Optakt: 1. etape af Tour de Wallonie

Ruten

Af hensyn til et ønske om at begrænse tilskuermængden i det hårdt smitteramte Belgien er ruterne ikke offentliggjort. Jeg har gjort brug af det, der kan sammenstykkes fra forskellige kilder. Af samme grund offentliggør jeg heller ikke hverken profiler eller rutekort her, og det kan sagtens tænkes, at den angivne rutebeskrivelse ikke er specielt præcis.

Løbet er typisk blevet indledt med en sprinteretape, og i de eneste år er den tradition kun blevet brudt i den uhørt hårde udgave i 2017. Denne gang vender man tilbage til traditionerne og lægger ud med en usædvanligt let åbningsetape, der lægger op til et brag af en massespurt og således til fulde viser, hvorfor Tour-sprinterne er valfartet til Vallonien og ikke til Dauphiné.

I alt skal der tilbagelægges 187,0 km, som fører feltet fra Soignies til Tournai. Starten er ganske let, idet man kører mod syd igennem relativt fladt terræn ned til den første spurt, som kommer efter 24,5 km i cykelbyen Binche. Herefter går det mod vest i endnu fladere terræn, inden man drejer mod nord for at fortsætte via et længere fladt stykke op til den anden spurt, der kommer efter 101,0 km.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Spurten kommer i udkanten at et kuperet område, hvor man slår en sløjfe mod nordøst for at køre op ad den undervejs meget stejle kategori 2-stigning Hameau des Papins (700 m, 8,4%), som har top efter 106,0 km. Herefter venter endnu en lille bakke, inden man skal over kategori 2-stigningen Cote de Bouliquet (1,3 km, 6,4%), der også er ganske stejl midtvejs.

Toppen kommer efter 118,5 km, hvorefter det bliver lettere. Nu sætter man nemlig kursen mod sydvest igennem fladt terræn, der kun afbrydes af Mont-Saint-Aubert (1,0 km, 5,8%), som ikke er en bjergspurt, men derimod en pointspurt efter 145,0 km. Herfra går det videre mod vest og sydvest ind til rundstrækningen, hvor stregen krydses efter 160,5 km.

Etapen afsluttes nu med to omgange på den 11,5 km lange runde. Den er helt flad og uden væsentlige tekniske udfordringer. Det sidste sving kommer således med knap 5 km igen, hvorefter en lige vej leder frem til mål.

Tournai er mest kendt som fast mål for sidste etape af Tour de l’Eurometropole/Circuit Franco-Belge dengang det endnu var et etapeløb. Det har i dette årtusinde givet sejre til Jonas Ahlstrand (2015), Arnaud Demare (2014), John Degenkolb (2013), Nacer Bouhanni (2012), Robbie McEwen (2011), Wouter Weylandt (2010), Juan Jose Haedo (2009), Sebastien Rosseler (2008), Gert Steegmans (2007), Heinrich Haussler (2006), Tom Boonen (2004), Gert Verheyen (2003), Sandy Casar (2002), Jeremy Hunt (2001) og Thierry Marichal (2000). Løbet her var forbi i 2014, hvor Jens Debusschere spurtede sig til sejr på 1. etape, og Matthew Goss gjorde det samme på sidste etape i 2009. Tourens 2. etape havde mål i byen i 2012, hvor Mark Cavendish vandt en massespurt.

Vejret

Det er ikke blot i Dauphiné, at der søndag er risiko for tordenbyger. Også i Belgien er risikoen for regn meget stor på en varm dag med temperaturer på hele 28 grader. Således vil risikoen for tordenbyger gennem det meste af eftermiddagen være hele 60-80%. Vinden vil være let til jævn og komme fra syd. Det giver først mod-, så side-, siden med- og slutteligt sidemodvind frem mod rundstrækningen. Er vil der først være sidemod-, så side- og slutteligt sidemedvind på den lange opløbsstrækning.

Favoritterne

Som sagt er der ingen garanti for, at ruten er som antaget, men der er ingen tvivl om, at der er tale om en sprinteretape. Det bør da også ende i en massespurt. Ganske vist er der lidt sidevind undervejs, men vindne er for svag til at gøre en forskel, og med så stærkt et sprinterfelt bliver etapen utvivlsomt lagt i et jerngreb.

Der kan godt komme en aggressiv start, da mange af holdene er små og vil gøre meget for at ramme udbruddet, men når gruppen er kørt, vil det blive traditionelt. Deceuninck, Lotto, FDJ og måske NTT vil kontrollere, og det bør blive samlet til en spurt.

Selve spurten er grundet de specielle forhold ikke velbeskrevet, men det ser ud til, at der er tale om en meget lang opløbsstrækning, der er helt flad. Det ligner derfor en rigtig powerspurt efter en relativt let dag, hvor de hurtigste virkelig kan lade farten tale. Heldigvis betyder det også, at Tour-sprinterne ikke skal tage alt for mange risici på de formentlig våde veje, men risikovillighed kan blive et tema alligevel i det ventede dårlige vejr.

Sprinterfeltet er meget stærkt med i hvert fald tre gode vinderkandidater, men jeg vælger at pege på Sam Bennett. Ireren kom skidt fra land i år, og desværre har han ikke for alvor imponeret efter pausen heller. Alligevel vandt han en flot etape i Burgos, og han hang også relativt længe med i Sanremo. Det gik galt i Milano-Torino, men her manglede han også Michael Mørkøv som følge af styrt. I dette løb skal han prøve et lidt nyt tog uden Shane Archbold, men han har en god erstatning i Florian Senechal, ligesom Jannik Steimle også kan bidrage. FDJ har været svære at bide skeer med i år, men toget bør være stærkt nok til at bringe Bennett frem. I en boulevardspurt som denne efter en let dag, bør han være hurtigst i dette felt. Nu skal han bare undgå at være for forsigtig på de våde veje, som man kan se det, men sidder han godt, bør han kunne gøre det færdigt.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Hans værste rival kunne være Arnaud Demare. Det skyldes ikke franskmandens hurtighed, men derimod det fantastiske tog, der virkelig har genfundet rytmen. Det gjorde de allerede i Burgos, hvor et styrt desværre kostede muligheden på 4. etape, men særligt i Torino var de imponerende. Demare selv har vist storform, ikke mindst i Sanremo, og han viste i Sanremo, at han kan gøre det færdigt, også mod rivalerne her. Han mangler Miles Scotson som mand nr. 4, men den kan Fabian Lienhard overtage. Så skal Ramon Sinkeldam og især Jacopo Guarnieri bare brillere nok engang, og så kan det sagtens blive til ny Demare-sejr.

Caleb Ewan har ikke fået den ønskede start. Han blev slået ret regulært af Demare i Torino, og Sanremo blev en gigantisk skuffelse. Et let sprinterløb som dette er heller ikke hans kop te, men som vi så i Touren kan han sagtens vinde dem, og han blev trods alt nr. 2 i Torino. Toget med Roger Kluge, John Degenkolb og Jasper de Buyst er ikke helt så stærkt som de to ovennævnte, men det er bestemt ikke langt efter. Kombinerer man det med hans eminente positioneringsevne, kan Ewan sagtens tage den ”nye” sæsons første sejr.

Jokeren er Tim Merlier. Den belgiske mester viste sidste år, at han allerede kan true de allerbedste, men han skuffede med en 2. plads i et svagt felt i Tjekkiet. Det kan dog have skyldtes dårlig position, og han viste med dagens 5. plads i Hageland, at formen ikke er ringe. Hans positionering var sidste år godm og toget med Roy Jans, Scott Thwaites og Alexander Krieger ser også ganske kapabelt ud.

NTT stiller med Giacomo Nizzolo, der åbenlyst er i storform. Selvom han har haft et godt år, har han dog manglet lidt i de helt rene massespurter, senest i Burgos. Det vil han formentlig også gøre her, og han har heller ikke sin gamle positioneringsevne. Toget med Max Walscheid, Ryan Gibbons og Reinardt van Rensburg er dog det bedste, han har haft i år, og det kan måske hjælpe ham.

Bahrain-McLaren har endelig meldt ud, at de kører for både Mark Cavendish og Phil Bauhaus . Senest i Polen så vi, at briten ikke længere har niveauet, men Bauhaus var flyvende i Saudi Tour, hvor han havde taget et nyt skridt. Desværre skuffede han lidt i den spurt, han kørte på sidste etape i Polen, men genfinder han takterne fra Arabien, vil han være stærk i denne boulevardspurt, især hvis de laver et tog med Marcel Sieberg, Marco Haller og Cavendish.

Bryan Coquard tankede selvtillid ned sejren i Occitanie, men her er modstanden betydeligt hårdere (i lyset af Elia Vivianis vanskeligheder). I disse flade boulevardspurter er han i dette selskab normalt overmatchet, og han lider også under ringe positionering. Toget med Jens Debusschere, Jonas van Genechten og Kevin Reza er dog ret kapabelt, og har han fundet lidt ekstra fart i corona-pausen, som det kunne tyde på, vil han være langt fremme.

Hos Arkea har Nacer Bouhanni genfundet lidt af de gamle takter, og hans kørsel i Sanremo viste fornem form. Vi så dog også i Paris-Nice og Torino, at han stadig ikke er så hurtig som i gamle dage, og i dette felt vil han nok være overmatchet med det niveau, han nu har. Samtidig har det knebet lidt med den ellers så gode positionering, og toget med Dan McLay og Christophe Noppe er ikke på niveau med de bedste.

Sidste år vandt Timothy Dupont 1. etape, men det bliver svært at gentage i dette selskab. Han er heller ikke så hurtig som i gamle dage, men han er stadig stabilt med fremme, også på grund af sin fine positioneringsevne. Den kan bringe ham langt, men næppe til sejr.

Matteo Trentin vil måske slet ikke spurte efter styrtet i Sanremo, men uanset hvad mangler han fart i denne finale, og det gør CCCs alternativ, Jonas Koch, også. Formstærke Clement Venturini vinder heller ikke en flad spurt i dette selskab. Hos Israel SUN vil Itamar Einhorn prøve, Ineos vil spurte med Chirs Lawless, Bingoal med Lionel Taminiaux, Burgos med Manuel Penalver, Sport Vlaanderen med AMaury Capiot og måske Milan Menten og Edward Planckaert , Total Direct Energie med Lorrenzo Manzin og Tarteletto med Enzo Wouters , men de vinder ikke i dette selskab. Hos Riwal har jeg ret fine forventninger til Arvid de Kleijn, ikke mindst efter 4. pladsen i Occitanie, men feltet her er for stærkt til at være med i kampen om sejren.

Læs også

Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

BEMÆRK: Lad mig nok engang understrege, at optakten er baseret på en antagelse om, at den beskrevne rute er korrekt. Covid-19-tiltagene gør imidlertid, at det ikke nødvendigvis er tilfældet.

Feltet.dks vinderbud: Sam Bennett

Øvrige vinderkandidater: Arnaud Demare, Caleb Ewan

Outsidere: Tim Merlier, Giacomo Nizzolo, Phil Bauhaus, Bryan Coquard, Nacer Bouhanni

Jokers: Timothy Dupont, Matteo Trentin, Arvid de Kleijn, Clement Venturini, Lorrenzo Manzin, Amaury Capiot, Lionel Taminiaux