Optakt: 2. etape af Tirreno-Adriatico

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Ruten

En fast tradition efter den indledende etape har været, at de følgende dage har budt på hhv. en puncheur- og en sprinteretape. Det ændredes der imidlertid på i 2022 og 2023, hvor der gik rent sprintershow i den, men i år vender man tilbage til den lidt mere afvekslende model. Det er dog stadig de hurtige folk, der ventes at komme til fadet dagen efter den indledende enkeltstart, hvor der venter en relativt flad tur ned langs vestkysten, og selvom der skam er et par stigninger undervejs, bør intet kunne forhindre et brag af en massespurt i det stærke sprinterfelt, løbet traditionen tro har tiltrukket. Sådan var det også sidste år, og sådan går det utvivlsomt på en etape, der er en modificeret udgave af sidste års 2. etape, og som denne gang byder på et sent sving, der vil være altafgørende, når vinderen skal findes.

Ligesom de to foregående år skal der tilbagelægges en relativt lang distance, når der skal køres 198,0 km mellem Camaiore og Follonica, og som det er kutyme for 2. etape fører den feltet mod sydøst ned langs vandet, idet man dog kører så langt ind i landet, at terrænet undervejs bliver kuperet. Det mærker man med det samme, når man kører mod sydøst op ad en ikke-kategoriseret stigning (2,6 km, 4,8%), der har top allerede efter 3,6 km, hvorefter en nedkørsel leder mod syd. Herfra bliver det imidlertid helt fladt, når man zigzagger sig mod syd. Efter 35,2 km passerer man udkanten af storbyen Pisa, hvorefter man kører mod sydvest ned til udkanten af kystbyen Livorno. Herfra går det kortvarigt mod øst igennem terræn, der er en anelse mere kuperet, inden man kører mod syd af en lige og ganske let faldende vej.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Efter 83,1 km forlader man fladlandet, når man drejer mod nordøst for at køre ad en let stigende vej frem til byen Pomaia, hvor man efter 90,3 km drejer mod syd for at køre op ad den kategoriserede stigning Castellina Marittima (5,7 km, 3,5%), der efter en let første kilometer stiger jævnt med ca. 5%, indtil den flader ud med 1,9% over de sidste 900 m frem mod toppen, som rundes efter 95,4 km. En lidt teknisk nedkørsel leder nu mod syd og sydvest tilbage til fladlandet, hvor man følger en lige og ganske let stigende vej mod sydøst og syd. Herfra går det mod syd op ad en bakke (4,1 km, 4,0%), på hvis top dagens spurt køres efter 135,2 km.

Efter spurten går det ad en teknisk nedkørsel mod syd, inden det går ad generelt lige og flade veje mod først sydøst, så syd og slutteligt sydvest hele vejen ned til målbyen. Her rammer man den afsluttende rundstrækning efter 173,2 km, hvorefter man kører cirka en tredjedel omgang, inden man krydser stregen for første gang efter 179,9 km.

Etapen afsluttes nu med en hel omgang på den 18,1 km lange runde, der er helt flad. Starten er teknisk med flere sving, når man kører mod nordvest ind gennem byen, men derefter går det ad lange, lige veje mod nordvest ud til det vestligste punkt, hvor man tager to hurtige sving. Derefter går det ad en lige og flad vej mod sydøst og øst, inden man slutteligt kører mod sydvest igennem fladlandet tilbage til Follonica. Man drejer med 4500 m igen, og derefter bugter vejen sig kun let frem mod et sidste skarpt sving bare 300 m fra stregen, idet sidste kilometer på den 8 m brede vej stiger ganske ganske let med 0,1%.

Etapen byder på i alt 1346 højdemeter.

Follonica var senest vært for løbet i 2023, hvor Fabio Jakobsen udnyttede Fernando Gavirias lange spurt og Jasper Philipsens reaktion til akkurat at sejre foran belgieren og colombianeren. Løbet var også forbi i 2020, hvor Pascal Ackermann fortsatte sin drømmestart ved at vinde sin anden etape i træk, denne gang foran Fernando Gaviria og Rick Zabel, og i 2018, hvor Marcel Kittel spurtede sig til første (af ganske få) sejre i Katusha-trøjen ved at slå Peter Sagan og Giacomo Nizzolo som nærmeste rivaler på 2. etape. I 2008 sejrede Filippo Pozzato i en massespurt på 1. etape af det nu hedengangne Giro della Provincia di Grosseto.

Læs også

Se Lotto-stjernes knusende sejr

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Vejret

Vejrmæssigt kom løbet kedeligt fra start, og der venter heller ikke nogen prangende tirsdag. Det vil starte overskyet med en temperatur på 14 grader og en bygerisiko på 25%, men jo længere de kommer mod syd, jo mere vil det klare op. Til slut vil de være solrigt med kun få skyer og en temperatur på 16 grader. Vinden er ikke til at blive helt klog på. Den vil starte i syd, men hovedsageligt være i vestsydvest og vest, inden den vil nå helt om i nordvest i finalen. I starten vil den have en beskeden styrke på 12 km/t, men ude ved kysten vil den nå helt op på ca. 22 km/t, inden den igen vil aftage voldsomt til blot 12 km/t i finalen. Det giver mod- og sidemodvind fra start, inden man får sidevind på det sidste stykke frem mod stigningen. Herefter bliver det gradvist mere sidemedvind, inden man på rundstrækningen får først sidemodvind og derefter sidemedvind. Efter svinget med 4500 m igen vil der være skiftevis side- og sidemodvind, inden man får direkte modvind over de sidste 300 m.

Analyse af 1. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan det ene vidunderbarn gav det andet lidt at tænke over efter den indledende enkeltstart.

Favoritterne

Typisk har Tirreno haft en større appel til sprinterne end Paris-Nice. Vejret er oftest bedre, og risikoen for, at sidevind spolerer sprinteretaperne, er mindre. Samtidig viser historien, at vinderen af Milano-Sanremo oftest er kommet fra det italienske løb, og løbet har altid budt på mindst to muligheder for de hurtige folk, gerne på relativt lette ruter. I de senere år, hvor holdløbet har været sløjfet, har der endda været tre sprinteretaper og dermed mere i stil med det, vi så i gamle dage, men i år må de igen nøjes med to chancer. I år er sprinterne fordel lidt mere ligeligt mellem de to løb, og det skyldes formentlig, at der i år er to sikre massespurter i begge løb - og som vi så i går, havde får de holdbare sprintere formentlig tre massespurter i det franske.

Et godt sprinterfelt har den effekt, at sprinteretaperne sjældent bliver særligt dramatiske. Der er for mange sprinterhold med en interesse i en spurt, og jeg mindes kun én gang at have set sidevindskørsel i Tirreno, hvor det sjældent blæser meget, og hvor der altid er meget læ, nemlig i 2021, hvor Jumbo legede lidt i vinden. Derfor vil det også undre, hvis det stærke sprinterfelt skulle mislykkes med at skabe samling i morgen.

Det bliver faktisk ellers sjældent blæsende, når de i starten kører ned langs vejret. Vi nærmer os styrker, hvor der kan ske noget, og vinden kommer endda fra siden. Det vil dog næppe skabe mere end nervøsitet. For det første taler historien mod, at det kan splitte, og for det andet er det tidligt på etapen. Når vi bevæger os ind i landet og mod syd, lægger vinden sig, og derefter vil det være helt ufarligt. I det lys giver det end ikke mening at prøve at splitte feltet, når der er så alenlangt hjem.

Jeg vil tro, at udbruddet kører fra km 0, og da der i dette løb er ganske mange wildcard-hold, er der mange hold til at angribe. Det vil give større udbrud, end vi har set i Paris-Nice, hvorefter vi vil se, at UAE tager kontrol. Forskellene er små, så de er nødt til at føre, hvis de vil forsvare trøjen, men de skal nu nok slippe Jeg vil forvente, at Alpecin og Soudal begge tager ansvar, og det er også sandsynligt, at Lidl og måske endda Jayco hjælper til. Det bør være rigeligt til at sikre en massespurt på en ret begivenhedsfattig etape, og da udbruddet formentlig vil være ret stort, forventer jeg heller ingen kamp om bonussekunder i den indlagte spurt, der ellers ligger spændende placeret på toppen af en stigning.

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

Selve spurten er helt anderledes end sidste år, hvor man ellers også sluttede i Follonica. Både i 2020 og 2023 talte vi om en 3,8 km lang og endda 8 m bred vej, hvilket næsten var som en spurt i UAE Tour. Her handlede det altså mest om fart, men det gør det bestemt ikke i denne nye finale. Ja, det er helt enkelt frem til svinget, men det forandrer til gengæld alt. Det kommer bare 300 m fra stregen, og derfor vinder man kun, hvis man sidder helt fremme her. Selve opløbet er igen hele 8 m bredt, hvorfor man formentlig kan finde plads til at spurte, men det ændrer ikke på, at man skal sidde i en god position, og at det handler mere om positionering end fart. Kan et hold gå først igennem med to mand, står man stærkt, da man med en duo kan holde hele vejen, selvom der er modvind.

Det kan godt være, at sprinterfeltet i år er spredt godt ud, men Tirreno har alligevel det sjoveste felt. Jeg vil ikke blive forundret, hvis denne sæson viser, at Jasper Philipsen, Tim Merlier og Jonathan Milan er verdens tre hurtigste, og de mødes i dette løb. Det giver en helt åben spurt, men desværre for Merlier og Milan kan de ikke være tilfredse med denne finale med et sent sving.

Den får mig nemlig til at pege på Jasper Philipsen. Sidste år var han både verdens hurtigste og vel nok også den bedste i positionskampen, men med tanke på det, vi har set fra Merlier og Milan i år, er jeg ikke stensikker på, at det stadig gælder. Til gengæld fornægter hans positionering sig ikke, og den er næppe forsvundet over natten. Den volder til gengæld hans to rivaler gevaldige problemer, og derfor er det ret svært ikke at tro mest på Philipsen i en finale med et sent sving.

Alligevel er det mere usikkert denne gang. Holdet har ikke gjort det let for ham ved at udstyre ham med et tog med kun Gianni Vermeersch og Jonas Rickaert. Sidste år havde han den luksus at få hjælp af Mathieu van der Poel til at vinde to etaper i dette løb, men i år er han i den stik modsatte position. Nu er han vel den agf de tre favoritter, der har det svageste tog, og det betyder, at han måske kan tabe positionskampen. Det gør han dog uhyre sjældent, og selvom han stadig skal bevise sig selv i en sæson, hvor han endnu ikke har spurtet, vil jeg forvente, at han igen i år sætter Alpecin-maskinen i gang ved at vinde i dette løb - og i år også i Follonica, hvor hans spurt sidste år blev for lang, så Fabio Jakobsen akkurat kunne slå ham.

Jeg tror faktisk, at jeg placerer Jonathan Milan som nr. 2. Vi har ikke rigtigt set ham spurte mod den absolutte elite, men han så skræmmende hurtig ud i Giroen. Han tog også en stor skalp i Kina, hvor han slog bl.a. Olav Kooij, og efter at have set ham spurte i et ganske vist svagt felt i Valencia tror jeg, at han har en topfart på niveau med de allerbedstes - særligt fordi hans klatring og enkeltstarter indikerer, at han har taget et stort skridt i løbet af vinteren.

I denne finale handler det dog mest om positionering, og her havde han ret store mangler i Giroen. Når jeg alligevel rangerer ham som nr. 2, skyldes det toget. Jeg tror ret meget på en kombination med Edward Theuns og Simone Consonni, der begge har vist sig som fremragende lead-out men. Min bekymring er, om resten af toget er for svagt, men med to så gode lead-out-folk er der vel en fair chance for, at han trods det sene sving kan få lov at vise sin fart.

Det betyder også, at Tim Merlier ender som nr. 3, men det skyldes ikke hans fart. Med den overlegenhed, han havde i Emiraterne, hvor han næsten vandt trods punkteringer, er det ikke usandsynligt, at han er hurtigste mand i dag. Billedet i Emiraterne var dog det samme hver eneste gang. Selvom Jordi Warlop og Bert Van Lerberghe gjorde det godt, skulle han altid komme bagfra. Heldigvis var der god plads på de lange og brede boulevarder, men denne gang kan han altså ikke redde det hele over 300 m, selvom vejen er bred - slet ikke når modvinden betyder, at han ikke bare kan åbne med det samme.

Alligevel er det ikke helt skidt. Toget er styrket markant med Julian Alaphilippe og Kasper Asgreen, og ser man på det samlede tog, er det stærkere end Alpecins og Lidls. Til gengæld har amerikanerne måske nok en stærkere sidste duo, og det tipper balancen for mig, særligt når Merlier ofte taber hjulet på sit hold. Jeg håber dog, at toget får ham afleveret godt, for jeg vil pokkers gerne se ustoppelige Merlier spurte mod Milan og Philipsen.

På fart er der ingen, der kan matche de tre favoritter, men i en finale med et sent sving kan man vinde på sin position. Det kan give en chance til Biniam Girmay. Allerede sidste år kørte han bedre spurter end tidligere, og noget tyder på, at han har taget endnu et skridt. Det så i hvert fald meget lovende ud i Australien, hvor han også positionerede sig uventet godt. I dette løb har han endda et vanvittigt tog, der måske kan være det stærkeste. Det tæller nemlig Dion Smith, Hugo Page, Mike Teunissen, der tidligere var en af de allerbedste, og Laurenz Rex, der har vist sig fremragende i rollen som sidste mand. De mangler noget rutine i at køre sammen, men jeg kan godt se Rex og Girmay gå sidst igennem svinget. Gør de det, kan han vinde, hvis de hurtigste alle sidder for langt tilbage.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

En anden rytter, der nok skal være glad for det sene sving, er Alexander Kristoff . Nordmanden er slet ikke så hurtig eller positioneringsstærk som tidligere, men her har han et ganske overbevisende tog. Jonas Abrahamsen, Magnus Cort og ikke mindst Søren Wærenskjold, der sidste år kørte fremragende lead-outs, ligner i hvert fald et hold med potentiale til måske at dominere. Nok skal det flaske sig i positionskampen bag ham, men går Wærenskjold og Kristoff først igennem svinget, kan det måske lade sig gøre, som det gjorde, da Wærenskjold sidste år leverede sin kaptajn til en overraskende sejr i Algarve. Det kan heller ikke helt udelukkes, at de bytter rundt på rollerne, men normalt køres der for Kristoff, særligt nok fordi Wærenskjold ikke har været flyvende i de sidste løb.

Det har været en skidt sæsonstart for Phil Bauhaus . Både positionering og fart synes slet ikke som i gamle dage, og det kan være svært at tro meget på hans tog med Nikias Arndt og Andrea Pasqualon. På papiret har de ellers stórt potentiale, men de lykkedes ikke én eneste gang i Emiraterne. Heldigvis er disse finaler ikke så kaotiske, og vi ved da i hvert fald fra tidligere, at Pasqualon var ret fremragende i rollen som sidste mand. Det er ved at være længe siden, men toget har potentiale til mere, og lykkes det, kan Bauhaus i en finale som denne vinde, selvom farten ikke er som i gamle dage.

Jeg prøver at placere Ethan Vernon her. Sidste år var han kun tredjesprinter på Soudal, og derfor er det helt nyt for ham at skulle spurte i så stærkt et felt. Vi aner derfor ikke meget om, hvor langt hans fart rækker, men der er nu intet, der tyder på, at han kan matche de bedste. Han plejer heller ikke at være alt for god i positionskampen, men her har han faktisk ret god støtte fra Mads Würtz, Tom Van Asbroeck og Corbin Strong. De har ikke den store erfaring i at køre sammen, men de har potentiale til at dominere. Lykkes det, kan Vernon med lidt held godt vinde i en finale, der handler knap så meget om fart. Dagens resultat viser i hvert fald, at formen ikke er helt ringe.

Det er atypisk at rangere Caleb Ewan så lavt, men desværre er han jo kommet katastrofalt i gang igen i år. Han fik en meget vigtig sejr i Oman, men det var i et stigende opløb, der passede ham, og med et meget stærkt tog. Her er modstanden meget skrappere, og selvom toget med Campbell Stewart og Max Walscheid ikke er helt ringe, ser jeg dem slet ikke komme frem i denne finale. Ewan skal derfor formentlig finde sin egen vej, og det har slet ikke fungeret i år. Hans fart har vi til gengæld heller ikke set meget, fordi han ofte har siddet for langt tilbage, og så sent som i Touren var den stadig god. Det bekymrer mig bare, at han også klatrer så skidt, hvilket indikerer et så generelt fysisk forfald, at jeg har svært ved for alvor at tro, at farten stadig rækker i dette skrappe felt.

Anderledes er det med Mark Cavendish . Han har kørt et par spurter fra spids, men det har godt nok set skidt ud med farten. Det så vi på 1. etape i Colombia og senest i Emiraterne, da det lykkedes for Michael Mørkøv at sætte ham perfekt op. Alligevel er der måske lidt håb. Toget er her styrket med Cees Bol, og sammen med Mørkøv udgør han en meget potent enhed. Det virker ikke helt umuligt, at de kan gå først igennem svinget, så Cavendish får alle tiders chance for at udnytte denne finale til at tage en sejr. Problemet er bare, at han i hvert fald skal spurte mere overbevisende end indtil nu - akkurat som sidste år, hvor vi skulle frem til Giroen, inden han fandt farten.

Blander Filippo Ganna sig? Det virker vel ikke helt umuligt. Han vil ikke tage chancer inden klassikerne, men skal han vinde i Sanremo, kunne det være meget godt at teste sin spurt. Han viste i dag, at det går den rette vej med formen, og vi så sidste år i Giroen, at hans topfart var så høj, at han nær havde slået Kaden Groves. Desværre så vi også, at han havde det ret svært i positionskampen. Jeg tror, at farten rækker meget langt, men det er ret svært at se ham ende langt fremme i en finale med et sent sving. Nok er holdet meget stærkt, men de mangler manden med den rette fart til at aflevere ham til sidst. Derfor står han her mere på potentiale end på forventning. Jeg regner ikke med, at Tom Pidcock spurter.

Anderledes er det med Stanislaw Aniolkowski. Polakken kom efter sin skade uventet godt fra start i Emiraterne i den ene spurt, hvor han endte med at køre sin egen chance. Her viste han en højere fart end ventet, og til dette løb har han endda et ret stærkt våben i sit tig. Jeg ser i hvert fald en del potentiale i en kombination med Stefano Oldani og Axel Zingle. Farten rækker måske ikke til at vinde, men med samme positionering og fart som i Emiraterne kommer han med det tog langt i denne finale.

Den kan også være god for Amaury Capiot. Belgieren er endelig tilbage efter sin skade, og han har med sin sejr i Oman genfundet sig selv. Tidligere var han sublim i positionskampen, men den evne synes han at have mistet. Til gengæld har han noget andet, nemlig et ganske stærkt tog med Vincenzo Albanese og Clement Venturini. Kombinerer man det med, at Capiot jo altså tidligere havde næse for at positionere sig, og at svinget her kan kompensere lidt for den manglende fart, som ellers så god ud i Oman, kan han med det rette held i finalen ende ganske godt.

Det kan Marius Mayrhofer måske også. Hans tog med Alexander Kamp, Alexander Krieger og Robin Froidevaux, der gjorde det så godt i Algarve, ser faktisk ganske stærkt ud. Det er en ny formation, der mangler noget erfaring, men får de det til at spille, ser det slet ikke så skidt ud endda. Mayrhofer viste også god fart i den stigende finale i Algarve, hvor han kørte på podiet. I en flad spurt bliver det betydeligt vanskeligere, for her har han ikke den rette hastighed, men det kan det hæderlige tog måske kompensere for i denne afslutning.

Læs også

Lidl-Trek trodser styrt og vinder i dramatisk Vuelta-åbning

Så er farten højere for Casper van Uden. Han så ud til at have taget næste skridt, da han vandt i Saudi-Arabien, men siden det arabiske løb har han ikke spurtet. Det gik helt galt i Algarve, og det er årsagen til, at han står så lavt på denne liste. Hans tog i Portugal var bedre end det, han har her, og alligevel gik det galt - endda i et svagere felt. Her har jeg meget svært ved for alvor at tro på kombinationen med John Degenkolb og Bram Welten. Har han alligevel den rette position, kommer han langt på sin fart, men det skal virkelig flaske sig med den beskedne støtte.

Så er der Giovanni Lonardi. Han var tidligere kendt for sin ringe positioneringsevne, men den så meget bedre ud sidste år, hvor han imponerede mig i ZLM Tour. Det så også godt ud i Tyrkiet tidligere i år, og i Valencia imponerede han med en uset holdbarhed. Desværre får hans lille hold det svært i en finale med et sent sving, men et tog med Davide Bais, Jhonatan Restrepo og ikke mindst Mirco Maestri har altså et vist potentiale. Med den forbedrede positionering kan det måske gå ganske godt.

Hvad gør Movistar? Jeg vil forvente, at Davide Cimolai kører for Ivan Garcia Cortina, som det var i Almeria, men da dette ikke er en spurt for sidstnævnte, og førstnævnte har gjort det ret godt i år, kan det være omvendt. Cimolai kan komme et stykke med sin gode positionering i en finale som denne, men formentlig skal han altså sætte Garcia Cortina op. Vi så tydeligt i Vueltaen, at spanieren mangler noget fart i disse flade spurter, men det kan han måske kompensere for i en finale som denne. Her har han virkelig god hjælp af Cimolai, men da resten af toget er meget svagt, er det svært for alvor at tro på det.

I gamle dage var Niccolo Bonifazio en haj i positionskampen, men sådan er det ikke længere. Senest skuffede han mig meget i Colombia og Alpes-Maritimes, og det gør det svært i dette felt. Hans tog med Mark Stewart og Kristian Sbaragli er egentlig ikke helt ringe, men Stewart går sikkert i udbrud, og så er han igen svækket. Normalt elsker han dog en finale med et sent sving, og han viste sidste år også, at hans fart rækker et stykke. Efter en skidt sæsonstart ser det bare lidt svært ud.

Bardiani har både Enrico Zanoncello og Filippo Fiorelli. Normalt kører de for førstnævnte, og det vil jeg antage, at de gør igen her. Han havde det tidligere meget svært i positionskampen, men det blev meget bedre i 2023, hvor han også begyndte at vinde, ganske vist på meget lavere niveau. Farten rækker ikke i dette felt, og holdet er svagt, men han har trods alt Fiorelli som en fin sidste mand.

Endelig er der Nicolo Parisini , der efter Matteo Moschettis sene afbud pludselig skal spurte. Det gik jo faktisk uventet godt i Kroatien, men hans fart rækker ikke alt for langt i dette felt. Når man forventning er lav, skyldes det dog mest det sene sving og hans hold. Det består nemlig mest af folk uden fart, og det er kun Jannik Steimle, der for alvor kan hjælpe ham. Det er formentlig for lidt til denne finale.

Jeg tror ikke meget på de sidste hold. FDJ vil formentlig prøve med Cyril Barthe eller Fabian Lienhard, men de får det svær i dette felt. Hos Ag2r tør jeg ikke helt afvise, at Andrea Vendrame med hæderlig støtte fra Bastien Tronchon og Damien Touzé vil gå efter en top 10, men han er i de senere år i stigende grad begyndt at skippe de flade spurter, og selvom han genoptog dem i Vueltaen, gik det overraskende skidt med hans positionering. Hos EF vil det være overraskende, hvis Alberto Bettiol spurter, og vi har tidligere i år set, at Alessandro Covi næppe spurter for UAE. Endelig har Visma og Bora slet ingen sprinter.

Feltet.dks vinderbud: Jasper Philipsen

Øvrige vinderkandidater: Jonathan Milan, Tim Merlier

Outsidere: Biniam Girmay, Alexander Kristoff, Phil Bauhaus, Ethan Vernon, Caleb Ewan

Jokers: Søren Wærenskjold, Mark Cavendish, Filippo Ganna, Stanislaw Aniolkowski, Amaury Capiot, Marius Mayrhofer, Casper van Uden, Giovanni Lonardi, Ivan Garcia Cortina, Davide Cimolai, Niccolo Bonifazio, Enrico Zanoncello, Nicolo Parisini

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Fabio Jakobsens sejr fra 2023, hvor rundstrækningen og finalen dog var en anden, Pascal Ackermanns sejr fra 2020, hvor man benyttede stort set samme rundstrækning som i 2023, samt Marcel Kittels sejr fra 2018, hvor finalen også var helt anderledes og et andet sted i byen.

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT