Optakt: Prueba Villafranca-Ordiziako Klasika

SE TOUR DE WALLONIE UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Løbets rolle og historie

Spanien har altid været et land med fokus på etapeløb, og endagsløb har aldrig fået megen opmærksomhed på Den Iberiske Halvø. Det har efterladt ryttere som Oscar Freire og Juan Antonio Flecha frustrerede. Begge var de blandt de bedste klassikerryttere i verden, men deres præstationer fik slet ikke den anerkendelse i hjemlandet, som de fortjente.

Én region bryder dog svagt trenden. Baskerlandet har altid været den mest cykelgale region i landet, og de elsker både etapeløb og klassikere. Hvert år har de to vigtige løbsblokke, hvor de samler det meste af cykelverdenen til en uge med løb på højeste niveau. I foråret er Itzulia Basque Country højdepunktet i en blok, der også inkluderer endagsløbene GP Miguel Indurain og Klasika Primavera, som dog har været aflyset i de seneste år, men i sommerblokken er al fokus på klassikerne.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Hovedbegivenheden i serien er naturligvis WorldTour-løbet Clasica San Sebastian, men det har selskab af to mindre løb, der giver mulighed for at finde løbsrytmen. Denne tirsdag får rytterne en første chance for at finde benene i Prueba Villafranca-Ordiziako Klasika inden løbet i San Sebastian, der afvikles næste lørdag, hvorefter det hele rundes af med Circuito Getxo dagen efter den store klassiker. Som noget nyt er det nu bare to dage lange etapeløb Vuelta a Castilla y Leon også blevet en del af blokken, og det køres nu for andet år om onsdagen og torsdagen inden løbet i San Sebastian.

Prueba Villafranca-Ordiziako Klasika har haft svært ved at finde sin plads på kalenderen. Det er tidligere blevet afviklet under Tour de France, men den ide har i de senere år været opgivet. I stedet har det fundet sted mandag eller tirsdag inden det baskiske storløb og altså lige efter Tourens afslutning. Faktisk er tidspunktet ganske ideelt, da juli måned generelt er en ret død periode. Derfor er det baskiske løb et af meget få, der afvikles på denne tid, og der er derfor masser af interesse, ligesom det for rytterne tjener som perfekt forberedelse på et tidspunkt, hvor mange desperat leder efter løbskilometer.

Det kan godt være, at Clasica San Sebastian er det største løb, men Prueba Villafranca-Ordiziako Klasika er meget ældre. De professionelle ryttere fik adgang i 1925, og det er siden kun blevet aflyst to gange, begge gange under Den Spanske Borgerkrig. Siden det nuværende UCI-system blev indført i 2005, har det været et 1.1-løb på UCI-kalenderen. End ikke pandemien fik bugt med løbet.

Uheldigvis har det lidt samme skæbne som de fleste af de store spanske løb. De svære økonomiske tider har ramt den spanske kalender hårdt, og mange løb er blevet aflyst. Forårets rige etapeløbsscene er reduceret til næsten ingenting, og de løb, der har overlevet, er ofte blevet forkortet.

Prueba Villafranca-Ordiziako Klasika har klaret den, men som så mange andre mindre spanske løb har man ikke haft råd til at præsentere et stort internationalt felt. Mange af de spanske løb var i en periode reduceret til et lidt trivielt opgør mellem Caja Rural og Movistar, mens resten af feltet var udgjort af kontinentalhold. Situationen er ikke så slem for det baskiske løb, men man er ikke længere i stand til at tiltrække ryttere, som man gjorde, da Laurent Jalabert, Abraham Olano, Joaquim Rodriguez og Marino Lejarreta vandt løbet.  I de senere år har der heldigvis igen været flere spanske ProTeams til at brede feltet lidt ud, men trods den gunstige kalender har det fra WorldTouren været sløjt med interessen.

Sidste år skete der imidlertid noget. Årsagen kan meget vel være den desperate jagt på point, som man relativt let kunne score i et svagere besat 1.1-løb. I hvert fald mødte flere af de nødlidende hold op, da BikeExchange, Israel-PT og EF alle stillede til start. De fik selskab af både Movistar, UAE og Astana, der alle også deltog i løbet i 2021, og dermed var det klart det stærkeste felt i mange år. Heldigvis er den gode udvikling fortsat, selvom det ikke længere er nedrykningsår. I år vælger blandt de seks hold således kun Israel-PT, der ikke længere er på WorldTouren, løbet fra. De øvrige kan se frem til en kuperet rute i Baskerlandet, som har været stort set uforandret siden 2007.

Sidste år havde vi altså et sjældent stærkt felt, men der var ingen, der kunne matche løbets vinde. Simon Yates brugte løbet som forberedelse til Clasica San Sebastian, og for anden gang i karrieren kørte han fra alt og alle på den sidste stigning. Han lykkedes med at holde forfølgerne stangen med 10 sekunder, og det blev endda til dobbeltsejr til Jayco, da Dion Smith spurtede sig til 2. pladsen foran overraskelsen Xavier Canellas. Yates og Smith har i år kørt Tour, og de vender således ikke tilbage, men det gør Canellas, der således bliver eneste genganger fra sidste års podium.

SE TOUR DE WALLONIE UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Som sagt har ruten ikke været udsat for mange forandringer i de senere år, men i 2016 lavede man en lille modifikation, der betød, at man vendte tilbage til den strækning, der inden da senest var blevet benyttet i 2013. Den ændring er blevet bibeholdt siden, og mellem 2016 og 2022 har løbet haft præcist samme rute. Det har det næsten også i år, men denne gang laver man et lille twist, da man flytter det velkendte mål fra den flade finale til toppen af en lille bakke, der over 200 m stiger med 8%.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Det giver et 200 m længde løb, og i år skal der således køres 165,9, der både starter og slutter i Ordizia og afvikles på rundstrækninger i det kuperede område øst for byen. Først skal rytterne tilbagelægge tre omgange på en 31,7 km lang rundstrækning, der har en flad start og derefter inkluderer løbets væsentligste udfordring, Alto de Abaltzisketa (3,1 km, 7,3%), hvis tre km stiger med hhv. 7,7%, 8,4% og 5,9% i snit og passeres efter hhv. 21,1 km, 52,8 km og 84,5 km. Derfra går der nedad til mål ad en teknisk relativt ukompliceret nedkørsel. Den nye finale betyder, at man ikke krydser stregen mellem omgangene. I stedet kører man efter hver omgang en spurt i Ordizia, dvs. efter hhv. 31,7 km, 63,4 km og 95,1 km.

Anden del af løbet udgøres af to omgange på en modificeret 35,3 km lang rundstrækning. Den er stort set magen til den første, men kort før Abaltzisketa-stigningen, hvis top rundes efter hhv. 119,8 km og 155,1 km, skal man over Alto de Altzo (2,6 km, 6,0%), der er uhyre jævn hele vejen op, og hvis top rundes efter hhv. 109,7 km og 145,0 km. De to toppe kommer for sidste gange med hhv. 20,7 og 10,6 km til stregen, og fra sidste stigning falder det ad den teknisk relativt ukomplicerede nedkørsel ned til den røde flamme. Her skal man op og ned ad en 200 m lang bakke, der stiger med 5%, inden det stiger med 1% over 400 m frem til den 200 m lange målbakke, der stiger med 8%. Der er et skarpt sving lige ved den røde flamme, hvorefter vejen snor sig voldsomt frem til hele tre sving med hhv. 500 m, 200 m og 100 m igen. Heller ikke mellem omgangene på denne rundstrækning krydses stregen, men der køres i stedet en spurt i Ordizia efter 130,4 km.

Løbet har i alt 2497 højdemeter mod 2391 højdemeter på den rute, der er blevet benyttet indtil nu.

SE TOUR DE WALLONIE UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Læs også

Lidl-Trek trodser styrt og vinder i dramatisk Vuelta-åbning

Vejret

Baskerlandet er berygtet for sit regnvejr, og det får rytterne formentlig at mærke. Der vil i hvert fald være en nedbørsrisiko, der gennem løbet vil vokse fra 65% til 85%, og man mærker i hvert fald intet til spanske hedebølger, da temperaturen bare vil stige fra 17 til 19 grader. Blæsende vil det til gengæld ikke være med bare en let vind (10-12 km/t) fra først vestnordvest og siden nordvest. Det giver i finalen sidevind ud til den første stigning, hvo der vil være sidemedvind. Der vil også være sidemedvind frem til anden stigning, hvo der til gengæld vil være sidemodvind. Herfra vil der være sidemod- og modvind tilbage til Ordizia. På målrampen vil der være modvind på de første 100 m og sidemodvind på de sidste 100 m.

Favoritterne

Pruba Villafranca er en god test forud for Clasica San Sebastian, idet terrænet på mange måder svarer til det, der venter en lille uge senere. Derfor domineres løbet typisk også af ryttertyper, der også vil kunne begå sig i WorldTour-løbet, og det er som regel ardennerspecialister og klatrere, der er med helt fremme.

For at have en chance i dette løb, skal man være en ganske god klatrer, men en god spurt er ikke nogen ulempe. I 2016 tog Simon Yates en solosejr, og i 2017 var hans bror Adam bare få meter fra at gøre det samme. I sidste ende sluttede det dog i en spurt blandt 15 mand. I 2018 kørte holdkammeraterne Robert Power og Simon Yates fra alt og alle, i 2019 kørte Rafael Valls alene hjem, og i 2020 var det Simon Carr, der viste sig et niveau over alle andre.

I 2021 fik vi en seksmandsgruppe, hvor Luis Leon Sanchez vandt foran Juan Ayuso og Roger Adria, men de var blot ni sekunder fra at blive hentet. Og sidste år gentog Simon Yates solosejren fra 2016, men han var 10 sekunder fra at blive hentet af 30 mand, der også talte lidt tungere sprintertyper som Dion Smith og sensationen Xavier Canellas, der endte som nr. 3. Forud for disse udgaver er det to gange i træk endt i en spurt mellem de 4-5 stærkeste ryttere.

Med andre ord er der mulighed for, at en enlig rytter eller en lille gruppe kan køre hjem, men det kan også slutte i en eller anden form for spurt, hvor klatrestærke sprintere som 2017-vinderen, Sergey Shilov, Smith og Canellas kan gøre sig gældende, især hvis samarbejdet blandt de bedste klatrere er dårligt efter stigningen.

I år er feltet for andet år i træk ganske spændende, fordi vi har fem WorldTour-hold til start, hvilket i nyere sammenhæng er fornemt for dette løb, og samtidig er der nogle meget store navne til start. Et stærkere felt betyder som regel mere kontrol, og det bliver næppe et anarki med tidligere angreb. Jeg vil tro, at særligt UAE, Jayco og EF vil arbejde for at holde det samlet frem mod sidste stigning, hvor vi kan få det opgør mellem de bedste klatrere og puncheurs, som vi plejer. Dagsordnerne er dog meget forskellige. EF og UAE vil forsøge at gøre løbet hårdt, mens Jayco vil gå efter en spurt. Jeg tør heller ikke afvise, at UAE og EF, der har et hav af kort at spille, kan forsøge at angribe lidt tidligere. I det lys kan man ikke helt udelukke, at vi kan få en afgørelse tidligere, hvis de rette hold er repræsenteret i front, men mest taler for en afgørelse på sidste stigning.

Her kan vi enten få en solosejr som sidste år, vi kan få en lille gruppe som i 2021, og vi kan få en spurt i en større gruppe. Chancen for sidstnævnte er nok lidt større i det stærkere felt, fordi den gruppe, der etableres på stigningen, kan være større end vanligt og dermed få vanskeligere ved at samarbejde. En vigtig faktor er også, at der både vil være modvind på stigningen og turen hjem til Ordizia, hvilket øger chancen for en spurt yderligere. Derudover ændres styrkeforholdet i en spurt jo ganske markant af, at vi taler om en 200 m lang bakke med 8% og ikke som vanligt en flad finale.

Jeg går med Juan Ayuso, men det er med stor usikkerhed. Sidste år floppede han nemlig fælt i både dette løb og San Sebastian, inden han helt ud af det blå vandt i Getxo. Han skal måske igen bruge lidt tid på at komme i gang, men omvendt bør han være uhyggelig, hvis han er klar fra start. Han ligner i hvert fald manden, der kan tage en solosejr på Yates-facon, og det vil også være min forventning. Modvinden er dog en modspiller. Skal han spurte, står han dog også meget stærkt i en puncheurspurt som denne, og derfor kan han vinde på alle tre faconer: via solokørsel, en spurt i en lille gruppe eller i en spurt i en større gruppe.

Hans værste rival kunne meget vel være fra eget hold. Marc Hirschi har fundet et fint niveau i år, og dette løb med en kort stigning og en puncheurfinale passer ham. Også hans form er dog ukendt, men har han ambitioner i San Sebastian, kan han være længere fremme end Ayuso, der satser på Vueltaen. Jeg vil bestemt ikke udelukke, at de kører for ham, enten til et sent angreb eller i tilfælde af en spurt. Er Ayuso rusten, eller kan han ikke køre væk i modvinden, er der en god chance for, at Hirschi blive manden, der satses på.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Overraskelsernes schweiziske holdeplads

Holdet har også to andre kandidater. Skulle han overleve til en større spurt, vil jeg forvente, at de satser på Alessandro Covi, der i Andalusien sidste år viste evner i denne slags spurter. Han har haft en skuffende år, men viste fremgang i Østrig. Det kræver dog, at vi får en større spurt. Spurten er jo også perfekt for Diego Ulissi, men han kan næppe køre væk i et angreb. Han kunne dog godt få sin chance i en større gruppe, hvis Covi er væk. Jeg regner Ryan Gibbons og Rui Oliveira som hjælpere.

UAEs største rival er formentlig Michael Matthews. Også hans form er ukendt, men med to uger til VM skal han jo gerne være flyvende. Den bedste Matthews kan endda gå med i angreb, hvor modvinden vil hjælpe, men spørgsmålet er, om han har trænet klatring frem mod VM. Jeg tror, at hans chance er i en større spurt, men her bør han vel også være favorit på denne rampe. Han ledsages af kometerne Welay Hagos Berhe og Jesus David Peña, der senest imponerede i Østrig. De skal gå med i angreb, men kan få svært ved at gøre det færdigt mod UAEs puncheurs, selvom Berhe Hagos imponerede i en puncheurfinale i Østrig. Til en større spurt har de også Felix Engelhardt, men han må være hjælper for Matthews, som det også gælder for Alessandro De Marchi og den tilbagevendte Kevin Colleoni.

Et bud på en mand, der kan køre alene hjem, er Ben Healy. Det kræver, at han er i form igen, men er han på sit bedste, skal Ayuso, Hirschi og co. være skarpe for at følge ham på denne ardenneragtige stigning. Modvinden er dog et problem, når han skal alene hjem for at vinde. En på papiret bedre kandidat er Andrea Piccolo, der er god i denne slags spurter og kan vinde i både en stor og en lille gruppe, men det kræver, at han endelig har fundet sig selv. Derudover har EF den i år velkørende Simon Carr, den flyvende Jefferson Cepeda og Georg Steinhauser, der endelig viser sit potentiale. De vinder dog ikke en spurt og kører næppe alene. De skal vinde via taktik, hvor de måske kan bruge et overtal. En god afslutter er til gengæld Odd Christian Eiking, men det skal nok være i en større gruppe, da han ikke har været flyvende i nogen tid. Merhawi Kudus kan næppe være med helt fremme.

Kern Pharma kommer med Roger Adria, der er skabt til dette løb. Han viste fabelagtige puncheurevner i foråret, og da han også er en god afslutter, vil han være farlig at slæbe med til stregen. Han var blandt de bedste i dette løb i 2021, men slet ikke i 2022. Vi har lært, at han er meget svingende, og jeg vil blive lidt overrasket, hvis han er flyvende nu. Han ledsages af Igor Arrieta, der endelig viste sit potentiale igen i april, men han har ikke kørt løb i mere end tre måneder og er ikke skabt til eksplosive stigninger. Det passer bedre til Urko Berrade, der dog har været uhyre skidt kørende i år. Pau Miquel og Jordi Lopez kan gøre det hæderligt, men heller ikke mere end det.

Movistar har kometen Oier Lazkano , der senest blev spansk mester. Logikken tilsiger, at denne stigning er for svær til, at han kan gå med i angreb, men efter Schweiz udelukker jeg intet. Han kan også afslutte til husbehov, men han får svært ved at vinde. Holdets afslutter er Gonzalo Serrano, der er skabt til denne puncheurspurt, men han skal nok satse på en større gruppe, da han ikke har været flyvende i år. Holdets bedste klatrer er Ivan Ramiro Sosa, der dog er faldet meget af på den, og denne eksplosive stigning passer dårligt til en mand, der heller ikke kan spurte.

Som Lazkano kører Simone Velasco sit første løb som national mester, og han kommer til et løb, der passer ham. Jeg vil dog blive forbavset, hvis han har Giroens klatreben og kan køre med de bedste. Han skal nok satse på en spurt, og selvom den passer ham, er han en usandsynlig vinder. Astana har også Fabio Felline, der dog ikke længere kan være med på dette niveau, og Javier Romo, der fortsætter med at skuffe.

Total kommer med Julien Simon, der er skabt til denne puncheurspurt. Han har skuffet gennem det meste af sæsonen, men han har også været ramt af mange, mange uheld. Han er ikke så god som tidligere, men har han endelig fundet sit niveau, vil han stå ret stærkt i denne spurt. Jeg ser ikke Victor De La Parte, Alan Joussaume, Jeremy Cabot eller Thomas Bonnet gå med de bedste på stigningerne.

Euskaltel skal satse på en spurt med Gotzon Martin. Han burde kunne overleve, og selvom han ikke vinder, vil han kunne lave et godt resultat. Holdet kan også håbe, at Unai Iribar, der imponerede i Jura-løbene samt Ibai Azurmendi kan gå med de bedste på stigninger, men det er ikke realistisk.

Caja Rural skal håbe på en spurt i en større gruppe. Her har de nemlig Eduard Prades og Fernando Barcelo, der begge burde stå stærkt i en puncheurspurt. Jeg kan dog godt frygte, at det bliver for hårdt, for de har ikke imponeret på holdbarhed i år. Det gjorde Joel Nicolau sidste år, og han syntes inden pausen endelig på vej tilbage efter skadespausen, men han kan næppe køre med de bedste og er heller ikke hurtig nok, som det også gælder for Jon Barrenetxea.

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

Q36.5 har to gode puncheurs i Alessandro Fedeli og Walter Calzoni, der kan gøre det godt i en større spurt. Det er dog usikkert, om de kommer med hjem. Fedeli har skuffet gennem det meste af sæsonen. Calzoni var uhyre stærk i sæsonstarten, men vi har også set, at hans holdbarhed har begrænsninger. Derfor kan dette løb være for svært, hvis ikke han er på toppen.

Human Powered Health har Paul Double, der i Slovenien endelig viste potentialet fra 2021. Det er dog svært at se ham gå med de bedste på denne meget eksplosive stigning, og spurtstærk er han ikke. Holdets anden klatrer, Embret Svestad-Bårdseng, har skuffet meget i år, og løbet er nok for hårdt for de halvhurtige Kristian Aasvold og Ben Perry.

Lotto kommer med Harry Sweeny, der godt kunne overraske. Han har før klatret chokerende godt, både i Ain og i sæsonstarten, og på denne slags stigninger kan den bedste Sweeny måske blande sig med klatrerne. Det er dog usandsynligt, og han vinder heller ikke en spurt. Holdets klatrer, Eduardo Sepulveda, passer ikke til eksplosive stigninger, og Johannes Adamietz har haft det svært. Løbet er også lidt for svært for Matthijs Paasschens.

Burgos kommer med den meget spændende Victor Langellotti, der i foråret var flyvende i dette terræn. Han er dog på vej tilbage fra en skade og var ikke flyvende i Portugal forleden. Alternativt skal holdet håbe, at Jose Manuel Diaz kan køre med de bedste på stigningerne, men det synes usandsynligt på baggrund af det, vi har set i år, som det også gælder for Andres Ardila og Eric Fagundez. Holdets man til en spurt er Jetse Bol, der tidligere var skabt til dette løb, men slet ikke er så holdbar som tidligere.

Eolo kommer med den spændende unge klatrer Fernando Tercero samt den ligeledes unge Alex Martin. De er dog ikke spurtstærke, og de kan ikke køre med de bedste. Holdets sidste klatrer, Alessandro Fancellu, har skuffet i år.

På kontinentalholdene vil jeg særligt holde øje med Alex Molenaar, der har klatret forrygende i år og er hurtig. Han er på hold med sidste års sensation, Xavier Canellas, men intet tyder på, at han vil overleve i gen i år. Det er også værd at holde øje med vinderen af Tour of Japan, veteranen Nathan Earle, samt en anden veteran, Benjamin Prades, der dog har tabt niveau. Joaquim Silva har klatret godt i år, og det samme har Ivan Moreno, Atsushi Oka og Afonso Eulalio.

Afonso Eulalio, Joaquim Silva, Alex Molenaar, Ivan Moreno, Nathan Earle, Atsushi Oka, Benjamin Prades

***** Juan Ayuso

**** Marc Hirschi, Michael Matthews

*** Ben Healy, Roger Adria, Alessandro Covi, Oier Lazkano, Gonzalo Serrano

** Andrea Piccolo, Diego Ulissi, Welay Hagos Berhe, Simone Velasco, Odd Christian Eiking, Julien Simon, Jefferson Cepeda, Simon Carr, Ivan Ramiro Sosa, Jesus David Peña, Georg Steinhauser, Gotzon Martin, Eduard Prades, Fernando Barcelo, Alessandro Fedeli, Walter Calzoni, Harry Sweeny

* Paul Double, Victor Langellotti, Jose Manuel Diaz, Alex Molenaar, Jetse Bol, Merhawi Kudus, Igor Arrieta, Unai Iribar, Fernando Tercero, Alex Martin, Eduardo Sepulveda, Joel Nicolau, Thomas Bonnet, Andres Ardila, Eric Fagundez, Ibai Azurmendi, Javier Romo, Urko Berrade, Jordi Lopez, Jon Barrenetxea, Victor De La Parte, Embret Svestad-Bårdseng, Ben Perry, Xavier Canellas, Nathan Earle, Benjamin Prades, Joaquim Silva, Ivan Moreno

Danskerne

Der er desværre ikke dansk deltagelse i årets løb.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Simon Yates’ sejr fra 2022, Luis Leon Sanchez’ sejr fra 2021, Simon Carrs sejr fra 2020, Rafael Valls’ sejr fra 2019 og Robert Powers sejr fra 2018.

Livestream

Fra kl. 10.00 kan løbet streames her, men grundet en tvivlsom kvalitet liveopdaterer jeg ikke derfra.

SE TOUR DE WALLONIE UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE