Optakt: 1. etape af Tour of the Alps

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Ruten

De to halvetaper på førstedagen i 2013 var en undtagelse, men derudover var det en fast tradition i årene efter 2008, at løbet altid startede med en tidskørsel, ofte på en helt flad rute ved Gardasøen. Frem til 2010 var der tale om en enkeltstart, men efter det foretrak man et holdløb. I 2017 rykkede starten i kraft af det nye samarbejde med Tyrol-regionen imidlertid til Østrig, og det gav anledning til en ændring af formatet. Tidskørslen blev droppet, og i stedet gik man direkte til det, Tour of the Alps handler om: klatring. Således ventede den første af tre bjergafslutninger allerede på 1. etape, og den model fastholdt man i 2018. Derefter fulgte tre udgaver, hvor man lagde lidt blødere ud, inden man sidste år atter lagde ud med en helt afgørende etape. Det gør man måske også i år, for selvom man lægger ud med en af de lettere etaper, betyder en brutal mur med top små 20 km fra mål, at der er lagt op til en helt uforudsigelig afslutning, hvor alt kan ske, og hvor særligt taktik måske kan være med til at skabe helt afgørende forskelle.

Som altid i Tour of the Alps er der tale om en kort etape, der fører feltet over bare 133,3 km fra Neumarkt/Egna til Kurtinig a.d. Weinstrasse/Cortina s.s.d. Vino. Modsat sidste år lægges der ud i Italien, hvor hele etapen afvikles mellem to nabobyer, der ligger bare få kilometer fra hinanden. Man lægger ud med at køre mod sydvest ad helt lige og flade dalveje direkte ned til udkanten af mållbyen. Man kører dog ikke ind til byen, men fortsætter mod sydvest ad de lige og flade dalveje, inden man efter byen Mezzocorona, der nås efter 20,9 km, drejer mod nordvest for at forsætte gennem dalen ind gennem byen Mezzolombardo, hvorefter man rammer en rundstrækning, hvor der skal køres én omgang.

Læs også

Giro d'Italia: Hovedudfordrerne (****)

Den indledes benhård, når man efter små 30 km næsten med det samme forlader dalen for at køre mod syd og sydvest op ad kategori 3-stigningen Andalo (15,5 km, 5,3%), der over de første 8 km stiger relativt jævnt med 6-7%, inden den flader ud med 1-4% over 3 km. Nu følger 2 km med ca. 7%, inden det bliver næsten fladt over 2 km, hvorefter den slutteligt stiger med 5,2% frem mod toppen, som rundes efter 44,8 km. Undervejs på stigningen kører man efter 33,9 km dagens første spurt.

Nu venter en ganske let nedkørsel, som dog bliver meget teknisk til sidst, og som fører mod nordøst og nord tilbage til dalen, hvor rundstrækningen afsluttes. Nu kører man mod sydøst og nordøst tilbage ad de samme dalveje som tidligere, inden man afviger fra den tidligere rute for at køre ind til målbyen, hvor stregen krydses for første gang efter 80,3 km.

Etapen afsluttes nu med to omgange på en 26,5 km lang rundstrækning i området nord for byen. Den indledes med, at man kører mod nord og nordvest ad flade og lige dalveje, som man forlader, når man fortsætter mod nordvest op ad kategori 2-stigningen Penon/Penone (4,3 km, 9,4%), der er en mur, hvis første fire kilometer stiger med hhv. 14,4%, 6,6%, 8,6% og 8,1%.

Toppen, hvor der kun er en bjergspurt på første omgang rundes, efter hhv. 89,8 km og 116,3 km, hvorefter der på sidste omgang resterer 17,0 km. De indledes med en uhyre teknisk og 5 km lang nedkørsel, der leder mod øst, hvorefter man kører mod syd og sydvest ad en lige og næsten helt flad dalvej, idet man på første omgang kører dagens anden spurt efter 96,1 km. Med 5000 m igen drejer man til venstre, hvorefter det får ad en stort set lige vej, der afbrydes af en rundkørsel med 4500 m igen. Med 600 m igen er der et blødt venstresving, inden man med 300 m igen skal under en tunnel, hvorefter man rammer den flade og lidt smalle opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 2259 højdemeter.

Kurtinig a.d. Weinstrasse/Cortina s.s.d. Vino har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

Læs også

Giro d’Italia: Favoritten (*****)

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Vejret

Dette løb har ofte været martret af dårligt vejr, og der er da også en risiko for regn de kommende dage, hvor det bliver markant koldere. Løbet starter dog med noget, der minder om en sommerdag, inden vinden vender tirsdag. Det vil være overskyet fra start med en temperatur på 22 grader, men der vil komme lidt kig til solen mod slutningen, hvor temperaturen vil stige til hele 24 grader. Der vil dog også i finalen være en risiko på 30-35% for en tordenbyge. Det vil tillige være lidt blæsende med en let til jævn vind (16-19 km/t) fra sydsydvest. Det giver generelt mod- og sidemodvind i den indledende fase frem til toppen af Andalo, hvorefter der vil være med- og sidemedvind frem til rundstrækningen. Her vil der først være med- og sidemedvind frem til toppen af muren, hvorefter der vil være sidevind på nedkørslen og mod- og sidemodvind tilbage mål målbyen. Med 4000 m igen får man medvind, hvorefter der vil være sidevind over de sidste 600 m.

Favoritterne

De tider, hvor der var noget at komme efter i løbet, hvis man er en tungere herre, er definitivt ovre. Nu om dage består løbet udelukkende af bjergetaper, og vi er endda ofte startet med en klassementsetape. Det var eksempelvis tilfældet sidste år, hvor Tao Geoghegan Hart tog det største skridt mod den samlede sejr ved at vinde åbningsetapen, hvorefter Ineos lagde løbet i et jerngreb.

Der er bestemt også potentiale for et indledende klassementsopgør. Åbningsetapen byder på en regulær mur, der er svær nok til det første fuldtonede slag mellem favoritterne. Spørgsmålet er bare, om vi får det. Den ligger langt fra mål, og for stort set alle i feltet er det første løb efter en pause og første løb efter en højdetræningslejr. Derfor er mange ofte fint tilfredse med at føle benene lidt an, særligt fordi årets rute byder på langt vanskeligere udfordringer senere.

Man kan selvfølgelig håbe, at det eksploderer. Sker det, kan der nemlig opstå en af de finaler, løbet er blevet så fyldt med, nemlig en taktisk afgørelse. Sprænges feltet til atomer på muren, vil der formentlig ske en eller anden form for regruppering, men i det taktiske kaos, der opstår, inden hjælperne kommer tilbage, kan hvem som helst snige sig væk.

Jeg tror dog, at vi skal dæmpe forventningerne. Jeg vil forvente, at kræfterne bliver sparet til senere, også fordi der er en ret hård modvind på turen tilbage til målbyen, hvorfor der vil være en endnu større sandsynlighed for, at alle angreb vil føre til spildte kræfter. Modvinden gør også, at det kan blive svært for lidt mindre ryttere at snige sig væk i fladlandet til sidst, og meget kunne derfor tale for, at vi får en reduceret massespurt, hvor størrelsen af feltet vil afhænge af, hvor meget der gås til stålet på muren.

Læs også

Giro d’Italia: Ruten, etaper og etapeprofiler

Man kan faktisk heller ikke helt udelukke en udbrudssejr. Det så vi på 1. etape i 2022, og det kan ske igen. Igen i år er feltet renset for sprintere, og modsat dengang, hvor man i Pello Bilbao havde en mand, der kunne tro meget på sin spurt, er der denne gang en ret stor mangel på hurtige folk. Det kan meget let føre til det klassiske pokerspil, der kan give et udbrud en chance.

Der er relativt mange mindre hold, og det kan føre til en kamp om at ramme udbruddet, men typisk kører det relativt tidligt på 1. etape. Det bliver derfor næppe heller den stærkeste gruppe, for de store hold vil markere hinanden. Et svagere udbrud kan dog godt holde hjem, hvis ingen tager ansvar for jagten.

Jeg vil dog tro, at vi vil se hold påtage sig den jagtende rolle. Bora må se det som en mulighed, og det samme må Ag2r. Der burde også være en god chance for, at Bahrain giver en hånd med, og det samme kan være tilfældet for Ineos - dog mest grundet klassementet. DSM er også en kandidat, og selvom det store antal potentielle ”jagtere” øger chancen for et pokerspil, vil det undre, hvis de ikke kan finde ud af at skabe samling - men som vi så i 2022 kan et udbrud ikke helt afskrives.

Det store spørgsmål er så, hvordan muren køres. Første passage kommer for tidligt, og som sagt vil jeg også blive forundret, hvis vi får et klassementsslag anden gang. Der kan til gengæld være hold, der vil lægge et pres. Det mest oplagte bud er Bora, men de har slet ikke holdet til det. Alternativerne er Bahrain og Ag2r, der nok er de bedste bud, men det kunne også være DSM og EF, der ikke har hurtige folk, men ofte tager initiativ, når de kan.

Jeg tror dog, at der er en god chance for, at etapen ikke bliver alt for selektiv, også fordi der er tid til en regruppering i modvinden til sidst, hvor farten skal holdes høj, hvis ikke flere ryttere skal komme tilbage. Mit bud er derefter en reduceret massespurt i en finale, der ikke er alt for kompliceret. Det siger sig selv, at man skal sidde godt i svinget med 600 m igen, men i et felt med så få sprintere bør positionskampen være begrænset. Derfor burde det i vidt omfang blive et spørgsmål om fart.

Jeg går med Sergio Higuita. Den lille colombianer synes ingenlunde på vej ud af krisen, men hans rolle som hjælper for Aleksandr Vlasov blev - hvis man ser bort fra kongeetapen, hvor han i den grad faldt sammen - udført hæderligt. Eksploderer det, kan han blive sat, men med udsigt til en mere afdæmpet udvikling vil jeg forvente, at han overlever. Der er bestemt folk, der kan slå ham i dette felt - særligt Filippo Ganna - men får vi bare en rimelig udskilning, bør han være hurtigste mand. Det er ikke alt for tit, vi ser ham spurte, men når man ser på, hvordan han slog Andrea Bagioli Baskerlandet sidste år, vil han være mit bud på en vinder, hvis de hurtigste falder fra.

Bora har dog også en anden god kandidat i Jonas Koch. Tyskeren er på sine gode dage meget holdbar, og hvis det ikke går alt for stærkt, kommer han over denne stigning - eller tilbage efterfølgende. Desværre er han ikke verdens allerhurtigste, som vi så, da han fik chancen i AlUla Tour, men i dette felt kan han sagtens vinde. Det vil dog formentlig kræve, at han ikke skal spurte mod Ganna, der på papiret er en bedre klatrer, og derfor ryger han lidt ned på min liste. Omvendt ved vi ikke, om Ganna har fundet sine klatreben, og hvis ikke han har det, har Koch en chance. Holdet har også Emil Herzog som en tredje option, men det vil være hovedløst ikke at køre for en af de to andre.

Min helt store hovedpine er Filippo Ganna. Den store italiener vil med den fart, han viste i Vueltaen, utvivlsomt være hurtigste mand i dette felt, men det er også klart, at denne stigning passer ham meget dårligt. Vi ved, at han kan klatre chokerende godt, når han er flyvende, men selv når han er bedst, har han det meget svært på stejle procenter. Jeg vil næsten tro, at EF, Bahrain, DSM og Ag2r får det gjort for hårdt for ham, men det er klart, at han har god tid til at komme tilbage. Når jeg alligevel tvivler på ham, handler det om, at han har klatret skidt i år. Han har ganske vist trænet i højderne frem mod Giroen, hvilket jo burde tale for gode klatreben, men når hans store mål er OL - det var derfor, han kun kørte én klassiker - er det vel næppe klatringen, der er hans prioritet. Det gør ham til min helt store hovedpine, for overlever han, har jeg svært ved at se, at han ikke vinder denne etape.

Som alternativ har Ineos Ben Swift, der tidligere havde været skabt til denne etape. Han kan ikke afskrives, men med det nuværende niveau tvivler jeg på, at han klatrer bedre end Ganna. Falder de begge fra, vil Geraint Thomas ikke være helt uden chancer i en spurt, men jeg kan slet ikke huske, hvornår han sidst har blandet sig i en spurt - og da slet ikke i et forberedelsesløb.

Læs også

Tidligere Tour de France-vinder vender tilbage

Ag2r har en ret spændende duo i Aurelien Paret-Peintre og Bastien Tronchon, og jeg er ganske meget i tvivl om, hvem de kører for. Baseret på det, vi så i Alpes-Maritimes, vil jeg dog forvente, at de går med Paret-Peintre, der har fundet en helt ny fart på det sidste. Det viste han senest med sin 2. plads i Alpes-Maritimes, hvor han kørte lead-out for Benoit Cosnefroy, men alligevel slog Vincenzo Albanese. Jeg har lidt svært ved at se ham slå Higuita, men han ligner det bedste bud, hvis de tungere folk er faldet fra. Kometen Tronchon, der har imponeret stort i år, er naturligvis tungere, men bør komme med hjem, og kører de for ham, vil han bestemt have en chance. Han har dog ikke spurtet meget på flad vej.

Bahrain har meldt ud, at de går med Wout Poels på de to første etaper, og det er måske heller ikke noget dumt bud. Den langlemmede hollænder er ikke helt langsom, men det er klart, at vi skal have et hårdere løb, hvis han skal have en chance. Også han bør på flad vej få det svært mod Higuita, men omvendt gav jeg ham heller ikke mange chancer, da han i 2022 overspurtede Alexey Lutsenko i Andalusien - og glem ikke, at han slog Remco Evenepoel i Vueltaen sidste år. Han har altså overrasket før. Holdet har også den unge sprinter Alberto Bruttomesso, men han er helt fejlkastet til dette løb.

Hos DSM vil Romain Bardet formentlig blande sig. Det gjorde han med ret stor succes, da han vandt løbet i 2022, hvor han kørte flere gode spurter og fik en del bonussekunder. Siden har han også kørt nogle gode spurter i Romandiet, hvor han sidste år fik både en 3. og en 4. plads, men baseret på det, jeg så i Alpes-Maritimes, har jeg lidt svært ved at se ham slå Higuita og Paret-Peintre.

En joker kunne være Simon Carr. Briten havde aldrig vist spurtstyrke tidligere, inden han pludselig slog Aleksandr Vlasov og Brandon McNulty på Mallorca. Her så han faktisk ganske hurtig ud, og i det lys vil jeg ikke udelukke, at han kan overraske igen, hvis han blander sig. Det vil dog stadig være ret uhørt, hvis han kan slå Higuita, men nu har han jo altså overrasket før - og så er han jo altså en lottokupon, der kan ende med at smide 20 minutter.

Vi skal vel tilbage til 2020 for at finde det seneste eksempel, hvor Fabio Felline har blandet sig i en spurt. Det vil derfor undre mig meget, hvis det sker i morgen, men i dette felt kan det dog helt afskrives. Det kræver bare, at han kommer med hjem, og det tvivler jeg stærkt på. I lang tid har han nærmest været renset for holdbarhed, men han fandt faktisk visse takter mod slutningen af Vueltaen sidste år. Det er bare svært at tro, at han kan slå Ganna på denne etape, og da han tillige kørte Amstel i dag, har han bestemt heller ikke fået den ideelle forberedelse. Som alternativ har Lidl Dario Cataldo, der tidligere var ganske hurtig, men hans seneste spurt ligger endnu længere tilbage, og han har klatret meget skidt i meget lang tid.

Sidste år vandt Gregor Mühlberger en etape fra et udbrud, og måske kan han igen i år få en af sine sjældne chancer. Han spurter stort set aldrig, men vi husker, hvordan han næsten slog Julian Alaphilippe i en tomandsspurt i Dauphiné i 2019, inden han kort efter kørte en ganske fin spurt mod Simon Yates og Pello Bilbao efter et udbrud i Touren. I alle tre tilfælde endte han dog sidst, og jeg har trods alt svært ved at se ham vinde i dette felt. Som han har klaret i år, er der heller ingen statsgaranti for, at han overlever.

Ukyo har både Thomas Pesenti og Giovanni Carboni. Vi har længe vist, at Pesenti kan spurte, men det var først i Coppi e Bartali, at Carboni viste lidt fart. Pesenti bekræftede sin fart på 2. etape af Abruzzo forleden, men på baggrund af det, vi så fra dem begge i Coppi e Bartali, er det svært at se dem vinde.

Polti har Davide Bais. Heller ikke han spurter ofte, men vi har da set ham ende i top 10 i en reduceret massespurt i Coppa Bernocchi. Det er ret givet, at han ikke har farten til at vinde, men han kan bestemt lave et resultat. Det vil kræve, at han overlever muren, og det er bestemt ikke sikkert, men går det ikke alt for stærkt, vil han have en chance, når man ser på de klatreben, han havde i Torino.

Euskaltel har Joan Bou. Han havde et skuffende Catalonien og er altid lidt svingende, men det vil overraske, hvis ikke han kommer med hjem. Det synes ret udelukket, at han vinder etapen, men som vi har set i både Galicien og senest i Catalonien, kan han skam godt afslutte. Han er heller ikke bange for at blande sig, hvad han derfor nok vil gøre.

Læs også

Brandvarm dansker officielt udtaget til Giroen

Hos TDT-Unibet er Nickas Amdi Pedersen utvivlsomt en af de allerhurtigste i dette felt, men når man ser på hans klatring i det svagere felt i Abruzzo, virker det slet ikke realistisk, at han overlever. Måske kører de for Adrien Maire, der kørte en god spurt på sidste etape i Abruzzo, men i en helt anderledes hård finale. Det bedste bud er dog nok Abram Stockman , der aldrig spurter, men har vist en vis fart i mindre løb. Han klatrede betydeligt bedre end Amdi Pedersen i Abruzzo, men det vil overraske, hvis han overlever.

Jeg har svært ved at tro på de øvrige hold. Jayco har Filippo Zana, men det er tvivlsomt, om han blander sig - og vinde kan han ikke. Alternativet er Callum Scotson, der dog ikke har spurtet i en menneskealder, eller Lucas Hamilton, der engang overraskede mig i en indlagt spurt. Hos Kern Pharma har Urko Berrade en smule fart, men ikke noget, der har imponeret på flad vej. Hos Tudor klatrede halvhurtige Roland Thalmann ganske skidt i Abruzzo, og han har ikke spurtet længe, mens Corratec næppe får nogen andre end spurtsvage Alessandro Monaco med hjem. Hos Bardiani var Alessandro Pinarello og Alessio Martinelli i top 10 på sidste etape i Coppi e Bartali, men aldrig tidligere har de vist væsentlig fart. Pinarello kan dog lave et resultat. Endelig er det muligt, at Sebastian Schönberger vil forsøge sig for det østrigske landshold, hvis han kommer med hjem.

BEMÆRK: Husk, at der rangeres efter vinderpotentiale, hvad der er særligt vigtigt på en etape som denne - og særligt vigtigt i forhold til Ganna.

Feltet.dks vinderbud: Sergio Higuita

Øvrige vinderkandidater: Filippo Ganna, Aurelien Paret-Peintre

Outsidere: Wout Poels, Bastien Tronchon, Jonas Koch, Romain Bardet, Ben Swift

Jokers: Simon Carr, Fabio Felline, Gregor Mühlberger, Geraint Thomas, Thomas Pesenti, Giovanni Carboni, Davide Bais, Emil Herzog, Joan Bou, Abram Stockman, Alesssandro Pinarello

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT