Optakt: 18. etape af Vuelta a Espana

SE VUELTAEN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-

Ruten

Vuelta-arrangørerne gør altid en dyd ud af at kunne præsentere en ny og spektakulær stigning til de fleste udgaver, og det gør sig i den grad også gældende i år, hvor de har fundet en sand perle midt i de asturiske bjerge, som også i år synes at skulle afgøre løbet. Faktisk skulle man slet ikke lede længe. Lige ved siden af Spaniens mest frygtede stigning, Angliru, ligger nemlig et andet bjerg med det mundrette navn Gamoniteiru, og selvom det ikke når samme vanskelighedsgrad og ekstreme som sin frygtede storesøster, er det rigeligt svært til at sætte scenen for et uhyre spektakulært slag i kampen om den samlede sejr. Forinden skal rytterne endda over flere af Asturiens klassiske stigninger, og dermed bliver årets sidste bjergetape med næsten 5000 højdemeter over bare godt 160 km og en vild afslutning en på alle perfekt chance for klatrerne til at vinde tid inden den afgørende enkeltstart.

Med en distance på 162,6 km er der tale om en kort etape, der fører feltet fra Salas til toppen af Alto d’El Gamoniteiru. Startbyen ligger midt i de asturiske bjerge, men arrangørerne er fra start nådige, da man lægger ud med at køre mod syd og sydvest af en stigende dalvej, der over 44,1 km leder feltet frem til byen La Riera og undervejs bringer dem fra 53 m over havets overflade op i 498 m højde. Her indledes etapen for alvor, når man drejer mod sydøst for at passere kategori 1-stigningen Puerto de San Lorenzo (9,9 km, 8,6%), der er en modbydeligt svær stigning, der kommer i top hug - først 3 km med 10-11%, siden et kun let stigende 2 km langt plateau og slutteligt 5 km, der næsten konstant stiger med 9-12%.

Læs også

Klassikerrytter tæt på UAE-skifte

Toppen rundes efter 54,1 km og efterfølges af en ikke alt for svær nedkørsel, der leder mod nordøst tilbage til dalen, hvor man kører ad en let stigende dalvej mod sydøst fem til Barzana, hvor dagens spurt kommer efter 84,8 km. Her drejer man med det samme mod øst for at passere endnu en af Asturiens klassikere, nemlig kategori 1-stigningen Puerto de la Cobertoria (7,9 km, 8,6%), der kun har en relativt let første kilometer, men derefter stiger relativt jævnt med 8-9% hele vejen, endda afbrudt af en kilometer med 11,5%.

Toppen rundes efter 94,4 km og ligger faktisk halvvejs oppe ad målbjerget, men i stedet for at køre hele vejen op til toppen, efterfølges den af en nemmere fase. Nu kører man nemlig mod nord og øst ned ad målbjergets første del via en nedkørsel, der er snoet, men ikke alt for svær. Den fører frem til byen La Pola, der nås efter 104,4 km, og hvor man rammer en 42,4 km lang rundstrækning, der skal køres én gang.

Den indledes med, at man kører mod nordøst og nord ad en let faldende dalvej frem til byen Mieres del Carmin, hvor man drejer mod nordvest, fortsat via en let faldende vej. I det nordligste punkt drejer man mod syd, hvorefter det i stedet begynder at stige ganske let frem til byen La Ara, hvor man kunne dreje mod vest for at køre op ad Angliru. Det gør man imidlertid ikke. I stedet kører man mod nord og nordøst op ad kategori 2-stigningen Alto del Cordal (12,2 km, 3,8%) - den stigning, der altid kommer lige inden Angliru, hvor den dog bestiges fra den modsatte og meget sværere side - der starter meget let, men slutter med 8,3 meget jævne kilometer med 5,8% i snit. Toppen rundes med 21,5 km igen i forbindelse med en bonusspurt, hvorefter en undervejs ret teknisk nedkørsel leder mod syd og sydøst ned til dalen, hvor man kortvarigt kører mod syd ad den flade dalvej ind gennem La Pola, hvor rundstrækningen afsluttes.

Nu tager helvede fat, når man drejer mod vest for at køre op ad Alto d’El Gamoniteiru (14,6 km, 9,8%), der er uden for kategori og altså indledes med, at man kører op ad nedkørslen fra Cobertoria, inden man drejer mod nordvest for at køre hele vejen op til toppen i 1772 m højde. Der er tale om en brutal sag, der efter to kilometer med 6-8% stiger stabilt med 11-12% over de følgende fem kilometer. Herefter flader den lidt ud med 5-8% over tre kilometer, inden den atter tager fat med 3 km med 9-10%, inden den svære afslutning, hvor de sidste knap 2 km stiger med 12-14%, den sidste med 13,5%. Stigningen følger en snoet vej frem mod det omtalte sving, og derefter er det en relativt lige vej, der leder frem til et skarpt sving bare 90 m fra stregen.

Etapen byder på i alt 4858 højdemeter over den korte distance.

Alto d’El Gamoniteiru har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

Læs også

Starttider: Enkeltstart i Romandiet Rundt 2024

SE VUELTAEN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-

Vejret

I dag smagte rytterne på den velkendte asturiske regn, og det er sandsynligt, at det vil gentage sig i morgen. På den første halvdel af etapen vil bygerisikoen være ca. 40%, men til anden halvdel vil den ligge på omkring 60%. Temperaturen vil nå 23 grader i dalen, og der vil bare være en svag til let vind (5-8 km/t) fra nord. Det giver indledende medvind frem til bunden af første stigning, hvorefter der vil være sidevind frem til bunden af nedkørslen efter Cobertoria. Dernæst vil der hovedsageligt være modvind, indtil man får medvind kort inden Cordal og frem til bunden af Gamoniteiru. Her vil der være sidevind på den første halvdel og derefter stort set direkte modvind over de sidste 5 km.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Analyse af 17. etape

Du kan læse en analyse af 17. etape her.

Favoritterne

Efter dagens drama forstår man udmærket, hvorfor rytterne hidtil har kørt temmelig konservativt. Der var nemlig al mulig grund til at spare kræfter til disse slag i de asturiske bjerge, der uden sammenligning er Spaniens sværeste. I dag fik man også en fornemmelse af, hvorfor den tredje uge er blevet betegnet som den måske hårdeste i Vueltaen hidtil, for det var nogle kvæstede kroppe, der nåede toppen af Lagos de Covadonga.

Desværre for rytterne var dagens etape ikke nok til at give den tredje uge det prædikat. Der venter nemlig endnu mere af samme - og endda af en endnu værre - skuffe i morgen. Vueltaen har som nævnt ovenfor i nyere tid gjort en dyd ud af at opfinde en ny spektakulær stigning til hver eneste udgave, og selvom vi ikke kommer op på niveau med 1999-opfindelsen, Angliru, nærmer vi os i det mindst med den perle, der er blevet ”opdaget” til årets løb.

Det er ikke uden grund, at man kan kalde Gamoniteiru for Anglirus lillesøster. Den mest indlysende forklaring er naturligvis, at de to bjerge ligger op og ned ad hinanden, men også på vanskelighed kan de sammenlignes. Lillesøsteren har i hvert fald en voldsom gennemsnitlig stigningsprocent ligesom sin storesøster, og hvis ikke man kan huske længere tilbage, kan man i hvert fald tænke tilbage til november og erindre, hvor vildt et cykelløb den slags gav.

Der er dog også væsentlige forskelle. Det kendetegner dem begge, at de bliver ved og ved og bare er konstant stejle, men Gamoniteiru kommer ikke i nærheden af Anglirus stejlhed. Faktisk er den maksimale stigningsprocent på 17 i Vuelta-sammenhæng ganske beskeden, og det, der gør Gamoniteiru specielt, er i stedet, at den er stabilt stejl over så langt et stykke, at det gør modbydeligt ondt over næsten alle 14,6 km.

Det er dog ikke kun målbjerget, der gør etapen svær. Arrangørerne serverer forinden en række af Asturiens klassiske stigninger, der i dette område er kendetegnet ved deres enorme stejlhed, og det eneste lille minus ved etapens design er, at Gamoniteiru ligger dårligere i forhold til Cordal end Angliru. Normalt bruges Cordal som umiddelbart opvarmning til Angliru, som den også gøres denne gang til Gamoniteiru, men hvor man på Angliru-etapen kommer fra den stejle side af opkørslen, er fra denne side ikke for alvor noget at skrive hjem om. Derfor er det et lidt ærgerligt dalstykke mellem Cobertoria og Gamoniteiru, der jo altså bare er samme bjerg, og det gør det svært at angribe fra distancen, hvis ikke man har den store risikovillighed, Egan Bernal havde i dag. Til gengæld er målbjerget også så rigeligt svært, at der ikke er grund til at starte tidligt. Man kan sagtens gøre store forskelle, selvom man venter - særligt fordi det er et bjerg, hvor man kan starte fra bunden. Den eneste ulempe er, at der er modvind over de sidste 5 km, og selvom det ikke nødvendigvis er altafgørende på så stejlt et bjerg, kan det spille en rolle, hvis det er lige så pivåbent som på det ligeledes stejle Picon Blanco.

Spørgsmålet er, om der er hold, der har risikovilligheden til at åbne løbet tidligt. Eller måske skal spørgsmålet formuleres anderledes. Har Egan Bernal risikovilligheden til igen at åbne allerede på Cobertoria? Det vil nemlig i høj grad igen være Ineos’ og Jumbos taktik, der vil diktere, hvilken slags etape vi får.

Bahrain vil nemlig næppe kontrollere etapen. Vi så i dag, at de forsøgte at ramme udbruddet, og da Jack Haig næppe slår Primoz Roglic i finalen, er deres mest sikre vej til en etapesejr også ubetinget at bruge deres nærmest ubegrænsede arsenal af superklatrere. Movistar har efter dagens lille nedtur formentlig indset, at deres mål må være at forsvare 2. og 3. pladsen mod særligt Bernal. Det udelukker ikke, at de kan gå efter den etapesejr, de stadig mangler, men er det risikoen værd at bringe bonussekunder i spil til Bernal? Uanset hvad har de jo det samme problem som hidtil, nemlig at deres hold er for klatresvagt til, at de på egen hånd kan kontrollere etapen, og med en nu forslået Carlos Verona på vej på hospitalet er det en umulighed. Jeg udelukker bestemt ikke, at de giver den et skud - det store hjemmebanehold skal jo gerne vinde en etape, og dette er nok sidste chance - men selvom der heldigvis er meget fladt, kan de ikke kontrollere så svær en dag, hvis ikke de får hjælp.

Den hjælp skal komme fra enten Ineos eller Jumbo, men det gør den formentlig også. Ineos har absolut intet at miste ved at gå efter etapesejren, og Egan Bernal kan kun have tanket selvtillid efter dagens flotte ridt. Også for dem er det den i hvert fald bedste tilbageværende chance for at få den sejr, de mangler, og derfor vil det undre mig meget, hvis ikke Ineos som i dag tager kontrol og lægger pres på undervejs på samtlige stigninger.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Mere i tvivl er jeg med Jumbo. Roglic fik sin bjergetape i dag, og han brugte så mange kræfter, at det vil være logisk at rette blikket mod forsvar og sejr på enkeltstarten. Omvendt er han altid skrupsulten, og efter et helt løb i defensiven vil det ikke undre mig, hvis han gerne vil vinde igen. Måske nager det ham også lidt, at Tadej Pogacar vandt begge de to sene bjergetaper i Touren, og det kunne være noget, han gerne vil kopiere.

Der er dog også en anden mulighed. Jeg nævner i analysen ovenfor tanken om, at Roglic gerne vil give en sejr til Sepp Kuss. Sidste år på Angliru så det nemlig ud til, at en kriseramt Roglic kostede Kuss etapesejren, og hvad ville være mere nærliggende end at tilbagebetale den ”gæld” på Anglirus lillesøster? Roglic har så stort et forspring og så meget overskud, at han kan tillade sig at bruge kræfter på den slags, også fordi de kommende to etaper har lettere finaler, hvor Roglic burde kunne undgå den helt store krise. Strategien vil i hvert fald være helt oplagt: skabe samling inden bjerget, lade Kuss give den et skud og så lade Roglic gøre arbejdet færdigt, hvis amerikaneren ikke kan.

Jeg hælder derfor til, at Jumbo også vil kontrollere, og dermed har vi to hold, der burde gøre et arbejde. Skipper Jumbo etapen, kan det være, at Movistar kommer Ineos til undsætning, og selvom de to decimerede hold ikke nødvendigvis er stærke nok til at hente et udbrud, har de en fair chance. Mest af alt tror jeg dog, at Jumbo og Ineos vil tage ansvaret - Jumbo i fladlandet, mens Ineos lægger pres på, når de rammer stigningerne - og derfor hælder jeg til endnu en afgørelse mellem favoritterne.

Uanset hvad bliver der kamp fra start. Et udbrud har en ganske god chance, og derfor vil mange angribe i ét væk. DSM kan også se, at Roglic med en sejr i morgen truer bjergtrøjen, og derfor må de have som mål at få Romain Bardet i udbrud, så han som minimum kan få nogle af de tidlige point. I dag så vi også, at Damiano Caruso igen meldte sig ind i den bjergtrøjekamp, han helt uforståeligt meldte sig ud af, da han frivilligt afgav trøjen til Bardet, og derfor har Bahrain formentlig også en plan om at få italieneren afsted.

Derfor tror jeg også, at DSM og Bahrain - som minimum DSM - er klar til at kontrollere på det flade frem mod den første stigning, hvis der skabes et udbrud uden Bardet. Derfor ser jeg to scenarier: enten kører der relativt tidligt en stor gruppe med deltagelse af Bardet og formentlig også Caruso, eller også vil DSM bestræbe sig på at køre alt ind, så Bardet kan komme afsted, senest på den første stigning. Hvis Ineos go Jumbo vil vinde etapen, lader de næppe bare en stærk gruppe sejle væk, og derfor tror jeg, at der er god chance for en lang kamp, hvor udbruddet først kører på stigningen.

Det kan gøre det til endnu en lynhurtig og vild dag, og det taler for, at vi på San Lorenzo får etableret et af de brølstærke udbrud af klatrere, herunder David de la Cruz, der vil gentage sidste års udbrudskup - hvis da overhovedet vi får et udbrud. Hvis Ineos som i dag har tænkt sig at lægge pres på op ad alle stigninger, kan det blive svært at få et stort forspring. Jeg vil stadig tro, at vi får et udbrud, men jeg udelukker en gentagelse af dagens scenarium, hvor man aldrig rigtigt for alvor nåede at tale om et udbrud. Det vil blot kræve, at Ineos igen kører aggressivt på stigningerne, og at Jumbo kører med stram elastik i fladlandet.

Det næste store spørgsmål er, om Bernal forsøger allerede på Corbertoria. Denne gang vil jeg tro, at han holder sig i skindet, men jeg udelukker intet med den mand. I dag viste det sig at være skønne spildte kræfter, og risikoen for, at han igen ender tomhændet, er stor. Denne gang tvivler jeg nemlig også på, at han får hjælp af Roglic, der nu har leveret sin magtdemonstration og herfra mest af alt skal tænke på ikke at dumme sig. Faktisk tror jeg, at der er en vis sandsynlighed for, at Roglic bare vil lade Bernal køre, hvis han måtte angribe, og så bruge sit stærke hold til definitivt at eliminere ham, når han har slidt sig selv ihjel i modvinden i dalen. Jeg tror derfor ikke på en gentagelse af dagens vilde scenarium, og mest af alt tror jeg, at Bernal holder sig i skindet - også fordi målbjerget denne gang er sværere.

I fladlandet frem mod Cordal regner jeg med, at Jumbo vil køre så stærkt, at vi får favoritafgørelsen. Herefter er det interessant at se, om Bernal vil angribe allerede på Cordal. Det anser jeg som sandsynligt, men ikke sikkert. Der er ingen dal, og han kunne sagtens bruge den formentlig regnvåde nedkørsel til at vinde noget ekstra tid gratis. Til gengæld er det mere tvivlsomt, om stigningen er svær nok til, at han kan køre væk, og på dette tidspunkt i løbet tror jeg også, at Roglic vil følge ham. Formentlig er den så let, at vi vil se et samlet felt på Gamoniteiru, men krigen kan godt være startet allerede på Cordal.

Hvis ikke han er startet tidligere, vil Bernal formentlig starte tidligt på Gamoniteiru. Det er den svær nok til, og han har meget tid, der skal vindes, hvis bare han vil på podiet. Når han åbner op, tvivler jeg på, at andre end Roglic kan gå med, men derefter er jeg ret spændt på, hvad Roglic vil. Vil han samarbejde og gå efter endnu en magtdemonstration? Eller vil han sætte sig på hjul i håb om, at Bernal går død, og Kuss kan vinde etapen? Og i den bedste af alle verdener må Jumbo ønske, at Kuss selv kan svare på de angreb, der vil komme fra Bernal.

Læs også

Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

Så god tror jeg dog ikke, at verden er, og derfor peger jeg på Primoz Roglic som favorit. Mit bud er, at han vil gå efter at give en sejr til Kuss, men med dagens ben vil jeg tro, at Roglic og Bernal igen viser sig at være et niveau over rivalerne. I det tilfælde kan Roglic vælge to ting. Han kan levere endnu en magtdemonstration relativt tidligt på stigningen og effektivt sætte en streg under, at han er løbets i særklasse bedste rytter, eller han kan køre et defensivt løb fra baghjulet, håbe at Kuss kan vinde etapen og slå til på de sidste meter, hvis amerikaneren som forventet ikke kan matche Bernal. Hvilken strategi han vælger, tør jeg ikke sige, men udfaldet er det samme: Roglic vinder etapen

Er Roglic sårbar? Næppe. Han havde det svært på Angliru sidste år, men det skyldtes alene træthed efter hans vilde sæson. Som han atter viste i dag, har han ingen problemer med holdbarheden i den tredje uge, og denne gang er helt frisk og virker slet ikke træt. Stejle procenter har han ofte tæmmet - tænk bare på Los Machucos - og det burde være et bjerg, der passer ham udmærket. I dag viste han, at han har mindst to gear mere end alle andre, og det er svært at opdrive ét eneste argument for, at han ikke har det i morgen. Derfor er han min favorit.

Da dette handler om vinderpotentiale, har jeg Sepp Kuss om nr. 2. Situationen er lidt den samme som i 2017, hvor Chris Froome gerne ville have givet sejren på Angliru til Wout Poels, men hvor de mislykkedes i projektet, fordi Alberto Contador var kommet væk på nedkørslen fra Cordal. Som nævnt ovenfor vil det være helt naturligt for Roglic at betale sin ”gæld” fra Angliru sidste år, og det virker ikke helt umuligt, at det kan lade sig gøre. Også i dette løb topper Kuss i den tredje uge, som han altid synes at gøre, og han viste på Angliru sidste år, at denne type bjerg passer ham storartet. Det var bekymrende, at han i dag var ude af stand til at følge Bernal, selvom han forsøgte, men det behøver han heller ikke nødvendigvis. Bernal kan sagtens risikere at betale en pris, hvis han igen angriber tidligt, og med Roglic foran vil Kuss som i dag kunne sidde på hjul. Dør Bernal lidt i modvinden til sidst, er det slet ikke umuligt, at Kuss kan vinde etapen, selvom han kun skulle være tredjebedste mand. Jeg tror i hvert fald, at det kunne være Jumbos drømmescenarium.

Dernæst vil jeg pege på Egan Bernal. Det kommer ikke som noget stort chok, at colombianeren topper i den tredje uge, og efter i lørdags var det også ret klart, at han ville nå at blive konkurrencedygtig. Trenden tilsiger, at han i morgen formentlig vil være endnu bedre, men desværre viser dagens etape også, at han har lidt af et hul at lukke til Roglic, som aldrig går ned. Det er meget at håbe på en offday, men er der en mand, der kan bringe sloveneren i vanskeligheder, er det utvivlsomt løbets næstbedste klatrer. Skal man finde lidt håb, passer denne stigning ham nok også bedre end Lagos de Covadonga, der med sine lidt mere moderate procenter nok trods alt lå bedre til den lidt mere kraftfulde Roglic, men derudover har han også to andre muligheder.

Som sagt er jeg ikke sikker på, at Roglic vil satse, hvis Bernal angriber tidligt, slet ikke på den regnvåde nedkørsel fra Cordal, og dermed kan han måske kopiere Contador, der i 2017 netop bruge den ganske vist anden nedkørsel fra Cordal til på Angliru at sejre foran den ellers stærkere Froome. En anden mulighed er, at Roglic kunne finde på at give en sejr til colombianeren, hvis de to igen viser sig at være i deres egen liga. Roglic har vist sig at være iskold og grådig, og det er derfor usandsynligt, men efter deres ridt sammen i dag, kan Roglic måske føle, at han står lidt i gæld til Bernal, hvis nu ikke han kan få Kuss til at vinde. Han har trods alt før ladet Pogacar, der ganske vist også er hans ven, vinde på Los Machucos.

Dernæst må Miguel Angel Lopez stå næst i rækken, men det er stadig svært at se, hvordan han skal vinde. I dag lignede han tredjebedste mand, men han blev stadig kørt over af de to stærkeste. Heldigvis synes hans formkurve også i denne grand tour at være opadgående, og man kan håbe, at han har et par procent mere. Vi skal ikke glemme, at Lopez jo faktisk kørte fra Roglic og Pogacar på Col de la Loze sidste år, selvom han på de foregående bjerge ikke var i nærheden af dem, og da dette er det bjerg, der passer en ren klatrer som Lopez bedst, skal man ikke helt udelukke en gentagelse - også selvom der denne gang er den helt væsentlige tilføjelse, at han modsat i Frankrig ikke har de højder, der plejer at give ham en stor fordel.

Dernæst må Enric Mas stå næst i rækken. Som nævnt i analysen er formkurven nedadgående, men som sagt er det uklart, om det er træthed eller effekten af styrtet. Er det førstnævnte, skal vi forvente, at han taber yderligere niveau i morgen, og så vinder han i hvert fald ikke etapen. Er det derimod sidstnævnte, kan man håbe, at en ekstra dag vil have hjulpet endnu mere på skaderne, og at han vil kunne nærme sig det tårnhøje niveau, han havde de første to uger. Han er fremragende på denne type stigning, når man husker på, hvor flot han kørte på Angliru i både 2017 og 2020, hvor han ellers var meget træt i den sidste uge, og det er derfor den finale, der burde passe ham allerbedst. Det er også for ham meget svært at se, at han skulle kunne vinde, men har Roglic og Bernal en pris at betale for i dag, og nærmer han sig fordums styrke, er det ikke umuligt.

En dårlig dag til de to stærkeste er også vejen til sejr for Jack Haig, men indtræffer den, er det ikke helt umuligt, at det kan lade sig gøre. Denne slags stabilt stejle stigninger handler nemlig først og fremmest om én ting, nemlig om ikke at gå i rød zone for tidligt, og hvis der er noget, Haig mestrer, er det netop det. Igennem hele dette løb har han holdt sit jævne tempo, og det gjorde han også i forbindelse med alle dagens ryk og forceringer. Desværre er denne stigning ikke helt så modbydelig som Angliru og derfor en stigning, hvor man faktisk kan angribe og ikke bare holde cyklen i gang, men det burde stadig være et godt bjerg for en dieselmotor som Haig. Skal han vinde sig, skal det flaske sig, men det virker vel ikke helt umuligt, at Haig er bedst, hvis Bernal og Roglic betaler en pris for dagens anstrengelser.

Jeg tror mindre på Adam Yates. Som nævnt i analysen var det opløftende at se, hvor god han var i dag, der vel var hans bedste dag i den tredje uge af en grand tour, men kan han bakke det op med to gode dage sent i en grand tour - endda to af den slags store bjergdage, han har det lidt svær med. På den anden side burde det meget stejle målbjerg passe ham ganske udmærket. Vi har aldrig set ham på lange, stejle stigninger, men som type ligner han brormand, der jo altid har gjort det fremragende på Zoncolan. Han er også i den taktisk gunstige situation, at Bernal formentlig vil gå i offensiven, hvorefter Yates kan sidde på hjul. Skulle det brænde sammen for Bernal og Roglic også mangle benene efter i dag, kan det måske give Yates de procent, der skal til for at gøre det færdigt på et bjerg, der ligger til ham. Det kræver dog en friskhed, han ikke har for vane at have på dette tidspunkt i løbet.

Læs også

Lefevere om muligt Alaphilippe-skifte: Måske vil han prøve noget andet

Endelig er der Gino Mäder, der må regnes som den sidste mulige - omend meget urealistiske vinder. I dag var han uhyre overbevisende, for han kom med favoritterne til mål, selvom han førte næsten hele finalen. Vi så allerede sidste år, at han toppede i den tredje uge, og det synes han at gøre igen. Som type minder han utroligt meget om Haig, og det er som sagt ikke en dårlig type at være netop på et bjerg, hvor dieselklatring kommer til sin ret. Problemet er, at hans primære opgave er at hjælpe Haig, og selvom han muligvis kan vise sig som en af de allerstærkeste, skal taktikken flaske sig, hvis han vitterligt skal vinde.

Det er ret umuligt at se andre vinde. Det er et fremragende bjerg for dieselklatreren Louis Meintjes, der igen her bare bliver bedre og bedre, men han har for stort et hul at lukke til, at han er en realistisk vinder. Hvis ikke han spilder kræfter på et tidligt angreb, burde det også være en perfekt stigning for David de la Cruz, men som nævnt tror jeg, at han igen risikerer at brænde meget energi af tidligt på etapen. Kommer han ikke i arbejdstøjet, vil Steven Kruijswijk også ende langt fremme igen, for også han er en dieselklatrer med altid stigende formkurve i den tredje uge. Det samme gælder for Jan Hirt, der endda også elsker de stejleste procenter. Til gengæld er det for svær en stigning for Felix Grossschartner, selvom han gjorde det fornemt i dag og synes bedre end nogensinde, og det må også igen for Guillaume Martin handle om at begrænse tabet efter styrtet. Endelig burde det være en god stigning for Juan Pedro Lopez, der dog virker en anelse træt efterhånden, ligesom det skal blive interessant at se, om Clement Champoussin kan fortsætte med at bekræfte sit alt for længe hengemte potentiale, selvom hans enorme udsving i dette og alle andre løb viser, at det ikke er noget, man skal satse pensionsopsparingen på.

De øvrige vinderbud kommer fra udbrud, og her må jeg igen prøve med Wout Poels. Jeg kastede alle superlativerne efter ham i analysen ovenfor, og dem vil jeg ikke gentage her, men i dag satte han i hvert fald en fed streg under, at den tredje uge og Poels rimer lige så godt, som ære gør på pære. Til gengæld rimer ustabilitet og Poels også lige så godt, som ål gør på mål, og derfor vil det kun være helt naturligt at forvente, at han har en gedigen offday i morgen. Hvis til gengæld han har benene som i dag, burde han elske dette bjerg. Som sagt var han uhyre tæt på at vinde på Angliru i 2017, og faktisk gjorde han det allerede i 2011, nu hvor Juan Jose Cobo er diskvalificeret. Dette er på alle måder en Poels-stigning, og han må have tanket selvtillid i dag. Vi så heldigvis, at Bahrain gik efter at ramme udbruddet. Lykkes det at Poels med i et udbrud, der holder hele vejen, er det svært at se, hvem der skal slå ham - hvis han vel at mærke er en gevinst igen i dag og ikke den nitte, han oftest er!

Som sagt vil Jumbo sikkert gerne vinde etapen med Kuss, men der er også en anden vej til sejr. Kører der en stor gruppe fra start, vil de sikkert igen elske at give Steven Kruijswijk chancen. Det er blevet Jumbos speciale at sende hjælpere i udbrud, lade dem sidde på hjul og slutteligt lade dem køre finale. Kruijswijk var tæt på forleden, og hvis ikke Majka-fuglen allerede var fløjet, kunne han måske have matchet polakken. Som altid i en grand tour bliver han bare bedre og bedre, og på det seneste har han næsten kunnet matche favoritterne. Denne jævne stigning er god for hans dieselklatring, men jeg er ikke sikker på, at han vil elske de stejle procenter. Det er dog ikke 20%-stigninger, vi taler om, og med de ben, han endelig synes at have fundet, bliver han ikke let at slå, hvis han har siddet på hjul hele dagen.

Mit næste bud er Rafal Majka . Rammer han et udbrud med alle de oplagte klatrenavne, er det ikke givet, at han vil være stærkest, men modsat Bardet og Caruso har han ingen bjergtrøjeambitioner. Det er meget tænkeligt, at han i et eventuelt udbrud vil være oppe mod folk, der brænder en masse kræfter af på de tidlige stigninger, og imens vil Majka kunne passe på sig selv. Vi så i søndags, hvor uhyggeligt stærk han er lige nu, og hvis ikke han havde en offday i dag, fik han sparet godt med kræfter til at jagte endnu et stort ridt. Den sidste stigning burde passe glimrende til en ren klatrer som ham, særligt fordi også hans styrke er det jævne, hårde tempo, der kommer til sin ret her. Med benene fra i søndags står han i hvert fald stærkt.

Det næste indlysende bud er vel Romain Bardet. Som sagt tror jeg, at han og DSM stiller til start med det ene formål at få franskmanden i udbrud, så han som minimum kan forsvare bjergtrøjen. Min bekymring er desværre, at han og Caruso kan ende med at ødelægge det for hinanden. Vi så i hvert fald i Touren, hvordan Wout Poels, Nairo Quintana og Michael Woods konstant sled hinanden op, og da Bardet allerede har sin etapesejr, vil han formentlig have bjergtrøjen som prioritet. Til gengæld er det også ret klart, at han var skræmmende stærk i den tredje uge, både på 11., 12. og 14. etape, og som tidligere Tour-toer har han restitutionsevnen til at holde niveau. I dag tog han sig en hviledag, og derfor burde han være frisk til at jagte både etapesejr og bjergtrøje. Spørgsmålet er mest, om han kan få både i pose og i sæk.

Samme betænkelighed har jeg ved Damiano Caruso. Som nævnt meldte han sig i dag igen ind i bjergtrøjekampen, og derfor vil han formentlig gøre meget for at ramme udbruddet. Desværre risikerer han at slide sig selv ned i kampen om pointene, men måske er han også så klog, at han lader Bardet om det og i stedet samler gratis 2. pladser op i stedet. Gør han det, burde han have en fin chance for at gøre det færdigt, for han topper som regel i den tredje uge. Alligevel har han ikke virket helt så overbevisende de seneste dage, heller ikke i dag, hvor han sent kom tilbage for at hjælpe i dalen, og han har det ikke godt med stigninger, der er alt for stejle, hvorfor dette ikke vil være hans favoritfinale. Til gengæld så vi på Velefique, hvor skræmmende han er på sine gode dage.

Med Odd Christian Eiking tilbage i civil beklædning burde der være plads til, at Jan Hirt kan jagte udbrud. Igen i dag viste han, at man kan stille uret efter, at han rammer formen i den tredje uge, og han virkede endnu bedre end i søndags, hvor hans føringsarbejde var på grænsen til skræmmende. Endnu bedre er det, at han elsker disse lange, stejle dieselstigninger - glem ikke, hvem der har vundet på Kitzbüheler Horn og imponeret på Rettenbachferner i Tour de Suisse og Mortirolo i Giroen - og det er derfor den ideelle etape for ham. Desværre synes hans dieselmotor pokkers uegnet til at ramme udbrud tidligt på etaperne, og han har en slem tendens til at bruge så mange kræfter på det, at han flopper, når finalen melder sig.

Læs også

Uheldig hollandsk profil udgår

Det kunne være herligt, hvis Louis Meintjes er frisk på at gå i udbrud. Han er næppe en mand, man frygter meget, og hvis Jumbo ikke går efter etapen, og Ineos og Movistar er for svage, burde han have en chance for at holde hjem. I dette løb har han vist sit højeste niveau siden 2017, og han bliver altid bare bedre og bedre. Denne stigning er skabt til en dieselklatrer, der bare kan holde sit tempo og slide alle andre ned, og det er derfor den perfekte Meintjes-stigning. Desværre har han ét problem: Bahrain vil næppe lade ham stjæle Mäders top 10, og araberne viste i dag, at de ikke er de sjoveste modstandere at have!

Samme problem har David de la Cruz. Som nævnt vil han næsten med sikkerhed forsøge at angribe, som han gjorde i dag, fordi netop den manøvre gav ham en top 10 sidste år. Som ren dieselklatrer, der bare holder sit tempo, vil også han elske denne stabilt stejle stigning, og i dag viste han fornem form med en god finale, selvom han brugte kræfter tidligt på etapen. Men som sagt har han også Bahrain som den modstander, der kan forhindre ham i at gentage kuppet fra sidste år.

Dagens positive oplevelse - eller i hvert fald én af mange - var Clement Champoussin, der endelig foldede sit enorme talent ud igen. Det er klart, at han med de samme ben i morgen vil have en fremragende chance for at vinde en etape, der burde være guf for en ren klatrer som han, men har han de ben? Det er jeg bange for, at han ikke har, for stabilitet er for ham en by i Rusland. Der var eksempelvis en verden til forskel på dagens Champoussin og den Champoussin, som Bardet kørte midt over i lørdags. Jeg frygter, at han vil betale en pris for dagens ridt, men gør han ikke, kan han sagtens vinde.

Juan Pedro Lopez viste allerede inden løbet, at han havde kurs mod en stor Vuelta, men han har været endnu bedre, end man kunne have drømt om. Desværre er han måske ikke helt så skarp, som han var tidligere i løbet, men han var stadig tæt på favoritterne i dag, selvom han blev sat tidligt. Hans dieselstil burde passe glimrende til denne stigning, og baseret på hans klejne statur burde der være en sandsynlighed for, at den stadig ret uprøvede spanier har det godt med stejle procenter. Det skal flaske sig, men med hans niveau i dette løb burde han have en chance for at vinde fra et udbrud.

I går var jeg ikke optimistisk på vegne af Michael Storer, men nu giver jeg ham alligevel en chance. Han så i hvert fald ikke ud til at være helt færdig i dag, men vi så også i udbruddet på 15. etape, at han ikke har de suveræne ben, han havde i den første halvdel af løbet. Umiddelbart er det min fornemmelse, at der lige nu med en vis sandsynlighed vil være stærkere folk end ham i det udbrud, han måtte ramme, men med hans fine kørsel i dag og hans vanvittige niveau i starten må han tilskrives en chance for sit hattrick.

Endelig er der Geoffrey Bouchard. Han har været mindst lige så svingende som holdkammeraten Champoussin i dette løb, men generelt har det været opløftende de seneste dage. Også i dag kørte han en fornem etape, og han ligner en af de ryttere, der kan drømme om at gøre det færdigt. Alligevel er det nok for svært et bjerg til en mand, der ikke er en helt rigtig klatrer, og sandsynligheden for, at han vil være oppe mod stærkere og mere rene bjerggeder, er nok stor.

Normalt vil Mikel Nieve også være et godt bud, men i dag så vi, at han nok mangler lidt for meget. Remy Rochas skal formentlig hjælpe Martin med at forsvare sin top 10, og også Pavel Sivakov må ventes at være på job, mens Carlos Verona er slemt forslået. Ben Zwiehoff chokerede i dag, men det er svært at forestille sig, at han kan vinde, og det samme gælder for Floris de Tier, selvom også han leverede sit livs præstation i dag. Oscar Cabedo og Jefferson Cepeda imponerer stadig, men næppe nok til at vinde, og Jay Vine er angiveligt temmelig forslået. Jeg tror ikke, at Jumbo satser butikken på Sam Oomen eller Koen Bouwman, og Odd Christian Eiking er næppe frisk nok til et udbrud efter nogle hårde dage. Aleksandr Vlasov slog sig ikke alvorligt, men noget udbrud ligger ikke i kortene, og stigningen må være for svær til, at Ion Izagirre, Steff Cras, Simone Petilli, Chris Hamilton, Sergio Henao, der også styrtede i dag, og Gianluca Brambilla kan gøre det færdigt, og jeg vil tro, at det samme gælder for Rein Taaramae , selvom han har set stærk i rollen som hjælper for Eiking. Fabio Aru kom ned på jorden igen i dag, hvor han ikke efterlod samme positive indtryk som i søndags, og Joe Dombrowski, der ellers vil elske stigningen, mangler for meget. Jeg forventer ikke, at Felix Grossschartner tør gamble med en top 10 med angreb udefra. Endelig synes Mark Padun og Lucas Hamilton igen at være milevidt fra formen, ligesom Mauri Vansevenant ikke har haft niveauet de seneste dage.

Feltet.dks vinderbud: Primoz Roglic

Øvrige vinderkandidater: Sepp Kuss, Egan Bernal

Outsidere: Miguel Angel Lopez, Enric Mas, Jack Haig, Adam Yates, Gino Mäder

Jokers: Wout Poels, Steven Kruijswijk, Rafal Majka, Romain Bardet, Damiano Caruso, Jan Hirt, Louis Meintjes, David de la Cruz, Clement Champoussin, Juan Pedro Lopez, Michael Storer, Geoffrey Bouchard

Radio4

Jeg gør status på Vueltaen i morgen kl. 11.00 på Radio4.

SE VUELTAEN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-