Optakt: 1. etape af Tirreno-Adriatico

 SÆT DIT MANAGERHOLD TIL TIRRENO-ADRIATICO
 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Ruten

I flere år havde arrangørerne introduceret en tradition, der bestod i at starte løbet med en pandekageflad holdtidskørsel langs den tyrrhenske kyst, men den tradition har været brudt i de seneste fire udgaver. Først fik sprinterne det første ord i 2020 og 2021, men i 2022 nytænkte man igen indledningen, da løbets enkeltstart, der ellers i mere end et årti var blevet afviklet som den store finale i San Benedetto del Tronto, fik lov at skyde festen i gang. Den model var et hit, for modellen gentages igen i år, hvor enkeltstarten igen naturligvis afvikles på vest- og ikke østkysten, men det betyder ikke, at der ændres på formatet. Tværtimod er der tale om en næsten tro kopi af den klassiker, vi har lært at elske i den østlige del, når wattmonstrene nok engang skal tonse op og ned ad en flad kystvej - denne gang altså bare i den anden side af den italienske støvle samt på løbets første og ikke sidste dag.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

At der startes med en enkeltstart betyder ikke, at startbyen ændres. Den er nok engang Lido di Camaiore, men hvor man i de to seneste udgaver er kørt mod nord op ad kystvejen, forsøger man sig denne gang med en lille nyskabelse, når der i stedet skal køres mod syd. Derudover skrues der en smule ned for distancen, så vi kommer tæt på den 10,1 km lange etape, vi kendte som den store finale tidligere. De seneste år er der blevet kørt hhv. 13,9 km i 2022 og 11,5 km i 2023, men denne gang skal der kun køres 10,0 km med start og mål i Lido Camaiore.

Etapen er også blevet marginalt mere teknisk. Med det samme drejer man til venstre ud på den flade kystvej, som nu følges mod sydøst, idet man efter 700 m tager et ganske blødt venstresving. Derfra går det videre mod sydøst ad den flade og lige vej, indtil man efter 2,3 km tager to sving lige i rap. Derfra fortsætter man mod sydøst ned til vendepunktet, men her foretager man ikke en U-vending. I stedet kører man en omgang på en lille rundstrækning, så der følger fire sving lige i rap, hvoraf de første kommer efter 5,2 km.

Det sidste af de fire sving kommer efter 5,4 km, hvor mellemtiden tages, og derefter går det mod nordvest tilbage ad den flade kystvej. Når man når det punkt, hvor man tog to sving på udturen, tager man igen to sving, men denne gang kører man ad lidt andre veje. Det første af disse tages efter 8,3 km, og efter det sidste er man hurtigt tilbage på samme vej som tidligere. Den følges nu mod nordvest, men inden man når startområdet, drejer man ind til mål via to hurtige sving, der kommer med hhv. 300 m og 200 m igen, inden man rammer den 7 m brede og helt flade opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt bare 3 højdemeter.

I forhold til de to seneste år kører man altså denne gang mod syd og ikke nord. Som sagt er distancen tillige 3,9 km kortere end i 2022 og 1,5 km kortere end i 2023. Endelig er der som i 2022 lidt flere sving på ruten, mens man i 2023 bare havde en U-vending, akkurat som i San Bendetto del Tronto.

Lido di Camaiore har været vært for åbningen hvert eneste år siden 2015. Sidste år åbnedes løbet for anden gang med en enkeltstart, og det blev en drivvåd affære. De sidst startende havde en klar fordel, og det udnyttede Filippo Ganna til at levere en sand magtdemonstration ved at sejre med hele 28 sekunder ned til Lennard Kämna og 31 sekunder ned til Magnus Sheffield, der ellers havde kørt i noget af det værste regnvejr. I 2022 åbnedes løbet for første gang med en flad enkeltstart, hvor Filippo Ganna levede op til favoritværdigheden og sejrede med 11 sekunder ned til Remco Evenepoel og 18 sekunder ned til Tadej Pogacar. I 2021 indledtes løbet med en sprinteretape, hvor Wout van Aert tog en stor skalp, da sejrede foran Caleb Ewan og Fernando Gaviria, og i 2020 startede løbet med en næsten identisk etape, hvor Pascal Ackermann var hurtigere end Fernando Gaviria og Magnus Cort. I 2019 var det Mitchelton-Scott, der lidt overraskende slog favoritterne fra Jumbo-Visma i det indledende holdløb, mens BMC levede op til deres favoritværdighed tre år i træk ved at sejre i 2016, 2017 og 2018. I 2015 betød dårligt vejr, at man i sidste øjeblik ændrede holdløbet til en hastigt arrangeret prolog, hvor Adriano Malori slog Fabian Cancellara. Byen er samtidig rammen om det italienske endagsløb GP Camaiore, der sidst blev vundet af Diego Ulissi i 2014, men nu er forsvundet fra kalenderen. I 2007 var man vært for en Giro-etape, hvor Danilo Napolitano vandt en massespurt, mens Rik Verbrugghe i 2002-udgaven af Giroen tog en udbrudssejr i byen. Endelig var det hedengangne Giro della Provincia di Lucca forbi i 2004 og 2003, hvor det blev til spurtsejre til hhv. Alessandro Petacchi og Romans Vainsteins.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

 SÆT DIT MANAGERHOLD TIL TIRRENO-ADRIATICO
 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Vejret

Sidste år blev etapen ødelagt af dårligt vejr og meget uens betingelser. Så galt går det forhåbentlig ikke i år. Det vil være overskyet, men der vil desværre også være en bygerisiko, der starter på ca. 30% og slutter på ca. 20%. Til gengæld vil den lette til jævn vind være tiltagende fra en styrke på 8 km/ til 14 km/t og samtidig dreje fra sydsydvest for de først startende over sydvest, vestsydvest, vest og vestnordvest til de sidst startende. For de første vil derfor være sidemodvind på første del og sidemedvind på anden del, midtvejs vil der være sidevind på stort set hele etapen, og de sidst startende vil først have sidemedvind og siden sidemodvind.

Favoritterne

Selvom det sker for tredje gang, føles det på alle måder nyt, at det er enkeltstarten, der skyder Tirreno i gang, men det er også det eneste nye ved etapen. Ja, den afvikles på vest- og ikke østkysten. Ja, den har lidt flere sving, der stiller lidt større krav til de tekniske egenskaber, som man også gjorde i 2022. Nu har man endda igen reduceret distancen, så den er stort set identisk med den, vi kendte fra gamle dage, og det er derfor også meget tæt på, at vi nu har en total kopi af den finaleetape, vi kender fra østkysten, selvom man denne gang skal besidde lidt mere teknik. Vi ved præcis, hvad vi skal forvente!

Den gamle etape var vitterligt blevet til en sand klassiker. Enkeltstarten i San Benedetto del Tronto havde nemlig nærmest magnetisk tiltrækningskraft på snart sagt hele verdens specialister, og derfor har det i de senere år været at regne som et lille VM i korte, flade wattenkeltstarter - ikke mindst i 2019, hvor stort set hele verdenseliten var samlet.

Der var nemlig noget helt specielt over den klassiske tidskørsel i østkystbyen. Det var nemlig en udmåling af tempoevner i sin allerreneste form. Sving var der næsten ingen af, og bakker var en by i Rusland, så alt handlede bare om at træde mange watt og holde den aerodynamiske position på den helt flade østitalienske kystvej. Nej, man fik ganske enkelt ikke en mere klar illustration af tempomaskinernes nuværende hierarki, end man gjorde på denne rute. Og heldigvis er det præcis det samme her.

Korte, flade enkeltstarter som disse er en ganske særlig ting. Én ting er terrænet, der kræver enorm power, noget andet er distancen. Trods den lidt længere distance tager det ikke lang tid at tilbagelægge ruten, og det kræver derfor en vis eksplosivitet at gøre sig gældende. Derfor ser man på denne slags enkeltstarter stort set ingen klassementsryttere end de virkelige wattspecialister gøre sig gældende helt i toppen, og selv en ellers fremragende temporytter som Chris Froome ville ikke finde sig til rette her, heller ikke i sin storhedstid. Selv klassementsryttere med gode tempoevner blander sig ikke med tunge drenge her - medmindre da man hedder Tadej Pogacar eller Remco Evenepoel, der blev hhv. nr. 3 og 2 i 2022 - for langt de fleste af disse mangler for det første power, og når for det andet kun sjældent at varme den motor, der er deres helt store styrke, op. Selv Jonas Vingegaard var langt efter i 2022, selvom det nok også skyldtes hans klassiske startrust.

Heller ikke for motorer som Tony Martin eller Stefan Küng har den været ideel, og selvom de alene på ren muskelkraft før har vundet etaper som disse, er længden på etapen en meget væsentlig faktor at indregne på denne helt særlige rute, hvis lighed vi udover i dette løb ofte finder i Renewei Tour, som er en ganske god afspejling af rytternes evner i lige netop en test som denne, samt flere gange også i UAE Tour. Det er således sigende, at Martin selv i sin storhedstid aldrig har vundet her, selvom han flere gange har været tæt på.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Overraskelsernes schweiziske holdeplads

En faktor på enhver tidskørsel er naturligvis vejret, der som bekendt ødelagde etapen for et år siden, hvor forholdene var vidt forskellige. I år ser det ud til, at det igen kan spille en rolle. Chancen for tørre veje er stor, men der er en bygerisiko, der ikke kan negligeres. Med de ekstra sving vil våde veje være en katastrofe, og risikoen for dem er størst for de først startende - men forskellen er ikke stor. Har nogle tørre og andre våde veje, bør man ikke have en chance.

Den vigtigste faktor ser dog ud til at blive vinden. Det vil blæse op i løbet af eftermiddagen, og samtidig vil vinden skifte retning gennem hele eftermiddagen. Hvilken retning der er en fordel, afhænger af graden af læ på forskellige steder, og derfor kan det ikke siges med sikkerhed, hvem der har en fordel. Udgangspunktet på denne enkle rute må dog være, at det er de først og ikke de sidst startende, der har en fordel - altså stik modsat af det, regnen fortæller.

Det ser godt nok også ud til, at holdene er meget i tvivl om, hvad vejret vil betyde. UAE og Visma lader deres esser starte tidligt, så de tror helt klart på, at vinden vil give dem en fordel. Til gengæld er det anderledes for de fleste hold. Eksempelvis lader Ineos og Bora deres bedste folk køre sent, og de tror således ikke, at vinden vil give en ulempe - eller også er de bange for den lille ekstra risiko for våde veje.

Det er svært at drage entydige konklusioner, som også holdenes forskellige strategier viser, men jeg bliver altså overrasket, hvis ikke de først startende har en fordel af vinden. Det er til gengæld klart, at det vil ændre sig, hvis vejene er våde, men den slags kan jeg ikke tage hensyn til i en optakt, hvor jeg ikke aner, om der kommer en byge eller ej. Vi får derfor nok en enkeltstart, der kan være påvirket af vejret igen i år - desværre.

Én ting er lidt anderledes, end det plejer. Som sagt plejer denne enkeltstart at tiltrække alverdens specialister, men i år er tempofeltet ikke så stærkt som tidligere. Det skyldes utvivlsomt igen i år holdløbet i Tirreno, der får holdene til at sende flere tempostærke folk til Frankrig, men feltet er stadig betydeligt stærkere end sidste år, hvor end ikke Stefan Küng havde fået lov at tage til Tirreno. Det havde han i år, men desværre betød ”personal issues” et sent afbud fra schweizeren.

Jeg prøver at gå med Magnus Sheffield. Sidste år blev amerikaneren nr. 3, men måske kunne han have vundet. Han kørte i hvert fald i det værste regnvejr, og selvom han blev slået klart af Filippo Ganna, var det i lyset af forholdene vel nærmest skræmmende godt. Han har flere gange indikeret, at han har kurs mod at blive en del af den absolutte tempoelite, og det bekræftede han til fulde med sin 2. plads i Algarve. Her blev han slået klart af Remco Evenepoel, men det var i lyset af de mange bakker forventeligt. På denne rute er der formentlig i dag meget få, der kan slå ham - særligt fordi Strade indikerede, at formen er bedre nu.

Alligevel er jeg usikker. Reelt anser jeg ham og Ganna, som de eneste reelle vinderbud, men vejret gør mig i tvivl. Han starter som næstsidste Ineos-rytter, og det kan tippe balancen til fordel for de først startende. Når jeg alligevel går med ham, handler det om, at han og Ganna i dette felt formentlig er så suveræne på en tonserrute som denne, at jeg vil forvente, at de kan overkomme den kraftigere vind - og i duellen med Ganna kan vinden være til hans fordel, da han starter ca. 20 minutter før sin kaptajn. Derfor tror jeg på sejr til den amerikanske komet.

Hans værste rival er naturligvis Filippo Ganna. Han er før blevet slået på denne enkeltstart, nemlig i 2021, hvor han kørte chokerende svage enkeltstarter i foråret, men i 2020, 2022 og 2023 vandt han ganske, ganske suverænt. Det fortæller, at han nok skal regnes som verdens allerbedste på denne type enkeltstart, men i år er alt bare lidt anderledes. Dels synes Sheffield at have taget endnu et skridt, og dels har Ganna startet sin sæson uhørt svært. Hans enkeltstart i Algarve var decideret kritisk, og han har klatret helt horribelt sammenlignet med den bjergged, han plejer at være i januar og februar.

Heldigvis betyder en dårlig enkeltstart i Algarve ikke en dårlig enkeltstart her, som vi så det sidste år, men forskellen er, at han denne gang har været skidt kørende på stigningerne også. Han er helt sikkert bedre nu end i Portugal - det skal han være, når Sanremo køres om under to uger - men hvor meget har han indhentet? Sheffield slog ham i hvert fald klart i Algarve. Til gengæld plejer han at vide, hvordan man timer sin form, og hans historik på denne rute kan ingen benægte. Det burde blive tæt, men med tanke på, at Sheffield også kan få en lille fordel af vejret, tror jeg, at Ganna bliver slået for anden gang.

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

Vejret gør, at jeg peger på Jonas Vingegaard som nr. 3. Som udgangspunkt er han nok slået ret klart af Ganna og Sheffield på denne type enkeltstart. Det blev Pogacar i hvert fald i 2022, hvor Ganna var langt bedre, og som temporyttere er Vingegaard og Pogacar meget sammenlignelige, selvom en kort distance nok er bedre for sloveneren. Til gengæld endte Pogacar altså som nr. 3 dengang, og det vidner om, at deres ryttertype godt kan være med fremme. Vingegaard kørte ganske vist selv en skidt enkeltstart i 2022, men det var også dengang, han altid startede sine etapeløb rustent.

Den ”sygdom” er han kommet sig over, og jeg vil forvente, at han starter relativt stærkt denne gang. Som udgangspunkt har han ikke Gannas og Sheffields power, men jeg vil bestemt ikke udelukke, at vejret kan gøre det muligt at sikre en dansk sejr fra start. Ved at starte som en af de allerførste og dermed i den helt anden ende end Ganna har han i hvert fald alletiders chance for, at vinden kan give ham en perfekt håndsrækning.

Det er også vejre, der får mig til at pege på Mikkel Bjerg som nr. 4. Som mange vil huske, havde jeg større forventninger til ham i Emiraterne, men han blev trods alt stadig nr. 3. Det var ganske vist i et markant svagere felt, og denne form for enkeltstart er heller ikke hans kop te. Han blev da også kun nr. 9 i 2022 og nr. 13 i 2020, men i Emiraterne har han før gjort det langt bedre. Siden dengang har UAE også fået deres mirakelmateriel, og det havde jo åbenlyst en vild effekt på ham i 2023. Hans form kan ingen være i tvivl om efter at have set ham klatre i ørkenen, og nu får han så måske hjælp af vejret. På denne type enkeltstart havde han ikke været min naturlige nr. 4, men det bliver han, da han er en af de største specialister, der starter meget tidligt - og jeg tror altså, at det kan være en ret markant fordel, hvad Visma og UAE også åbenlyst tror.

Af samme grund placerer jeg Isaac Del Toro meget højt. Mexicaneren havde praktisk talt ikke kørt en normal enkeltstart, heller ikke i sin ungdomstid, da han startede i Algarve, og derfor var det nærmest sensationelt, at han slog bl.a. Ganna. Det vidner i hvert fald om nogle gode tempoevner, men jeg kan stadig ikke tro, at han kan matche Ganna og Sheffield på en helt flad rute. Til gengæld kan han så få en fordel af en meget tidlig starttid, og alene det forhold, at vi ikke aner meget om hans tempoevner gør, at han jo har potentiale til at overraske én gang til. Nu får han måske endda hjælp af vejret, og vi så i hvert fald i Strade, at formen er fremragende.

En anden, der starter meget tidligt, er Kevin Vauquelin. Som skrevet i opdateringen til den store optakt kan vi skrue forventningerne til ham op, da hans ringe Strade ifølge ham selv handlede om uheld og ikke dårlige ben. Sidste år gjorde han store fremskridt som temporytter, da han i formsvag tilstand kørte en overraskende god enkeltstart i Polen. I år knuste han så Mads Pedersen i Besseges, og selvom man slet, slet, slet ikke kan sammenligne den enkeltstart med denne, er det dog et opløftende tegn. Jeg føler mig desværre ikke helt overbevist om hans form, og jeg tvivler også på matchet med denne rute, men i lyset af en tidlig start og hans gode enkeltstart på den flade rute i Polen må man være optimistisk. Han er i hvert fald i betydeligt bedre form, end han var i det polske løb.

Jeg holder fast i, at jeg tror meget på, at en tidlig start er en fordel, og det gør også Kasper Asgreen ganske spændende. Denne form for korte, flade enkeltstarter er ikke hans foretrukne, og selv da han var allerbedst, blev han slået af de bedste. Ringe har han dog aldrig været. I 2022 blev han nr. 4 bag Ganna, Evenepoel og Pogacar, og i jubelåret 2021 blev han nr. 8. Også i Renewi Tour har han gjort det godt. Til gengæld må vi jo også sande, at den Asgreen, vi ser lige nu, stadig er relativt langt fra den Asgreen, vi så dengang, og vi kan derfor ikke stille helt samme forventninger. Det gode er, at han meget vel kan få en håndsrækning af vejret, og når man ser på, hvordan en ellers meget formsvag Asgreen endte som nr. 6 på den tilsvarende etape i Renewi Tour i 2023, taler meget for, at han alligevel vil ende meget, meget langt fremme.

UAE lader naturligvis også Juan Ayuso starte tidligt, men lidt overraskende lader de kaptajnen starte efter både Bjerg og Del Toro. Dermed får han ikke den fulde fordel, som araberne jo ellers tydeligvis forventer at få af tidlige starter, og han kan være handicappet i forhold til bl.a. Vingegaard. Denne form for enkeltstart er bestemt heller ikke hans foretrukne, da den er for flad og kort, men køre dem kan han sagtens. Det så vi da en formsvag Ayuso blev nr. 13 i Romandiet og en betydeligt mere formstærk Ayuso blev nr. 10 i Schweiz. Her blev han stadig slået klart af de rigtige maskiner, herunder Asgreen, men til gengæld taler meget for, at han har udviklet sig siden dengang. Med sandsynlig hjælp fra vinden vil jeg forvente, at han kan gøre det endnu bedre nu.

Jeg ville gerne rangere Søren Wærenskjold højere. Nordmanden viste nemlig sit store potentiale som temporytter, da han sidste år sejrede i Belgien foran Mathieu van der Poel og Yves Lampaert på en flad og kort rute som denne, der da også burde passe ham helt perfekt. Han starter endda også som en af de allerførste og kan derfor få den maksimale fordel af vejret. Alligevel er jeg skeptisk. Formen har været overraskende dårlig, og i sidste weekend blev han sat som en af de første begge dage, inden han i finalen af Le Samyn meldte om dårlige ben, så de i stedet kørte finalen for Rasmus Tiller. Han er i hvert fald ikke på toppen, og sidste år så vi også hans begrænsninger, da han blev slået klart af Mads Pedersen i Danmark og slået af Bruno Armirail i Poitou-Charentes. Ingen af disse nederlag er dog nogen skam, men det viser, at han måske stadig mangler lidt i forhold til de bedste. Det samme gør formen, men det kan vejret måske kompensere lidt for.

Man ved aldrig, hvad man kan vente sig af Josef Cerny. Sidste år skuffede tjekken på alle sine enkeltstarter, men til gengæld tog han også en gigantisk skalp, da han vandt prologen i Romandiet på en flad tonserrute som denne. Derfor kan det som altid med ham gå begge veje, og det hjælper heller ikke, at hans rolle som hjælper gør, at man aldrig aner, om han er i form. Han har skuffet fælt så mange gange, at min optimisme er begrænset, men Romandiet vidner om, at overraskelsen kan komme ud af det blå - og med en relativt tidlig start kan han få hjælp af vinden.

Læs også

Lidl-Trek trodser styrt og vinder i dramatisk Vuelta-åbning

Ineos lader som sagt deres esser starte sent, og det kan koste for Thymen Arensman . Han starter dog midt i feltet og før både Sheffield og Ganna. Til gengæld er han ikke en stor fan af disse enkeltstarter, der er for korte og flade, men faktisk er han blevet nr. 6 de seneste to gange. Det vidner om, at han bør være en af de stærkeste, og i år er hans form langt bedre end for et år siden. Til gengæld er konkurrencen også skrappere, og jeg frygter, at vinden vil koste lidt for meget i forhold til de først startende.

Lidt af det samme kan siges om Daniel Martinez. Han starter stort set samtidig med Arensman, og det kan give en fordel i forhold til nogle og en ulempe i forhold til andre. Han bekræftede i Algarve, at han stadig er en storartet temporytter, men lidt overraskende var han ikke så god som året forinden, hvor hans form ellers var helt anderledes ringe. Det kan indikere, at skiftet af materiel har været en ulempe, men Bora plejer heldigvis at gøre det godt på enkeltstarter. Desværre passer denne rute ham betydeligt ringere, og når han samtidig skal slås med lidt mere vind end flere rivaler og ikke var helt flyvende i Algarve, er det ikke sikkert, at det bliver et flyvende resultat.

En rytter, der måske kan genfinde sig selv, er Max Walscheid . Han blev jo en ganske habil temporytter, indtil han skiftede til Cofidis’ materiel, hvorefter han blev helt, helt usynlig. Nu er han så kommet til Jayco, der jo havde fremragende materiel i særligt 2022, og det kan måske bringe ham tilbage på sporet. Ruten kunne ikke passe ham bedre, og han starter som en af de allerførste. Til gengæld er hans form ret svær at vurdere, og han har trods alt en del at bevise efter flere år uden ét eneste nævneværdigt resultat i disciplinen.

Jeg ville gerne rangere Rune Herregodts højere, men mit gæt er, at han kan betale en pris for vejret. Han starter nemlig som en af de allersidste, men til gengæld viste hans fine resultat i Algarve vel, at han har forbedret sig en del, hvad Intermarché generelt har i denne disciplin. Vi har ikke set ham køre mange af denne slags enkeltstarter, men i forhold til mange andre burde han ikke foragte den voldsomt. Det problematiske er, at han har virket enormt formsvag, men det var også tilfældet i Algarve, hvor hans enkeltstart stadig endte som hans vel nok bedste nogensinde.

I Giroen sidste år fik vi bekræftet, at Jonathan Milan ikke er den allerstørste specialist. Til gengæld er denne kortere rute formentlig endnu bedre for en mand, der kommer fra banen, og derudover taler meget for, at han har taget endnu et skridt. Det fornemmede man i hvert fald med hans vilde klatring i Valencia, og skiftet til Lidl har formentlig også styrket ham på materiellet. Han starter cirka midt i feltet og vil derfor næppe have den største fordel, og derudover skaber det usikkerhed, at han blev syg i åbningsweekenden. Selv hævder han, at han er klar igen, men lidt må det have kostet.

Hvad skal vi forvente af Ben Healy? Sidste år kørte han uhyre skuffende enkeltstarter, men i år har han været chokerende god i både Besseges og Algarve. Denne rute er dog helt anderledes og bør passe ham betydelig dårligere, og jeg vil blive forundret, hvis han kommer i nærheden af samme resultat. Omvendt starter han som en af de allerførste, og han lignede i Strade en mand, der har forbedret sin form ganske meget. Nu har han overrasket mig to gang, og det kan han måske gøre igen, selvom ruten taler imod det.

Det var opløftende at se Ben O’Connor i Emiraterne. Her bekræftede han den enorme fremgang, han også viste i Dauphiné, men vi så trods alt også, at han på denne form for rute mangler en del i forhold til de bedste. Det kan han dog kompensere lidt for, hvis jeg og hans hold får ret i, at der kan være en ganske stor fordel at hente med en tidlig start. Han er i hvert fald en af de allerførste på rampen, og med tanke på den gode form og det resultat, han leverede i Emiraterne bør det derfor blive til endnu et ganske fint resultat.

Så er der Nelson Oliveira . Denne slags enkeltstarter er bestemt ikke hans favorit, men han gør det oftest pænt i dette løb. Nr. 12 i 2019, nr. 13 i 2023, nr. 13 i 2016, nr. 15 i 2018, nr. 16 i 2022 og nr. 17 i 2021 fortæller, at han næsten med sikkerhed ender et eller andet sted uden for top 10, men i top 20. Hans form er altid svær at vurdere, men en uventet god enkeltstart i Andalusien viser, at han ikke er skidt kørende. Han starter cirka midt i feltet, og det kan give ham fordele i forhold til nogen og ulempe i forhold til andre.

Tidligere starter Jannik Steimle . Han er bestemt ikke nogen førende specialist, men han er hæderlig på denne slags ruter. Sidste år gik han i top 10 i ganske mange flade enkeltstarter, men det var i meget svagere felter. Nu er han så kommet til Q36.5, hvor materiellet næppe er som hos Soudal, men helt ringe bør det ikke være med deres Scott-cykler. Med en tidlig starttid har han en mulig fordel på en rute, der vel ikke kunne passe ham bedre.

Læs også

Formstærk franskmand sejrer efter dansk fremstød - Ineos-profil vinder samlet

Det var på denne enkeltstart, Alberto Bettiol for efterhånden en del år siden pludselig sprang ud som temporytter. Siden dengang har han gjort det pænt, men ikke prangende, og nogen decideret specialist er han ikke. Ruten er da heller ikke ideel, og der er kommet længere mellem hans temporesultater. Efter en lovende start har han også skuffet i sine seneste løb, og selvom formen ikke er helt ringe, synes han et stykke fra sit bedste. Til gengæld starter han tidligt, og i Besseges kørte han en fornem enkeltstart - dog på en helt, helt anderledes rute.

Sidste år blev Lennard Kämna en nærmest sensationel nr. 2 på denne enkeltstart. Det var dog også i meget formstærk tilstand, og selvom Strade viste klar fremgang, synes han efter sin sygdom at være et stykke fra sidste års niveau. Senere i 2023 kom han da heller aldrig i nærheden af samme resultater på tempocyklen, heller ikke i Giroen, hvor han ellers var i topform. Nu starte han endda også sent og dermed med en sandsynlig ulempe, og jeg tror ikke, at formen rækker til en gentagelse under de omstændigheder - men han har jo overrasket før.

En rytter, der til gengæld skuffede på denne enkeltstart for et år siden, var Tao Geoghegan Hart . Det var egentlig spøjst, for han var i form, og i Giroen kørte han skræmmende gode enkeltstarter på flade ruter. I lyset af sidstnævnte burde han stå meget højt på denne liste, men sporene fra Algarve skræmmer. Her kørte han nemlig en overraskende svag enkeltstart, som han allerede på forhånd havde varslet. Han har åbenbart ikke trænet så meget på sin enkeltstart efter skaden, og da ruten heller ikke er ideel, skal vi nok ikke regne med, at han kører op til sit fulde potentiale. Han starter også som en af de sidste, men forhåbentlig går det bedre end i Algarve.

Anderledes tidligt starter Ben Tulett, der jo er en god temporytter. Det er bare på kuperede og tekniske ruter, for 2023 viste klart, at denne slags enkeltstarter slet, slet ikke er ham. Samtidig har han været meget formsvag fra start, og baseret på 2023 tror jeg også, at et skifte fra Ineos til Visma vil svække ham. Alligevel kan man ikke helt afvise ham. Han har stadig godt materiel, og han har før kørt gode enkeltstarter i tilsyneladende dårlig form. Han hjælpes i hvert fald formentlig af en tidlig start.

Det gør Lawson Craddock også, men det er også den eneste grund til, at jeg nævner ham. Hans enkeltstarter igennem hele 2023 var nemlig milevidt fra fordums styrke, og han er en af de få, der slet ikke har redet med på Jaycos tempomirakel. Han fik dog en 16. plads i Dauphiné som sit eneste hæderlige resultat, og derfor tør jeg ikke helt udelukke, at han i lyset af sin starttid kan gøre det pænt, selvom ruten ikke passer ham.

Jeg nævner til slut Connor Swift, Dylan van Baarle, Antonio TiberI, Ethan Vernon, Toms Skujins og Damiano Caruso. Swift forbedrede sit niveau ganske markant efter skiftet til Ineos og kommer med en tidlig starttid formentlig ret langt. Van Baarle er en god temporytter, men har ikke kørt en god enkeltstart for Visma og endte uden for top 30 sidste år, hvor han var i meget bedre form. Tiberi er ikke blevet den temporytter, man ventede, og selvom han kørte stærkt i Andalusien, regner jeg ikke med samme resultat her i lyset af det, vi så i Vueltaen - slet ikke med en sen starttid. Ruten burde være perfekt for Vernon, men i Romandiet blev han på en tilsvarende rute kun nr. 10, og nu starter han næstsidst på nyt materiel for et hold, der plejer at vise nul og niks i disciplinen. Caruso genfandt sine tempoevner sidste år, men plejer at have det svært på denne etape, og Skujins er bestemt ikke specialist. Begge starter dog som nogle af de allerførste, og derfor kan de forsvare sig - Skujins i kraft af sin form.

Nikias Arndt passer til ruten, men skuffede igen i Emiraterne. Tobias Ludvigsson var meget langt fra fordums styrke sidste år og starter sent. Marco Brenner er i form og kører for Tudor, der imponerede i Algarve, men ruten er nok ikke ideel. Det er den heller ikke for Neilson Powless , der er langt, langt fra formen. Emiraterne viste, at Lorenzo Milesi næppe kommer alt for langt, og det er ikke en rute for Julian Alaphilippe med hans nuværende niveau. Max Poole var uventet god i Emiraterne, men feltet her er meget stærkere, og jeg regner ikke med en gentagelse af det flotte resultat fra Algarve for Simone Velasco på denne rute. Både Romain Gregoire og Jai Hindley viste fremgang i disciplinen sidste år, men de kommer ikke alt for langt på denne rute, og jeg tror ikke meget på formsvage Andreas Leknessund, der var langt væk i Algarve, eller Magnus Cort, der ligeledes var langt efter i Portugal.

Andre, der kan gøre det pænt, er Marc Hirschi, Richard Carapaz, Enric Mas, Cian Uijtdebroeks, Romain Bardet, Florian Stork, Steven Kruijswijk, David De La Cruz, Tom Pidcock, Marius Mayrhofer, Casper van Uden, Fausto Masnada, Edward Theuns, Cees Bol, Mads Würtz, Georg Steinhauser, Mikkel Honoré, Clement Davy, Robert Gesink og Filip Maciejuk.

BEMÆRK: Lad mig igen understrege, at vejret kan få en ganske afgørende betydning, men hvordan er ret uklart. Jeg uddyber i detaljer ovenfor.

OPDATERING: Ved en fejl er Michal Kwiatkowski gledet ud af min liste. Han er ikke den temporytter, han engang var, men han er i form og starter relativt tidligt. Jokeren er, hvordan han har det efter styrt i Strade Bianche og Galicien.

Feltet.dks vinderbud: Magnus Sheffield

Øvrige vinderkandidater: Filippo Ganna, Jonas Vingegaard

Outsidere: Mikkel Bjerg, Isaac Del Toro, Kevin Vauquelin, Kasper Asgreen, Juan Ayuso

Jokers: Søren Wærenskjold, Josef Cerny, Thymen Arensman, Daniel Martinez, Max Walscheid, Rune Herregodts, Jonathan Milan, Michal Kwiatkowski. Ben Healy, Ben O’Connor, Nelson Oliveira, Jannik Steimle, Alberto Bettiol, Lennard Kämna, Tao Geoghegan Hart, Connor Swift, Ben Tulett, Lawson Craddock

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Filippo Gannas sejre fra 2023 og 2022, hvor de som sagt kørte mod nord og ikke mod syd.

Starttider

Starttiderne findes i liveopdateringen.

 SÆT DIT MANAGERHOLD TIL TIRRENO-ADRIATICO
 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT