Optakt: 21. etape af Giro d’Italia

EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS

SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO

Ruten                                                         

Mens man i Touren og Giroen stort set altid slutter med en sprinteretape, er der langt mere frihed hos Giro-arrangørerne, der flere gange inden for de seneste år har sluttet det hele af med en vigtig enkeltstart. I både 2012, 2017 og 2020 gav det endda anledning til et skifte allerøverst i klassementet, og selvom det ikke skete i 2019 eller 2021, er det atter en mulighed, når løbet i 2022 for femte gang på seks år ender med en potentielt afgørende tidskørsel. I de senere år har Giroen ladet sin afslutning gå på tur til byer som Brescia (2013), Trieste (2014), Torino (2016), Rom (2018) og Verona (2019) som afveksling til den traditionelle finale i Milano, og i år er det Verona, der for tredje gang siden 2010 får lov at runde festen af. Det gør de endda med en enkeltstart, der er helt identisk med finaleetapen fra 2019 og næsten identisk med afslutningen på 2010-udgaven, hvor den kuperede rute, der går op og ned ad Torricella-stigningen gav sejre til hhv. Chad Haga og Gustav Erik Larsson, og selvom vi i begge de tidligere udgaver blot var vidner til kroninger af vinderne Richard Carapaz og Ivan Basso i Veronas amfiteater, viser historien, at en lyserød førertrøje langt fra er sikker, når Giroen slutter med en enkeltstart.

Med en distance på 17,4 km er enkeltstarten betydeligt kortere end i 2021, og den har både start og mål i Verona. Starten går i den sydlige udkant, hvorfra man kører mod nordøst ad en lige og let faldende vej, inden der følger en meget teknisk sektion med hele syv skarpe sving, hvoraf de tre sidste kommer i forbindelse med en passage af en bro over Adige-floden efter 2,9 km. Herfra går det igennem fladt terræn mod nordøst frem til et skarpt sving, der leder mod vest og kort efter rammer man dagens hovedudfordring, når man kører mod nord op ad kategori 4-stigningen Torricella Massimiliana (4,6 km, 5,1%, max. 8%), der stiger med ca. 6% det meste af vejen, men har en kilometer på den nedre del på bare 3,6%.

Læs også

UAE-dominans på regnfuld Romandiet-enkeltstart - dansker med topresultat

Toppen rundes efter 9,5 km, hvor mellemtiden tages i det nordligste punkt, og her vender man rundt for at køre mod syd ad en i starten ret enkel, men mod slutningen mere kringlet nedkørsel, der slutter med to hårnålesving. Herefter er de sidste 3,6 km enten let faldende eller flade. Efter nedkørslen er der to hurtige sving, inden man kører ad en let faldende vej hen langs Adige-floden, som krydses efter 15,2 km i forbindelse med to hurtige sving. Herfra er det helt fladt over de sidste 2,1 km, når man kører ind gennem centrum ad en vej, der kun byder på sving med 875 m og 300 m igen, hvorefter den 6,5 m brede vej bugter sig ind på den 150 m lange opløbsstrækning, hvor tiden tages på Piazza Bra, inden rytterne kører ind på byens amfiteater for at blive hyldet.

Etapen byder på i alt 254 højdemeter.

Verona har været målby hele 21 gange tidligere mellem 1924 og 2019. Store navne som Alfredo Binda, Gino Bartali, Rik van Steenbergen og Francesco Moser har alle vundet i byen, og det samme har danske Ole Ritter i 1967 og norske Knut Knudsen i 1981. Giroen var senest forbi i 2021, hvor Giacomo Nizzolo endelig tog sin forløsende etapesejr i en massespurt foran den angribende Edoardo Affini og Peter Sagan, samt i 2019, hvor Chad Haga vandt præcis denne enkeltstart foran Victor Campenaerts og Thomas de Gendt. Byen blev også besøgt i 2012, hvor Garmin med en sejr på holdløbet efter de første tre etaper i Danmark sendte Ramunas Navardauskas i førertrøjen på en dag, hvor Alex Rasmussen ellers havde alle chancer for at komme i lyserødt. I 2010 sluttede Giroen med en enkeltstart, der er næsten identisk med den, der bruges i år, og her vandt Gustav Erik Larsson med 2 sekunder ned til Marco Pinotti, mens Ivan Basso trods en beskeden 15. plads sikrede sig den samlede sejr. I 2007 kørte man en lang enkeltstart på næstsidste etape, og her sejrede Paolo Savoldelli suverænt foran Eddy Mazzoleni og David Zabriskie. Byen var også vært for VM i både 2004 og 1999, og begge gange blev Oscar Freire verdensmester, mens Michael Rogers (2004) og Jan Ullrich (1999) vandt enkeltstarterne. Endelig var det lille Brixia Tour forbi i 2011, hvor Sacha Modolo vandt en massespurt i byen.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS

SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO

Vejret

Forskelligartet vejr under en enkeltstart kan være decideret destruktivt, men heldigvis ser det ensartet ud. Ganske vist venter der en overskyet dag med kun nogle solstrejf til allersidst og en temperatur på beskedne 17-18 grader, men nedbørsrisikoen vil kun være ca. 5%, og vinden vil være let og helt konstant (14 km/t) under hele etape. Den vil komme fra øst, hvilket giver sidemodvind frem til stigningen og derefter næsten uafbrudt sidevind, indtil man får sidemedvind inde i byen til sidst, dog med sidemodvind over de sidste 875 m.

Analyse af 20. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Jai Hindley på 20. etape blev den sjældne rytter, der lykkedes med to gange at blive den store overraskelse si en grand tour.

Favoritterne

Øv! Nu har vi lige vænnet os til, at en afsluttende enkeltstart i Milano er ensbetydende med, at hjertet oppe i halsen og en nervepirrende kamp om den samlede sejr. Førertrøjen har nemlig skiftet ejermand tre af de seneste gange, løbet har haft en sådan afslutning, nemlig da Tao Geoghegan Hart, Tom Dumoulin og Ryder Hesjedal detroniserede hhv. Jai Hindley, Nairo Quintana og Joaquim Rodriguez i sidste øjeblik i årene 2020, 2017 og 2012, og længe så det ud til, at vi måske kunne få en lige så nervepirrende afslutning denne gang.

Det får vi dog næppe. Nok er Richard Carapaz en bedre temporytter end Jai Hindley, men det burde ikke være muligt at smide 1.25 over beskedne 17 km. Vi er endda så heldige, at samme etape blev brugt i 2019, og her smed temposvage Mikel Landa bare 57 sekunder til vinderen Chad Haga. Hindley, der i Budapest viste, at han har forbedret sin enkeltstart gevaldigt, kører formentlig stærkere, end Landa gjorde dengang, og Carapaz kører utvivlsomt langsommere end Haga. Det bør kun være uheld, der kan sørge for, at Hindley for anden gang på under tre år mister førertrøjen på en afsluttende enkeltstart.

I det hele taget er det ikke klassementet, der gør morgendagens etape spændende. I top 10 er det eneste spændende, om formstærke Hugh Carthy kan gå forbi Juan Pedro Lopez - og det tyder alt på, at han kan - men derudover er afstandene så store, at alt efter al sandsynlighed vil forblive, som det er. Der bliver således ikke bidt mange negle hos top 10-rytterne sportsdirektører i morgen.

Det kan der til gengæld gøre hos de hold, der drømmer om at vinde etapen. Det er sjældent, at man har så åben en enkeltstart, da disciplinen som regel har et relativt smalt kandidatfelt til sejren. I forvejen var tempofeltet i årets løb grundet den tempofattige rute ikke prangende, men med tab af folk som Tom Dumoulin og Jan Tratnik er det nu tæt på at være renset for specialister.

Det er nu heller ikke kun specialistevner, man skal bruge på ruten i Verona. For det første handler en sidste enkeltstart i en grand tour mere end noget andet om friskhed, hvorfor vi ofte ser de restitutionsstærke klassementsryttere overpræstere, og derudover er det en ganske kuperet rute, der bydes på. Det er i hvert fald lukket land for de tungeste specialister, når man undervejs skal forcere en 4 km lang stigning.

Læs også

Sådan vil Pogacar lave Giro-Tour-double

Heldigvis kender vi ruten fra 2019, hvor den var identisk, og 2010, hvor den i alt væsentligt var den samme, Her har vi set, at det stadig er specialisterne, der dominerer. For tre år siden vandt Haga foran Victor Campenaerts, Thomas de Gendt, Damiano Caruso, Josef Cerny, Pello Bilbao, Mattia Cattaneo, Vincenzo Nibali og den sygdomsramt Primoz Roglic, og i 2010 sejrede Gustav Erik Larsson foran Marco Pinotti, Alexandr Vinokourov, Cadel Evans, Vincenzo Nibali, Ignatas Konovalovas, Bradley Wiggins, Cameron Meyer, Michele Scarponi og Tom Stamsnijder.

Der er flere halvtunge drenge i de to top 10-resultater, så der er altså tilstrækkeligt med fladt til, at de får glæde af deres power. Det er dog også værd at notere sig, at Jos van Emden i 2019 blot blev nr. 16, og ruten var altså for hård til en fyr som ham.

Samtidig er det også bemærkelsesværdigt at se, hvor relativt mange klassementsryttere der har været at finde i top 10. Selv temposvage Scarponi var med fremme, og det vidner om, at klatreevner betyder noget. Altafgørende er de dog ikke, for i 2019 blev Landa nr. 21, Simon Yates nr. 24, Carapaz nr. 36 og Miguel Angel Lopez nr. 43, og det var, inden Carapaz og Yates havde forbedret sig. I 2019 blev den samlede vinder, Ivan Basso, også en beskeden nr. 15.

Man skal altså kunne lidt af det hele. Man skal være en god temporytter i fladlandet, men man skal også kunne klatre på en relativt jævn stigning, der aldrig for alvor bliver stejl, men heller ikke består af de helt bløde procenter. Man skal kunne klare den indledende tekniske fase og køre stærkt på den temmelig kringlede sidste del af nedkørslen. Endelig skal man - og det er det allervigtigste - være frisk efter tre hårde uger!

Heldigvis skal vi ikke bekymre os om vejret og starttider. Det er sjældent, at vejret er så stabilt over en tre timer lang enkeltstart, som det vil være i morgen. Ganske vist vil det være en grå og halvtrist dag, men vi få heldigvis tørvejr og ensartede betingelser for alle. Mange vil også glæde sig over, at varmen er væk, og at det faktisk bliver så køligt, at selv det danske forår i morgen vil være konkurrencedygtigt med det norditalienske.

Jeg vælger at pege på Mathieu van der Poel, som jeg også gjorde i Budapest. Her var han meget tæt på at vinde, og selvom det akkurat ikke lykkedes, fik han bevist, at vi efter hans vilde Tour-enkeltstart skal til at regne ham som tempospecialist, selvom det er en disciplin, han stort set ikke har dyrket. Han har dog trænet lidt på sin tempocykel op til dette løb, og han er nu så ambitiøs, at han har udpeget sig etapen som et mål. Egentlig var det derfor også hans intention at spare sig i dag, men han kedede sig åbenbart så meget, at han alligevel skiftede mening. Heldigvis slappede han derefter så meget af, at jeg ikke er så bekymret for, om han har brugt for mange kræfter.

Han virker tværtimod helt frisk. Han føler sig bedre kørende end i starten af løbet, hvor han helt klart var under sit vanlige niveau (selvom han vandt en etape), men på udebane i bjergene har han virkelig imponeret de seneste dage, særligt naturligvis på 17. etape. Han har restitueret fremragende, og det er den første forudsætning for at vinde i morgen. Derudover passer ruten ham umiddelbart glimrende. Den er teknisk, og det er en relativt blød stigning, hvor han sagtens kan køre stærkt. Nedkørslen er ubetinget til hans fordel, og det store spørgsmål er, om hans power rækker mod specialisterne, der er langt mere aerodynamiske end ham. Touren tyder på, at den vil gøre det. Det er klart, at denne rute passer ham meget dårligere end i Budapest, også fordi det er en powerstigning og ikke en eksplosiv bakke, men den er stadig så varieret, at Van der Poel med sin alsidighed bør kunne vinde og dermed tage Alpecins fjerde etapesejr.

Dernæst peger jeg på Thymen Arensman . Hollænderen har udviklet sig vanvittigt som temporytter i år med 6. pladsen på den korte tonserrute i Tirreno og sin 10. plads i Budapest, hvor den tekniske og eksplosive rute passede ham ganske elendigt. Allerede sidste år kørte han en fremragende sidste enkeltstart i Vueltaen, hvor han blev nr. 3, og siden da er han blevet meget stærkere. Det er i den tredje uge, at hans dieselmotor plejer at komme til sin ret, men denne gang er jeg lidt bekymret. Han har været ganske svingende med vekslende gode og dårlige dage, og i dag så vi igen, at han ikke er på det niveau, han havde i starten af løbet. Samtidig brugte han en del kræfter, og vi har i dette løb set, at han ofte har haft en dårlig dag 24 timer efter et udbrud.

Til gengæld er det en rute, der er meget bedre end i Budapest. Først og fremmest er den meget længere, hvilket er vigtigt for hans dieselmotor. For det andet er den slet ikke så teknisk og eksplosiv, og den har en lang powerstigning uden stejle procenter, hvilket passer ham perfekt. Han klarede også de tekniske dele i Budapest overraskende godt, og det eneste minus er vel, at den ikke er noget længere. Hans udsving i dette løb gør ham til et usikkert kort, men han bør på en god dag være med helt fremme.

Læs også

Hollænder vinder kongeetape - Tobias Lund mister førertrøjen

Matteo Sobrero har i år været en pudseløjerlig størrelse. Han er helt væk i linjeløbene, men hans enkeltstarter er fremragende. Han blev nr. 5 på prologen i Romandiet og nr. 4 i Budapest, men siden har vi stort set ikke set ham. Romandiet viste dog, at det ikke er noget, vi skal lægge alt for meget i, og den sidste uge har han formentlig alene kørt med denne etape i tankerne. Han er en del af BikeExchange-miraklet, som i år er blevet skabt af deres nye materiel, og vi så sidste år, at han kørte en fremragende enkeltstart på sidstedagen, hvor han med en 4. plads leverede det, der dengang var hans bedste præstation (indtil han blev italiensk mester). Ruten burde passe ham og kan med sin stigning minde om den, der gjorde ham til mester foran Edoardo Affini og en vis Filippo Ganna. De tekniske elementer er også en klar fordel, og han har poweren på flad vej. Hans svage kørsel i løbet skaber noget usikkerhed, men går det, som det plejer, kører pudseløjerlige Sobrero med i front igen i morgen.

Helt anderledes er det med Edoardo Affini, som blev slået af Sobrero ved mesterskaberne. Ham har vi set masser af til både på 18. og 19. etape, og det kan have kostet nogle kræfter, han skal bruge i morgen. Det vigtigste er dog, at han har vist enorm friskhed, og det er det allervigtigste, for han synes flyvende lige nu. Problemet er, at ruten formentlig er for hård. Han vil tabe en del tid på bakken, og vi så også i Budapest, at bakken her sendte ham lidt til tælling. Det var dog ikke værre, end at han endte som nr. 13, og på denne rute bør han få betydeligt mere glæde af at have feltets største power. Ved de italienske mesterskaber blev han stadig nr. 2 på en rute, der var endnu mere kuperet end denne, og han har tillige klatret overbevisende i dette løb, senest i går. Det er vigtigt, at stigningen ikke er alt for stejl, men er en stigning, han kan mose sig op over, uden at han taber alt for meget. Jeg tvivler på, at det er nok til at vinde, men rammer den på enkeltstarter desværre meget svingende italiener - bare se på Tirreno i år - en af sine store dage, som hans gode form indikerer, burde han ikke være uden chance.

For tre år siden kørte Tobias Ludvigsson i top 5 på denne enkeltstart, og det vidner om, at det er en rute, der passer ham fint. Den store svensker kan nemlig sagtens køre stærkt på en bakke, der ikke er vanskeligere end denne, og han har også poweren på flad vej. Han har også virket ganske godt kørende og siddet fornuftigt i bjergene, selvom han er usynlig, og han synes derfor at have en vis friskhed. Til gengæld findes der få, der er så svingende på enkeltstarter som ham. Bare i år har han vist klassen med en 3. plads i Provence og en 7. plads i Tirreno, inden han floppede totalt i Budapest med en 44. plads. Heldigvis passer ruten her ham langt bedre, men det vidner om, at det er lige så svært at spå om Ludvigssons enkeltstart som om Wout Poels’ bjergben.

Alle danskere drømmer om et topresultat til Magnus Cort, men jeg er ikke alt for optimistisk. Ruten er en anelse for kort, men heldigvis har den en længde, der gør ham konkurrencedygtig, og den burde også passe ham ganske perfekt, men en ikke for svær stigning, han kan mose op over, fladt powerterræn og nogle tekniske passager, hvor han kan bruge sin acceleration. Problemet er bare formen. Han er åbenlyst bedre, end han var i Budapest, men vi har også de seneste dage, ikke mindst på 18. etape, set, at der er et stykke vej til toppen endnu. Vi har både i dette løb og sidste års Vuelta, hvor han startede skidt, set, at han er langt fra de bedste, når han ikke er på toppen. Omvendt så vi i sidste års Tour, hvor han bestemt heller ikke var på 100%, at han kørte to ganske flotte enkeltstarter. Derfor regner jeg også med, at han præsterer betydeligt bedre end i Budapest, men formniveauet taget i betragtning tror jeg, at 9. og 12. pladsen fra Touren er en bedre reference end hans 2. plads fra Vueltaen, selvom han her kan glæde sig over, at feltet er betydeligt svagere, end det var i Frankrig sidste sommer.

Endnu værre er det vel med Tobias Foss. Nordmanden har modsat sin holdkammerat slet ikke imponeret i et løb, der har kurs mod at ende som en katastrofe. Desværre synes formen næsten bare at blive ringere og ringere, og det lover bestemt ikke godt. Omvendt endte han som nr. 6 i Budapest, og det stod jo allerede på Etna klart, at formen slet ikke var god nok. Det viser, at han sagtens kan køre en god enkeltstart, selv når han ikke er på toppen, og denne rute burde faktisk passe ham aldeles perfekt, da den minder meget om den baskiske enkeltstart, hvor han sidste år blev nr. 3. Den er endda endnu bedre, da stigningen er knap så stejl. Problemet er imidlertid også, at han sidste år blev nr. 3 på den første enkeltstart, men bare nr. 12 på den sidste, og det er ikke en opløftende statistik. Man kan håbe, at han denne gang betaler en mindre pris, når han ikke har kørt klassement, men til gengæld er hans form langt ringere. Det betyder, at hans rangering sker mere på potentiale end reel forventning, og at han står betydeligt lavere, end han burde.

Jeg har en eller anden ide om, at Mauro Schmid kan ende med at køre stærkt. Inden denne sæson havde han aldrig kørt en god enkeltstart, men nu er han to gange blevet nr. 9, nemlig på prologen i Romandiet og i Budapest. Dette er til gengæld noget helt nyt med en mere klassisk enkeltstart, hvor han ikke kan lukrere på sin teknik, men skal vise, at han også har poweren. Lidt power skulle han dog bruge for at få de to 9. pladser, og noget tydet på, at Quick-Step igen kan have udviklet en temposvag til en tempostærk rytter. Jeg var lidt bekymret for hans form efter den fabelagtige start på løbet, men hans vilde jagt på 18. etape og flotte udbrud i går viser, at han stadig er en af de mest formstærke i dette løb. Stigning og nedkørsel burde passe ham, og han vil elske de tekniske elementer. Ruten synes altså perfekt, hvis han har den nødvendige power. Det får vi svar på i morgen.

Lidt af det samme kan siges om Ben Tulett. Briten havde aldrig kørt en god enkeltstart, da han fejrede nytår, men nu er han blevet nr. 10 i Baskerlandet og nr. 5 i Budapest. Begge ruter var dog også betydeligt kortere end denne og ikke mindst meget mere tekniske. Det passede den eksplosive crossrytter godt, men i morgen skal han vise, at han også har noget power. Det er jeg mere i tvivl om, for han er ikke som Schmid skabt til fladlandet. Omvendt er hans resultater så imponerende, at det bestemt ikke kan udelukkes. Han har skuffet meget i dette løb, men det forhindrede ham ikke i at blive nr. 5 i Budapest, og faktisk har han været langt bedre de seneste dage, end han var tidligere i løbet.

Var den gode enkeltstart i Budapest udtryk for, at Wilco Kelderman er tilbage som temporytter? Det er svært at tro på efter flere sæsoner, hvor han har været så temposvag, at enkeltstarterne i sidste års Tour var en ulempe og ikke en fordel, men det kan bestemt ikke udelukkes, at han har rejst sig. Han var jo trods alt en sand specialist i sine unge år, og han går ind til en rute, der burde passe ham ganske godt. Jeg har dog en ide om, at det gode resultat i Budapest mere handlede om, at han er blevet så eksplosiv, som han er, og derfor er det et problem, at han i morgen skal bruge mere af den power, han synes at have mistet. Han er stadig et stykke fra topformen, men han synes at være kommet et stykke siden begyndelsen af løbet. Nu må vi så se, om han vitterligt er den temporytter, han var engang, selvom han har haft flere år i mørket.

Han red imidlertid på en Bora-bølge i Budapest. Her kørte den tidligere tempospecialist Lennard Kämna pludselig sin første gode enkeltstart, siden Ruder Konge var knægt, hvilket mildt sagt var lidt af en sensation. Præstationen var så enlig en svale, at vi ikke skal forvente en gentagelse, men udelukkes kan den ikke. Ruten i Budapest passede ham nemlig ikke specielt godt, og faktisk vil jeg mene, at denne passer ham betydeligt bedre. Han virker dog heller ikke helt så skarp, som han gjorde i den første uge, hvor han var her, der og alle vegne, og det skaber endnu et element af usikkerhed. Han viste dog i dag, at han stadig har masser af friskhed - han kørte trods alt Carapaz ud af hjulet - og derfor kan det bestemt ikke udelukkes, at vi får en gentagelse af Budapest-miraklet.

Læs også

UAE-komet vinder efter fænomenal nedkørsel

Som Ludvigsson er Lawson Craddock en lottokupon. Hans enkeltstarter er enormt svingende, men når han rammer dagen, kører han stadig stærkt, selvom han ikke er på niveau med det, vi så ved VM i 2019, hvor han var bedst. Han blev nr. 7 på 1. etape i Vueltaen sidste år, hvor ruten havde samme kuperede tilsnit som denne, og denne burde passe ham betydeligt bedre. Han blev også nr. 11 på tonserruten i Tirreno, som slet ikke passede ham, men til gengæld skuffede han fælt i Budapest. Det kan han gøre igen i morgen, da han har virket helt formsvag i dette løb, men til gengæld har vi i år lært, at BikeExhange har gang i noget, der minder om Astanas tempomirakel fra 2021.

En anden overraskelse i Budapest var Pavel Sivakov . Franskmanden har ellers aldrig været nogen stor, men kun en hæderlig temporytter, men netop derfor var det overraskende at se ham som nr. 15 på en rute, der slet ikke burde passe ham. Denne burde være langt bedre for ham, og noget tyder på, at han har forbedret sig markant. Det er i hvert fald ret åbenbart, at han er i fremragende form, for han har imponeret stort med sin klatring i den tredje uge, senest i dag. Min bekymring er, om der kræves lidt for meget power her, men når han kunne begå sig på en for ham værre rute i Ungarn, burde det jo gå bedre her, hvor formen endda synes at være bedre.

Jeg glæder mig meget til at se Hugh Carthy. Den langlemmede brite har kørt ganske svage enkeltstarter gennem det meste af sin karriere, men i 2019 og 2020 forbedrede han sig stille og roligt, indtil han chokerede med en 3. plads i Vueltaen på en rute, der ellers mest handlede om power. Det er ret klart, at han for første gang nu nærmer sig det niveau, han havde dengang, og lige nu er han en af feltets mest friske og formstærke ryttere. Ruten her burde passe ham bedre, end den gjorde i Vueltaen, da der dengang var mere fladt terræn. Til gengæld bekymrer det, at han har kørt så svage enkeltstarter siden dengang, og at det generelt ikke har været EFs hofdisciplin på det sidste, hvilket kunne indikere, at materiellet har været bedre.

Etapen bliver en test, at den moral, Richard Carapaz har. I dag må han være grænseløst skuffet, men han er også typen, der meget vel kan rejse sig med det samme. Han virker mentalt utroligt stærk, og hvis han møder revanchelysten til start, kan det gå ham ganske godt. Han kørte langsomt op ad bakken i Budapest, men forinden havde han på den flade del vist, at han har forbedret sig enormt, som vi også så det i Tirreno. Det kan godt være, at han eksploderede i dag, men at sige, at han er træt og ikke er frisk, er helt klart ikke korrekt, når man ser på hans kørsel i denne uge. Jeg havde store forventninger til ham inden i dag, men nu bliver det snarere en test af hans moral og revanchelyst.

I gamle dage havde Jonathan Castroviejo været en af topkandidaterne til denne enkeltstart, men det er gået slemt ned ad bakke. I Budapest blev han bare nr. 26, og i de senere år har han været langt efter på enkeltstarterne. Han endte dog som nr. 13 på den sidste Tour-enkeltstart sidste år, og det vidner om, at han stadig kan, som vi også så, da han blev nr. 13 på den første Giro-enkeltstart. Til gengæld blev han bare nr. 25 i Milano på et tidspunkt, hvor han var flyvende, og det vidner om, at han ikke er til at blive klog på. Heldigvis virker han efter sit styrt ganske godt kørende nu, og denne rute burde - modsat Milano-ruten - passe ham ganske godt, særligt i kraft af stigningen. Også med ham kan det blive både fugl og fisk, men rammer han en af sine bedre dage, bør han kunne gøre det fornuftigt.

En rytter, jeg glæder mig til at se, er Lucas Hamilton. Australieren leverede med sin 25. plads i Budapest en af de største overraskelser. Han er nemlig temposvag, og ruten passede ham slet ikke, og alligevel var han langt fremme. Det er endnu en indikation på BikeExchanges lille mirakel, og derfor skal det blive spændende at se, hvad han kan på en rute, der passer ham langt, langt bedre. Han har skuffet mig lidt i dette løb, men i dag viste han, at han stadig ikke er helt kvæstet.

Alessandro de Marchi har tydeligvis ikke nået at finde sin bedste form efter den elendige optakt, men han er blevet meget bedre, end han var i begyndelsen. Her kørte han endda alligevel en flot enkeltstart i Budapest, selvom ruten passede ham dårligt. Det giver håb for denne enkeltstart, hvor formen er bedre, og ruten burde passe ham ganske perfekt, da den ikke er flad, men heller ikke har svære stigninger. Han er ikke en stor tempospecialist, men typisk en top 20-rytter, og det burde i dette felt føre et stykke, selvom jeg tvivler på, at formen er til et af hans bedste resultater.

Det har været helt galt med Will Barta, siden han blev nr. 2 på enkeltstarten i Vueltaen i 2020. Han er faldet helt sammen på alle fronter, men i dette løb er han faktisk begyndt at vise lidt i den sidste del af løbet, hvor han har været bedre med i bjergene. I det lys var hans 33. plads i Budapest ikke helt skæv, for hans form er bedre nu, og ruten passer ham uendeligt meget bedre. Lad os se, om det bliver nu, han i det mindste kan vise lidt af fordums styrke.

En anden rytter, jeg glæder mig til at se, er Koen Bouwman. Hollænderen var tidligere en habil temporytter, men de sidste par år har han intet vist. Det var dog opløftende at se ham blive nr. 23 i Budapest, og siden da er han jo bare blevet bedre og bedre. Han har vist, at han stadig har masser af friskhed, og ruten burde passe ham ganske fint, selvom den nok kræver lidt for meget power. Der er dog en stor bekymring i hans motivation. Han kan meget vel vælge at tage den helt med ro og i stedet bare nyde, at han skal ind på podiet i arenaen efterfølgende.

Læs også

Efter flere dages nedtur havde McNulty overraskende gode ben

Vincenzo Nibali har overrasket mange gange i dette løb. Den første overraskelse var 12. pladsen i Budapest, for det er meget længe siden, han har kørt gode enkeltstarter. Derfor havde jeg for nogle dage siden regnet med, at han ville køre stærkt i morgen, men hans skuffende præstationer de seneste dage har lagt en dæmper på entusiasmen. Nibali virker træt, men heldigvis er han ikke udkørt, og han plejer jo at gøre det godt i den tredje uge. Ruten passer ham godt, som vi så, da han kørte i top 10 i 2019, og man kan vel ikke udelukke, at det gode resultat i Budapest hænger sammen med, at han er blevet en del af Astana-miraklet, der startede, efter at han i første omgang var rejst væk.

Det har været overraskende at se Bauke Mollema på enkeltstarter i år. Hollænderen har genfundet nogle evner, vi ikke havde set i lang tid, senest med 4. pladsen i Besseges og 14. pladsen i Budapest. Denne kræver dog lidt mere power og nok også for meget for ham. Samtidig har han åbenlyst været temmelig langt fra topformen, men det har jo været et tema gennem hele sæsonen. Alligevel har han kørt nogle ganske hæderlige enkeltstarter, og det skaber håb for, at han kan gøre det igen i morgen.

Hans danske holdkammerat Mattias Skjelmose har ikke haft det løb, han drømte om, men han har vel i virkeligheden nogenlunde kørt, som man kunne forvente. Han virker bestemt ikke helt færdig mod slutningen af sin første grand tour, og på papiret er han en af de bedre temporyttere. Det så vi, da han sidste efterår, særligt i Danmark og Luxembourg, genfandt sin gode enkeltstart, og også i Budapest gjorde han det med en 21. plads ganske pænt. Denne rute minder mere om den, vi så i Luxembourg og burde passe ham bedre. Til gengæld har vi stadig til gode at se ham fremme på en WorldTour-enkeltstart.

Apropos Astana-mirakel… Fabio Felline er en af de eneste, der ikke rigtigt er redet med på den bølge, men i Budapest kørte han dog ganske hæderligt. Problemet var bare, at det var på en rute, der burde passe ham ganske perfekt, mens denne passer ham betydeligt dårligere. Til gengæld er han bare blevet bedre og bedre, og han har virkelig fundet en imponerende form til løbets anden halvdel. Han viste også sidste år i Giroen på en tonserrute, at han stadig kan begå sig, og denne rute burde passe ham betydeligt bedre.

Jeg troede egentlig, at jeg havde nævnt Thomas de Gendt i min sidste enkeltstartsoptakt, for det har godt nok været sløjt de seneste år. Jeg troede imidlertid også, at han var færdig med at vinde grand tour-etaper, og i dette løb har han leveret en lille renæssance. Det er dog også tydeligt, at han er ganske langt fra sit tidligere niveau, og det var kun, da han var allerbedst, at han kørte gode enkeltstarter. Det en rute, der passer ham, for han blev nr. 3 i 2019, men lige nu hælder jeg mere til, at han igen skuffer, end at vi ser ham med en lille genfødsel som temporytter.

Endelig er der Jai Hindley. Australieren er bestemt ikke tempostærk, men Budapest viste, at han har forbedret sig enormt. Denne rute kræver mere power, og derfor tror jeg, at den passer ham dårligere, men den har trods alt en ganske lang stigning. Han vil være topmotiveret til at give den alt, og han er åbenlyst den måske mest friske og restitutionsstærke i hele feltet. Klassementsryttere kører ofte godt på den sidst enkeltstart, og i morgen må vi se, hvor meget han har forbedret sig.

Jeg ville gerne nævne Martijn Tusveld , men et sted skal jeg stoppe. Hollænderen har kørt skuffende de seneste gange, men i dette løb har han endelig fundet noget form. Jeg tror, at ruten er for kuperet for Jos van Emden, Alex Dowsett, Clement Davy, Arnaud Demare, Jasha Sütterlin, Michael Hepburn og Matthias Brändle, og Miles Scotson har ikke kørt en god enkeltstart i nogen tid. Callum Scotson har redet lidt på BikeExcange-bølgen, men slet ikke nok, og vi har ikke set fremgang på det område fra hans holdkammerat Damien Howson, Jeg har definitivt opgivet Pello Bilbao efter resultatet på den for ham gode rute i Budapest, og med sin nuværende træthed kører Domenico Pozzovivo næppe en af sine gode enkeltstarter. Mauri Vansevenant har forbedret sig meget, men denne kræver formentlig for meget power, og Rein Taaramae , har ikke kørt en god klassisk enkeltstart i lang tid, som Ignatas Konovalovas, Rui Costa og Nico Denz heller ikke har det. Efter i dag er det svært at tro, at Wout Poels kører sin første gode enkeltstart i nogen tid, og Alejandro Valverde er som temporytter faldet sammen. Diego Ulissi har ikke kørt en god enkeltstart i en længere periode, og Davide Fomolo synes ikke at have formen til at bygge videre på den fremgang, han viste, selvom ruten passer ham fint.

Feltet.dks vinderbud: Mathieu van der Poel

Øvrige vinderkandidater: Thymen Arensman, Matteo Sobrero

Outsidere: Edoardo Affini, Tobias Ludvigsson, Magnus Cort, Tobias Foss, Mauro Schmid

Jokers: Ben Tulett, Wilco Kelderman, Lennard Kämna, Lawson Craddock, Pavel Sivakov, Hugh Carthy, Richard Carapaz, Jonathan Castroviejo, Lucas Hamilton, Alessandro de Marchi, Will Barta, Koen Bouwman, Vincenzo Nibali, Bauke Mollema, Mattias Skjelmose, Fabio Felline, Thomas de Gendt, Jai Hindley

Starttider

Starttiderne findes under liveopdateringen.

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Chad Hagas sejr fra 2019 på samme rute.

EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS

SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO