Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: Giro della Romagna

Optakt: Giro della Romagna

21. april 2024 12:33Foto: Sirotti

I årevis har det i Italien mest handlet om, hvordan det ene løb efter det andet er forsvundet, men i år er der godt nyt fra støvlelandet, når det ældgamle etapeløb Giro della Romagna, der første gang blev afviklet helt tilbage i 1910, søndag vil blive afviklet for første gang siden 2011. Ganske vist sker det i et neddroslet format med kun ét WorldTour-hold, men til gengæld kan vi se frem til at se UAE-mandskabets supertalenter Isaac Del Toro og Antonio Morgado jagte sejren i et løb, der blevet vundet af flere af sportens største navne på en ganske spændende og kuperet rute.

Artiklen fortsætter efter videoen.

FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Løbets rolle og historie

Italien har i mange år været kendt for sin imponerende kalender af endagsløb, men det seneste årti har tæret på den flotte løbsserie. Mange af løbene er forsvundet, og selvom enkelte har haft held til at vende tilbage, er kalenderen slet ikke, hvad den var i sin storhedstid. Eksempelvis køres der slet ikke længere løb i februar, hvor der tidligere var både flere endags- og etapeløb, og hele den fine sensommerkalender i august er også totalt forsvundet.

 

Meget bedre er det ikke gået med etapeløbene. Dem har der aldrig været helt så mange af, men flere regioner har tidligere haft en lokal rundtur. Navne som Giro della Provincia di Reggio Calabria, Brixia Tour, Settimana Ciclistica Lombarda, Giro di Sardegna og Giro di Sicilia vil ringe en klokke hos mange, selvom man efterhånden skal være halvgammel for at kunne huske dem. Da den økonomiske krise ramte verden i 2008, led de nemlig alle en langsom død, så de forsvandt fra kalenderen.

 

Læs også
Bundærlig Pogačar: Det er noget lort

 

Heldigvis er det begyndt at gå den anden vej. Adriatica Ionica Race og Per sempre Alfredo, der dog i år blev aflyst efter bare fire udgaver, er etableret som relativt nye løb, og i 2021 blev det gamle endagsløb Giro del Veneto også genskabt, ligesom det fik selskab af det spritnye Veneto Classic. RCS indgik i 2019 også en aftale med de lokale myndigheder om at genskabe Giro di Sicilia, der med pæn succes blev afviklet fire gange, og da løbet i år med kort varsel blev aflyst, lykkedes det i stedet at genskabe et andet gammelt etapeløb, Giro d’Abruzzo. Der har endda også været snak om at genstarte Giro di Sardegna, og selvom de tanker endnu ikke er blevet til virkelighed, afviklede man i sommeren 2021 faktisk et andet etapeløb på Sardinien, Settimana Cicilistica Italiana, som dog kun blev afviklet denne ene gang.

 

Udviklingen er dog også skrøbelig. Som sagt blev Giro di Sicilia og Per sempre Alfreda aflyst i år, og det samme gjaldt sidste år for Adriatica Ionica Race, hvis fremtid lige nu er usikker. Settimana Cicilistica Italiana blev som nævnt kun afviklet én gang, og da man sidste år lykkedes med at genskabe det ældgamle etapeløb Giro della Provincia di Reggio Calabria som et endagsløb under navnet Giro della Città Metropolitana di Reggio Calabria, skulle det vise sig, at det i hvert fald i første omgang også kun blev en engangsforestilling.

 

Lad os håbe, at det går bedre, når der nu i år igen er godt nyt fra Italien. Det ældgamle Giro della Romagna led sin død efter 2011-udgaven, men i 2024 vender det tilbage. Det gør det med en ny placering. Tidligere var det en del af den uhyre righoldige kalender af endagsløb i august og september, men da den kalender som nævnt er forsvundet helt, ville det ikke give mening at forsøge sig med samme placering. Nu forsøger man i stedet med en afvikling bare to dage efter Tour of the Alps i håb om, at synergi med etapeløbet kan sikre et stærkere startfelt, når løbet samtidig kan bruges som god Giro-forberedelse. Løbet afvikles i området omkring Bologna og således ikke alt for langt fra Trentino-regionen, men da løbet typisk har haft appel til holdbare sprintere i tiden før genskabelsen, er sammenhængen mellem de to løb måske ikke helt oplagt.

 

Det er da heller ikke lykkedes at opnå den store synergi. Faktisk er der ikke ét eneste af etapeløbets WorldTour-hold, der vil deltage i ”det nye, gamle endagsløb. Det eneste WorldTour-løb i feltet vil således være UAE, der slet ikke kørte i Alperne, men til gengæld er det lykkedes at få Euskaltel og Kern Pharma til at blive i landet med de trupper, der allerede har kørt etapeløbet. De får selskab af de tre italienske ProTeams, men resten af feltet udgøres af kontinentalhold i et felt, der stadig lader noget tilbage at ønske.

 

Løbet er som sagt en ældgammel sag, der første gang blev afviklet helt tilbage 1910 på initiativ af nogle lokale cykelsportsentusiaster i byen Lugo. Ser man bort fra en aflysning i 1932 og 1933 og i forbindelse med de to verdenskrige, blev løbet afviklet hvert eneste år, og da løbet i 1946 vendte tilbage efter den sidste krigspause, blev det åbnet for professionelle.

 

Med det samme var det en stor succes, for tre af de første fire udgaver blev vundet af ingen ringere end Fausto Coppi, og siden var det en helt fast bestanddel af kalenderen dog med en aflysning i 1975. Det blev vundet af flere af de allerstørste italienske navne som Fiorenzo Magni, DFelice Gimondi, Giuseppe Saronni, Moreno Argentin, Michele Bartoli og Davide Rebellin, men det var også en meget italiensk affære. Først i 1960 blev Miguel Poblet den første udlænding på podiet, og vi skulle frem til 1970 og 1971, hvor Ole Ritter to gange endte som nr. 3, inden udlændinge med større regularitet blandede sig helt fremme. Den første udenlandske vinder kom først i 1983 med Alfons De Wolf, og selv i de sidste år, hvor internationaliseringen ellers burde være slået igennem, var det stadig domineret af italienere, dog mange af de største af slagsen.

 

Desværre ramte den økonomiske krise hårdt, da først finanskrisen begyndte at kunne mærkes. I 2011 var man nødt til at slå sig sammen med et andet gammelt endagsløb, Coppi Placci, der blev afviklet omkring Imola, og derfor blev løbet nu kørt mellem Imola og Lugo og ikke med det faste start og mål i Lugo. Det blev desværre også den indtil nu sidste udgave. I 2013 genskabtes løbet ved en sammenlægning med Memorial Marco Pantani - men under sidstnævnte navn - hvor det kørtes fra Lugo til Pantani-løbets hjemsted i Cesenatico, men det forsøg blev ikke gentaget. Heldigvis er løbet 11 år senere nu tilbage - og forhåbentlig til en varig fremtid.

 

Ved den seneste udgave i 2011 endte det i den reducerede massespurt, man ofte har set i denne slags italienske endagsløb, og også her var italienerne dominerende. Da de 42 overlevende havde afgjort slaget, stod Oscar Gatto øverst på podiet, flankeret af sine landsmænd Simone Ponzi og Enrico Battaglin, der dengang var den helt unge komet. Det er han bestemt ikke længere, for når løbet i år genoptages 11 år senere, skal der findes et helt nyt podium, da Gatto, Ponzi og Battaglin har indstillet deres respektive karrierer i hhv. 2020, 2018 og 2022.

 

FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Læs også
Optakt: 1. etape af Giro d’Italia

 

Ruten

Et så historisk løb har naturligvis nogle traditioner, og for Giro della Romagnas vedkommende har det været, at det har været afviklet med start og mål i Lugo. Det er en by, der ligger på kanten af Po-sletten midt mellem Bologna og Adriaterhavet og lige nord for Appenninerne. Derfor har løbet haft den helt klassiske opbygning for italienske endagsløb, nemlig med en del stigninger undervejs, hvor man er kørt ned til bakkerne, men også en flad finale på Po-sletten. Det har gjort det til en kopi af flertallet af de italienske klassikere, hvor det har været en kamp mellem de klatrestærke folk, der har angrebet på bakkerne, og de holdbare sprintere, og begge ryttertyper har succes.

 

Ved genskabelsen i 2024 bliver alt dog ikke ved det gamle. Ganske vist starter man fortsat i Lugo, men målet er flyttet til den nærliggende by Castrocaro Terme e Terra del Sole. Det er også en by på Po-sletten på kanten af det kuperede terræn, men den ligger betydeligt tættere på bakkerne. Derfor kan man have stigninger endnu tættere på mål, og det har man udnyttet til denne første udgave af det genskabte løb. Her skal man nemlig køre en indledende tur på Po-sletten, inden man slutter med omgange på en rundstrækning med den korte, eksplosive Bagnolo-stigning. Med andre ord følger også det nye format det, vi kendte fra tidligere, men med en vanskeligere finale.

 

I alt skal der tilbagelægges 196,0 km, der altså fører feltet fra Lugo til Castrocaro Terme e Terra del Sole. Man lægger ud med at køre en omgang på en 36,1 km lang rundstrækning i det helt flade område nord for startbyen. Således zigzagger man sig ad lange, lige veje mod nordvest, nordøst, vest, syd og sydøst, inden man afslutter rundstrækningen.

 

Derfra kører man tværs gennem Lugo mod sydøst igennem fladlandet, inden man igen zigzagger sig ad lange, lige og flade veje mod nordvest, nordøst, nordvest og syd, indtil man næsten er tilbage i Lugo. I stedet for at køre tilbage til byen sætter man nu kurs mod bjergene, når man zigzagger sig ad lange, lige og flade veje mod sydvest, sydost, sydvest, nordvest, sydvest og sydøst. Efter 108,8 km passerer man gennem den store by Faenza, og derfra går det videre mod sydøst, sydvest og nordøst gennem fladlandet, inden man efter 129,1 helt flade kilometer rammer den afsluttende rundstrækning, der indledes i udkanten af målbyen, men som ikke inkluderer selve målstregen.

 

Nu kører man fem hele omgange på den 12,5 km lange runde. Den indledes med et kort, fladt stykke, der fører mod sydvest ud af byen, inden man kører mod vest op ad stigningen Bagnolo (3,8 km, 5,6%), der skal deles i flere dele. De første 1500 m stiger således med 7-9%, inden den flader ud med 4-6% over de næste 1500 m. Derefter falder det let over 500 m, inden man slutter med 300 m med 5,0% frem mod toppen, som rundes efter hhv. 135,0 km, 147,5 km, 160,0 km, 172,5 km og 185,0 km.

 

Fra sidste passage resterer 11,0 km, der indledes med en ikke alt for teknisk nedkørsel, der fører mod sydvest, sydøst og nordøst ned til udkanten af målbyen. Her kører man en flad sløjfe om byen ved at køre mod syd, nordøst, nordvest og sydvest frem til rundstrækningens udgangspunkt. Efter femte og sidste omgang drejer man ikke ud på endnu en omgang, men fortsætter direkte ind til målet i byens centrum, så de sidste 5 km er stort set flade, idet sidste kilometer stiger med 0,8%, De sidste 5 km er helt enkle, da det eneste sving kommer med 1900 m igen.

 

Løbet byder på i alt 1508 højdemeter.

 

 

 

Læs også
Dansk etapesejr og førertrøje i Fredsløbet

 

 

 

 

FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Vejret

Vejrguderne gør sit til, at det genskabte løb skal komme godt fra start. Løbet vil således starte solrigt med kun få skyer og en temperatur på 14 grader, og selvom det vil sky til mod slutningen, vil det holde tørt, stadig med en temperatur på 14 grader. Der vil være en let til jævn vind (9-15 km/t) fra først nordøst, men hovedsageligt fra øst. Det giver vinder fra alle retninger på den kringlede tur frem til rundstrækningen. Her vil der være direkte medvind på stigningen og mod- og sidemodvind på nedkørslen og den første del af den flade afslutning, indtil man får sidemedvind over de sidste 3 km.

 

Favoritterne

Selvom jeg har fulgt cykelsporten tæt i mange år, står Giro della Romagna ikke helt klart i min erindring. Jo, jeg husker tydeligt løbet, men som et af de mange italienske efterårsløb, der næsten alle var ens. De havde stort set alle appel til samme ryttertyper, og spørgsmålet var altid om de bedste ardennertyper kunne køre væk og holde sig fri, eller om det ville blive samlet til en reduceret massespurt.

 

Sådan var det også med Giro della Romagna, hvor sprinterne i de sidste år så ud til at have en lille overhånd. Oscar Gattos sejr i den seneste udgave i 2011 kom i hvert fald i en spurt på ca. 40 ryttere. Om det også vil være sprinterne, der har overtaget i det genopstandne løb, er til gengæld svært at sige.

 

Det skyldes naturligvis, at målet er flyttet væk fra løbets klassiske hjemsted, Lugo. Det har ikke ændret på løbets identitet med sene stigninger og en flad finale, og spørgsmålet vil derfor være det samme: får vi en reduceret massespurt, eller kan de mere klatrestærke gøre en varig forskel? I forhold til tidligere tider burde sprinterne dog få det vanskeligere. Den nye målby ligger i hvert fald betydeligt tættere på bjergene end den gamle

 

Det afgørende er naturligvis vanskeligheden af Bagnolo. Den er bestemt ikke verdens vanskeligste stigning, men de første 1500 m er med sine 7-9% ret lede. Når stigningen derefter fortsætter og derfor faktisk bliver ret lang, vil jeg tro, at vi får et relativt selektivt løb, særligt når den skal forceres fem gange. Der er kun 11 km til at komme tilbage, og selvom meget af det er fladt, burde der være en god chance for at holde hjem - særligt når medvinden på stigningen vil gøre det endnu vanskeligere for sprinterne.

 

Læs også
Visma-boss bekræfter: Vingegaard kan stadig nå Tour de France

 

Meget afhænger naturligvis også af feltets sammensætning. Det er ikke et prangende felt, arrangørerne har fået til den første udgave efter genopstandelsen, og det siger sig selv, at løbets eneste WorldTour-hold, UAE, bliver omdrejningspunktet. De har også en klar interesse i et hårdt løb. Ganske vist har de Filippo Baroncini til en spurt, men han kører sit første løb siden styrtet i Denain. Derfor må planen være et benhårdt løb, så Antonio Morgado og Isaac Del Toro kan gøre forskellen.

 

Jeg vil derfor forvente et løb, hvor UAE svinger taktstokken, og derefter skal de to kaptajner angribe. Det er bestemt ikke givet, at de venter til sidste omgang. Faktisk tror jeg, at der er en god chance for, at de angriber i hvert fald på næstsidste omgang, for jo længere en finale, jo bedre for dem, der vil have et hårdt løb. Mit gæt vil derfor være, at det bliver et løb, der skal afgøres mellem de bedste klatrere. Det kan ske med en solosejr, i en spurt i en mindre gruppe eller i en taktisk finale, hvor en eller flere sniger sig væk - hvis altså ikke vi alligevel får en spurt i en større gruppe.

 

Det er helt umuligt ikke at have de to UAE-kometer som favoritter, da de forventeligt nok er de to stærkeste på stigningerne og tillige de hurtigste. Hvis de kan vælge selv, tror jeg egentlig, at de vil gå med Morgado, men jeg peger nu alligevel på Isaac Del Toro. Med det, han har vist i år, bør han være den bedste klatrer i dette løb, og med mindre de angriber først med Morgado, og han lykkes med at køre alene, vil jeg tro, at Del Toro får lov at køre alene - hvis han kan. I lyset af den modstand, der er fra særligt Giulio Pellizzari, tvivler jeg på, at Morgado bare kan køre væk, men det bør Del Toro kunne.

 

Mexicaneren har ganske vist haft en lidt dieselagtig stil, men han viste i Australien også masser af punch, der i Baskerlandet blev kombineret med en chokerende spurtstyrke. Derfor kan han også slå eventuelle følgesvende på stregen, men jeg vil forvente, at han kan køre alene, hvis han får lov. Låser Morgado ham ikke, tror jeg på solosejr til mexicaneren.,

 

Hvis holdet selv kan vælge - og det virker ikke umuligt - vil de formentlig gå med Antonio Morgado, der modsat Del Toro ikke har vundet i år. Vi har også set, at Morgado er ganske hurtig, ikke mindst med den gode spurt i Le Samyn, og han vil kunne vinde en spurt i de fleste mindre grupper - og måske også i en massespurt.

 

Spørgsmålet er, om han kan være med på denne stigning. Imod sit eget ønske har holdet sendt ham til de nordlige klassikere, men han ser mere sig selv som ardenner- og etapeløbsrytter. Hans kørsel i Algarve vidner også om, at det kun bør være Del Toro og måske Pellizzari, der i dette felt kan sætte ham, men kan han også følge mexicaneren? Jeg tror, at det kan blive svært, men omvendt udelukker jeg heller ikke, at han kan sætte alle andre. Han kan altså ende med at låse Del Toro, og derudover kan man heller ikke udelukke, at han og Del Toro kører fra alt og alle og derefter giver sejren til portugiseren. Skulle de ende i en mindre gruppe af de bedste klatrere, vil jeg også tro, at de spurter med Morgado, og dermed er der flere klare veje til sejr.

 

Holdets tredje bud er Igor Arrieta, der bør være en af de bedste klatrere, men han er spurtsvag, og jeg vil tro, at han er hjælper. I et taktisk spil kan han dog ikke udelukkes, og da UAE bør være så suveræne, vil jeg rangere ham som nr. 3. Som sagt har de også Filippo Baroncini, der nok mest skal bruges som alternativ til Morgado i en spurt, men han gør som sagt comeback efter en skade. Pablo Torres imponerede i Galicien, men ligner en hjælper

 

Da jeg rangerer efter vinderpotentiale, vil jeg placere Filippo Fiorelli som nr. 4. En formstærk Fiorelli bør kunne sidde med hjem til en spurt i en større gruppe, og her vil han være den altoverskyggende favorit. Han skal dog være formstærk for at klare disse stigninger, og efter den lovende sæsonstart viste han ikke imponerende takter efter sin sygdom. Han skal i hvert fald have forbedret sig siden Abruzzo.

 

I det hele taget er det Bardiani, der er truslen mod UAE. Desværre er han ikke eksplosiv, men UAE-drengene skal stå tidligt op for at sætte den Giulio Pellizzari, vi så i Alperne. Problemet er, at han er langsommere end begge UAE-talenterne, men Del Toro har vist sig enormt svingende, og Morgado kan finde denne stigning for svær. En solosejr til Pellizzari må derfor anses som en reel option. En anden mulighed er, at en relativt velkørende Luca Covili kan sidde med, og at de derefter kan spille to kort i det taktiske spil. En bedre option er, at den relativt hurtige Alessandro Pinarello kan gå med det bedste. Han viste god form i de nylige U23-løb, men en skuffende præstation og et tidligt exit i Alperne giver ikke den store optimisme. Både Alex Tolio og Matteo Scalco har gjort det pænt på det sidste, men de bør ikke kunne vinde.

 

Læs også
Fransk klatrer spurter forbi Vollering på de sidste meter

 

Ukyo kommer med både Thomas Pesenti og Giovanni Carboni, der passer godt til dette løb. Særligt farlig er Pesenti, der er en ret stor trussel i en spurt. Han skuffede dog for meget i Alperne og ser efterhånden træt ud. Det var dog også stigninger, der var lange for ham, og i dette klassikeragtige terræn står han meget stærkere. Et mere sikkert kort er dog Carboni, der har klatret bedre og fundet en helt ny spurtstyrke. Han skuffede fælt i Alperne, men kørte stærkt i Abruzzo, og en bedre 5. etape giver håb. Holdet har også Matteo Malucelli til en reduceret massespurt. Han er feltets hurtigste og klatrede chokerende godt i Coppi e Bartali. Han skal dog have fundet helt nye takter siden Abruzzo og bør få det svært.

 

Euskaltel kommer med Joan Bou som deres bedste bud. Han bør kunne gøre det relativt godt i en spurt, men problemet er, at han ikke viste storform i Alperne. Heldigvis er dette løb betydeligt lettere, og hans chance er derfor større. Problemet er, at han formentlig er slået af begge UAE-drengene i en spurt. Holdets bedste klatrer er Mikel Bizkarra, der blev bedre og bedre undervejs i Alperne. Dette løb passer bare dårligt til en spurtsvag dieselklatrer, og det skal virkelig flaske sig, hvis han skal vinde. Det samme gælder for Luis Angel Maté, der ligeledes klatrede godt i Alperne. Til gengæld har Mikel Iturria manglet for meget.

 

Polit har Matteo Fabbro, der med det niveau, han viste i Alperne, bør være en af løbets bedste klatrere. Han er dog spurtsvag, og da han vil være ret alene, skal det godt nok flaske sig, hvis han skal vinde. Holdets andet bud er en spurt med Javier Serrano, der klatrede godt i Abruzzo, men vi skal ikke have et selektivt løb, hvis han skal være i spil. Hverken Davide De Cassan, Mattia Bais, Andrea Garosio eller German Dario Gomez har klatret godt i deres seneste løb.

 

Kern Pharma har en relativt spændende kandidat i Urko Berrade. Hen gik desværre ned på sidste etape i Alperne, og jeg kan derfor godt frygte, at han er for træt, men han klatrede generelt bedre end længe. Disse stigninger passer ham bedre, og han bør være en af de hurtigere. Holdets bedste klatrer i Alperne var dog Jorge Gutierrez, men han får svært ved at vinde, og det samme gælder for Jose Felix Parra, der ellers også gjorde det godt i Alperne. Til gengæld havde Jon Agirre ikke sit bedste løb.

 

Corratec skal vel satse hele butikken på Kristian Sbaragli. Da han var bedst, havde han været en ret god kandidat til dette løb, men han har slet ikke samme holdbarhed som tidligere. Det blev bedre i Coppi e Bartali, men i lyset af det, vi så i Loire, kan det blive for svært. Han er heller ikke så hurtig som tidligere, og jeg føler mig ikke overbevist om, at han kan slå Morgado og Del Toro på stregen. Holdets bedste klatrer er Alessandro Monaco, der blev bedre og bedre undervejs i Alperne, men han får svært ved at være med helt fremme. Et alternativ er Lorenzo Quartucci, der startede stærkt i Sharjah på en svær stigning, men ikke har vist meget siden dengang. Et andet er Marco Murgano, men han har intet vist i år, mens Roberto Carlos Gonzalez efter en lovende start faldt sammen i Alperne.

 

Kontinentalhold vil generelt få det svært på en rute så hård som denne. På de øvrige af slagsen er det værd at holde øje med Walter Calzoni, der med sit 2023-niveau havde været perfekt til en spurt i en mindre gruppe, men han har stadig intet vist i år. Andre, der kan komme langt er Luca Cavallo, Francesco Galimberti, Diego Camargo, Mark Valent og Ben Granger.

 

***** Isaac Del Toro

**** Antonio Morgado, Igor Arrieta

*** Giulio Pellizzari, Thomas Pesenti, Joan Bou, Giovanni Carboni, Matteo Fabbro

** Urko Berrade, Mikel Bizkarra, Luca Covili, Alessandro Pinarello, Kristian Sbaragli, Javier Serrano, Jorge Gutierrez, Luis Angel Maté, Jose Felix Parra, Filippo Baroncini, Walter Calzoni, Matteo Malucelli

* Lorenzo Quartucci, Pablo Torres, Alessandro Monaco, Jon Agirre, Alex Tolio, Davide De Cassan, Mattia Bais, Andrea Garosio, German Dario Gomez, Mikel Iturria, Matteo Scalco, Marco Murgano, Roberto Carlos Gonzalez, Luca Cavallo, Francesco Galimberti, Diego Camargo, Mark Valent, Ben Granger

 

Danskerne

Der er desværre ikke danske deltagelse i årets løb.

 

FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Isaac Del Toro
Antonio Morgado, Igor Arrieta
Giulio Pellizzari, Thomas Pesenti, Joan Bou, Giovanni Carboni, Matteo Fabbro
Urko Berrade, Mikel Bizkarra, Luca Covili, Alessandro Pinarello, Kristian Sbaragli, Javier Serrano, Jorge Gutierrez, Luis Angel Maté, Jose Felix Parra, Filippo Baroncini, Walter Calzoni, Matteo Malucelli
Lorenzo Quartucci, Pablo Torres, Alessandro Monaco, Jon Agirre, Alex Tolio, Davide De Cassan, Mattia Bais, Andrea Garosio, German Dario Gomez, Mikel Iturria, Matteo Scalco, Marco Murgano, Roberto Carlos Gonzalez, Luca Cavallo, Francesco Galimberti, Diego Camargo, Mark Valent, Ben Granger
DEL
INFO
Giro della Romagna
Nyheder Profil Resultater
Optakter
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Circuit de Wallonie(1.1) 09/05

Itzulia Women(2.WWT) 10/05-12/05

Tour du Finistère(1.1) 11/05

Boucles de l'Aulne - Châ...(1.1) 12/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?