Optakt: 2. etape af Presidential Tour of Türkiye

SE PRESIDENTIAL TOUR OF TÜRKIYE UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Løbet er kendt for sin hang til genbrug, men i de senere år har man været meget mere kreative med at opdyrke nye finaler. Det gør sig også gældende i år, hvor man på andendagen møder en sådan nyskabelse. Det sker endda på en etape, der kan bryde den ofte lidt monotone sprinterfestival, for selvom der også på mandagens etape formentlig skal spurtes om sejren, betyder en ganske kuperet finale med en lang stigning, at der vil blive ryddet ud i feltet inden en spurt op ad en lille bakke, der vil give puncheurtyperne en tro på, at de kan blande sig med de mere holdbare sprintere.

Med en distance på 166,2 km er der tale om endnu en relativt kort etape, der fører feltet fra Kemer til Kalkan. Der er tale om to byer ved den tyrkiske sydkyst, og man fortsætter rejsen mod Istanbul ved at køre hen langs vandet med enkelte afstikkere ind i bjergene. Fra start går det dog mod syd og sydvest ad den flade kystvej, men hurtigt forsætter man mod sydvest op ad en kategori 3-stigning (4,9 km, 5,7%), der undervejs har 1800 m med 7-9% og har top efter 19,7 km. Kortvarigt følger man et fladt plateau mod syd, inden det går videre mod sydvest op ad en ikke-kategoriseret stigning (6,0 km, 3,7%), hvis top rundes efter 30 km. Herefter fortsætter det kortvarigt med at stige mod sydvest, inden en ikke alt for svær nedkørsel fører mod sydvest tilbage til kysten.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Efter den første afstikker til bjergene kører man mod vest ad den helt flade kystvej frem til dagens spurt, der kommer efter 65,9 km, hvorefter man snor sig mod sydvest, nordvest og sydvest frem til dagens Treasures of Türkiye-spurt, der er placeret efter 93,6 km.

Den markerer afslutningen på denne lette fase. Umiddelbart herefter forlader man nemlig kysten, når man kører mod nordøst og vest op ad en kategori 2-stigning (11,9 km, 4,9%), der efter 6 km med under 5% stiger med 5-7% over de sidste 5,9 km frem mod toppen, som rundes efter 108,0 km. Herfra resterer fortsat 58,2 km, som indledes med et kuperet plateau, der følges mod vest og både indledes med en bakke (900 m, 8,9%) og slutter med en bakke (1,5 km, 7,0%), der har top efter 130,5 km. Derfra venter en let nedkørsel, der leder mod sydvest tilbage til kysten, der efter 137,7 km nås i byen Kas.

Nu kører man mod vest ad kystvejen, der her er ganske let kuperet, indtil man til slut forlader vandet ved at køre mod nordvest. Derfor begynder det at stige let, indtil det med 3 km igen falder let frem mod de sidste 800 m, der stiger med 5,4% i snit, herunder med 6-7% over de sidste 500 m. Finalen er teknisk helt ukompliceret, da der slet ikke er et regulært sving over de sidste 28,5 km langs vandet, og mod slutningen er vejen endda næsten helt lige over adskillige kilometer.

Etapen byder på i alt 2627 højdemeter.

Kalkan har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

SE PRESIDENTIAL TOUR OF TÜRKIYE UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Det lugter af en uge med godt vejr, og det gælder i sandhed også om mandagen. Den bliver nemlig skyfri med en temperatur på 27-28 grader. Vinden vil være svag til let (6-14 km/t) og generelt tiltagende i styrke samtidig med, at den drejer hele vejen fra østsydøst over syd til vestsydvest i finalen. Det giver generelt forskellige former for mod- og sidemodvind stort set hele dagen, men på sidste stigning vil der være medvind på den nedre halvdel, inden man får mod- og sidemodvind, der varer ved hele vejen frem til udkanten af Kalkan, hvorefter man får sidevind over de sidste par kilometer ad den lange, lige vej ind til mål.

Favoritterne

Efter dagens meget forudsigelige sejr til Jasper Philipsen må man glæde sig over, at det er i år, arrangørerne har sammensat en historisk hård og sprinterfjendtlig rute. Ellers kunne det meget let blive en ret forudsigelig Philipsen-fest. Det kan det meget vel stadig ende med, men det er trods alt knap så givet, at han vil vinde på mere udfordrende ruter end på dagens helt flade etape.

Det er i hvert fald tilfældet på mandagens etape. Den sidste stigning bør ikke være uoverkommelig for en fyr som Philipsen, men den er tilstrækkeligt lang og stejl til, at han godt kan få sit hyr med puncheurtyperne. Han kan glæde sig over, at der er relativt få af dem i dette løb, men finalen er tilstrækkeligt uforudsigelig til, at det er uklart, om den alligevel bliver lidt for hård - særligt hvis formen ikke er helt på toppen.

Det handler imidlertid ikke bare om målbakken. Resten af etapen er også meget hård. De sidste 6 km af den lange stigning er i hvert fald så svære, at Philipsen vil kunne sættes under pres, men der er to ting, der taler til hans fordel. For det første er der så langt hjem, at det nok er tvivlsomt, om der vil være hold, der vil lægge presset. Og for det andet taler vinden til hans fordel, for mens der vil være medvind på den nedre del, vil der være modvind på den stejle del og derfra næsten hele vejen hjem.

Hvem kunne finde på at gøre det hårdt? Det mest oplagte er Astana for Alexey Lutsenko, Bora for Patrick Konrad og UAE for Ryan Gibbons eller Finn Fisher-Black. Kasakkerne har ikke rigtigt holdet til at skabe varig ravage, men hvis UAE og Bora vil det, kan de skabe et løb, der nok kan blive for svært for Philipsen. Spørgsmålet er bare, om de vil, for kongeetapen lurer som en stor, stor trussel bare 24 timer senere.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Overraskelsernes schweiziske holdeplads

Der vil næppe være det helt store drama inden stigningen. Der skal nok blive lidt kamp om at ramme udbruddet, men selvom starten er hård og kunne inspirere særligt Bora til at sende nogle af deres mange klatrere i offensiven, vil jeg tro, at de få store hold markerer hinanden. Derfor bør vi få et knap så stærkt udbrud, hvorefter Alpecin vil tage kontrol.

De vil formentlig gøre alt for at skabe samling og grundet stigningen næppe give udbruddet megen snor, men spørgsmålet er, om de får hjælp. Det er jeg ikke stensikker på. Ganske vist skulle man mene, at klassementsholdene vil skulle føre af hensyn til netop klassementet, men grundet kongeetapens brutalitet er der meget lille risiko ved at lade en ufarlig rytter få trøjen. Jeg tror dog, at Alpecin kan kontrollere meget selv, og det vil også undre mig, hvis ikke Astana giver en hånd med. Derfor giver jeg ikke et udbrud mange chancer, selvom kongeetapens skygge betyder, at en udbrudssejr ikke helt kan udelukkes.

Det spændende bliver, hvad der sker på stigningen. Der er en ganske god chance for, at kongeetapen lurer så meget, at Alpecin får lov at køre langsomt op, men det er ikke sikkert. Astana kan som sagt næppe gøre megen skade, men UAE og Bora kunne godt tage initiativ. Jeg vil nok tro, at UAE har tankerne rettet for meget på kongeetapen, men særligt Bora bør forsøge et eller andet. De er her med et hold næsten udelukkende af klatrere, deres sprinter er alt for tung til denne etape, og da de formentlig får det svært i de to bjergfinaler, er dette måske deres bedste chance for at vinde en etape, hvis de kan gøre det af med Philipsen.

Det er der altså en god chance for. Philipsens form er svær at vurdere. Selv siger han, at han ikke er på toppen, men det har ikke forhindret ham i at vinde et hav af cykelløb. Det var dog også flade og for manges vedkommende meget nemme løb. Vi aner ikke, hvor godt han klatrer lige nu, og med tanke på at han var syg for en uges tid siden og i hvert fald manglede noget i Münster i tirsdags, har Bora altså en ret god chance for at sætte ham af. Og sker det, vil han næppe have megen hjælp. Alpecin er her med et tungt hold, og hvis de prioriterer Xandro Meurisses klassement, er det tvivlsomt, om han bliver bedt vente.

Jeg forventer, at Bora vil lægge presset, og derefter må vi se, hvordan Philipsen klarer sig. Jeg ser derfor to scenarier. Falder Philipsen fra, kan vi få et vildt forfølgelsesløb, og grundet Boras mange klatrere og Alpecins få får han i det tilfælde svært ved at komme tilbage. Hvis til gengæld han overlever, vil jeg forvente, at den går i stå, når de rammer nedkørslen, hvor Bora vil give op, og så får vi en betydeligt mindre selektiv etape.

Alt står og falder med Philipsens form. Tror man, at han er for træt eller mærket af sygdom? Uden modvind ville jeg forvente, at han ville få det svært, men spørgsmålet er, om vinden ikke redder ham. Efter moden overvejelse tror jeg, at det vil ske. Mister han først kontakten, tror jeg, at det er game over, men jeg vil tro, at han med disse vindbetingelser kan holde stand. Erfaringen er nemlig, at de tyrkiske stigninger generelt er meget eksponerede, og når der er modvind, er selektionen typisk mindre, end man regner med på baggrund af stigningernes sværhedsgrad.

Får vi en lille gruppe, er der naturligvis en mulighed for, at vi år en taktisk finale, hvor et sent angreb i den let kuperede finale måske kan lade sig gøre. Den megen modvind gør det dog svært, og mest sandsynligt er det, at der skal spurtes, uanset om gruppen er stor eller lille. Og selve spurten er uhyre enkel, da de bare følger en lige vej over adskillige kilometer. Det er således næppe en spurt, hvor positionering bliver altafgørende, også fordi jeg under ingen omstændigheder regner med et rasende stort felt. Til gengæld handler det om at time det rigtigt på bakken, for den er altså ikke helt let.

Som det fremgår, tror jeg på Jasper Philipsen. Hvis Bora laver en massakre, kan han meget vel falde af, men jeg tror på hans form, og jeg tror på modvindens effekt. Til gengæld er jeg ikke sikker på, at han vinder, hvis han faktisk overlever. Vi så på 8. etape i Touren, at han er glimrende til at spurte op ad bakke, men han er langt mere sårbar, end han er på flad. Dengang talte vi om en 700 m lang bakke med 4,3%, mens vi her taler om 900 m med 5,4%, endda med en stejlere afslutning. Det er bestemt på grænsen til, at puncheurtyper kan slå ham, særligt hvis etapen har mærket ham undervejs, men i lyset af den enorme holdbarhed, han har opnået i år, må han være min favorit. Får vi et hårdere løb, vil jeg som sagt forvente, at Xandro Meurisse kan køre sin chance. Han er en glimrende puncheur, men hans nuværende niveau rækker ikke til at vinde i dette felt.

Den helt store trussel må være Alexey Lutsenko. Som beskrevet i den store optakt er der grund til at antage, at kasakken er i glimrende form, og dette er en finale, der passer ham. Ganske vist er han slet ikke så eksplosiv tidligere, men det er trods alt ikke alt for længe siden, han har vundet puncheurspurter i dette løb og Oman. Det var ganske vist efter betydeligt hårdere finaler, og der er ingen tvivl om, at der er bedre afsluttere end ham i en afslutning som denne. De er bare ikke til start i dette felt, og derfor står Lutsenko med gode kort på hånden, uanset om vi får en gruppe med eller uden Philipsen. I en gruppe uden belgieren vil han i mine øjne være storfavorit, men bakken er stejl nok til, at han også vil kunne vinde i duel med belgieren.

Læs også

Lidl-Trek trodser styrt og vinder i dramatisk Vuelta-åbning

I det hele taget har Astana flere gode kort. Vi så i Norge, at Michele Gazzoli vandt en puncheurspurt. Den var dog betydeligt lettere end dette, og kraftig modvind betød, at tungere folk var hjulpet voldsomt. Hans holdbarhed har tillige været stærkt varierende. Han klatrede fornemt på sidste etape i Norge, men i de seneste løb har han ikke imponeret. Samtidig må bakken være til den stejle side, og jeg bliver derfor overrasket, hvis han vinder, ligesom jeg næppe tror, at han overlever en Bora-massakre. Han overraskede mig heldigvis i Norge, og det kan han gøre igen. Holdet har også Cees Bol, der har genfundet sin holdbarhed i år. Jeg vil forvente, at han er en anelse tungere både på stigning og bakke, men hvis modvinden giver et større felt, og hvos jeg har undervurderet bakkens sværhedsgrad, er han ikke uden chance. En tredje option er Gleb Syritsa, men selvom han kørte en god puncheurspurt i Norge sidste år, bliver jeg overrasket, hvis han overlever stigningen, der bør være for svær. Endelig bør Harold Tejada placere sig godt, men vinde kan han ikke, selvom han kørte en sensationelt god spurt i Piemonte forleden.

Jeg er ret spændt på Finn Fisher-Black. Newzealænderen kører på et hold, der kan fodre svin med gode puncheurs, og derfor har han stort set aldrig kørt denne slags finaler. Da han med sit tidlige angreb vandt på Sicilien, viste han dog et glimrende punch, og hans fart så vi, da han blev en imponerende nr. 5 i 5%-spurten i Polen. Sidstnævnte resultat var faktisk så dybt imponerende, at jeg slet ikke bliver overrasket, hvis han vinder, særligt hvis vi får et hårdt løb. Som beskrevet i den store optakt er hans form efter Vueltaen dog et åbent spørgsmål. Et alternativ er Ryan Gibbons, der jo meget ofte har imponeret med sin holdbarhed. Vi har bare ikke set ham excellere i stigende spurter, og han synes ikke i sin allerbedste form. Vi så i Kroatien, at Gal Glivar har evner i denne slags finaler, men som vi så i dag, er han formentlig ren hjælper. Finalen er for let for Jay Vine¸ men han skal vel holde sig så meget til, at han bør ende i top 10 - og da han viste sig mere eksplosiv end ventet i Australien, tør jeg faktisk intet udelukke i forhold til sejren heller.

En spændende kandidat er Fabio Christen. Vi har ikke set ham køre mange af denne slags finaler, men hans 5. plads i Vallonien var bestemt meget lovende. Det var en bakke, der kunne minde om denne, selvom denne er kortere, men stejlere. Også i den betydeligt lettere spurt i Famenne Ardenne og i puncheurspurten på Vamberg ved U23-EM viste han eksplosive evner. Jeg tvivler på, at han kan slå Lutsenko, som han utvivlsomt skal slå for at vinde denne etape, men da han er et ubeskrevet blad, er det muligt, at han kan overraske mig positivt. Carl Fredrik Hagen er heller ikke helt uden punch og bør placere sig hæderligt, mens det for Matteo Badilatti handler om at undgår dumme huller

Så er der Patrick Konrad. Østrigeren er på papiret skabt til denne finale, og han burde konkurrere med Lutsenko om favoritstatus, hvis vi får et hårdt løb. Som vi har set i Italien, er han dog langt fra formen efter den lange pause, og da han i dag endte langt tilbage i feltet, tyder det på, at han er her som hjælper. Omvendt er feltet her ikke skræmmende, og hvis han ikke er helt så formsvag, som jeg frygter, bør han her kunne begå sig hæderligt. Bora har også en joker i Nico Denz, der burde kunne begå sig i denne slags finaler, men hans form virkede ikke prangende i Vueltaen, og mit gæt vil være, at han primært er her som hjælper. Holdets nok bedste klassementsbud, Florian Lipowitz, viste i Tjekkiet et vist punch, men han kan ikke vinde en etape som denne, og det kan heller ikke dieselklatreren Ben Zwiehoff eller Anton Palzer.

Jeg er lidt spændt på Matyas Kopecky. Han er klart Novo Nordisks mest spændende rytter måske nogensinde og har imponeret flere gange i år. Det gjorde han særligt med sin 5. plads ved U23-EM, som altså blev opnået i en punchurspurt, der kan sammenlignes med denne. Her slog han faktisk Christen og eksplosive Francesco Busatto, og det vidner om, at han kan overraske. Etapen her er dog hårdere, og niveauet er højere, og han risikerer at falde fra på den lange stigning.

En god kandidat er Aldemar Reyes. Den tidligere professionelle skal bevise, at han stadig kan begå sig på dette niveau, men han har i hvert fald været relativt dominerende på den colombianske scene i år. Da han i sin tid begik sig i Europa, viste han flere gange et vist punch, blandt andet med en 6. plads i Getxo, og i dette felt bør han komme et stykke, hvis han er i form. Et andet bud kunne være landsmanden Victor Ocampo, men niveauet er nok for højt.

Eolo har Mirco Maestri, der flere gange i år, senest i Slovakiet, har bekræftet sin fart. Han klatrede samtidig godt på kongeetapen i Kroatien, og hvis vi ikke får et blodbad, bør han kunne overleve. Jeg vil stadig tro, at finalen bliver lidt for hård, som den blev det i Kroatien, men efter et lettere løb kan han måske være med længere fremme. Jeg vil antage, at både stigning og finale er for hård for den ellers stadig mere holdbare Giovanni Lonardi, mens det for holdets to klassementsryttere, Fernando Tercero og Alex Martin, skal holde sig til.

Bardiani har Luca Colnaghi, men han bør få det for svært, i hvert fald hvis Boa går til stålet. Får vi et større felt, har han dog forbedret sin holdbarhed en del, som vi senest så i Slovakiet, men vinde i denne finale bør han ikke kunne. Holdets to klatrere, Giulio Pellizzari og Alessio Martinelli, skal bare undgå at tabe dumme sekunder, mes de to stagiaires, Edgar Cadena og Vicente Rojas, måske kan overraske, da de har vist et vist punch i et løb, der dog var på et noget lavere niveau.

Burgos kommer med Antonio Angulo, der i Norge bekræftede sine evner i stigende spurter. Han er dog blevet ret tung, og jeg vil nok forvente, at både stigningen og finalen bliver for hård. Bedre kan finalen være for Victor Langelotti, hvis han er tilbage i form. Han viste punch i sæsonstarten, men denne finale er nok for let. Også Ander Okamika kan måske holde sig fremme her, mens jeg vil tro, at den er for svær for Clement Alleno

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

Bingoal har to ryttere, der har punchet til denne slags finaler, nemlig Kenneth Van Rooy og Lennert Teugels . Førstnævnte er på papiret den mest eksplosive, men med den form, han har vist, bliver det formentlig for hårdt. Teugels har bestemt heller ikke imponeret med sin form, men i dette felt bør han kunne lave et resultat, selvom han ikke har punchet til at vinde. Det skulle dog ikke undre, om formstærke Alexis Guerin ender bedst, selvom han ikke kan vinde - i hvert fald ikke i en spurt. Til gengæld kunne den aggressive franskmand være et godt bud på et sent finaleangreb fra et lille felt. Måske Aaron Van Der Beken også kan gøre det pænt.

Andre ryttere, der kan gøre det hæderligt, er særligt Giacomo Ballabio, men også Dawit Yemane, Jannis Peter, Gianni Marchand og Etienne van Empel, mens etapen i dag bør være for hård for Timothy Dupont

Feltet.dks vinderbud: Jasper Philipsen

Øvrige vinderkandidater: Alexey Lutsenko, Finn Fisher-Black

Outsidere: Fabio Christen, Jay Vine, Patrick Konrad, Michele Gazzoli, Ryan Gibbons

Jokers: Cees Bol, Nico Denz, Matyas Kopecky, Mirco Maestri, Xandro Meurisse, Florian Lipowitz, Aldemar Reyes, Harold Tejada, Ben Zwiehoff, Luca Colnaghi, Antonio Angulo, Lennert Teugels, Victor Langelotti, Alexis Guerin

SE PRESIDENTIAL TOUR OF TÜRKIYE UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE