sno snig mod øst og nordøst igennem let faldende terræn. Efter tre hurtige sving går det ad en lige vej mod nordvest, inden det bliver helt fladt, når man kører mod først nordøst og siden nord frem til Nyon. Herfra kører man mod nord ind til målbyen, hvor man kører en lille sløjfe rundt om mål. En let snoet vej leder frem til et sving med 1800 m igen, hvorefter vejen med 700 m har en 90-graderskurve og slutteligt et skarpt sving med 600 m igen. Den sidste kilometer stiger let med 1,9% i snit.

 

Etapen byder på i alt 231 højdemeter.

 

Mons har kun én gang tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb. Det var i Circuit Franco-Belge i 2004, hvor Tom Boonen vandt en massespurt foran Jimmy Casper og Eric Baumann.

 

 

 

 

 

SE TOUR DE WALLONIE UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

 

Vejret

Efter nogle ustadige og blæsende dage er rytterne heldige. Formiddagens byger vil nemlig være væk om eftermiddagen, hvor der ventes solskin, kun få skyer og temperaturer på 19-20 grader. Vinden vil være let til jævn (15 km/t) og helt konstant, men den vil gradvist dreje fra nordnordvest til nordvest. Det giver primært sidemedvind ned til det sydligste og derefter i alt væsentligt mod- og sidemodvind på hjemturen, indtil man får sidemedvind over de sidste 600 m.

 

Læs også
Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

 

Favoritterne

Man må sige, at man går fra den ene yderlighed til den anden. Et løb, der aldrig har haft tidskørsler og er blevet afgjort på sekunder, har nu fået tilført en enkeltstart af grand tour-længde. Det er klart, at det skyldes VM, men det skævvrider i den grad løbet. Det er svært at tro, at denne etape ikke bliver næsten altafgørende, når den store favorit ikke ligner en mand, der får problemer på stigningerne.

 

Der er ikke meget hokuspokus over denne enkeltstart. Helt fladt er det sjældent i Vallonien, men 231 højdemeter over 32,7 km er ikke meget. Tekniske passager er der også få af, og det ligner derfor den helt perfekte VM-test for de største wattmonstre.

 

Heldigvis ser vejret ikke ud til at skulle spille en rolle. Det bliver solrigt med vind med en konstant styrke. Den vil skifte lidt retning, når den langsomt drejer fra nordnordvest til nordvest, men det har næppe nogen betydning. Jeg regner med en helt fair kamp.

 

Det er naturligvis umuligt ikke at have Filippo Ganna som klar favorit. Han har jo faktisk skuffet på flere enkeltstarter tidligere, blandt andet i Algarve, men i Giroen fik han vist, at han stadig er skræmmende god - Remco Evenepoel var bare bedre. Han har de første dage vist, at han er i glimrende VM-form, og denne flade rute passer ham fint. Vi ved også, at han er god over lange distancer, og derfor må han være den store favorit.

 

Siden starten har jeg fået en ny værste rival, nemlig Joshua Tarling. Modsat Bruno Armirail, der taber tid i tide og utide, virker den unge brite velkørende, selvom han mistede tid i dag, hvor han lignede hjælper for Ganna. Han er stadig relativt uprøvet på dette niveau, men han lagde forrygende fra land med 2. pladsen i Besseges. Vigtigst er det dog, at han knuste al modstand ved de britiske mesterskaber, hvor han kørte Fred Wright, der netop havde imponeret i Dauphiné, midt over. Her så vi også, at han kan klare distancen, og terrænet passer ham.

 

Jeg havde Bruno Armirail som hans værste rival inden løbet, men han virker godt nok slet ikke formstærk. Han kom til løbet med klassementsambitioner, men smed tid på både 1. og 2. etape. Det er heldigvis også muligt, at han efter sin pause skulle banke rusten af og derfor havde en dårlig 1. etape, inden han efter sit tidstab rettede fokus på denne etape. Med det vilde niveau, han nåede i Giroen, er han i hvert fald en af de få, der kan true Ganna, og derfor skal han rangere højt på vinderpotentiale

 

Jeg rangerer Luke Plapp som nr. 4, men det er alene på potentiale. Han har været uhyre formsvag siden UAE Tour, og intet tyder på, at det er anderledes i dette løb, hvor han burde være beskyttet, men hvor han er blevet brugt som første mand. Det taler ikke for god form, at han slet ikke beskyttes i et løb, der passer. Til gengæld er han en af de få, der kan måle sig med de tre favoritter, hvis han er bedre end ventet.

 

Ineos-dominansen tæller også Connor Swift. Efter skiftet til Ineos har han forbedret sine tempoevner markant. Han blev en flot nr. 14 på den hårde rute i Schweiz og blev nr. 3 få sekunder bag Wright ved de britiske mesterskaber. Kører han lige så stærkt her, kommer han meget langt i dette felt.

 

Sidste år havde jeg rangeret Bauke Mollema som en af de helt tunge favoritter, men hans enkeltstarter i år har været meget skuffende. Senest floppede han stort ved de hollandske mesterskaber. Til gengæld har han også haft tid til måske endelig at finde formen frem mod yndlingsløbet i San Sebastian. Med det niveau, han havde på Giroens 9. etape, kommer han trods alt langt i dette beskedne felt. Hans kørsel de seneste dage har været lovende.

 

Læs også
Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

 

Trek har også Daan Hoole. Han har ikke været helt oppe at ringe hos eliten, som vi så med 23. pladsen ved VM, men bronze og sølv ved de hollandske mesterskaber, en 3. plads i Belgium Tour og en top 20 på 1. etape i Giroen taler for, at han kommer langt i dette felt. Han har ved mesterskaberne vist, at han kan klare distancen. Til gengæld smed han tid i dag, hvorfor han i hvert fald ikke kører klassement, hvad der kan indikere, at han måske ikke er så formstærk.

 

Jeg er meget spændt på Niklas Larsen. Danskeren har braget nogle fremragende enkeltstarter af i år, særligt i Dunkerque, hvor han slog Kasper Asgreen, der dog ikke var på toppen, men også ved DM. Han er lidt mindre prøvet over disse distancer, men DM gik godt, og terrænet passer ham. Han har holdt sig til, hvilket indikerer form. Kører han som i Dunkerque, vil han komme langt.

 

Jeg kan ikke helt finde ud af Jannik Steimle . Han kørte en flot enkeltstart i Dauphiné sidste år, og en 6. plads i Belgium Tour vidner om et niveau, der fører langt i dette felt. Til gengæld skuffede han ved mesterskaberne og ikke mindst i det svage felt i Dunkerque, og det gør mig bekymret.

 

Soudals kaptajn i løbet er Mauro Schmid, men denne rute er ikke ideel. Vi har nemlig i år lært, at han har det svært på flade tonserruter. Det så vi i et svagt felt i Coppi e Bartali, hvor han ellers var i storform, og i hans skuffende Tour de Suisse. Han er også en ubekendt over distancen. I dette felt skal han nok gøre det pænt, men helt fremme bør han ikke være.

 

Jeg er ret spændt på Filippo Baroncini. Uden at være specialist har han altid været hæderlig, og nu er han endelig skadesfri og i form. Han har efterladt et meget stærkt indtryk i dette løb, og med det niveau, han havde i Schweiz, leverer han stærkt i dette felt.

 

Jeg nævner også Thibault Guernalec, men det er med modvilje. Franskmanden er aldrig blevet til det ventede, og han skuffede stort i Giroen og ved mesterskaberne, hvor han bare blev nr. 7. Da han tillige har haft det svært med lange distancer, ser det svært ud.

 

Det er svært at finde andre specialister, men efter Danmark Rundt er jeg spændt på Stefano Oldani. Vi ved, at kometerne Arnaud De Lie og Thibau Nys ikke er specialister og vil tabe tid, men de bliver spændende at følge, selvom ingen af dem synes flyvende lige nu.

 

Andre, der kan gøre det pænt, er Andrea Bagioli, Xandro Meurisse, Davide Ballerini, Loic Vliegen, Franck Bonnamour, Pierre-Luc Perichon, Brent Van Moer, Mauri Vansevenant, Jenno Berckmoes, Sander De Pestel, Enzo Paleni, Edward Theuns, Stan Van Tricht, Amanuel Ghebreigzabhier, Louis Bendixen, Gilles De Wilde, Laurence Pithie, Ludovic Robeet og Lorenzo Rota.

 

Feltet.dks vinderbud: Filippo Ganna

Øvrige vinderkandidater: Joshua Tarling, Bruno Armirail

Outsidere: Luke Plapp, Connor Swift, Bauke Mollema, Daan Hoole, Niklas Larsen

Jokers: Jannik Steimle, Mauro Schmid, Filippo Baroncini, Thibault Guernalec, Stefano Oldani, Arnaud De Lie, Andrea Bagioli, Xandro Meurisse, Thibau Nys

 

Starttider

Starttider findes under liveopdateringen.

 

SE TOUR DE WALLONIE UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Filippo Ganna
Joshua Tarling, Bruno Armirail
Luke Plapp, Connor Swift, Bauke Mollema, Daan Hoole, Niklas Larsen
Jannik Steimle, Mauro Schmid, Filippo Baroncini, Thibault Guernalec, Stefano Oldani, Arnaud De Lie, Andrea Bagioli, Xandro Meurisse, Thibau Nys
Davide Ballerini, Loic Vliegen, Franck Bonnamour, Pierre-Luc Perichon, Brent Van Moer, Mauri Vansevenant, Jenno Berckmoes, Sander De Pestel, Enzo Paleni, Edward Theuns, Stan Van Tricht, Amanuel Ghebreigzabhier, Louis Bendixen, Gilles De Wilde, Laurence Pithie, Ludovic Robeet, Lorenzo Rota
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Tour de France
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Circuit de Wallonie(1.1) 09/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?