Optakt: 1. etape af Tour de Langkawi

STREAM TOUR DE LANGKAWI UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Tour de Langkawi er kendt som et sprinterparadis, og det er da også sandsynligt, at de hurtige folk får det første ord. Årets udgave åbnes imidlertid med en sjældent svær etape, når der som så ofte før skal sluttes i landets hovedstad, Kuala Lumpur. Ganske vist er det meste af etapen lige så flad, som hovedparten af løbet, men mod slutningen venter to pæne stigninger, der bør kunne rydde lidt ud i feltet inden en forventet spurtafgørelse.

I alt skal der tilbagelægges beskedne 157,3 km, der fører feltet fra Kuala Pilah til hovedstaden, Kuala Lumpur. Startbyen ligger sydøst for målbyen, og man lægger ud med at køre mod nordøst, øst og syd igennem fladt terræn frem til den første spurt, som kommer efter 12,3 km. Umiddelbart herefter drejer man mod sydøst for at passere kategori 3-stigningen Senaling (2,1 km, 3,2%), der er en meget let stigning med top efter 16,1 km. En nedkørsel leder mod sydøst, inden det går mod sydøst, sydvest, vest og igen sydvest igennem fladlandet, hvorefter man fortsætter mod sydvest op ad kategori 2-stigningen Bukit Miku (5,0 km, 2,1%), der reelt er to 5%-stigninger på hver én kilometer adskilt af tre flade kilometer.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Toppen rundes efter 43,2 km, hvorefter en nedkørsel leder videre mod sydøst ned til Rembau, hvor dagens anden spurt køres efter 49,9 km. Nu drejer man mod nordvest for at køre igennem fladt terræn frem til den sidste spurt, som er placeret efter 69,3 km i udkanten af byen Senawang. Man fortsætter mod nordvest tværs gennem centrum, inden man drejer mod nord for at passere kategori 3-stigningen Mantin (1,9 km, 2,9%), som er endnu en meget let bakke. Toppen rundes efter 85,2 km, hvorefter en nedkørsel leder videre mod nord, inden man snor sig i en generelt nordlig retning igennem fladlandet frem mod finalen.

Den indledes, når man drejer mod nordvest for at passere kategori 2-stigningen Bukit Hantu (2,7 km, 6,1%), der er dagens klart sværeste udfordring med først 1000 m med 8-9% efterfulgt af 1000 m med 5-6%, inden den flader ud med 3,6% over de sidste 700 m frem mod toppen, som rundes efter 131,0 km. Herfra resterer forsat 26,3 km, som indledes med en let nedkørsel, der leder mod nordvest ned til udkanten af Kuala Lumpur. Inden man når byzonen fortsætter man imidlertid mod nordvest op ad kategori 2-stigningen Look Out Point (4,2 km, 4,1%), hvis første kilometer stiger med 4,8%, og hvis tredje kilometer stiger med 6,0%, men som derudover er ganske nem.

Toppen rundes efter 143,6 km, hvorefter de sidste 13,7 km indledes med en nedkørsel, der leder mod sydvest, inden man kører mod vest, nord, sydvest og vest ind gennem Kuala Lumpurs forstæder og frem til centrum, hvor de sidste 5 km er stort set helt flade. Det går ad en helt lige og bred vej, hvor det sidste sving kommer med 8,2 km til mål.

Etapen byder på i alt 1589 højdemeter.

Kuala Lumpur har været målby for løbet i næsten alle udgaver og kun i 2001 ikke med en massespurt til følge. Vinderne er Max Walscheid (2020), den dominerende Andrea Guardini (2011, 2014, 2015, 2016 og 2018), Yohann Gene (2009), Mauro Richeze (2008), Alberto Loddo (2007), Angel Vallejo (2006, hvor etapen blev afbrudt grundet dårligt vejr), Graeme Brown (2002 og 2005), Guillermo Bongiorno (2003 og 2004), Federico Colonna (2001), Jan Bratkowski (2000), Luca Cei (1998 og 1999) og Andreas Walzer (1997). Jelajah Malaysia var forbi i 2015, hvor Anuar Manan spurtsejrede, i 2012, hvor Shinichi Fukushima snød feltet, i 2009, hvor Hossein Nateghi spurtsejrede, og i 2008, hvor Yusuke Hatanaka vandt fra et udbrud. Byen var tillige vært for de asiatiske mesterskaber i 2010, hvor Kam Po Wong vandt linjeløbet og Eugen Wacker enkeltstarten, og i 2006, hvor Mehdi Sohrabi vandt linjeløbet og Andrey Mizourov enkeltstarten.

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

STREAM TOUR DE LANGKAWI UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Tour de Langkawi er kendt for sin fugtige varme og sin risiko for kraftige tordenbyger, og det får rytterne at mærke med det samme. Således vil tirsdagen byde på temperaturer på 31 grader, og der vil være en risiko for tordenbyger på 45-60% undervejs. Der vil bare være en let vind (9-12 km/t) fra vest, hvilket generelt giver mod- og sidemodvind i den indledende fase, indtil man får sidevind frem mod finalebakkerne. Fra bunden af næstsidste stigning vil der være sidemodvind stort set hele vejen, idet der vil være direkte modvind over de sidste ca. 3 km.

Favoritterne

Tour de Langkawi plejer at være en opvisning i massespurter, og det vil løbet formentlig også være denne gang. Ikke færre end seks af etaperne lægger op til en spurtafgørelse, og dermed er der udsigt til, at sprinterne igen får masser af tid i rampelyset, akkurat som de plejer.

Løbet plejer også at åbne med en massespurt, og det er da også sandsynligt, at det vil gå sådan denne gang. Det er dog langt fra givet, at det vil være i et fuldt felt. Langkawi er kendt for de helt flade og meget lette etaper, som vi senere vil se på særligt 4. og 6. etape, men denne gang åbner man med noget ganske usædvanligt.

Ruten er betydeligt mere kuperet, end man normalt ser det for Langkawi-etaper, og særligt den første af de to finalebakker er en seriøs sag. Den kommer lidt for tidligt til at skabe forskelle mellem de bedste i årets stærke felt, men hvis begge stigninger køres med lidt aggression, bør der komme nogen udskilning. En spurt synes uundgåelig, men det bliver næppe den helt klassiske sprinteretape, som de i Langkawi er flest.

Læs også

Ayuso er stadig mærket af kuldechok

Der bør dog ikke være den store tvivl om, at udbruddet bliver hentet. Ganske vist så vi i den seneste udgave for to år siden, at udbruddet faktisk snød sprinterne og sendte den lige nu så omtalte Yevgenoy Fedorov i førertrøjen, men det er svært at tro, at vi vil se en gentagelse denne gang. Vi vil formentlig se lidt kamp fra de mindre hold om at ramme udbruddet, men når først de er kommet væk, vil vi nok se, at UAE, Movistar og måske Alpecin påtager sig ansvaret for jagten. Med årets stærkere felt er det svært at tro, at de stærke hold ikke vil koncetrere.

Det interessante er naturligvis, hvad der sker på bakkerne. De er som sagt ganske svære, og selvom sprinterne hjælpes af modvinden, vil det være muligt at skabe udskilning. Jeg tvivler på, at vi får de store angreb, når stigningerne kommer så tidligt, og modvinden er til stede, da mange formentlig har det fint med at bruge 1. etape på at vænne sig til den fugtige varme. Spørgsmålet er, om der er hold med en interesse i at gøre det hårdt.

Der er bestemt en mulighed for, at holdene har det fint med at akklimatisere sig og tage det roligt på denne åbningsetape, men Movistar og EF bør have en interesse i at lægge et pres, der kan gøre det af med Mareczko-typerne. Begge er lidt ramt af, at deres klatrere helst skal spare sig til klassementet, og derfor er det ikke sikkert, at de vil bruge kræfter på at gøre det hårdt, men det burde være muligt at bruge Matteo Jorgenson og Diego Camargo til at gøre det hårdt. Sker det, bør vi få nogen udskilning, og så burde det være ret sikkert, at føromtalte Jakub Mareczko og andre meget tunge folk ikke kommer med hjem.

Om det sker, tør jeg ikke sige med sikkerhed, men jeg vil tro, at vi får nogen udskilning. En spurt bør imidlertid ikke kunne undgås, og det er en uhyre enkel sag. Mere end 8 km er der mellem sidste sving og stregen, og det går ad en bred boulevard med modvind. I et felt med små seksmandshold og generelt ret svage tog bliver det derfor nok ét langt ventespil. Det er en rigtig boulevardspurt, hvor man virkelig kan lade farten tale, og hvor en god position næppe bliver altafgørende.

Jeg vælger at pege på Sebastian Molano. Colombianerens holdbarhed kan være meget svingende, og han er ikke den mest klatrestærke af sprinterne. Hvis han er i form, bør han dog ikke få problemer med at klare bakkerne i dette relativt svage felt, og han må antages at være løbets hurtigste - dog nok efter Mareczko, der næppe kommer med hjem. Han har ellers spurtet ret skuffende i år, men hans uhyre imponerende sejr i Madrid, hvor hans lead-out var så godt, at hverken Mads Pedersen eller kaptajnen, Pascal Ackermann, kunne gå forbi, taler for, at han i dette felt skiller sig ud.

Det er imidlertid ikke hans eneste fordel. Ryan Gibbons må i dette felt være en af de få virkelige lead-out men, og da også Joel Suter og Rui Costa kan indgå i toget, har han bedre støtte end de fleste andre. Det er næppe altafgørende, men en fordel vil det være, og hvis han tillige er hurtigst, bør han kunne gøre det færdigt. Usikkerheden relaterer sig til hans form, da han ikke har kørt løb siden Vueltaen, men da han har for vane at gøre det godt i udkanten af sæsonen, vil jeg tro, at han er fornuftigt kørende og kan tage sin tredje sejr i år. Skulle han falde fra, vil Gibbons kunne spurte, og han vil have en fin chance, da feltet så vil være ret lille. En sejr er dog usandsynlig.

Den værste rival må være Max Kanter. Som han har spurtet i år, er det bestemt muligt, at han har farten til at slå Molano, og han er tillige den måske allermest holdbare af sprinterne i dette felt. Han har klatret fornemt i år, og selvom Piemonte blev en anelse for svær, bør han have interesse i at få så hårdt et løb som muligt. Desværre mangler han en rigtig lead-out man, men et tog med Mathias Norsgaard, Matteo Jorgenson og Vinicius Rangel ser ikke ringe ud, hvis danskeren og brasilianeren klarer bakken. Heldigvis er finalen også ukompliceret, og han er god i positionskampen. Det handler om at vise, at han er hurtigste mand, og det er bestemt muligt, at han er det.

Skal de to favoritter slås, skal det formentlig være af Alpecin. Holdets drøm er, at der køres så langsomt, at Jakub Mareczko kommer med hjem. Jeg har svært ved at tro det, men på en dag med modvind er det omvendt heller ikke helt umuligt. Vi så i ZLM Tour, at han meget vel stadig kan have den højeste topfart i dette felt, og her har vi endelig en rigtig boulevardspurt, hvor han i et svagt felt kan positionere sig. Hans tog med David van der Poel og ikke mindst Lionel Taminiaux er endda måske det stærkeste, og dermed har han alle kort på hånden, hvos han klarer bakken. Sker det ikke, har den ligeledes lidt tunge, men i Binche ganske formstærke Taminiaux en bedre chance for at komme med hjem. Han vil i givet fald have en fair chance, for selvom han ikke har spurtet meget i år, så vi med hans fornemme sejr i Dunkerque, at han helt sikkert har farten til at køre med om sejren i dette felt. Skulle begge falde fra, har holdet Sjoerd Bax, der jo viste sin fart med sejren i Agostoni, men jeg er usikker på, om han har lyst til at blande sig med nogle sprintere, han alligevel ikke kan slå.

Lotto har måske det stærkeste tog, men problemet er, at deres sprinter er meget tung. Rüdiger Selig synes at have tabt den smule holdbarhed, han havde, og det virker usandsynligt, at han kommer med hjem. Hvis til gengæld der køres roligt, står han stærkt, da et tog med Jarrad Drizners, Carlos Barbero og Reinardt van Rensburg bør være det i særklasse stærkeste i dette felt. Selig har sjældent spurtet for sig selv, men når det er sket, har han faktisk vist en hæderlig fart, og får han det bedste lead-out i en boulevardspurt, han vil elske, vil han have en chance. Falder han fra, vil holdet skulle vælge mellem Van Rensburg og den meget formstærke Barbero, der begge bør komme med hjem, selvom Van Rensburg er noget tungere i dag end tidligere. Mit gæt vil være, at de kører for sydafrikaneren, der jo er tidligere vinder af løbet, da Barbero i år stort set ikke har spurtet, og det er også deres bedste chance. Han har dog ikke længere farten til for alvor at true en mand som Kanter, der med sikkerhed kommer med hjem.

Læs også

Sådan vil Pogacar lave Giro-Tour-double

EF er måske det hold, der har den største interesse i et hårdt løb. Vi har nemlig i år set, at Marijn van den Berg mangler både noget positionering og noget fart til at vinde de store spurter, men vi så i Vallonien, at han klatrede som en drøm. Han bekræftede de gode ben med 10. pladsen i Bernocchi, og det burde derfor være stensikkert, at han kommer med hjem. Desværre ved vi, at hans positionering er et stort problem, og at der er folk, der er hurtigere end ham, men får vi et hårdt løb, vil han være en af de hurtigste med i hvert fald podiepotentiale, og falder Molano fra, ved man aldrig, hvad der kan ske. Desværre er han nærmest uden tog, og han skal i hvert fald gerne have tunge Julius van den Berg med over. Derfor er det vanskeligt, når han har så store positioneringsproblemer.

Tidligere var Eduard Grosu ganske klatrestærk, men i år er han faldet af på selv den mindste motorvejsbro. Derfor var det også overraskende for mig, at han klarede Piemonte så fint, men det kunne tyde på, at han endelig er ved at nærme sig sit gamle niveau. Det giver ham i hvert fald en fair chance for at overleve, men jeg har ret svært ved at se ham vinde, da han aldrig har haft den højeste fart i flade boulevardspurter og kun for alvor er god i tekniske finaler. Omvendt slog han altså både Kanter og Simone Consonni i en ganske vist ligegyldig spurt om en 36. plads i Piemonte, og det indikerer, at han måske alligevel kan begå sig, hvis feltet er reduceret. Alternativet er Filippo Tagliani, der i dette felt nok kan begå sig, men vinde kan han ikke, og hans holdbarhed er bestemt heller ikke den mest imponerende.

Burgos har Manuel Penalver, der sjældent spurter, fordi han er et tung og tillige svag i positionskampen. Vi så dog med hans gode spurt i Valencia, at hans fart formentlig rækker ganske langt i dette felt. Her hjælpes han også af, at opløbet er meget enkelt, og skal han lave et resultat, skal det være i en finale som denne, hvor et tog med Alex Molenaar og Angel Fuentes også ser brugbart ud. Han viste også hæderlig form ved at komme med feltet hjem på 2. etape i Luxembourg, men mit gæt er stadig, at han med nogen sandsynlighed vil falde fra, og skulle han overleve, vil han være oppe mod hurtigere folk. Holdet har også Miguel Angel Fernandez, der viste en imponerende fart i Tyrkiet, men han synes at være nærmest urimeligt tung, og det er svært at se ham overleve - i hvert fald ikke uden Penalver. Falder de begge fra, er det muligt, at Molenaar og særligt Fuentes vil overleve, men de har ikke farten til at vinde.

Astana har den meget spændende sprinter Gleb Syritsa, der både i Norge og Slovakiet har vist sit potentiale, og at han har farten til at blande sig helt fremme i dette felt. De seneste løb har imidlertid også klart vist, at han er tonstung, og vi skal have en meget rolig etape, hvis han skal med hjem. Skulle det lykkes, vil jeg til gengæld tro, at han kan ende langt fremme, hvis Gianni Moscon og Yevgeniy Gidich kan positionere ham godt med et tog, der ser brugbart ud. Gidich er i dag ikke mere holdbar end Syritsa og har mistet al fart, hvorfor det er Moscon, der er alternativet, hvis Syritsa falder fra. Italieneren har spurtet lidt i de seneste italienske løb, men uden den store succes, og jeg er ikke sikker på, at han vil kaste sig ud i en kamp med sprinterne.

Uno-X stiller med Erlend Blikra, men han har desværre ikke haft den store succes. På det seneste har han kørt ganske mange spurter, men han lykkes aldrig rigtigt med at komme i top 10. Meget taler også for, at han ikke klarer bakken, og hvis han gør, er feltet så stort, at hans chancer er begrænsede. Som alternativ har holdet Stian Freidheim, der senest i l’Avenir, men særligt i foråret viste, at han er ganske hurtig. Her viste han endda også en vis holdbarhed, og selvom han sagtens kan falde fra, er det bestemt muligt, at han overlever uden Blikra og får sin chance.

Da Max Walscheid desværre efter testet positiv for corona efter ankomsten til Malaysia, er Cofidis uden sprinter, og selvom Wesley Kreder måske vil forsøge at spurte, hvis han overlever, har de ikke mange chancer. Derfor skal vi se på kontinentalholdene og landsholdene for at finde de sidste kandidater.

Her er det værd at fremhæve Raymond Kreder. Den tidligere WorldTour-rytter begår sig nu i Asien, hvor han i år har et hav af topplaceringer og vandt en etape i Taiwan tidligere på måneden. Han har altid været relativt tung og kommer næppe med hjem, men ha har en bedre chance end de øvrige kontinentalsprintere, ligesom han har mere erfaring i positionskampen, hvor han skal klare sig med et svagt hold.

Man kan også nævne Cameron Scott. Australieren har fået måde en 1. og en 2. plads i europæiske 1.2-løb, og det vidner om, at han i dette felt kan begå sig. Han synes dog ikke at have megen holdbarhed, og han kommer næppe med hjem. Det gør heller ikke hans holdkammerat Craig Wiggins, der tidligere har lavet fine resultater i dette løb, og skulle han overleve, vil han formentlig skulle køre for Scott.

Endelig er der Mohd Harrif Saleh. Veteranen har overtaget Anuar Manans rolle som den førende malaysiske sprinter, og med hele tre etapesejre i dette løb har han vist, at han kan begå sig. Også han kommer fra Taiwan, hvor han vandt en etape, og det vidner om, at farten stadig er høj. Han er i dag dog så blottet for holdbarhed, at det er svært at se ham overleve. Det åbner døren for den tidligere vinder af løbet Youcef Reguigui, der jo netop var kendt som en holdbar sprinter. Han har dog slet ikke farten til at vinde, og hans holdbarhed er ikke, hvad den engang var. Falder de begge fra, kan Jambaljamts Sainbayar måske spurte.

Læs også

Optakt: 7. etape af Presidential Tour of Türkiye

Andre ryttere, der måske vil spurte, hvis de overlever, er Gustav Basson, Muhamad Nur Fathoni, Attasorn Pansasrd, Sofian Nabil Mohd Bakri, Mohamad Izzat Hilmi Abdul Halil og Marcelo Felipe.

BEMÆRK: Husk, at der rangeres efter vinderpotentiale. Som nævnt regner jeg ikke med, at flere af de højst rangerede kommer med hjem.

Feltet.dks vinderbud: Sebastian Molano

Øvrige vinderkandidater: Max Kanter, Lionel Taminiaux

Outsidere: Jakub Marezko, Rüdiger Selig, Marijn van den Berg, Eduard Grosu, Reinardt van Rensburg

Jokers: Manuel Penalver, Gleb Syritsa, Ryan Gibbons, Filippo Tagliani, Raymond Kreder, Erlend Blikra, Stian Freidheim, Youcef Reguigui, Cameron Scott, Mohd Harif Saleh, Sjoerd Bax

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Max Walscheids sejr fra 2020, hvor finalen var den samme, men hvor man ikke kørte stigningerne til sidst.

STREAM TOUR DE LANGKAWI UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE