Optakt: 1. etape af Etoile de Besseges (aflyst)

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN

Ruten

I periode fra 2011 og frem indledte man løbet med en flad sprinteretape, der førte feltet på en tur rundt i terrænet omkring start-og målbyerne Bellegarde og Beaucaire, men den model ændrede man på i 2020. Her flyttedes målet nemlig til Bellegarde, der således var vært for både start og afslutning, og i den forbindelse rykkede man afslutningen til den lille bakke Cote de la Tour. Med en gennemsnitlig stigningsprocent på 6,3 over 600 m er der tale om en klassisk puncheurafslutning, der i 2020 gav et noget anderledes udfald end den vanlige massespurt, i 2021 førte til et helt anderledes sprinterhierarki, end man vil have set på den klassiske åbningsetape, i 2022 var rammen om en suveræn Mads Pedersen-sejr efter et sidevindsdrama, og i 2023 gav anledning til en herlig duel mellem Pedersen og Arnaud De Lie. Derfor er der lagt op til en fremragende åbning igen i 2024, hvor samme afslutning ventes at bringe en eksplosiv afslutter i den første førertrøje efter en etape, der endda er en total kopi af åbningsetapen fra 2022 og 2023.

Igen i år er der tale om en kort etape på bare 160,6 km, som altså nu har både start og mål i den tidligere startby, Bellegarde. Den består af tre rundstrækninger, hvoraf den første er 55,5 km og henlagt til området nord for Bellegarde. Her kører man igennem fladt terræn mod nord og nordøst, inden man i det nordøstligste punkt vender rundt for herefter at følge Rhone-floden mod sydvest og syd ned til udkanten af den gamle målby, Beaucaire. Herfra går det igennem fladt terræn går mod sydvest tilbage til Bellegarde, hvor man for første gang når toppen af kategori 3-stigningen Cote de la Tour (700 m, 6,2%) efter 55,5 km, men bare 30 m fra målstregen drejer man fra, hvorfor denne altså ikke krydses denne gang.

I stedet kører man ud på en 61,7 km lang runde i området sydvest for byen. Fra start går det mod sydvest igennem fladlandet ned til byen Saint-Gilles, hvorfra man kører en omgang på en flad og næsten ovalformet rundstrækning, der går igennem et naturområde. Efter tilbagekomsten til Saint-Gilles går det ad samme vej tilbage mod Bellegarde, hvor man kører en tur rundt om byen, inden man vender tilbage til kategori 3-stigningen Cote de la Tour (700 m, 6,2%), hvis top rundes for anden gang efter 117,2 km.

Heller ikke denne gang kører man over stregen. I stedet drejer man på toppen af stigningen mod nord for at køre ud på en 42,25 km lang rundstrækning, der er lige så flad som de forrige. Den er denne gang henlagt til området øst for byen. Først kører man mod sydøst ned til Fourques, inden man følger Rhone mod nord op til udkanten af Beaucaire, hvorefter man atter kører mod sydvest tilbage til Bellegarde, hvor man for tredje og sidste gang skal op over Cote de la Tour (700 m, 6,2%), der denne gang dog ikke byder på en bjergspurt. Der er tale om en ujævn stigning, der starter med 200 m med 5,5%, der efterfølges af 200 m med hele 11,4%, inden de sidste 300 m stiger med beskedne 2,3%. Fra toppen resterer fortsat 850 m, der kun er ganske let stigende, og som byder på passager lige igennem tre rundkørsler med hhv. 750 m, 90 m og 30 m igen, idet man også drejer skarpt ind på bakken i bunden med 1650 m til stregen.

I forhold til 2021 er etapen ændret ved, at den midterste rundstrækning er ny og erstatter én af de to omgange på den første rundstrækning, og heller ikke i år skal man køre en lille rundstrækning inde i byen, som man gjorde i 2020. Dermed skal Cote de la Tour passeres tre og ikke som i 2020 fire eller i 2021 to gange. Målstregen er tillige flyttet, så den nu er placeret 850 m efter toppen af bakken. Det er ca. 100 m senere end i 2020 og slet ikke som i 2021, hvor der var mål direkte på toppen. Etapen er som sagt den samme som i 2022 og 2023.

Etapen byder på bare 516 højdemeter mod 469 højdemeter i 2021.

Bellegarde har siden 2013 været startby for 1. etape, men vendte tilbage til også at være som målby i 2020, hvor Alexys Brunel fra et udbrud akkurat holdt Benoit Cosnefroy, Edward Planckaert og resten af feltet bag sig i den nye finale på Cote de la Tour, inden vi i 2021 så en mere klassisk puncheurspurt med sejr til Christophe Laporte foran Nacer Bouhanni og Mads Pedersen. Efter et sidevindsdrama igen i 2022 var det Mads Pedersen, der kørte alene væk fra en meget lille frontgruppe på bakken og sejrede med 1 sekund ned til fire mand anført af Hugo Hofstetter og Edvald Boasson Hagen. Sidste år forsøgte danskeren at gøre det igen, men her blev han i samme finale slået af kometen Arnaud De Lie, mens Benoit Cosnefroy som nr. 3 var eneste mand i samme tid som de to forreste. Forinden skal vi helt tilbage til 2012 for at finde sidste gang, der var mål i byen. Her slog Nacer Bouhanni en ung Marcel Kittel og Bobbie Traksel i en flad massespurt, mens Yauheni Hutarovich var hurtigere end Anthony Ravard og Bjorn Leukemans året forinden. I 2019 vandt Dylan Groenewegen en spurt i byen på en hård sidevindsetape i Paris-Nice.

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN

Vejret

I både 2020 og 2022 endte etapen i et gedigent sidevindsdrama, men den slags kan vi glemme alt om i år, hvor der generelt venter en rolig uge. Ja, faktisk bliver onsdagen næsten vindstille. Her vil der kun være få skyer og endda skyfrit til allersidst, mens den voldsomme varme, der har ramt Sydeuropa vil sikre en temperatur, der vil stige fra 10 til hele 14 grader. Vinden vil bare være svag til let (5-7 km/t) og undervejs dreje fra vestnordvest til sydvest. Retningsændringen gør det svært at sige, hvordan vinden præcist vil stå undervejs på den kringlede rute, men på den sidste rundstrækning bør vi få først sidevind, så sidemedvind og slutteligt modvind tilbage til Bellegarde. Det varer ved frem til bunden af stigningen, hvorfra der vil være sidemodvind resten af vejen.

Favoritterne

Det er nu femte år i træk, at vi lægger ud med denne etape, og dermed ved vi efterhånden, hvad vi skal forvente. Og det gør vi så alligevel ikke helt. Det var nemlig kun i 2021 og 2023, at et samlet felt kom frem til sidste stigning, og her så vi, at det var en finale, der appellerede mere til stærke sprintere end til puncheurs. I 2021 sejrede Christophe Laporte nemlig foran den relativt rene sprinter Nacer Bouhanni og Mads Pedersen, og sidste år fik Arnaud De Lie skovlen under Pedersen. At puncheurs godt kan være med, så vi dog også med Benoit Cosnefroys 3. plads, men med målet efter toppen er bakken for let til, at en fyr som ham vil have overhånden mod Pedersen-typerne.

I de to øvrige udgaver har vi til gengæld set nogle voldsomme sidevindsdramaer, som har forandret dynamikken totalt. Det har været små felter, der har ramt bakken, og det gjorde det i 2020 muligt for Benoit Cosnefroy at køre væk, hvormed en puncheur godt kan gøre det, hvis det har været hårdt nok (selvom Alexys Brunel vandt fra et udbrud), mens Mads Pedersen gentog kunststykket i 2022. Noget lignende kan vi til gengæld godt glemme denne gang. Hvor det sidste år blæste fem dage i træk, er der denne gang udsigt til en relativt stille uge, og onsdagens åbning bliver endda meget, meget rolig.

Dermed kan vi også glemme alt om et sidevindsdrama, og det bliver nok snarere desværre et let kedsommeligt løb. De små hold skal måske kæmpe lidt om at ramme udbruddet, men når det er kørt, vil det være så roligt, at det end ikke er nervøst. Jeg vil forvente, at Lidl tager et stort ansvar, men jeg er også lidt spændt på, hvem der vil hjælpe. Det er nærliggende at pege på Ag2r, men jeg kunne også se Uno-X, Lotto og Arkea alle tage et initiativ.

Uanset hvor meget hjælp, Lidl får, bør vi ikke få problemer med at få samling, og de indlagte spurter bliver nok kun aktuelle for feltet, hvis udbruddet mod forventning består af færre end tre mand. Det bør derfor ende i en spurt og denne gang i et næsten fuldt felt efter en relativt let og meget flad dag. Det er som sagt en lidt speciel sag, for det handler mere om punch på en kort bakke end spurtstyrke, men som i 2022 og 2023 er der ikke mål på toppen, men 850 m senere. Selve spurten er altså flad, og det ændrer dynamikken endnu mere til fordel for sprinterne.

Det allervigtigste er dog positionen. Finalen er ikke teknisk, da det går ad en lige vej frem til bakken, men her skal man partout sidde rigtigt. Når der forceres i front, vil det være meget svært på den smalle vej at vinde positioner, og derfor betyder et godt tog enormt meget. Vi ser også altid, at der opstår huller, og derfor skal klassementsrytterne også deltage i spurten. I 2022 så vi, at Pedersen kunne køre fra alt og alle, og det kan ikke udelukkes, at det kan ske igen, men det var efter et hårdt sidevindsløb. Efter dette lette løb bliver det svært, særligt fordi der også er modvind i hele finalen.

Det er umuligt ikke at have Mads Pedersen som ret klar favorit. Han har kørt finalen tre gange, og efter en 3. plads i 2021, hvor han bestemt ikke var flyvende og et stykke fra sit nuværende niveau, er det blevet til en suveræn solosejr i 2022 og et nederlag til Arnaud De Lie sidste år. At tabe til den belgiske komet i denne slags finale er ingen skam, og i dette felt kan det faktisk være meget svært at finde nogen, der kan true danskeren, som er skabt til denne finale. Han er jo også i 2022 og 2023 gået fra at være svingende til nu at have et tårnhøjt bundniveau, og derfor taler alt for, at han nok engang er flyvende fra start. Truslen er naturligvis positionen i bunden af bakken, men vi ved, at han er en ørn i positionskampen, og med selvom hele toget måske ikke er specielt stærkt, har han i Alex Kirsch løbets bedste lead-out man. Det vil undre, hvis ikke han sidder godt nok til at forcere fra bunden. Om han kører væk igen, er måske tvivlsomt, for han kunne ikke sætte Cosnefroy sidste år, men så må det blive en spurtsejr på toppen, så han for første gang kan vinde på sæsonens allerførste løbsdag. Toms Skujins skal også holde sig til, hvis han har ambitioner i klassementet.

Den værste rival er nok Benoit Cosnefroy. Franskmanden var kun et udbrud fra at vinde her i 2020, og selvom det var under specielle omstændigheder, viste han sidste år, at han også kan være med i en mere klassisk spurt. Desværre lider han under, at der ikke er mål på toppen, og skal han vinde, skal han væk fra sprinterne. Det bliver svært, særligt på en dag med modvind, men Cosnefroy har et helt eminent punch på korte stigninger. Selvfølgelig bekymrer det, at han var så skidt kørende i 2023, men selv i et skidt år var han god i denne finale i et løb, hvor han altid er stærk. Hans positionering plejer også at være god, og han har et hæderligt tog i Dries De Bondt og Damien Touzé, men nogen Pedersen i positionskampen er han ikke - og selv med sin bedste form får han trods sit punch svært ved at sætte Pedersen, hvis ikke det sker via bedre positionering. For Alex Baudin og Aurelien Paret-Peintre handler det om ikke at smide dumme sekunder.

Jeg kan også have en vis fidus til Milan Menten. Han har flere gange overrasket mig positivt i dette løb, måske særligt da han i 2022 blev nr. 8 på den mur, de skal køre torsdag. Denne finale burde passe ham langt bedre, og han har jo altså for vane at starte stærkt. Hans form fik vi ikke set i søndags, hvor han styrtede - heldigvis uden konsekvenser - men starter han igen godt, er det en finale, der passer ham, da han har både fart på flad vej og punch på bakken. Et tog med Jarred Drizners og Lionel Taminiaux, der denne gang nok er hjælper, er også lovende i en positionskamp, han i forvejen mestrer. Brent Van Moer, Alec Segaert og Jenno Berckmoes skal undgå tidstab.

Alpecin kommer med et meget stærkt hold med Axel Laurance og Timo Kielich. Det er uklart, hvem de kører for, men sidste år deltog Laurance ikke i mange spurter. Da Kielich i søndags var bedre end ventet, og Laurance skuffede, vil mit gæt være, at de kører for belgieren. Han er ret uprøvet i denne slags finaler, men det burde være noget for en crossrytter, og i den flade spurt er han en af de allerhurtigste i dette felt. Vigtigst af alt er hans tog med Simon Dehairs, Edward Planckaert, Laurance og ikke mindst Robbe Ghys måske det allerstærkeste, og det giver ham alle chancer for at ramme bakken godt. Det samme gælder for Laurance, hvis de kører for ham, men han har nok ikke helt samme fart i en flad spurt. Planckaert nhar tidligere imponeret i denne finale, men var senest i søndags en skygge af sig selv.

Et andet hold, der kommer med et meget stærkt tog, er Uno-X, men hvem kører de for? Mit gæt vil desværre nok være, at de kører for Alexander Kristoff , men selvom han har fordel af, at selve spurten er flad, er en så eksplosiv og stejl bakke formentlig for vanskelig til, at han kan vinde, selvom han vil være meget hjulpet af toget. Skal de vinde, skal de formentlig køre for Magnus Cort eller Rasmus Tiller, der begge er skabt til denne finale. Cort har normalt problemer med sin positionering, men det kan formentlig løses med det gode tog. Desværre så vi også i søndags, at de ikke var på toppen, men Cort viste os i Giroen i 2022, at han selv i formsvag tilstand kunne gøre det godt i en finale, der endda var betydeligt vanskeligere end denne. Andreas Leknessund og Markus Hoelgaard skal undgå tidstab.

Jeg ville elske at rangere Sandy Dujardin højt. Som vi så til EM og i Finistere, er han virkelig skarp i denne slags finaler, men det tårnhøje niveau, han viste i efteråret, var helt væk i den uhyre skuffende start i Marseille. Det er dog muligt, at der var en god forklaring, og hvis det er tilfældet, kan han komme meget langt i denne afslutning, selvom han nok mangler den sidste fart på flad vej. Jeg er dog bekymret for positionskampen, hvor hans hold ser svagt ud. I 2022 var den flyvende Mathieu Burgaudeau også helt fremme i denne finale, men Marseille indikerer, at han slet ikke har samme form nu, og den er også for let til, at han kan vinde. Det samme gælder for Alexis Vuillermoz, men de skal begge holde sig til af hensyn til klassementet, mens jeg tror, at Valentin Ferron, der skuffede i søndags, er hjælper.

Arkea kommer med Luca Mozzato. Hvis blot han havde samme form som i efteråret, hvor han vandt den benhårde finale i Binche, havde jeg rangeret ham meget højt. Han lider under et svagt tog, men plejer at være hæderlig i positionskampen. Det store problem er dog formen, for han har bestemt ikke imponeret indtil nu. Jeg tvivler på, at formen rækker til denne hårde finale, men han hjælpes af, at det flader ud til sidst. Det er også en finale, hvor Kevin Vauquelin kan og skal gøre det godt, og kikser han ikke i positionskampen, bør han også gå i top 10. Den er dog nok trods alt for eksplosiv til, at han kan vinde.

FDJ vil formentlig køre finalen for Marc Sarreau. I sine bedste år havde han nok kunnet vinde, men i dag er en bakke som denne en klar ulempe. Han taler dog om en langt bedre vinter end længe, og han plejer altid at starte stærkt. Desværre lider han som altid i positionskampen, og her har han ikke det bedste hold. Finalen kunne passe Cyril Barthe, men han får næppe chancen. Det er også muligt, at holdet bare sørger for at holde Kevin Geniets og Quentin Pacher til. De kan begge gå i top 10, men næppe vinde.

Cofidis kommer uden sprinter, men de bør køre finalen for Benjamin Thomas. Han viste i sit gode 2022 en uset fart på flad vej, og denne finale passer ham derfor fint. Han viste også endelig livstegn i lørdags, men han har et svagt hold i positionskampen og bør ikke kunne vinde. Også Anthony Perez skal holde sig til, hvis han vil køre klassement.

Endelig er der EF. De har formstærke Alberto Bettiol, der bør ende langt fremme med den - lidt svingende - ben, han viste på Mallorca. Det kræver god position i bunden af bakken, og det kan blive et problem, men han har dog en vis støtte fra Stefan Bissegger og Sean Quinn , der slev kunne køre finalen, men formentlig er hjælper. Selv hvis han skulle sidde godt, er det dog svært at se ham vinde en flad spurt. Simon Carr, Lukas Nerurkar og Ben Healy skal undgå tidstab, hvis ed vil køre klassement.

De øvrige hold får det svært. Tudor vil måske prøve med Mika Heming og Flanders med Jules Hesters eller Ward Vanhoof, men ingen er skabt til denne finale. Hos Corratec er afslutningen ikke dum for Valerio Conti , men han taber formentlig positionskampen. Hos Bingoal er det en god afslutning for Kenneth Van Rooy og Luca Van Boven, men de har også skuffet indtil nu. Det har hos Kern Pharma til gengæld slet ikke Pau Miquel, der var god på muren i Castellon, men får det svært i positionskampen, mens Kiko Galvan stadig intet viser. Hos Auber kunne Romain Cardis køre en god spurt, men han var ufatteligt langt efter i Marseille og har et svagt hold, og Jeremy Lecroq har ikke kørt på dette niveau i et år. Det samme er tilfældet for Emmanuel Morin, Maxime Jarnet, Samuel Leroux, Jonathan Couanon, Paul Hennequin og Alexander Konijn, der måske alle vil prøve.

BEMÆRK: Særligt i en finale som denne er det vigtigt, at der rangeres efter vinderpotentiale.

OPDATERING: Grundet landmændenes store protester i Frankrig er etapen desværre i fare for aflysning. I kan finde en selvstændig nyhed på forsiden.

OPDATERING 2: Aflysningen er desværre bekræftet.

Feltet.dks vinderbud: Mads Pedersen

Øvrige vinderkandidater: Benoit Cosnefroy, Milan Menten

Outsidere: Timo Kielich, Axel Laurance, Magnus Cort, Rasmus Tiller, Sandy Dujardin

Jokers: Luca Mozzato, Alexander Kristoff, Kevin Vauquelin, Marc Sarreau, Kevin Geniets, Quentin Pascher, Benjamin Thomas, Alberto Bettiol, Mathieu Burgaudeau, Romain Cardis

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Arnaud De Lies sejr fra 2023, Mads Pedersens sejr fra 2022, Christophe Laportes sejr fra 2021 og Alexys Brunels sejr fra 2020.

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN

Læs også