Optakt: 1. etape af Presidential Tour of Türkiye

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Ruten

I mange år havde løbet et relativt fast format, hvor man rejste fra Alanya til Istanbul via en tur hen langs den solrige kyst, og derfor indledtes løbet altid med en sprinteretape i ferieparadiset Alanya. Den model fraveg man på den helt nytænkte rute i 2022, men nu er meget tilbage ved normale. Alligevel er alt ikke helt ved det gamle, da man i år åbner løbet i den nærliggende og større by Antalya, der normalt ellers har været et stop på vejen og ofte mål for 2. etape. Også Antalya er dog kendt som et sprinterparadis, og meget taler da også for, at sprinterne som altid får det første ord, men denne gang betyder en ganske svær stigning relativt tæt på mål, at der måske kan blive ryddet lidt ud i feltet forinden.

Åbningsetapen er typisk en kort sag, og det er den også i år, hvor der skal køres bare 134,7 km, der altså i år har både start og mål i Antalya. Fra starten i den østlige udkant af storbyen kører man kortvarigt mod nordvest ad den flade kystvej, inden man kører mod øst ud gennem forstæderne i fladt terræn langs vandet.

Læs også

Optakt: OL-enkeltstart (herrer)

Man forlader havet for at køre mod først nordøst, så vest og siden nord igennem fladlandet frem til dagens spurt, der kommer efter 49,7 km. Det flade terræn fortsætter, når man herefter kører mod nordvest og sydvest ad snoede veje nær bjergene, inden det går mod vest og nordvest ad lige og flade veje frem til dagens hovedudfordring.

Den melder sig, når man drejer mod vest for at køre op ad en kategori 4-stigning (2,1 km, 6,1%), der stiger med 4,0% over de første 500 m, dernæst med 7-8% over en kilometer og slutteligt med 5,9% over de sidste 600 m frem mod toppen, som rundes efter 91,4 km.

Herefter indledes de sidste 43,3 km med, at man kører mod vest og sydvest ad et fladt plateau, idet man undervejs kører dagens Treasures of Türkiye-spurt efter 115,1 km, inden en let nedkørsel leder mod sydvest og sydøst ned til udkanten af Antalya, hvor det er stort set helt fladt. Med 10,0 km igen drejer man mod øst for at køre ind mod centrum, hvor man slutteligt drejer med 1700 m og 900 m igen, inden det går mod vest ad kystvejen frem til mål.

Etapen byder på i alt 571 højdemeter.

Antalya er en hyppigt besøgt by, der også sidste år lagde asfalt til afslutningen på åbningsetapen, der helt forventeligt blev vundet af Jasper Philipsen, her foran Gleb Syritsa og Timothy Dupont. Forinden havde byen dog ikke været på programmet siden 2018, hvor Sam Bennett vandt en massespurt foran Alvaro Hodeg og Simone Consonni. I 2015 vandt Mark Cavendish en massespurt foran Sacha Modolo og Nicola Ruffoni, og i 2013 var Aidis Kruopis hurtigere end Marco Coledan og André Greipel, mens Greipel var bedre end Matthew Goss og Matteo Pelucchi i 2012. I 2010 spurtede Elia Viviani sig til sejr foran Giovanni Visconti og Andrea Grendene, mens Robert Förster var hurtigste mand i 2009. I det første år efter opgraderingen i 2008 sejrede Maximilano Richeze i massespurten i byen, hvor der også var mål i 2002, 2004, 2005, 2006 og 2007 i årene inden opgraderingen. Siden 2018 har byen tillige været vært for sit eget etapeløb, Tour of Antalya, der er steget i graderne og siden 2020 har været et 2.1-løb. Den seneste vinder er Davide Piganzoli, der tidligere i år sejrede foran Alessandro Pinarello og Edoardo Zambanini.

Læs også

Bjerg vil ikke stå i vejen for Vingegaard

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Vejret

En af attraktionerne ved dette Giro-forberedelsesløb er vejret, der typisk er meget bedre end i Alperne og Romandiet, og sådan bliver det også i år. Løbet skydes i gang med en næsten perfekt søndag, der vil start skyfrit i en temperatur på 20 grader og slutte med kun få skyer og en temperatur på 21 grader. Vinden vil bare være svag til let (4-10 km/t) og komme fra først syd og siden sydsydøst. Det giver hovedsageligt forskellige former for sidevind. Man får medvind frem til stigningen, hvor man får sidevind, og kort efter får man forskellige former for modvind. Over de sidste 10 km vil der primært være sidevind, dog med to korte modvindsstykker, det sidste mellem svingene med hhv. 1700 m og 900 m igen, hvorefter man atter får sidevind på opløbsstrækningen.

Favoritterne

Måske er Tour of Türkiye et løb for klatrere, hvis vi ser på klassementskampen, men først og fremmest er det et sprinterparadis. Mens løbets startliste ofte er fattigt på store klatrenavne, har løbet en imponerende historik for stærke sprinterfelter. Ja, faktisk findes der vel meget få af topsprinterne fra de seneste 15 år, der ikke på et eller andet tidspunkt har vundet i Tyrkiet.

Derfor har løbet også udviklet sig til den ideelle optakt til Giroen for de hurtige folk, der jo ikke har nogen væsentlig grund til at tage til Alperne eller Romandiet. Det gælder også i år, hvor to af Giroens absolutte topnavne på sprintersiden, Sam Welsford og Fabio Jakobsen, bruger løbet til at fintune både sig selv og formen, og dertil kan tilføjes, at de to ProTeams, der kører i Tyrkiet og har fået wildcard til Giroen, også stiller med deres bedste sprintere. Måske er sprinterfeltet ikke helt så stærkt som tidligere, men det skyldes alene, at feltet desværre har færre WorldTour-hold end i gamle dage.

Man må til gengæld sige, at arrangørerne gør deres bedste for, at løbet ikke skal bare være én lang sprinterfestival. Vi kan meget vel ende med syv massespurter, men de er ret forskellige. På 2., 4. og 8. etape skal der spurtes på en bakke, og på 2., 3., 4. og 5. etape er der tillige ret svære stigninger i finalen. Dermed er der kun to helt enkle sprinteretaper, nemlig 1. og 7. etape.

Derfor bliver åbningsetapen denne gang også ekstra vigtig, men her bliver de hurtige folk næppe heller snydt. Det gør de aldrig, og det gør de næppe heller i år. Denne gang har man dog krydret etapen med en ret svær stigning, som sagtens kan bruges til noget. Jeg tvivler dog på, at det vil ske. Den er helt sikkert svær nok til, at man på denne tid af året kan bringe en sygdomssvækket Mark Cavendish i problemer, og den kan også blive en udfordring for Fabio Jakobsen og Sam Welsford. Den kommer bare for tidligt, og når stort set alle feltets hovedsprintere er tunge, kan jeg ikke finde ét eneste hold med en interesse i at gøre det hårdt.

Derfor regner jeg også med en ret klassisk sprinteretape. Med så mange små hold bliver der utvivlsomt en kamp om at ramme udbruddet, og når de er kørt, vil jeg forvente, at Bora og DSM tager kontrol. Måske vil Astana også hjælpe, men de to førstnævnte hold er rigeligt til at sikre samling. Der er ingen vind af betydning, og som sagt regner jeg med, at det vil gå ganske stille og roligt på stigningen. Det vil derfor undre mig meget, hvis ikke vi får et helt klassisk og udramatisk forløb for en sprinteretape.

Læs også

Britisk stjerne dropper OL-enkeltstart

Selve finalen er ikke alt for kompliceret. Et sving med 900 m igen er naturligvis relativt sent, men det er ikke en afslutning, hvor position bliver altafgørende. Når man dertil lægger, at sprinterfeltet måske nok er stærkt, men at det er lidt smalt med få stærke hold, vil de vigtigste sprintere formentlig sidde relativt godt. Da opløbet samtidig er bredt, er det en finale, hvor farten formentlig bliver afgørende.

Derfor er jeg også pokkers spændt på opgøret mellem Sam Welsford og Fabio Jakobsen, og det er med stor usikkerhed, at jeg går med australieren. Vi har ikke set ham spurte i lang tid, fordi han har tabt hjulet på sit tog i sine seneste løb, og vi skal derfor tilbage til Emiraterne for at finde seneste eksempel på en ukompliceret spurt for ham. Her skuffede han mig ganske meget med sin fart, og hvor jeg op til denne sæson - særligt på baggrund af hans sejr i Renewi Tour - havde en vis tro på, at han vil være verdens hurtigste på ren fart, er jeg slet ikke overbevist om det længere.

Denne meget lette sprinteretape passer ham dog som fod i hose, og først og fremmest har han sit tog med Ryan Mullen og Danny van Poppel. De var altdominerende i Australien, og selvom de slet ikke har haft samme styrke siden dengang, vil jeg forvente, at de dominerer i dette felt. Welsford vil formentlig blive sat op fra spids af Van Poppel, og så skal han vise, at han kan slå Jakobsen. Det er jeg ikke stensikker på, at han kan, men hvis han spurter, som da han i Renewi Tour på ren fart slog Tim Merlier, Olav Kooij og Jasper Philipsen på én gang, bør han vinde. Taber han igen hjulet på Van Poppel, så vi senest med 3. pladsen i De Panne, at hollænderen også kan vinde i dette felt.

Det er også den helt store test for Fabio Jakobsen. Han er på desperat jagt efter en succesoplevelse hos DSM, men grundet positionering har vi stort set ikke set ham spurte i år. Hans fart så dog fin ud i Emiraterne, men vigtigst var det, at han slog Philipsen i Nokere. Det var endda en benhård spurt, der passede belgieren langt bedre, og det taler for, at Jakobsen stadig er lige så hurtig som tidligere. Hvis det er tilfældet, skal Welsford stå tidligt op for at slå ham. Problemet er som altid positioneringen, for hans tog er ikke på niveau med Boras. I dette felt bør Bram Welten og Tobias Lund, der også som plan B er en reel vinderkandidat i dette felt, dog sikre, at han sidder godt. Han kan næppe forhindre, at Welsford får det bedste lead-out, men sidder han bare nogenlunde, har han i denne enkle finale alletiders chance for at bevise, at han stadig er rasende hurtig.

Jeg er pokkers spændt på Simon Dehairs. Egentlig ville jeg normalt forvente, at Alpecin ville køre for Jensen Plowright , men han fortsætter med at skuffe. Han har fået et par chancer i relativt svagt besatte løb i år, og han har skuffet hver gang. Til gengæld har Dehairs allerede vundet tre løb, og selvom det var på 2.2-niveau, taler meget for, at han skal have chancen. Han har slået Tim Torn Teutenberg, der har imponeret stort i år, og måske endnu vigtigere vandt han feltets spurt i Denain foran navne som Amaury Capiot, Sam Bennett og Lionel Taminiaux. Når man samtidig ser, at toget med Plowright, Henri Uhlig, Ramon Sinkeldam, Robbe Ghys og Jonas Rickaert samlet set er det allerstærkeste, står han ikke ringe. Vi aner ikke, hvor langt faretn rækker på dette niveau, men jeg er spændt på det. Kører de i stedet for Plowright - eller måske endda Uhlig eller Ghys - vil holdet stadig have fordel af toget, men det vil undre mig, hvis de kan vinde.

Skal jeg placere Jakub Mareczko som nr. 4? Han er jo en af de ryttere, der er uhyre sårbar på bakken, men med udsigt til et roligt løb burde han overleve. Han vil elske denne relativt lette sprinteretape, men desværre har vi flere gange set, at han ikke længere har den rasende høje topfart, han havde, da han var bedst. Det bekymrer mig også, at han i år endnu ikke har vundet sine spurter på 2.2-niveau, men til gengæld fik han både en 3. og en 5. plads i det ekstreme sprinterfelt i Emiraterne. Det vidner om, at han stadig kan begå sig på de helt lette dage, hvis han sidder rigtigt. Det er altid udfordringen, men finalen her er enkel, og hans tog med Samuele Zambelle og Attilio Viviani , der er plan B, ser trods alt fornuftigt ud.

Løbets mest spændende sprinter er måske Davide Persico. Han så imponerende ud i Colombia, hvor han så klart bedre ud end Cavendish og Fernando Gaviria, men i lyset af deres præstationer i år var det måske også på en lidt billig baggrund. Siden dengang har vi ikke set ham spurte, og hans form kan også være ret usikker, men han burde elske denne lette sprinteretape og ligner en mand, der kan overraske. Han skal klare positionskampen, men her ser toget med Marco Tizza, Kenneth Van Rooy og Sasha Weemaes stærkt ud. Så må tiden vise, hvor langt farten rækker. Jeg tør heller ikke udelukke, at de kører for Weemaes, der også vil elske denne lette etape og fandt sig selv i efteråret, men da han har været ude med en skade og har haft så mange problemer i de seneste år, vil det undre mig, hvis han allerede har Langkawi-benene.

Så er der Mark Cavendish. Briten viste sidste år, at han i 2023 stadig kunne vinde på dette niveau, men i år har han været helt uden samme fart. Det gør mig svært pessimistisk. Vi har set, at han har skullet bruge et hav af løb på at finde formen, og nu har han været ude i en måneds tid med sygdom. Det gør ham sårbar på bakken, men det gør det også usandsynligt, at han har fundet den fart, han hidtil har manglet. Det er desværre nødvendigt, hvis han skal have en chance mod folk som Welsford og Jakobsen, og jeg kan ikke for alvor tro, at han har fundet den under sin sygdom. Omvendt er hans tog med Davide Ballerini, Rüdiger Selig og Max Kanter så stærkt, at de kan ende med at dominere, og da Cavendish på papiret er en af de hurtigste, kan han snyde mig. Falder han fra på bakken, er Kanter alternativet, men hans spurt i Abruzzo gør ham til en usandsynlig vinder.

Caja Rural kommer med et uhyggeligt stærkt hold med Iuri Leitao, Daniel Babor og Tomas Barta. Sidstnævnte synes at være nederst i hierarkiet, men de kan gå med både Babor og Leitao, der begge fik en chance og vandt i Alentejo. Babor er dog altid kommet til kort på dette niveau, mens Leitao imponerede ganske meget, da han vandt i Kroatien. Feltet her er stærkere, men han ligner en af de hurtigste og har et af de stærkeste tog. Han har holdt pause i en måneds tid, men da han startede i Alentejo, var han flyvende fra start. Kører de i stedet for Babor, kan han også komme langt via toget, men vinde kan han næppe.

Læs også

Medie: Talent bytter UAE ud med andet storhold

Timothy Dupont har igen i år vist, at han er stærkt konkurrencedygtig på dette niveau - endnu. Han vandt i Antalya og blev nr. 2 i Monseré, og i efteråret fik han både 2. og 3. pladser i dette løb. Dengang var feltet ikke helt så stærkt som i år, men alt taler for, at Dupont stadig er en af de hurtigste i dette felt. Han lider under et svagt hold, men han plejer at sidde godt - særligt i en enkel finale som denne. Jeg tror dog ikke, at farten rækker hele vejen.

Bardiani kommer med en meget spændende kandidat i Enrico Zanoncello, der netop har vundet i Abruzzo. Det var dog i et svagere felt end dette, og selvom han også i efteråret viste, at han bliver bedre og bedre, vil det undre mig, hvis han kan vinde i dette felt. Han har dog et godt tog med Filippo Magli og Luca Colnaghi, og han har efterhånden en fart, der bør føre langt. Normalt ville jeg forvente, at de ville køre for Colnaghi, der sidste år blev både hurtig og positioneringsstærk, men da Zanoncello netop har vundet, og Colnaghi har været ude med en skade, vil jeg forvente, at de går med førstnævnte - men Colnaghi kommer også langt i dette felt, selvom en hårdere etape havde været at foretrække.

Burgos kommer med en meget stærk kandidat i George Jackson. Han var en af efterårets åbenbaringer med sine mange sejre i Asien, og særligt hans sejr i Langkawi viser, at han kan komme langt også på dette niveau. Desværre kommer han med et af de svageste hold, da Burgos primært er her med klatrere, og han har endnu ikke haft en chance for at spurte i år. Han havde også et styrt i sit seneste løb i Loire, og han har derfor til gode at vise, at han har genfundet efterårets fart. Derfor ryger han lidt ned på min liste, selvom mine forventninger til hans fremtid egentlig er store.

Polti kommer med både Giovanni Lonardi og Manuel Peñalver, men har meldt ud, at de kører for Lonardi. Han deltog også i løbet sidste år, hvor han fik to 3. pladser og to 5. pladser, men det fortæller nok også, at han får svært ved at vinde i dette stærkere felt. Han blev også slået af Dupon i Antalya, men til gengæld har han et stærkt tog med Mirco Maestri og Peñalver, ligesom han generelt har forbedret sin positionering og holdbarhed enormt. Det taler for endnu et godt resultat, men han skal nok bruge et lidt hårdere løb, hvis han skal længere i dette felt. Peñalver kan helt sikkert også komme et stykke, hvis de skal ty til plan B, men som vi så i Abruzzo, vinder han næppe.

Novo Nordisk kommer med både Matyas Kopecky og Andrea Peron, men hvor man tidligere kunne være i tvivl om, hvem de ville køre for, synes det nu givet, at der satses på Kopecky. Tjekken fortsætter med at imponere, og med sin gode positionering ender han som regel pænt. Denne etape er dog nok for let til, at han kan være med helt fremme i top 5.

TDT-Unibet kommer med flere kandidater i form af Davide Bomboi og Andreas Stokbro samt i virkeligheden også Sebastian Nielsen og Martijn Budding. Bomboi synes dog at være holdets foretrukne sprinter på en rute som denne, men han har til gode at vise, at han kan være med helt fremme på dette niveau. Han gjorde det pænt i England sidste år og har et stærkt tog, men jeg tvivler på, at han kommer alt for langt. Bedste bud på et alternativ er nok Stokbro, men han skal nok bruge et lidt hårdere løb, inden han for alvor kan hævde sig.

Endelig kommer Q36.5 med Rory Townsend. Ireren har dog meget begrænset støtte på et hold, der stort set kun stiller med folk uden fart, og han er derfor den professionelle sprinter, der har den ringeste opbakning. I forvejen er der ikke meget, der tyder på, at han har farten til at vinde i dette felt, og derfor skal det nok flaske sig, hvis han skal i top 10.

På de øvrige kontinentalhold er der også en række hurtige folk. Mest fidus har jeg til Sergey Rostovtsev, der netop har vundet i opvarmningsløbet i Mersin. Jeg er også spændt på Norbert Banaszek, der i Mersin blev nr. 2 bag sin russiske rival, samt Raymond Kreder, der synes et stykke fra fordums styrke. Andre navne er Batuhan Özgur, Reinardt van Rensburg, Binyam Ma, Tobias Pawlak, Leo Bouvier, Tilen Finkst, Anze Skok, Ahmet Örken, Youcef Reguicui, Mustafa Tarakci, Burak Abay og Serdar Anil Depe.

Feltet.dks vinderbud: Sam Welsford

Øvrige vinderkandidater: Fabio Jakobsen, Simon Dehairs

Outsidere: Jakub Mareczko, Davide Persico, Mark Cavendish, Danny van Poppel, Iuri Leitao

Jokers: Timothy Dupont, Jensen Plowright, George Jackson, Luca Colnaghi, Tobias Lund, Henri Uhlig, Robbe Ghys, Sasha Weemaes, Max Kanter, Daniel Babor, Giovanni Lonardi, Matyas Kopecky, Davide Bomboi, Rory Townsend, Andreas Stokbro

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Jasper Philipsens sejr fra 2023, hvor de sidste 1900 m var de samme som i år, samt Sam Bennetts sejr fra 2018, hvor målstregen var placeret samme sted, men hvor man kom fra den anden side.

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT